Hvis du skulle hilse på havørrederne i Mårslet by, ville du hurtigt blive hæs. Der er op til ti unge havørreder på hver meter i Giber Å inde i Mårslet by. En direkte konsekvens af genopretningen af Giber Ås naturlige sving i 2017, lyder det fra biolog ved Aarhus Kommune, Bjarke Dehli.

- Naturgenopretningen har været en stor succes. Ifølge de målinger, vi har lavet, er havørredbestanden mangedoblet, siger han.

Havørreder opholder sig størstedelen af deres voksenliv ude på åbent hav i Aarhus-bugten, men når de yngler, svømmer de ind ad Giber Å og lægger deres æg. Efter de klækker, opholder småfiskene sig i åen mellem et og to år. Det er disse småfisk, som man måler på, og her viser målingerne, at det er en succes.

For genopretningen skulle både styrke fiskebestanden og forskønne området. Idéen var, at man skulle være i stand til at gå ture på stierne, mens man kunne se vandet løbe gennem Giber Å. Sådan er det ikke i området ved Vilhelmsborg.

Hvor åens naturlige sving er genoprettet, er det ved Vilhelmsborg nogle steder svært at ænse, at der overhovedet er en å. Planterne ved åen vokser så tæt, at åen forsvinder bag væksterne. Bjarke Dehli anerkender, at området ikke tager sig ud på den måde, det er tiltænkt.

- Målet var, at det skulle være en lysåbning. Det er man ikke i mål med endnu. Nogle steder kan man ikke se åen, erkender biologen og uddyber:

- Fordi det har været en sø uden gennemstrømning af vandet, er der rigtig mange næringsstoffer, som gør, at planterne vokser rigtig hurtigt.

Løsningen er, at Aarhus Kommune har lavet en aftale med Vilhelmsborg om, at hestecentrets dyr skal afgræsse området. Den løsning har løbet de seneste to år.

Når man går en tur langs åen nu, er der steder, hvor åen helt forsvinder, selvom man går på stierne, der løber parallelt med den. Det lader til, at den nuværende løsning ikke virker?

- Løsningen skal passe med, hvor mange dyr der går der, og hvor længe de er der. De to ting skal man skrue op for, forklarer biologen.

Kan du forstå, hvorfor man som bruger af området synes, det er svært at se, hvordan området er blevet mere naturskønt af genopretningen?

Det er ikke lysåbent endnu, og det er klart, at vi ikke er i mål med det endnu. Det vil betyde noget for mange mennesker, at det er lysåbent, siger Bjarke Dehli.

Sideløbende med Giber Å omkring Vilhelmsborg bliver store arealer af kommunalt ejet jord dyrket som landbrugsjord. Fordi det er kommunalt ejet, er det sprøjtefri marker. Men det bliver stadig gødet, og i den forbindelse vil der også være et overskud af kvælstof, der render ned i Giber Å.

Kvælstoffet ødelægger dog ikke noget for de havørreder, genopretningen blandt andet skulle gavne.

- Det har ikke nogen akut betydning for havørrederne, vurderer biologen.

Mængden af kvælstof, der løber ned i Giber Å, er ifølge Bjarke Dehli ikke stor nok til, at det skaber iltsvind. Det ville ellers være fatalt for havørrederne. Fordi vandet i Giber Å strømer så hurtigt, når kvælstoffet ikke at have store konsekvenser, inden det er strømmet ud i havet.

- Det ændrer lidt på økosystemet, fordi algerne kan gøre det svært for andre organismer at være der. Hvis algerne vokser mere på grund af kvælstoffet, kan det være sværere for små dyr eller planter at finde fodfæste, fortæller han.

En nylig opgørelse af Epinion for Danmarks Radio anslog, at cirka 40 procent af danskerne er bekymret for atomkrig. Måske er du selv bekymret – og derfor har du klikket dig ind på artiklen her. Men artiklen her er ikke blevet til, fordi vi er tæt på atomkrig og missilregn.

Til gengæld er den sandsynligvis blevet til, fordi danskerne er bekymrede. Beredskabsstyrelsen bad for nyligt om en opgørelse over alle landets beskyttelsesrum inklusive dem i Tranbjerg og Mårslet. Ifølge Thorbjørn Jørgensen, der er beredskabsinspektør ved Østjyllands Brandvæsen, har flere end før henvendt sig.

- Jeg har nok selv besvaret mellem 30 og 50 henvendelser om beskyttelsesrum, og indsatslederen har også taget nogle. Før krigen i Ukraine skete det aldrig. Jeg ved ikke, om det er mange, for vi dækker et område med en halv million borgere, men det bliver nok til en del henvendelser på landsplan. Og så er det en anledning til at få et overblik. Det seneste overblik er mere end 20 år gammelt, siger han.

Vi har her på Tranbjerg-MårsletLIV forsøgt at få lov at komme ud at se et af beskyttelsesrummene. Men sandheden er faktisk, at de fleste af dem, vi har kontaktet ikke aner, at de har et. Beskyttelsesrummene har ikke været i brug siden 1945.

Derfor har Østjyllands Brandvæsen kortlagt beskyttelsesrummene i dækningsområdet. Du kan se beskyttelsesrummene i Tranbjerg og Mårslet her.

Når du tænker på et beskyttelsesrum, tænker du måske på golde lokaler med solide stålvægge og et blinkende LED-lys i loftet. Men i virkeligheden er mange beskyttelsesrum langtfra tomme.

- De fleste bliver i dag brugt som depotrum eller lignende. Men det kan man jo hurtigt fjerne. Forestil dig en skole, hvor skolelederen beder udskolingen om at rømme kælderen. Det kan gå hurtigt, siger han.

Det er også helt efter lovgivningen, at man bruger beskyttelsesrummene til andre ting, lyder det fra Thorbjørn Jørgensen.

At mange af beskyttelsesrummene benyttes til opbevaring, betyder ikke, du skal tage fejl af holdbarheden.

- Du kan roligt være tryg i et beskyttelsesrum. De kan klare alt andet end en fuldtræffer, før de går i stykker. Dertil kan rummene, de er i, holde til dobbelt så meget sidevind som nødvendigt, fordi de skal kunne tåle en trykbølge, siger Thorbjørn Jørgensen.

Det nytter dog ikke noget, at de udelukkende er holdbare. Man skal også kunne komme ud af dem igen. Derfor er sikringsrummene indrettet med flere nødudgange. Hvis en nødudgang er under terræn, skal der være en skakt af armeret beton med en stålplade.

På den anden side af stålpladen må der være jord eller fortovsbelægning, men ikke beton eller asfalt.

- Og så har de fleste en cirka en meter høj trekant i muren, man kan banke ned, så man kan komme ud ad den vej, tilføjer Thorbjørn Jørgensen.

At Beredskabsstyrelsen beder om et overblik over beskyttelsesrum betyder ikke, at Danmark er i fare. Hvis vi var det, bemærker Thorbjørn Jørgensen, ville for længst have oplevet en eller anden form for mobilisering.

I virkeligheden handler det nok mere om at danne sig et overblik over noget, der i lang tid har ligget fjernt fra folks bevidsthed. Det kan man også se på lovgivningen. Fra 1950 til 1994 skulle alle boligblokke indrettes med sikringsrum. Fra 1994 i kølvandet på den kolde krigs afslutning overlod staten det til kommunerne, om man ville kræve sikringsrum i boligblokke.

- Dengang var der to kommuner ud af 271 (før kommunesammenlægningerne, red.), som gerne ville beholde kravet. Aarhus var den ene af de to kommuner. Men det blev jo til et konkurrenceparameter. Det ville være dyrere for bygherre at opføre bygninger med krav om sikringsrum, og derfor er det blevet droppet med tiden, fortæller Thorbjørn Jørgensen.

Selvom han har besvaret mellem 30 og 50 henvendelser omkring beskyttelsesrum for nylig, har stemningen i lang tid da også været en helt anden.

- Jeg har haft folk i røret, som har kaldt mig for en idiot, fordi de ikke måtte nedlægge deres beskyttelsesrum, siger han.

Hvad kan du få for 39 kroner? Knap nok fire hindbærsnitter fra Kvickly. De koster typisk 40. Og efter vores lækkersultne erfaring er både fornøjelsen og fordøjelsen desværre ret kortvarig.

Så hvad siger du til denne her servering, som både er mere vitaminrig og langvarig: For 39 kroner om måneden holder vi dig oplyst, inspireret og orienteret i dybden om, hvad der sker i dit lokalområde.

Vi fortæller, hvad der rører sig lige nu, og hvad der er på vej i Mårslet og Tranbjerg. Vi peger på interessante mennesker i området, som du med fordel kan forbinde dig med. Vi tager dig med på råd og anviser løsninger på problemer i området.

For mange af jer er det ikke nogen nyhed, hvad vi har gang i på Tranbjerg-MårsletLIV. For vi har været i gang siden juni, hvor vi formulerede en række løfter til jer. Dem kan du se eller gense her.

Og I har taget godt imod os. Foreløbig følger over 1500 os tæt og modtager 1-2 gange om ugen vores nyhedsbreve om jeres område.

Den brede interesse for vores nye type lokalmedie – det kærligt, kritiske, konstruktive, uafhængige nyhedsbrev – har bekræftet os i, at det er levedygtigt. På en vigtig betingelse:

I kan ikke leve af hindbærsnitter og velvilje alene. Det kan vi heller ikke. Det koster penge at fremstille og udgive god, professionel journalistik. Så derfor tager vi nu næste skridt i vores publicistiske plan for dit lokalområde.

Det er stadig gratis at modtage nyhedsbrevet, hvor du kan få indtryk af, hvad vi beskæftiger os med lige nu.

Men hvis du vil læse artiklerne, som giver dig den dybe indsigt, og resuméerne, som giver dig overblik og klæder dig på til at tale med, så skal du fremover af med 39 kroner om måneden.

Vi håber, at du finder, at Tranbjerg-MårsletLIV mætter dit behov for fokuseret lokal dækning. At det hjælper dig til at deltage i det lokale liv, som vi brænder for at styrke. Og at det giver dig fuld valuta for pengene.

De bedste hilsner fra Jens W. Møller, redaktionschef på Tranbjerg-MårsletLIV.