I indgangen ved dagtilbuddet Regnbuen i Tranbjerg vræler et barn i sin fars favn. Det er mandag, og hun orker ikke børnehaven. Heldigvis tager en pædagog varmt imod, og mens farmand kærligt lover, at han henter igen, fortrækker vræleriet sig til hulken og forstummer sidenhen, mens pædagogen trøster pigen og sidenhen følger barnet ind i Regnbuen. Hurtigt er barnet klar til at lege.

Uddannede pædagoger er guld værd for Regnbuen, lyder det fra Michael Kjær, som er pædagogisk leder på stedet. Men de er også en mangelvare. I hele Tranbjerg mangler der - når barselsvikariater er medregnet - 11 uddannede pædagoger. En mangel, man også kan mærke i Regnbuen.

- Optimalt set ville vi være otte uddannede pædagoger. Vi er seks. Det er ikke, fordi vi ikke klarer os, for vi har nogle vildt dygtige pædagogmedhjælpere. Men det er pædagogerne, der har det store forkromede overblik, og de har bare en anden faglighed at trække på, fortæller han.

Problematikken eksisterer ikke kun i Tranbjerg. I Mårslet mangler man i grove tal én uddannet pædagog for hver af de 12 afdelinger i Solbjerg og Mårslet. Det fortæller Birgitte Rasmussen, som er leder af Mårslet-Solbjerg Dagtilbud. Hun roser ligeledes de unge mennesker, som arbejder i dagtilbuddene i Mårslet.

- Vores pædagogmedhjælpere er blændende dygtige. Det er helt utroligt, hvad de kan, når de kommer fra deres ungdomsuddannelse. Jeg tror, vi skal give dem mere ansvar og mere frihed, så de kan se, hvor belønnende et arbejde, det kan være.

- Vi skal også være fleksible, når vi forsøger at fastholde dem, der er på bagkanten af arbejdsmarkedet ved at vise, at vi gerne vil give dem ansvar og bruge af deres store erfaring, og at vi er fleksible, hvis de ønsker at arbejde lidt mindre. Det har vi oplevet stor succes med, supplerer Birgitte Rasmussen.

Inde i Aarhus C ligger uddannelsescentret VIA, hvor pædagogerne bliver uddannet. Derfor er det nok ikke helt ved siden af at antage, at mange af de pædagogstuderende og nyuddannede pædagoger bor i midtbyen. Og når institutionerne i midtbyen også mangler pædagoger, vælger de nyuddannede dagtilbud, der er tættere på end Tranbjerg og Mårslet.

- Til trods for at der kun er 12 km fra Rådhuspladsen og offentlig transport går lige til døren, kan det være svært at få nyuddannet til at opdage Tranbjerg, siger Mette Ruggaard, der er leder af dagtilbuddene i Tranbjerg.

Manglen på uddannede pædagoger skal løses i to træk ifølge Mette Ruggaard. Man skal forsøge at fastholde dem, der befinder sig på bagkanten af arbejdsmarkedet, og fagets højdepunkter og succeshistorier skal fylde mere.

- Vi vil forsøge at se, hvordan vi kan formidle den gode fortælling på sociale medier, og hvilke sociale medier der virker. Rekrutteringsudfordringer jo et samfundsproblem. Selvom vi gerne vil løse problematikken i vores egen butik, skal vi også fremhæve den gode historie om faget, så der kommer flere pædagoger i alle landets daginstitutioner, siger hun.

I Mårslet oplever man også, at afstanden er længere for de nyuddannede, om end man har nemmere ved at rekruttere blandt dem, der ikke er helt nyudklækkede fra studiet og måske har bosat sig uden for Aarhus.

Her vil man ligeledes kigge på, hvordan man kan bruge sociale medier til at ændre fortællingen om faget.

- Vi skal vise, hvor fantastisk et fag, det er, siger Birgitte Rasmussen.

Birgitte Rasmussen uddyber, at man i Aarhus har bedre muligheder end nogensinde for at dyrke den pædagogiske faglighed. Det har en aftale fra 2021 sikret. Pædagoger har blandt andet fået forberedelsestid.

- I gamle dage handlede pædagogik om at passe børn. Nu handler det om at udvikle dem, gøre dem livsduelige og robuste og sørge for, at de lærer, at de trives, at de leger, og at de udvikler sig socialt. Vi skal vise, at vi har dagtilbud, hvor man udvikler sin faglighed og trives. De to ting forstærker hinanden, siger Birgitte Rasmussen.

Hun fremhæver derudover, at der i andre faggrupper kan findes muligheder. Blandt pædagogmedhjælpere er der mennesker med andre uddannelser, som ikke kan få en pædagog-stilling og den dertilhørende løn.

- At skabe relationer er en vigtig del af at være pædagog. Men der er også andre faggrupper, som er stærke til det som eksempelvis skolelærere. Desuden sker der en masse sidemandsoplæring undervejs, når man arbejder, forklarer Birgitte Rasmussen.

Børnene i Regnbuen i Tranbjerg mærker ikke umiddelbart, at der mangler uddannede pædagoger, mener Michael Kjær. Pædagogmedhjælperne er dygtige, lader han forstå, og de er gode i kontakten med børnene. Nogle børn kræver dog flere pædagogiske ressourcer, og her kan det få en betydning.

- Nogle af de børn, som kræver mere pædagogisk opmærksomhed vil ikke på samme måde kunne få det over en længere periode, når vi mangler uddannede pædagoger. Men heldigvis har vi nogle fantastisk dygtige pædagoger og pædagogmedhjælpere herude, siger han.

Birgitte Rasmussen erkender ligeledes, at der ved de børn, som behøver størst pædagogisk opmærksomhed, vil kunne opstå situationer, hvor man ikke er uddannede pædagoger nok i forhold til det optimale.

- Hvis de børn, der er allermest urolige ikke helt får den samme opmærksomhed, kan de komme til at påvirke de børn, som lige akkurat hænger i med neglene, og på den måde kan det sprede sig, forklarer hun.

Der er vel også noget helt grundlæggende i, at jo flere uddannede pædagoger, der mangler, jo flere af deres opgaver, skal de nuværende uddannede pædagoger varetage?

- Jo, det er klart, at de opgaver, der kræver en uddannet pædagog, vil fylde mere. Det er eksempelvis planlægning og at have det forkromede overblik, hvilket kan betyde, at de uddannede pædagoger ikke er helt så meget ude ved børnene, siger Michael Kjær.

- Jeg er vokset op i Tranbjerg, og jeg kan selv huske, at der var en masse liv til byfesten.

Sådan forklarer Casper Homann, hvorfor han og en række andre lokale ildsjæle har forsøgt at genskabe byfesten i Tranbjerg. Byfest er måske endda at undersælge konceptet en smule. Der er nemlig tale om en hel uge, hvorfra begivenheden får sit meget retvisende navn ”Tranbjerg Ugen”.

For programmet varer, som den vakse måske har regnet ud – en hel uge. Du kan se programmet nedenfor.

- Det er jo lidt en ny idé, at det varer hele ugen. Men vi vil gerne vise, hvad Tranbjerg kan i fællesskab med vores foreninger og forretninger. Der er virkelig mange, der har budt ind med aktiviteter. Vi håber, at vi kan samle Tranbjerg om de her aktiviteter, fortæller Casper Homann og konkluderer:

- Jeg synes faktisk, det bliver endnu bedre af, at det varer længe, og der er så mange muligheder.

Ifølge Casper Homann har der tidligere været forsøg på at genstarte byfest-traditionen i Tranbjerg blandt andet fra fællesrådsformanden Helle Søby Degn. Han prøvede også selv i 2021 i forbindelse med en hjemmekamp på med de lokale fodboldstjerner fra AIA at lave en Super Lørdag, hvor lokalfodbold blev suppleret med underholdning for både store og små.

- Der var en god opbakning, men jeg var for sent ude med at annoncere det, så der kunne godt være flere, der var kommet med. Men det var også her, at jeg snakkede med nogle af de andre, der står bag Tranbjerg Ugen, om at vi skulle lave en rigtig byfest, siger Casper Homann.

Herfra gik gruppen bag begivenheden i gang med at planlægge Tranbjerg Ugen og tage kontakt til foreninger og forretninger, som kunne byde ind med, hvad de kunne byde ind med. Et stort arbejde.

- Vi har da brugt mange timer på det. Men forhåbentlig bliver det sådan, at hvis Tranbjerg Ugen bliver en succes, så er der måske flere, der melder sig på banen som frivillige, og så bliver arbejdet delt ud over flere mennesker, siger fortæller han.

Tranbjerg har i en årrække ikke haft en reel byfest, og Casper Homann håber, at Tranbjerg Ugen kan blive startskuddet på en årrække med en lokal fejring af Tranbjergs mange tilbud.

- Hvis det bliver en succes, gør vi det igen. Selvfølgelig gør vi det. Det ville jo være fantastisk, hvis det blev sådan en gentagende tradition, som folk så frem til hvert år, siger han.

Hvor mange besøgende skal der til, før I vil kalde det for en succes?

- Det har vi ikke sådan et konkret tal for. Vi håber bare, at der er en god opbakning om vores arrangementer, og at folk kommer til at hygge sig. Det handler jo heller ikke om, at vi skal tjene penge på Tranbjerg Ugen. Det er en succes, hvis folk hygger sig, og så gør vi det igen, siger han.

Takterne dog har været lovende, lyder det fra ham.

- Vi har ikke fået noget negativ respons indtil videre. Der har været god opbakning fra dem, jeg har talt med. Både privatpersoner, foreninger og forretninger, vurdere Casper Homann.

Et forslag til en lokalplan med 21 boliger i Tranbjerg blev onsdag 11. marts sendt i høring af byrådet i Aarhus. Tranbjerg-MårsletLIV har tidligere skrevet om, hvordan naboerne til området føler sig snydt over, at området i årtier har været udlagt til park.

Det synspunkt fyldte ikke meget i byrådssalen, hvor alle partier på nær Enhedslisten tilsluttede sig beslutningen om at sende lokalplanforslaget i høring. Solvej Munk (EL) anbefalede, at borgerne afviser lokaplanforslaget, blandt andet fordi området har været udlagt til park.

- Vi har et lokalplanforslag, som ophæver den eksisterende lokalplan, hvor området er udlagt til rekreativt område, ophæver søbeskyttelseslinjen, overskrider kommunens rammer for bebyggelsesprocenten og formindsker grundstørrelsen. Den bygger i sårbart grundvandsområde, og den imødekommer ikke borgernes indsigelser over placering, boligtyper og bebyggelsestæthed.

Rådmand for Teknik & Miljø, Steen Stavnsbo (K) betegnede lokalplanen som spændende, og han kom også ind på, at området tidligere har været udlagt til rekreativt område.

- Hvis man ønsker at lave et rekreativt område om, så skal man skabe noget, der har meget høj rekreativ værdi. Det er det, der er lagt op til her i planen, sagde han til byrådet.

Naboer til byggeriet mener ikke, der er tale om en større rekreativ værdi i forslaget. Læs om dem her.

Bortset fra Enhedslisten var byrådet positivt stemt for, at man ville bygge boliger på området, og at det rekreative niveau bliver forhøjet.

- Jeg er ofte kørt forbi det pågældende område. Jeg kan ved selvsyn konstatere, at det mest af alt ligner en pløjemark, der har ligget urørt hen i mange år. Med lokalplanen bliver der mulighed for parcelhusbebyggelse, og vi mener, at der er god tråd i tingene arkitektonisk og i forhold til omgivelserne sagde Christian Baller (K).

- Vi synes principielt om, at man kan forskønne det her område og give muligheder for kompakte grunde. Der efterspørges den slags grunde, så i princippet er vi enige i den her indstilling, sagde Gert Bjerregaard (V).

Fra flere partier lød der dog betænkeligheder ved, at der er sårbart drikkevand i området ved Tingskov Allé, at der i lokalplanforslaget foreslås, at man ophæver søbeskyttelseslinjen fra Tranbjerg sø, som lige nu er på 150 meter til 50 meter.

- Jeg synes ikke, det giver mening, at søen bliver mere beskyttet, som det nærmest står i indstillingen, ved at man rykker søbeskyttelseslinjen tættere på søen, sagde Jakob Søgaard Clausen (DF).

Derudover rejste byrådet betænkeligheder ved, at bebyggelsesprocenten er høj grundet de mindre grunde på området. Du kan læse om hvorfor de er sådan her.