Har du nogensinde tænkt over, hvor meget du tjener i forhold til andre i dit lokalområde, hvor mange I er, hvor mange I bliver i fremtiden, og hvordan de lokale børn klarer sig i skolen?

Heldigvis er verden mere end nogensinde før opgjort i tal, så det behøver ikke længere blive ved tanken.

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervsråd opgørelse over indtægter i lokalområdet fra 2021, tjener et beskæftiget menneske fra Mårslet i gennemsnit 546.994 kroner om året før skat. Det er 82182 kroner flere end en beskæftiget fra Tranbjergs gennemsnitlige årsindkomst, der ligger på 464.812.

Helt gennemgående tjener man mere, hvis man bor i Mårslet. Se tabellen herunder.

Når skolebørnene i Tranbjergskolen og Mårslet Skole er færdige med niende klasse, er karakterne lidt højere for børnene fra Mårslet. Karaktersnittet for de bundne prøver i Mårslet er således på 8,5. Det er 1,2 højere end snittet i Tranbjerg på 7,3.

Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Børnene i Tranbjergs stærkeste fag er tilsyneladende engelsk, hvor gennemsnittet i niende klasse er på 8,1 i de engelskfaglige prøver. I Mårslet er dansk det stærkeste sprog for eleverne, hvor de har et karaktersnit på 8,9. Begge steder er naturfagene det svageste fagområde.

Karaktersnittet er ikke udtryk for, om en skole er god eller dårlig. Der er rigtig mange faktorer, som spiller ind i karaktergennemsnittet.

Ved kommunalvalget i 2021 var der klart flest stemmer på Socialdemokratiet i Tranbjerg. Kommunens største parti løb således med 2059 stemmer ved Tranbjergskolen.

Næststørst i Tranbjerg var Konservative Folkeparti med 729 stemmer, der lige knap overhalede Venstre, som fik 698 stemmer i Tranbjerg ved kommunalvalget i 2021.

Mårslets største parti var ligeledes Socialdemokratiet, som høstede 1058 stemmer. Næststørst var Konservative Folkeparti også i Mårslet, som fik 541 stemmer. Tredjestørst var SF med 496 stemmer.

Der bor ifølge Aarhus Kommunes statistikbank 9572 mennesker i Tranbjerg og 5841 i Mårslet. Der er dog ifølge samme database en udvikling i gang, hvor Tranbjerg kommer til blive 233 færre mennesker i skoledistriktet om 10 år.

I Mårslet kommer der til gengæld til at være 167 flere borgere i skoledistriktet om 10 år.

Af Tranbjergs 9572 indbyggere er 2.168 børn og unge. Det er en andel på 22,6 procent. I Mårslet er der 1585 børn og unge, hvilket svarer til en andel på 27,1 procent.

Der er omtrent lige stor tilslutning til Folkekirken i Tranbjerg og Mårslet. Ifølge Folkekirkens fakta om Tranbjerg Sogn og Mårslet Sogn er der henholdsvis 7635 medlemmer af Folkekirken i Tranbjerg, mens der er 4690 medlemmer af Folkekirken i Mårslet.

Det svarer til, at 79,7 procent af Tranbjergs beboere er medlem af Folkekirken, mens andelen i Mårslet er 80,3 procent.

To store computerskærme hænger i lodret forlængelse af hinanden over et aluminium-skelet med et racersæde i midten. I vindueskarmen ved siden af ligger et rat med så mange knapper, at man kan tvivle på, om Kevin Magnussen ville vide, hvad de gør, hvis man trykker på dem. Nedenunder er tre blanke metalpedaler.

- Koblingen er mest til pynt, og normalt er der yderligere to skærme som sidespejle, smiler Steven Salsgaard.

Men det er bremseren og speederen i hvert fald ikke. Selvom det ligner en noget ufuldstændig racerbil, er er det faktisk fra racersædet, han dyster med andre racere i det såkaldte sim-racing. Computersimuleret racerspil.

- Det er ligesom at køre i en rigtig bil, de her spil er blevet virkelig realistiske. Du kan køre på alle de kendte racerbaner, forklarer Steven Salsgaard.

Han kører i løbsformen EEWC, der er en form for udholdelsesløb, hvor man er flere om at køre i samme bil i eksempelvis et døgn. Så skifter man undervejs med sine holdkammerater.

- Dengang vi begyndte, var vi otte i den Facebookgruppe, vi startede. Nu er vi mere end 2000, siger han.

Der er ikke noget passagersæde i sim-raceren fra Tranbjergs bil. Men han vil gerne have flere med på hobbyen.

Han kører selv for et hold, som deltager i forskellige løb og senere på året også skal være med i et uofficielt verdensmesterskab. Men han synes, det kunne være fedt med et ungdomshold i samme klub, der kan køre mod jævnaldrende.

- Det kunne være fedt, hvis vi kunne få et ungdomshold i gang. Det er jo en sjov måde at være sammen på, hvis det nu regner, eller man ikke lige er til fodbold. Så kan man tage hjem og køre noget ræs mod hinanden, siger sim-raceren.

- Hvis man er i tvivl om, hvad det er, må man jo gerne komme og prøve hos mig. Så kan man få fornemmelsen for det. Det ville være super, hvis vi på sigt også kunne få ungdomsklubben med på at lave noget sim-racing, tilføjer han.

Steven Salsgaard har ikke kun forhåbninger om yngre medkørende. Hvis nogle jævnaldrende skulle have lyst til at prøve kræfter med sim-racing, er han klar til at give den gas sammen.

- Jeg synes jo, det kunne være fedt, hvis man kunne køre sammen, men også kunne tage over til en i lokalområdet en fredag aften og få en øl og grille en pølse sammen eller hvad ved jeg, siger han.

Tranbjergenseren begyndte på virtuel racing, da han i 2014 fik sit første rat. Dengang havde han ikke et nær så udbygget setup, som han i dag er indehaver af.

- Jeg byggede mit første "rig", som det hedder, i træ, og hvis man gør det, kan man komme rigtig langt for 1500 kroner, siger han og fortsætter.

- Du skal selvfølgelig have en computer, men det har de fleste jo i dag. Ellers er det faktisk ikke så dyrt at komme i gang. Hvis du ikke selv vil bygge alt muligt, kan du også bare købe et rat og montere på dit skrivebord. Det koster nok omkring 1000 kroner, forklarer han og fastslår med et blink i øjet:

- Det er noget billigere, end de biler, vi kører i, hvis man skulle have dem i virkeligheden.

En af fordelene ved virtuel racing gennem computeren er, at man ikke behøver mødes med rigtige biler på rigtige racerbaner. Men det betyder samtidig også, at der hurtigt kan være mange kilometer mellem de forskellige kørere.

- Der er stadig et par stykker, som jeg besøger på Sjælland blandt andet, fordi vi over årene er blevet rigtig gode venner. Men det er klart, at det ville være nemmere, hvis det var i lokalområdet, forklarer han.

Fællesskabet om bilerne er dog ikke til at tage fejl af. Det er en holdsport, og det er noget, man dyrker sammen, selvom det for udefrakommende godt kan virke, som om man sidder selv i sin egen stue.

- Jeg ville ikke have lyst til det, hvis det ikke var for fællesskabet. Vi sidder jo og snakker sammen imens, og vi dyrker interessen sammen. Vi udsmykker bilerne og laver hold-logo, og når der er en, som kører, sidder de andre og snakker med ham om dæktryk, og hvordan det går, fortæller Steven Salsgaard.

I skrivende stund er Tranbjerg ikke repræsenteret i Aarhus Byråd. Fra 26. september ændrer det sig dog. Mattias Agger fra Radikale Venstre er nemlig født og opvokset i Tranbjerg, og han skal fra 26. september vikariere for partifællen Rabih Azad-Ahmad.

- Jeg glæder mig til at prøve det. Jeg stillede op til byrådsvalget, fordi jeg gerne ville ind i byrådet. Det her giver mig muligheden for at se, om det er noget for mig, og om jeg skal prøve igen næste gang, fortæller Mattias Agger.

En af Mattias Aggers mærkesager er at byggeri skal være helhedsorienteret. 

- Det går ud på, at man ikke bare skal bygge tæt, uden at man samtidig sørger for, at infrastrukturen kan holde til flere borgere, og at der er plads i daginstitutionerne og skolerne, og at der er fritidstilbud til dem, som skal bo der. Vi kan godt forstå, at der er mange, som gerne vil flytte til Aarhus, men vi vil gerne begrænse, at man bygger tæt, selvom det visse steder kan give god mening, forklarer Mattias Agger.

Tranbjerg Fællesråd advokerer generelt for, at man ved nye byggerier i Tranbjerg sørger for ikke bare at bygge uden at sørge for infrastruktur, dagplejepladser, og at Tranbjergskolen kan følge med.

Tre måneder giver muligheden for at prøve byrådstjenesten af. Spørgsmålet er så, hvor meget man kan nå på tre måneder i byrådet.

- Det er rigtigt, at jeg kun kommer til sidde der i tre måneder, men jeg skal ikke bare sidde og holde pladsen varm. Jeg håber, at jeg kan sætte mit præg i de tre måneder, jeg skal være i byrådet, understreger det kommende byrådsmedlem.

Der er lige nu to lokalplaner i proces i Tranbjerg om boligbyggeri ved henholdsvis Frisenholt og Tingskov Allé. Hvis du kan se, at der i disse lokalplaner mangler øje for det, du selv kalder helheden ved nyt byggeri - der er eksempelvis pladsmangel i dagtilbuddene i Tranbjerg - vil du så modsætte dig, at man bygger på de arealer? 

- Vi forholder os i Radikale Venstre til lokalplaner som helhed. Hvis vi ikke ser, at der er taget højde for helheden, forestiller jeg mig, at vi er imod forslaget. Samtidig skal vi også finde en fælles grund i partiet, hvor jeg udgør en tredjedel af de byrådsmedlemmer, vi har, svarer Mattias Agger.

I sin tid i byrådet håber Mattias Agger, at han kan være med til at forbedre seksualundervisningen i de aarhusianske folkeskoler.

- Jeg vil gerne være med til at rykke på det. Det er noget, som kan få stor betydning, og jeg synes, vi skal sørge for, at seksualundervisningen udvikler sig, siger han.

Ved kommunalvalget i 2021 fik Mattias Agger 994 personlige stemmer, hvilket ikke rakte til en plads i byrådet. Til gengæld fik hans partifæller i Radikale Venstre Metin Lindved Aydin, Mahad Yussuf og Rabih Azad-Ahmad pladser i byrådssalen.