Støjen langs Landevejen i Tranbjerg er konstant. Det har fået en gruppe borgere til at råbe op om, at støjen har overskredet den acceptable grænse, og at de gruer for fremtiden med Giber Ringvej og endnu mere støj. Læs mere her.

Naboerne kræver handling, og de har inviteret rådmanden for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), på kaffe, så han selv kan høre, hvor slemt det står til.

- Det vil jeg gerne. Jeg har også været andre steder, hvor jeg har drukket kaffe med borgere i støjberørte områder, og jeg vil gerne møde borgerne og drikke en kop kaffe med dem, siger han.

Det falder ifølge rådmanden ikke for døve ører, at naboerne til Landevejen i Tranbjerg oplever store støjgener.

- Jeg er meget opmærksom på, at der er steder i oplandet, hvor det støjer meget. Støj har en direkte negativ effekt på livskvaliteten, og derfor er det noget, der virkelig ligger mig på sinde. Det er meget vigtigt for mig at understrege, siger han.

Der står i budgetforliget, at hvis budgettet for Giber Ringvej ender med at have overskud, ønsker partierne bag budgetforliget, at man undersøger, hvordan man bedst muligt kan sikre ”yderligere støjreduktion” ved anlæg af vejen.

Tidligere byrådsmedlem for Konservative Theresa Blegvad har fortalt til Tranbjerg-MårsletLIV, at man, da man besluttede at anlægge Giber Ringvej, gik ind til forhandlingerne med et ønske om, at der skulle anlægges en støjvold langs Landevejen i Tranbjerg.

- Jeg kan godt huske, at det var det, vi gik ind til forhandlingen med. Men det var ikke det, vi kunne skaffe opbakning til, siger Steen Stavnsbo og afviser, at der var en aftale om mere, end der står i budgetforliget.

- Det, vi kunne skaffe opbakning til, er det, der står i budgetforliget, siger Steen Stavnsbo.

Hvis det viser sig, at støjen kommer til at overskride grænsen for trafikstøj i boligområder, og der derfor er brug for en støjvold i Tranbjerg, kan du så garantere, at man vil bruge overskud fra Giber Ringvej i Tranbjerg?

- Jeg bliver nødt til at have et mere oplyst grundlag, før jeg kan garantere noget. Der er flere steder, som ønsker støjsikring, og jeg er rådmand for hele Aarhus. Vi bliver også nødt til at kigge på, hvad der er brug for. Nogle steder giver det eksempelvis mening at sænke hastighedsgrænsen.

- Men hvis det er sådan, at der er brug for en støjvold i Tranbjerg, og der er midler til at anlægge den, så ja.

Et overskud på Giber Ringvej er ikke en selvfølge, fremhæver rådmanden. Materialepriserne har taget en himmelflugt, siden man besluttede at anlægge Giber Ringvej. Senest har Teknik & Miljø måttet udskyde en lang række projekter, fordi blandt andet asfalt er steget med en tredjedel i pris.

Dyrere asfalt påvirker ikke overraskende anlæggelsen af Giber Ringvej.

- Da vi indgik aftalen om Giber Ringvej, var det en helt anden verden, og vi havde nok regnet med, at der ville være et overskud. Men så kom først corona og fik priserne til at stige, og de seneste fire måneder er det gået stærkt, fortæller rådmanden.

Men kan du forstå, at borgerne sidder tilbage og tænker, at de står med aben til sidst?

- Ja, det kan jeg godt forstå. Men vi har nogle økonomiske rammer, vi skal overholde, og medmindre budgettet bliver større, kan jeg ikke gøre noget. Jeg kan dog sige, at vi prioriterer støj og trafiksikkerhed meget højt. Det vil være noget af det sidste, vi går på kompromis med.

Selv hvis stigende materialepriser betyder, at der ikke er overskud på Giber Ringvej til støjsikring, er det sidste ord ikke skrevet endnu.

Regeringen har afsat en pulje på tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj. ”Puljen skal primært gå til støjskærme i særligt støjelastede områder langs statsvejene”, og der er mulighed for kommunal medfinansiering.

- Det er selvfølgelig puljemidler, så det er ikke garanteret. Men det er en stor pulje, og det er en måde at finde midler, når materialepriserne bruger de midler, vi har, forklarer Steen Stavnsbo.

Da budgetaftalen om Giber Ringvej blev lavet, var det med et håndslag om, at et overskud i anlæggelsen af vejen skulle bruges til et støjværn i Tranbjerg. Sådan lyder det fra daværende byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti Theresa Blegvad.

- Det var det, vi aftalte. Klart og tydeligt. Alle var enige om, at vi skulle have et støjværn i Tranbjerg, understreger hun.

I aftaleteksten for budgetforliget er det ellers formuleret noget vagere.

- Såfremt der ikke fuldt ud bliver brug for den centrale reserve for Bering-Beder Vejen til naturinvesteringerne, ønsker forligspartierne, at det undersøges, hvordan der bedst kan sikres yderligere støjreduktion ved anlæg af Bering-Beder Vejen, står der i budgetforliget.

- Det var noget, der blev skrevet på kort inden, vi underskrev aftalen. Derfor var der ikke tid til at diskutere formuleringen helt ned i detaljen, men alle var enige om, hvad det handlede om, fortæller Theresa Blegvad.

Nu siger du, at det var helt klart, hvad aftalen var. Men hvorfor står det så ikke klarere i budgetforliget?

- Grunden til, at det ikke står helt klart i aftalen, er også, at vi ikke vidste, hvad der ville blive råd til. Vi ville ikke love for meget eller for lidt i forhold til, hvor meget der var tilovers fra anlæggelsen af Giber Ringvej.

At der er tale om et støjværn lige præcis i Tranbjerg, kan der ikke være tvivl om, for det var med afsæt i borgerne i Tranbjergs ønske om et støjværn, at Theresa Blegvad arbejdede for at få det med i budgetaftalen.

- Borgerne i Tranbjerg gjorde mig opmærksom på, at det ville blive et problem i Tranbjerg. Jeg ved ikke, om det er et større problem i Tranbjerg, end det er i områder som Hasselager, Mårslet og Beder. Men det var borgerne i Tranbjerg, som gjorde mig opmærksom på det, og derfor er der ingen tvivl om, at det er Tranbjerg, det handler om, forklarer hun.

Theresa Blegvad er ikke længere byrådsmedlem i Aarhus Kommune, og det har hun ikke været siden 2019. Alligevel vil hun gerne opklare eventuel usikkerhed om, hvad der egentlig ligger bag de ord, der står i budgetforliget.

- Det var jo noget af det, jeg kæmpede for, og jeg følger de projekter, jeg selv var involveret i, fortæller hun.

Alligevel oplever borgere i Tranbjerg usikkerhed om, hvorvidt de får et støjværn langs Landevejen. Det skyldes den umiddelbart vage formulering i budgetforliget. Det kan Theresa Blegvad godt forstå, og derfor håber hun, at byrådets politikere står ved deres løfte om støjværn i Tranbjerg.

- Jeg håber og tror på, at man i byrådet viser, at vi har troværdige lokalpolitikere, der ikke løber fra deres løfter, siger hun.

Budgetforliget blev dengang vedtaget af alle byrådets partier på nær Venstre og løsgængeren Dorthe Borgkvist.

Godt en halv times cykeltur fra sin hjemby Tranbjerg transformerer den 20-årige musiker Johannes Erik Gasse sig til jerndværg og elver. Frem til den 25. juni er han statist i forestillingen Hobitten, som Det Kongelige Teater selv kalder for Nordeuropas største udendørs teatershow.

- Det dejlige ved at bo i Tranbjerg er, at jeg bor så tæt på alting. Det er jo ikke alle, der kan cykle til en så stor opsætning eller komme til Aarhus så hurtigt, fortæller han.

Den 20-årige statist fra Tranbjerg holder lige nu sabbatår, men han håber at komme ind på musikskolen Frontsession i Aarhus. Som musiker er han vant til at stå på scenen, og den energiske unge statist lever for interaktionerne med publikum.

- Det allerfedeste ved at være med i Hobitten er samspillet med publikum. Når du står på scenen, giver du noget af dig selv til publikum, men du får virkelig meget tilbage. Jeg får nærmest mere energi, når jeg har været på scenen, siger Johannes Erik Gasse.

Han er en af de 70 frivillige, som er statist på opsætningen af Hobitten. En ganske vigtig flok ifølge statistkoordinator Maria Suh.

- Vi kunne ikke lave forestillingen uden statisterne. Eller måske kunne vi godt, men så ville det være en helt anderledes forestilling. Det er statisterne, der giver de storslåede billeder, siger hun.

Selvom Johannes Erik Gasse ikke får penge for at være med som frivillig statist – på trods af de mange timer han har brugt på at mestre sin plads som blandt andet jerndværg og elver – tager han sig betalt på anden vis. Ved taknemmelighed.

- Jeg føler mig vildt værdsat her. I mine sabbatår har jeg lavet lidt forskelligt, både normalt og frivilligt arbejde, og jeg kan virkelig mærke, at de sætter pris på vores indsats, siger Johannes Erik Gasse.

Der er god stemning på opsætningen, beretter han. Han har fået flere venner, siden han i begyndelsen af året begyndte at øve sine roller.

- Man kan næsten ikke undgå at finde nogle venner, når man er her så mange timer. Men vi hygger os også virkelig, siger han.

Den første Hobitten-forestilling er allerede løbet af stablen. Det skete ved premieren den 20. maj, og forestillingen fortsætter indtil den 25. juni. For Johannes Erik Gasse er det en helt anden oplevelse at stå på scenen, nu hvor forestillingen er gået fra øve-stadiet til live-optrædender.

- Vi har jo øvet rigtig meget, og så vænner man sig ligesom til, hvad der sker, og hvad der bliver sagt. Men når der så kommer publikum på, kan det være, de griner på et tidspunkt, hvor du ikke havde regnet med, at de ville grine. Det åbner ligesom ens øjne, siger Johannes Erik Gasse.

Foruden at have terpet Det Kongelige Teaters opsætning af Hobitten er den unge tranbjerggenser ganske bekendt med historien bag teaterstykket.

- Jeg begyndte faktisk ved et tilfælde at læse bogen i efteråret, og jeg mangler omkring 100 sider af den. Jeg vil gerne have læst den færdig inden den sidste forestilling. Det er fedt, for opsætningen afviger lidt fra bogen men på den gode måde, fortæller Johannes Erik Gasse.

Christina Jønsby fra Tranbjerg suser rundt ved Vilhelmsborg. Hun og en gruppe på otte ildsjæle har brugt flere måneder på at planlægge islænderstævnet fra den 25. til 28. maj. Nu er det showtime. Islandske heste med ryttere i sadlen varmer ivrigt op, inden de skal ind og vise, hvad de kan.

Islandske heste kan nemlig noget, som mange heste må misunde.

- Islandske heste har jo fem gangarter, hvor de fleste heste har tre. Det er det, de skal vise her til stævnet, siger en storsmilende Christina Jønsby og uddyber:

- Det er jo helt specielt. Og så er det en meget robust hest, og den er så godmodig af sind.

Der er 175 ryttere, som viser deres gangarter frem til stævnet, der afsluttes lørdag.

To af de ryttere, der stiller op til stævnet, er 17-årige Alberte Jønsby, Christina Jønsbys datter, og 15-årige Signe Madsen. De to bruger meget tid sammen i stalden, og selvom staldtid er kvalitetstid, er det noget særligt, når man kommer til stævne.

- Det er jo det, vi går og træner til, siger Signe Madsen.

Selvom de to ryttere nærmest har redet, så længe de har levet, er der også stadig ting, man kan lære ved at holde øje med de andre dygtige ryttere til islænderstævnet.

- Man kan spejle sig i de andre ryttere. Se hvordan de gør. Det er rigtig spændende, siger Alberte Jønsby.

Selvom sådan et stævne naturligvis er en konkurrence, er det ifølge de to ryttere ikke sådan, at man nødvendigvis spidser albuerne.

- Der er bare en god stemning, og vi møder mange, som vi har mødt før til stævnerne. Der er et fedt fællesskab, siger Signe Madsen.

Den gode stemning skyldes ifølge de to ryttere i høj grad, at der er tale om islandske heste.

- Med de store heste skal det tit være helt vildt pænt. Med de islandske heste er det noget mere frit. Det, tror jeg, smitter af på stemningen. Det er ikke for at tale de andre ned, men jeg tror, det gør noget, at det er mere afslappet, fortæller Alberte Jønsby.