Midsommerfesten i Mårslet er aflyst.

Aflysningen skyldes, at der ikke er solgt tilstrækkelige billetter til, at arrangørerne tror, at byfesten kan afvikles uden et betydeligt underskud. Casper Hauge, der er en af arrangørerne af Midsommerfesten oplyser, at der er solgt næsten 400 billetter ud af en målsætning på 800.

- Det er selvfølgelig superærgerligt, men jeg vil understrege, at aflysningen sker, så vi kan vende stærkt tilbage til næste år, siger han.

At billetsalget i år ikke har nået målsætningen, skyldes ifølge Casper Hauge i høj grad corona. Efter to år uden byfesten har den flyttet sig lidt ud af mårsletternes bevidsthed.

- Men den største årsag, som vi kan høre på folk, er, at de simpelthen har kalenderen fyldt. Det har jeg også selv. Der er mange, der skal til bryllup og også til en masse af de arrangementer, som blev aflyst på grund af corona, der fylder rigtig meget i kalenderen, fortæller han.

Midsommerfesten skulle efter planen være løbet af stablen 18. juni, og derfor vil der sandsynligvis stadig være mulighed for at sælge billetter frem til festens afvikling.

Dog ville det næppe give et stort nok billetsalg til, at der ikke vil komme et betydeligt tab, hvilket kan betyde, at Midsommerfesten må stoppe.

- Grunden til, at vi trækker en streg nu, er netop for, at vi kommer ud med et minimum af omkostninger, og for at de leverandører, som er involveret har mulighed for at genbesætte deres kalender. De omkostninger, som skal bæres for aflysningen i år, kommer ikke til at påvirke arrangementet næste år, siger Casper Hauge og uddyber:

- Midsommerfesten er et arrangement, der planlægges og gennemføres af frivillige og skal hvile i sig selv økonomisk. Målet er at skabe et mindre overskud hvert år, som kan gøre det muligt at fortsætte traditionen og holde hånden under arrangementet økonomisk, hvis der som i år skulle komme nogle mindre tab af den ene eller anden grund.

Men der må også være et tab på nogle af de ting, I har bestilt. Man lægger vel et depositum?

- Ja, det er klart, at vi har lagt nogle penge i depositum, som vi taber, fordi vi aflyser. Men de penge tager vi naturligvis selv tabet på, og det tab betyder ikke, at vi går konkurs eller sådan noget, svarer han.

Har I tænkt jer at gøre nogle ting anderledes næste år?

- Vi ved, at rigtig mange voksne gerne vil have en stor fest med mad og musik til. Det koster nogle penge, og det tror jeg ikke, vi kommer til at ændre på, siger Casper Hauge.

- Vi har hørt, at der er mange, som gerne vil have noget for hele familien. Der skal vi være klarere til at kommunikere, at det faktisk er for hele familien. Der er nogle, som tror, at entréen på 200 kroner til festen også gælder det område, der er til hele familien, hvor der er hoppeborg, slush-ice og så videre. Der skal være klar besked om, at det er for alle, tilføjer han.

Derudover vil der næste år være større fokus på forsalg af billetter fra arrangørerne. Der vil endnu tidligere være mulighed for at købe billet til Midsommerfesten, og det giver også arrangørerne en fordel.

- På den måde har vi tidligere et overblik over, hvor mange der vil med, fortæller Casper Hauge.

- Meningsløst. Det hjælper ikke nogen, udover at en eller anden får et 20 sekunders kick ud af at smadre noget. Det er simpelthen for fjollet.

Sådan beskriver Charlotte Vind Pless, der står for Kirketorvet 10, det hærværk, som bylivshuset blev udsat for natten til søndag. Her var en rude i bylivshusets indgangsparti blevet smadret. Samtidig er der i den seneste tid blevet begået tre indbrud i Kirkehuset 10. Her blev bylivshusets espressomaskine og noget værktøj stjålet.

- Det er møgirriterende og ærgerligt, for vi har i forvejen ikke et budget, hvor vi bare kan bruge løs. Og vi vil jo gerne bruge vores penge på en masse fede aktiviteter i stedet for at erstatte ting og forebygge indbrud, fortæller hun.

Som følge af hærværket og indbruddene har hun bestilt overvågning hjem til Kirketorvet 10, og der vil ikke længere være ting af værdi i bylivshuset natten over, så eventuelle tyve vil gå forgæves.

Selvom Charlotte Vind Pless har svært ved at finde mening bag kriminaliteten mod Kirketorvet 10, har det ikke slået hende og bylivshuset ud.

Blandt andet er der på Kirketorvet 10 introduceret arrangementet ”Hej Weekend”. Det vil være et tilbagevendende arrangement om fredagen, hvor tranbjergensere kan ønske hinanden god weekend med livemusik, brætspil eller andet.

- Vi håber, at det på sigt bliver sådan, at man hører rundt i klasselokalet eller på arbejdet, om man skal ned på K10 (Kirketorvet 10, red.) og have en sodavand eller en øl og hygge sig, siger Charlotte Vind Pless.

Fællesskabet om Kirketorvet kan i virkeligheden også vise sig at være den bedste måde at sikre sig mod kriminalitet.

- Vi vil rigtig gerne have endnu flere med til at lave arrangementer om aftenen. Udover at det er fedt, når der er arrangementer, kan det være, at dem, der begår indbrud eller laver hærværk, vender om, når de ser, at der er nogen på Kirketorvet 10, siger Charlotte Vind Pless.

Hun og resten af ildsjælene, der forsøger at samle Tranbjerg i Kirketorvet 10 dukker i hvert fald ikke nakken på grund af hærværk og indbrud.

- Vi fortsætter med at løbe 120 kilometer i timen for Tranbjerg. Der er så mange gode fortællinger om byen, og jeg synes faktisk ikke, at det her skal fylde, fastslår Charlotte Vind Pless.

Kan der være nogen, som er irriterede på jer, og som så har ladet det komme til udtryk gennem hærværk og/eller indbrud?

-  Vi har simpelthen ingen idé om, hvem der står bag det, siger Charlotte Vind Pless.

Hvis du går langs Giber Å ved Vilhelmsborg, hvor der engang var en sø, er der steder, hvor du må nøjes med at høre årens vand rinde. Planter ved åbredden betyder, at det kan være svært at se vandet, selv om ørredbestanden trives.

For at holde planterne i skak, har Aarhus Kommune indgået en græsningsaftale med Aarhus Rideklub, der holder til ved Vilhelmsborg.

Umiddelbart en plan med mange fordele: Hestene får maverne fyldt, og skatteyderne skal ikke finansiere en ansat, som manuelt fjerner planter. Landskabet forbliver åbent, og der vil gro urter frem, som ellers vil blive glemt i træer og buskenes skygger, som formålet er med græsningsaftalen ifølge agronom ved Aarhus Kommune, Marianne Popp.

Og så kræver det dertil en vis portion tålmodighed, forklarer hun:

- Det ville være urealistisk at tro, at området vil blive lysåbent med det samme. Naturen har en vis træghed. Det tager længere tid for den at tilpasse sig, og derfor har vi hele tiden arbejdet flere år ud i fremtiden. Vi skal også huske, at det er ny natur – det er ikke et naturområde, som vi genskaber. Det er et nyt naturområde, så det kan være svært på forhånd at sige, hvordan det udvikler sig.

Udviklingen bliver dog næppe, at Giber Å bliver fuldstændig fri for planter ved åbredden og ud i åen, vurderer agronomen.

- Der vokser planter langs en åbred. Jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke vil kræve, at der er et menneske, som fjerner planterne, hvis det skal være helt frit langs hele åen, og der er ikke flere penge til at have en, som gør det. Alternativt kunne nogle måske gøre det frivilligt, men det skal så ske på en måde, hvor vi er sikre på, at det ikke skader andet natur.

Der er altså ikke flere penge i projektet til at foretage yderligere eller supplerende naturpleje, men resultatet af naturplejen bliver løbende evalueret, forsikrer Marianne Popp.

Fra 1800-tallet frem til 2015 var der en sø der, hvor Giber Å's naturlige slyng er genoprettet ved Vilhelmsborg.

 At det har været en sø betyder, at meget af den næring, der normalt bliver skyllet videre med vandet gennem åen, er faldet til bunden, og så er jorden derudover blevet mere næringsrig ved at eksempelvis døde planter er blevet til næring.

Næringen er nu det rene festmåltid for de planter, der nu gror i den gamle søbund ved åen.

- Næringspuljen er stor, og derfor vil det tage nogle år med større vækst, før det bliver normalt igen, siger Marianne Popp.

Jorden er foruden at være næringsrig ret fugtig nogle steder. Det sætter også begrænsninger for græsningen.

- Det betyder, at man er bange for, at hestene ikke kan gå og græsse på de bløde områder, uden at de sætter fast, forklarer agronomen.

Selv hvis hestene kan komme frem til planterne, kan det være, at nogle får lov at stå uspiste tilbage. Det er ikke sikkert, at planterne ved Giber Å er livretten for de græssende heste.

- Græssende dyr har også præferencer. Det vil sige, at der er nogle planter, som heste måske foretrækker eller omvendt ikke er så vilde med, og det kan være noget helt andet, hvis man har andre dyr til at græsse, siger Marianne Popp.

Kunne man ikke bare sætte flere heste ud?

- Området har ikke kapacitet til flere dyr. Det er der simpelthen ikke planter til, så det vil ikke give mening at sætte flere dyr ud. At der er nogle planter, som bliver stående handler mere om dyrenes præferencer end, at der er for få dyr, svarer Marianne Popp.