Bocenter Tranbjerg er blevet politianmeldt, efter Arbejdstilsynet 7. februar 2022 besøgte botilbuddet til voksne udviklingshæmmede. Det skriver Århus Stiftstidende. På bocenteret har der været 114 voldsepisoder på bare fire måneder, lyder det fra Arbejdstilsynet. I forbindelse med sit besøg skriver arbejdstilsynet:

"Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med beboer X i hus 4, Bocenter Tranbjerg ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med utilstrækkelig forebyggelse af risikoen for vold i arbejdet, kan have indvirkning på de ansattes fysiske og psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at risikoen for vold og trusler i forbindelse med oplæring af ansatte ikke er tilstrækkeligt forebygget."

Situationen ærgrer rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold.

- Det er en kedelig situation både for den borger, der er med til at forsage et meget svært arbejdsmiljø og for medarbejderne. Det er jeg som øverst ansvarlige i magistraten bekymret for, siger han til Århus Stiftstidende.

Sagen drejer sig hovedsageligt om en enkelt udadreagerende borger, siger Anders Winnerskjold til avisen. Bocenter Tranbjerg har iværksat en række tiltag, der skal forebygge voldsepisoder. På trods af tiltagene har Arbejdstilsynet anmeldt Bocenter Tranbjerg til politiet. Det sker særligt på baggrund af en "alvorlig arbejdsulykke med vold den 16. oktober 2021, hvor beboer X slyngede en ansat i gulvet," skriver Arbejdstilsynet ifølge Århus Stiftstidende.

Hos foreningen Lev i Aarhus, en organisation for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende, kritiserer formand Anne Kjeld Pedersen bostedet.

- Alle steder har der været besparelser, der har skabt et dårligt arbejdsmiljø, så folk ikke har lyst til at blive der. Det er derfor, vi ser så meget personaleudskiftning, vikarer, uuddannede og sygefravær, siger hun til Århus Stiftstidende.

Når man har blik for æstetik, kan det svie i øjnene, når alt på badeværelset er indrettet efter nøje overvejelser, men man så skal placere nødvendige ting som eksempelvis sæbe, der modarbejder badeværelsets udtryk.

Den svie fik Karina Lassen fra Mårslet til at begive sig ud i sit eget erhvervseventyr ”Mums With Love”, hvor hun sælger hudplejeprodukter, der klæder de omgivelser, de står i, og som både er bæredygtige og uden hormonforstyrrende ingredienser.

- Der er rigtig mange, som gerne vil være bæredygtige og vælge det allerbedste for deres familie, altså det der ikke indeholder essentielle olier eller parfume, som kan være usundt for dem, der bruger det, siger Karina Lassen og fortsætter:

- Samtidig vil rigtig mange gerne vise, at de kun vælger det bedste til deres familie, hvor der også bliver kælet for det æstetiske. Jeg har selv i mange år købt produkter, som jeg har fyldt over i andre beholdere, fordi de passede ind i indretningen. Det er derfor, det hedder ”Mums With Love”. Mums betyder for mig, at noget er lækkert.

Grunden til, at Karina Lassen har udviklet hudplejeprodukterne, er, at hun selv i mange år har eftersøgt lignende produkter. Skulle produktet eksistere, ville hun nok have stødt på det i sin mangeårige karriere i toldfrie forretninger i lufthavne.

- Jeg har lavet mine markedsundersøgelser lidt løbende, så jeg har ikke været i tvivl om, at det er et produkt, der har manglet. Jeg er i hvert fald ikke selv stødt på det, selv ikke når jeg har rejst rundt omkring i verden, forklarer Karina Lassen.

De selvskabte feltstudier har ikke bare gjort det tydeligt, at produktet mangler. De har også kastet en anden erfaring af sig, som spiller en hovedrolle i Karina Lassens hudplejeserie.

- Alt er produceret i Danmark. Det er vigtigt, fordi det i udlandet og især i Asien bare er en kæmpe reference, at noget er dansk. Det er et kvalitetsstempel, siger hun.

Udover vigtige erfaringer har Karina Lassens mangeårige karriere i toldfrie forretninger skabt et netværk. De mange forbindelser fra lufthavnen har medvirket til, at hun på under et år er nået ud til flere udenlandske markeder. Hun er således repræsenteret i mere end 40 lufthavne rundt omkring i verden og er blandt andet til stede i Tyskland, Sverige, Finland, Østeuropa og i Asien.

Selvom Karina Lassen er stifter af virksomheden, er hun ikke alene. Investoren Claus Hommelhoff fra Formuepleje har siden sommeren 2021 været med på rejsen.

- Idéen var så fantastisk, og Karina er sådan en ildsjæl, så det var det helt rigtige for mig at investere i Mums With Love. Hun er en powerkvinde, der tænker ud af boksen, og jeg kan godt lide at hjælpe nogen, der brænder så meget for sit produkt, som hun gør, siger han.

Der er ikke mange lufthavne i Mårslet, så derfor kan de fleste nok regne ud, at Karina Lassen har boet uden for 8320 i en årrække af sit voksenliv. Men faktisk er hun opvokset i Mårslet, og da hun selv fik børn, flyttede hun hjem i de trygge rammer. Hun oplever også, at Mårslets borgere støtter op om hendes firma.

- Jeg har oplevet rigtig stor opbakning i Mårslet. Efter jeg er begyndt at stå mere og mere frem som ambassadør for virksomheden, har jeg fået lykønskninger nede i Brugsen også, siger hun.

Selvom virksomheden har et internationalt udsyn hjemme fra Mårslet, vil Karina Lassen også erobre de hjemlige markeder. Hun er allerede til stede i Matas og børnetøjsforretningerne Name-It og håber på at komme ind på apotekerne.

- På sigt vil jeg gerne være familiens foretrukne hudplejemærke internationalt. Men det er på lang sigt. Jeg vil også arbejde på at blive det herhjemme, siger hun.

Når du sender dit barn ud ad døren om morgenen, skal det være uden en knude i maven over, hvordan barnet når frem til skole.

Det skal 77 millioner fra Aarhus Kommune sørge for ved at undersøge, hvordan skolevejene kan blive endnu tryggere i kommunen. 7 millioner af de 77 er allerede øremærket et projekt fra en tidligere skolevejsundersøgelse, men der er stadig 70 millioner at arbejde med.

For at finde ud af, hvordan pengene bedst bruges, tager blandt andre civilingeniør Martin Splid Svendsen fra Aarhus Kommune ud til skolerne, snakker med forældrene og kigger på optimale ruter til og fra skole. Kommunen har endnu ikke besigtiget Tranbjergskolen eller Mårslet Skole.

- Det, vi laver, handler kort sagt om, at vi skal have børnene så trygt i skole som muligt. Det kan være, der er nogle steder, der er utrygge at krydse, hvor man kan gøre noget. Det er meget forskelligt. Mange kører deres børn i skole, og det kan også skabe utryghed med stor trafik, siger Martin Splid Svendsen.

De første løsninger forventes implementeret i 2023.

Aarhus Kommune vil gerne have børnene ud på cykel- eller gangstierne, når de skal i skole. Hvis børnene har det fint med at gå eller cykle, er det udtryk for en tryg vej til og fra skole. Det er dog forskelligt fra sted til sted, hvordan man får det til at ske.

- Nogle steder kræver det en løsning til 5000 kroner. Andre steder kræver det noget til flere millioner. Det kommer helt an på, hvad udfordringen på stedet er. Det kan være, at det nogle steder vil gøre meget med flere skilte, mens der andre steder er behov for en ny sti, eller at man asfalterer en grussti, fortæller Martin Splid Svendsen.

Hvad det helt konkret kommer til at udmønte sig i på vejen til skolerne i Tranbjerg og Mårslet, kan han af gode grunde ikke sige endnu. Aarhus Kommune har ikke været derude endnu. Men selvom de har været ude andre steder, betyder det ikke nødvendigvis, at Tranbjerg og Mårslet er bagerst i køen.

- Det er ikke sådan, at vi gør noget i en prioriteret rækkefølge. Det er lidt, som det kan lade sig gøre hen ad vejen, siger ingeniøren.

Der har allerede været to skolevejsanalyser, den seneste i 2016-2017, som har rykket trygheden i en positiv retning.

- De steder, hvor utrygheden har været størst før, kan vi mærke, at vi er kommet rigtig langt.

Aarhus Kommune kan heller ikke nødvendigvis bare bruge skabeloner fra de steder, hvor indsatsen har fungeret rigtig godt. Løsninger fra Aarhus by kan ikke nødvendigvis overføres til forstæder – eller oplandsbyer om man vil – som Tranbjerg og Mårslet.

Men Martin Splid Svendsen pointerer, at selvom det er forskellige veje til og fra skole, er der ting at tage fat på begge steder.

- Vejene inde i byen er i udgangspunktet ret trafikerede, men de kan være lige så trafikerede længere ude også. Der er også generelt gode fortove inde i byerne, hvor man længere ude kan komme til at gå et stykke i rabatten. Det er forskellige udfordringer, siger han.