- Undskyld, jeg bliver følelsesladet, siger Viktoriiq, mens hendes øjne løber i vand.

Hun samler sig et kort øjeblik, inden hun fortsætter, hvor hun slap, inden hendes følelser fik fat.

- At have en cykel her i Danmark minder mig om min hverdag derhjemme. Jeg cyklede meget i Ukraine. Jeg slapper af, når jeg cykler, og jeg slår hjernen lidt fra, bævrer hendes stemme.

Hun er flygtet fra Ukraine med sin søn og har siden marts boet i Aarhus. Hendes søn har allerede fået en cykel, men hun har i tre måneder måtte tage offentlig transport til og fra gøremål.

- At have en cykel betyder, at jeg kan komme til og fra arbejde, og at jeg kan hente min søn og tage steder hen med ham, siger hun Viktoriiq, der har bedt Tranbjerg-MårsletLIV om at undlade at skrive hendes efternavn.

Taknemmeligheden er til at mærke hos den ukrainske flygtning, der står med den sorte damecykel ved en umiddelbart forladt bygning i Malling.

Den taknemmelighed er blandt andet rettet mod Christoffer Beck Hansen fra Mårslet og den gruppe frivillige fra blandt andet Mårslet og Malling samt Cyklistforbundet, der står bag projektet. Derudover har Clementia-logen og Sct Stephan-logen sponsoreret reservedele til projektet. Oscar Biludlejning fra Aarhus Vest sørger for biler og brændstof til afhentning af cykler.

- Det vil ikke kunne lade sig gøre uden alle de mennesker, der har doneret en cykel, de frivillige, der er med til at indsamle cykler og gøre dem klar, dem stiller lokaler til rådighed, dem der donerer reservedele og selvfølgelig Cyklistforbundet, der står bag, understreger Christoffer Beck Hansen.

Han er egentlig underviser ved Erhvervsakademi Aarhus, men når han får fri, tager han ud til værkstedet i Malling, hvor han sammen med to andre lapper slanger, fikser bremser og justerer gear på gamle cykler, der er blevet doneret med.

- Jeg har altid været lidt interesseret i cykler, og jeg kan lave det helt basale. Jeg er ikke uddannet cykelmekaniker. Men jeg synes, det giver mig noget, at jeg kan gøre de ukrainske flygtninges hverdag lidt bedre. At sørge for, at man kan komme til og fra arbejde eller hente deres børn eller sådan noget, siger han.

Han vurderer, at han over de seneste tre uger har brugt 5-10 timer om ugen på at reparere cykler, som er blevet doneret til Cyklistforbundet med skavanker, der skal fikses, inden de kan blive genbrugt af ukrainske flygtninge. Der bliver godt og vel 10 cykler klar hver uge, hvis der er doneret cykler nok til reparation.

- Det er jo den tid, jeg har, jeg bruger på det. Ukrainerne er meget taknemmelige. Det er folk, som kommer fra en almindelig hverdag. Mange synes endda, det er grænseoverskridende at skulle spørge om hjælp, og de ved ikke, om det er gratis, at de kan få en cykel, fortæller han.

- Det er det, der gør det hele værd. At de bliver glade. Hvis vi bare kan sørge for, at deres hverdag bliver lidt bedre. Det er det, der gør, at vi sidder her om aftenen, forklarer Christoffer Beck Hansen.

Christoffer Beck Hansen er ikke alene om at sørge for cykler til de ukrainske flygtninge. Det startede med, at Ole Krabbe Olesen fra Malling, der er med i Cyklistforbundet, ønskede at gøre noget, så ukrainske flygtninge kunne få en cykel. Han manglede dog et sted, det kunne lade sig gøre.

Derfor tog han fat i Jørgen Hesselbjerg fra Malling.

- Hvis jeg har mangler noget, så ringer jeg bare til Jørgen, smiler Ole Krabbe Olesen.

Jørgen Hesselbjerg kendte nogle, som ejer en tom bygning i Malling. De ville gerne lægge bygning til, at man kunne reparere cykler, som skulle doneres til ukrainere.

- Jeg synes, det er et ædelt formål, forklarer han.

Demokratiet handler for de fleste om fællesskab. At vi står hinanden nært nok til, at vi rykker i den retning, som de fleste synes, er den bedste. Uagtet om vi er enige eller ej. Det fællesskab bliver udfordret, når vi kommer for langt fra hinanden. Når vi hellere vil gå egne veje end at følges i flok.

Til demokratiets 173-års fødselsdag, Grundlovsdag på Testrup Højskole 5. juni, var der derfor passende lidt afstand mellem mennesker med magt og de 700 fremmødte mennesker, der har været med til at give dem magten.

Kun få meter, faktisk. I det meterkorte mellemrum mellem publikum og debattører, var der opsat en mikrofon, så folk kunne stille spørgsmål.

- Det er grundloven i sin yderste potens. Det er det, det kan, det her. Jeg synes, det er herligt. Jeg synes, de forholder sig til spørgsmålene, sagde Mogens Hald fra Aarhus Ø, som benyttede sig af lejligheden til at forhøre sig til Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaards (S) tanker om flere vindmøller i Aarhus Kommune.

Udover Jacob Bundsgaard debatterede chefredaktør fra Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen, stifter af Zetland Lea Korsgaard og forfatteren Knud Romer debat om den offentlige samtale og demokratiets tilstand.

Senere debatterede Rosa Lund (Enhedslisten), Pernille Vermund (Nye Borgerlige), Stine Bosse, formand for Europabevægelsen og debattøren Sana Mahin Doost værdier og visioner. Jacob Ellemann-Jensen (V) holdt til aften en grundlovstale til arrangementet. Clement Kjærsgaard agerede energisk ordstyrer.

Debattørerne var udvalgt i et samarbejde mellem Testrup Højskole og ordstyrer Clement Kjærsgaard. Forstanderen på højskolen, Simon Axø, var begejstret, da Tranbjerg-MårsletLIV talte med ham til arrangementet.

- På grund af corona er det tre år siden, vi sidst har været vært for Grundlovsdag. Så jeg er selvfølgelig ekstremt glad for, at vi kan være vært for Grundlovsdag igen, fortalte han.

- Grundlovsdag er dagen, hvor vi tager temperaturen på demokratiet. Derfor er det fantastisk, at der er en blanding af unge, ældre og mennesker, der på mange måder er forskellige, til stede. Det er nødvendigt for samtalen, at det er forskellige mennesker, supplerede forstanderen.

Simon Axø var ikke alene med sin begejstring. Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard syntes, at rammerne omkring Grundlovsdag var passende for demokratiets fødselsdag.

- Det er det bedste Grundlovsarrangement, der er. Det er dejlige rammer, og jeg synes, Testrup Højskole danner nogle helt utrolige rammer om Grundlovsdag, sagde Jacob Bundsgaard til Tranbjerg-MårsletLIV.

Når Grundlovsdag ifølge Simon Axø skulle bruges til at tage temperaturen på demokratiet, var der opløftende ord at hente hos Marchen Neel Gjertsen fra Jyllands-Posten og borgmester Jacob Bundsgaard.

- Jeg er grundlæggende optimistisk for, at vi kan klare de udfordringer, vi står over for, sagde Jacob Bundsgaard med henvisning til større, demokratiske problemstillinger som blandt andre klimakrisen og biodiversitetskrisen.

- Hvis demokrati skal være bæredygtigt, har vi et ansvar for at stemme. Men vi har også et ansvar for at tage snakken med hinanden, tilføjede borgmesteren.

- Jeg er fortrøstningsfuld for fremtiden, sagde Marchen Neel Gjertsen, der inden hun blev chefredaktør arbejdede et årti på Christiansborg.

- Jeg vil også sige, at politikerne er bedre, end de har ry for at være, sagde hun.

Lea Korsgaard fra Zetland ville ikke kalde sig selv optimistisk.

- Kriser som klimakrisen og biodiversitetskrisen er irreversible. Det vil sige, at vi ikke kan vende tilbage. Jeg vil sige, at jeg er håbefuld, men vi bliver nødt til at holde igen. De unge må kigge på os og tænge ”Behersk jer, for fanden, sagde hun og kom med en opfordring til, hvor ændringerne skal starte:

- Når vi sidder og får en kop kaffe med naboen eller snakker over køkkenbordet, er det også demokrati.

Mindst optimistisk for fremtiden var Knud Romer.

- Posen er rystet i en sådan grad, at vi ikke længere kan overskue det. Vi tæller i stedet for at tale sammen. Det hele handler om økonomisk profit, fortalte han.