Et stød fra en hjertestarter kan være forskellen på liv og død.

Ifølge Trygfonden overlever lidt over fem procent, som ikke får hjerte-lunge-redning, inden ambulancen kommer. Får man hjerte-lunge-redning, er chancen lidt over 14 procent. Får man stød fra en hjertestarter er chancen cirka 33 procent.

Kort fortalt: Et stød fra hjertestarter øger din chance for at overleve markant. Heldigvis er der ni hjertestartere i Tranbjerg og 15 i Mårslet, man kan bruge, hvis uheldet er ude. Se, hvor de er i kortet nederst i dette afsnit.

Mads Christian Gregers er læge og forsker i Region Hovedstadens akutberedskab og hjerteløberordningen.

- Der er ingen tvivl om, at hjertestarterne er det, der er med til at redde liv. Får man brugt hjertestarteren tidligt, så kan vi redde rigtig mange liv. Måske op til 50 procent af dem, der får hjertestop, siger han.

Når man bruger en hjertestarter, skal man ikke være bange for, at man gør noget forkert. Hjertestarteren dirigerer ifølge Mads Christian Gregers brugerne til, hvordan de bruger den bedst muligt.

- De er ret intuitive at bruge, og det er også derfor, de er blevet tilgængelige, og man tillader lægfolk uden uddannelse at bruge dem, forklarer han.

Kort fortalt beder hjertestarteren selv om, at man afklæder personen med hjertestop, og at man placerer dens elektroder oppe ved højre kraveben og den anden ud for brystvorten på venstre side.

- Hvis man bytter om på dem, betyder det ikke noget, for den sender strøm begge veje, siger han.

Hjertestarteren vil samtidig fortælle dig, i hvilket tempo du skal give hjerte-lunge-redning, og den giver kun stød, når det passer.

- Den holder øje med tiden, og den analyserer selv hjerterytmen og finder ud af, hvornår den kan støde, og hvornår den ikke kan. Man kommer ikke til at give nogen et stød, som ikke skulle have haft det, understreger han.

For at en hjertestarter kan redde liv, skal den være til at finde. Ifølge Mads Christian Gregers er det essentielt, at hjertestarteren er tæt på, fordi hjertestarteren og hjerte-lunge-redning skal gives, inden ambulancen kommer.

Chancen for at få stød fra en hjertestarter falder ifølge Trygfondens tal til under det halve, hvis hjertestarteren er mere end 200 meter væk.

- Vi ved, at for hvert minut der går, uden at man gør noget, falder overlevelseschancen med 10 procent. Så der skal ikke gå særligt længe, før sandsynligheden for, at man kommer godt ud af det på den anden side, er meget, meget lille, fortæller Mads Christian Gregers.

Når hospitalet får nys om, at en person har fået hjertestop, sender de allerførst hjerteløberne ud for at yde hjerte-lunge-redning og hente en hjertestarter. Mads Christian Gregers påpeger, det er bedst at have hjertestarterne hængende tilgængeligt, så hjerteløberne kan få fat i dem.

- Jo flere der er tilgængelige, jo bedre er det. Når butikker køber hjertestartere, er det supergodt, men hvis den hænger indenfor, og butikken lukker klokken 18, er der færre, der får gavn af den. Vi ser selvfølgelig allerhelst, at hjertestarterens tilgængelighed ikke kun følger åbningstiden, for vi sender hjerteløbere ud hele døgnet, fortæller han og påpeger, at det er vigtigt, at man registrerer hjertestarteren, så hjerteløberne kan sendes ud til den.

I Mårslet kommer ambulancen i 41,5 procent af tilfældene frem, inden der er gået 10 minutter ifølge Region Midtjyllands egne tal. I Tranbjerg kommer ambulancen frem inden for 10 minutter i 68,8 procent af tilfældene.

Mens ambulancen er på vej, er hjerteløbere som Lars Jensen fra Mårslet sendt afsted for at give hjerte-lunge-redning og finde en hjertestarter. Han er tidligere brandmand, og for ham handler det om at gøre en forskel.

- Jeg synes, det er vigtigt, og jeg ved, at man kan gøre en forskel. Det er fantastisk, understreger han.

Udover at være tidligere brandmand har han uddannet mange i førstehjælpskursus på uddannelsesinstitutionen Aarhus Tech. Derfor kan mårsletten uden problemer lægge folk i stabilt sideleje samt give hjerte-lunge-redning. Hvis man gerne vil være hjerteløber, anbefaler han, at man holder sine førstehjælps-evner ved lige.

- Jeg synes, det er en god idé, at man genopfrisker sit førstehjælpskursus cirka hvert andet år. Så der ikke går alt for længe imellem. Men samtidig kan man huske overraskende meget, når man pludselig har brug for det, siger han.

Når nogen får hjertestop, er det ikke kun én hjerteløber, som bliver sendt afsted. Omkring 10 bliver sendt afsted for at give hjerte-lunge-redning til den, der har fået hjertestop. 10 andre bliver sendt ud for at hente en hjertestarter.

Ifølge Lars Jensen sker der helt automatisk en koordinering mellem de forskellige hjerteløbere, hvor ansvaret bliver fordelt mellem de hjælpende hænder.

- Når man står i situationen, kommer der det her helt fantastiske samarbejde. Der er én, som skynder sig at give hjerte-lunge-redning. Så kommer der måske en med hjertestarteren, som tager over, fordi hjerte-lunge-redning er hårdt. Den, der gav hjerte-lunge-redning, kan så operere hjertestarteren, fortæller han og fortsætter:

- Nogle gange står der jo også pårørende, og for dem kan det jo være en frygtelig situation. Her kan en tredje hjerteløber tage sig af de pårørende.

Lars Jensen har startet en Facebookgruppe i Mårslet, hvor hjerteløbere kan melde sig til. På grund af coronavirus er de indtil videre kun mødtes én gang, men han håber, at de kan holde arrangementer to gange om året. Derudover kan man også bruge gruppen til at vende en oplevelse, man har haft.

Lars Jensen har flere gange være kaldt ud til hjertestop, og hans oplevelser efterlader ingen tvivl.

- Man gør en forskel, og man kan være med til at redde liv. Det er fantastisk, at man kan det. Det er helt almindelige mennesker, som smider, hvad de har i hænderne, fordi de vil hjælpe et andet menneske i nød, og det viser altså sit værd, siger han.

Selvom man ikke nødvendigvis giver hjerte-lunge-redning helt efter bogen i en tilspidset situation, er det ifølge Lars Jensen svært at gøre situationen værre.

- Du kommer jo ud til et menneske, som reelt er dødt. Du kan ikke rigtig gøre situationen værre, fortæller han og opfordrer:

- Jeg synes, at alle skal gøre det. Man kan altid melde fra, hvis det ikke er noget for en alligevel, og man kan få psykologhjælp, når man har været ude, hvis man har brug for det.

Lørdag den 12. marts blev en 33-årig kvinde fundet død på en adresse på Hørretløkken i Mårslet, og politiet efterforsker ikke længere sagen, lyder det i et skriftligt svar til Tranbjerg-MårsletLIV.

- Sagen er færdigefterforsket, og politiets vurdering er, at der var tale om en tragisk ulykke, og at den 33-årige ikke har været udsat for en kriminel handling. Sagen er derfor afsluttet, skriver Østjyllands politi.

Politiet vil ikke kommentere på de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Sagen blev i første omgang efterforsket som en drabssag, da der ved politiets ankomst var nogle omstændigheder, som gjorde, at man betegnede dødsfaldet som mistænkeligt. En 29-årig mand med relation til kvinden blev også anholdt senere på dagen som følge af dødsfaldet. Han blev sigtet for drab.

- Når der er nogle omstændigheder ved et dødsfald, der gør, at politiet ikke kan udelukke en kriminel handling, så efterforsker vi det som en drabssag - herunder med henblik på at sikre alle nødvendige spor og beviser, sagde politiinspektør Brian Voss Olsen til Århus Stiftstidende i forbindelse med politiets efterforskning.

Lørdag aften den 12. marts blev manden dog løsladt, da de tekniske undersøgelser af dødsfaldet i sammenhæng med obduktionen af den 33-årige kvinde overbeviste politiet om, at der var tale om en ulykke og ikke et drab.

Politiet fortsatte derefter efterforskningen uden at ændre konklusionen om, at der var tale om en tragisk ulykke.