Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I dagens nyhedsbrev kigger vi på Giber Å og beskyttelsesrum. Foto: Stig Atzen og Beredskabsstyrelsen

Giber Å gror til, og nogle har depotrum, der næsten kan tage en fuldtræffer

Kære læser

Jeg må tilstå, at jeg kan være lidt af et brokhoved, når det kommer til vejret. Jeg prøver så at give lidt igen i den anden ende, når solen skinner, og himlen er blå. April har budt på en del af solfyldte dage, og på dage som dem, elsker jeg at snøre mine sko og gå en tur i den friske luft.

Et sted, der er helt oplagt at frekventere, når man trænger til en friskluftindsprøjtning, er Gåber Å ved Vilhelmsborg. Man kan høre vandet løbe, mens man hilser på hestene og nyder naturen. Jeg ville gerne skrive, at man kan se vandet løbe ad de genoprettede veje alle steder, men det er ikke tilfældet.

Nogle steder ved de genoprettede sving er åen groet til i et sådant omfang, at vandet bare kan høres. Ikke ses. Det var ellers ikke meningen, da man genoprettede åens naturlige sving for et millionbeløb i 2017. Aarhus Kommune erkender, at man ikke er i mål med den rekreative del af projektet endnu.

Det er man til gengæld med at genoprette ørredbestanden i området. Bestanden er ifølge en biolog mangedoblet på baggrund af genopretningen.

Beredskabsstyrelsen har forsøgt at danne sig et overblik over, hvor mange beskyttelsesrum, vi har i Danmark. De fleste beskyttelsesrum bliver i dag brugt til depotrum, men det skal man ikke tage fejl af: De kan stadig tåle alt andet end en fuldtræffer, uden at de går i stykker. Jeg har lavet et kort, så du kan se, hvor beskyttelsesrummene i Tranbjerg og Mårslet er.

Jeg er blevet spurgt en del gange, når jeg har været i enten Tranbjerg eller Mårslet, om Tranbjerg-MårsletLIV er en fuldtidsbeskæftigelse. Det er det. Derfor vil vi inden længe overgå til betaling på 39 kroner i måneden for at læse med. Min chef har skrevet om det i dagens nyhedsbrev. Jeg håber, I bliver ved med at bakke op om lokalmediet.

Husk, at jeg rigtig, rigtig gerne vil arbejde med det, der berører dig. Det er faktisk det, jeg allerhelst vil. Tag fat i mig på telefon 42 18 97 24 eller email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk. Så tager vi en snak. Tak for din tid.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Det gror tæt ved Giber Å, og selvom man hører vandet løbe, kan det nogle steder være svært at se vandløbet. Foto: Stig Atzen

Det svømmer med ørreder i Giber Å, men nogle steder gror åen til

Da man genoprettede Giber Ås naturlige sving ved Vilhelmsborg i 2017, ville man både gavne det lokale dyreliv og gøre området til et endnu hyggeligere sted at gå tur.

Det første er lykkedes, men åen gror til, fordi der er meget næring, som planterne kan bruge til at gro. Aarhus Kommune erkender, at de skal gøre mere for at holde planterne væk fra åen.

Selv om der er dyrket jord helt op til åen, har det ikke en store betydning for ørredbestanden, fortæller en biolog fra Aarhus Kommune, som fastslår, at bestanden er mangedoblet på grund af projektet.

Giber Å's naturlige sving blev genoprettet i 2017, og det har ifølge biolog ved Aarhus Kommune været en succes for fiskebestanden, men han erkender, at man ikke er i mål med at gøre åen til det flotte udflugtsmål, det oprindeligt var tiltænkt.

Hvis du skulle hilse på havørrederne i Mårslet by, ville du hurtigt blive hæs. Der er op til ti unge havørreder på hver meter i Giber Å inde i Mårslet by. En direkte konsekvens af genopretningen af Giber Ås naturlige sving i 2017, lyder det fra biolog ved Aarhus Kommune, Bjarke Dehli.

- Naturgenopretningen har været en stor succes. Ifølge de målinger, vi har lavet, er havørredbestanden mangedoblet, siger han.

Havørreder opholder sig størstedelen af deres voksenliv ude på åbent hav i Aarhus-bugten, men når de yngler, svømmer de ind ad Giber Å og lægger deres æg. Efter de klækker, opholder småfiskene sig i åen mellem et og to år. Det er disse småfisk, som man måler på, og her viser målingerne, at det er en succes.

For genopretningen skulle både styrke fiskebestanden og forskønne området. Idéen var, at man skulle være i stand til at gå ture på stierne, mens man kunne se vandet løbe gennem Giber Å. Sådan er det ikke i området ved Vilhelmsborg.

Mange mennesker fra blandt andet Mårslet nyder at gå tur langs Giber Å. Ifølge biolog fra Aarhus Kommune vrimler vandet med unge ørreder. Foto: Stig Atzen

Ikke i mål endnu

Hvor åens naturlige sving er genoprettet, er det ved Vilhelmsborg nogle steder svært at ænse, at der overhovedet er en å. Planterne ved åen vokser så tæt, at åen forsvinder bag væksterne. Bjarke Dehli anerkender, at området ikke tager sig ud på den måde, det er tiltænkt.

Kan du se vandet? Før man genoprettede Giber Å's naturlige sving, var der en sø. Den sø har efterladt næringsstoffer, som betyder, at planterne gror i området. Foto: Stig Atzen.

- Målet var, at det skulle være en lysåbning. Det er man ikke i mål med endnu. Nogle steder kan man ikke se åen, erkender biologen og uddyber:

- Fordi det har været en sø uden gennemstrømning af vandet, er der rigtig mange næringsstoffer, som gør, at planterne vokser rigtig hurtigt.

Løsningen er, at Aarhus Kommune har lavet en aftale med Vilhelmsborg om, at hestecentrets dyr skal afgræsse området. Den løsning har løbet de seneste to år.

Når man går en tur langs åen nu, er der steder, hvor åen helt forsvinder, selvom man går på stierne, der løber parallelt med den. Det lader til, at den nuværende løsning ikke virker?

- Løsningen skal passe med, hvor mange dyr der går der, og hvor længe de er der. De to ting skal man skrue op for, forklarer biologen.

Kan du forstå, hvorfor man som bruger af området synes, det er svært at se, hvordan området er blevet mere naturskønt af genopretningen?

Det er ikke lysåbent endnu, og det er klart, at vi ikke er i mål med det endnu. Det vil betyde noget for mange mennesker, at det er lysåbent, siger Bjarke Dehli.

Kvælstof ikke akut

Sideløbende med Giber Å omkring Vilhelmsborg bliver store arealer af kommunalt ejet jord dyrket som landbrugsjord. Fordi det er kommunalt ejet, er det sprøjtefri marker. Men det bliver stadig gødet, og i den forbindelse vil der også være et overskud af kvælstof, der render ned i Giber Å.

Langs Giber Å er der landbrug, men det har ikke akut betydning for ørredbestanden, siger biolog. Foto: Stig Atzen

Kvælstoffet ødelægger dog ikke noget for de havørreder, genopretningen blandt andet skulle gavne.

- Det har ikke nogen akut betydning for havørrederne, vurderer biologen.

Mængden af kvælstof, der løber ned i Giber Å, er ifølge Bjarke Dehli ikke stor nok til, at det skaber iltsvind. Det ville ellers være fatalt for havørrederne. Fordi vandet i Giber Å strømer så hurtigt, når kvælstoffet ikke at have store konsekvenser, inden det er strømmet ud i havet.

- Det ændrer lidt på økosystemet, fordi algerne kan gøre det svært for andre organismer at være der. Hvis algerne vokser mere på grund af kvælstoffet, kan det være sværere for små dyr eller planter at finde fodfæste, fortæller han.

Vi ville så gerne have vist dig et billede fra et beskyttelsesrum. Men de færreste ved faktisk, at de har et. Se på kortet, hvor de er. Foto: Beredskabsstyrelsen

Kan dit depotrum næsten tåle en fuldtræffer? Se kort over lokale beskyttelsesrum

Beredsskabsstyrelsen har for nylig bedt om en oversigt over, hvor alle beskyttelsesrummene er. Det sker, fordi der er flere henvendelser fra utrygge borgere, lyder det fra Østjyllands Brandvæsen, som står for beskyttelsesrummene i Tranbjerg og Mårslet.

Du skal dog ikke være bekymret, at man danner oversigt over beskyttelsesrummene betyder ikke, at der er fare på færde. Men hvis der var, kan de holde til det meste, uden at de spærrer de beskyttelses-søgende borgere inde.

Se et kort i artiklen over de lokale beskyttelsesrum.

Beskyttelsesrummene i Danmark bliver brugt til alt muligt andet, men det er som sådan ikke et problem, så længe de kan ryddes igen. Og hvis de skal i brug, skal man ikke tage fejl af holdbarheden.

En nylig opgørelse af Epinion for Danmarks Radio anslog, at cirka 40 procent af danskerne er bekymret for atomkrig. Måske er du selv bekymret – og derfor har du klikket dig ind på artiklen her. Men artiklen her er ikke blevet til, fordi vi er tæt på atomkrig og missilregn.

Til gengæld er den sandsynligvis blevet til, fordi danskerne er bekymrede. Beredskabsstyrelsen bad for nyligt om en opgørelse over alle landets beskyttelsesrum inklusive dem i Tranbjerg og Mårslet. Ifølge Thorbjørn Jørgensen, der er beredskabsinspektør ved Østjyllands Brandvæsen, har flere end før henvendt sig.

- Jeg har nok selv besvaret mellem 30 og 50 henvendelser om beskyttelsesrum, og indsatslederen har også taget nogle. Før krigen i Ukraine skete det aldrig. Jeg ved ikke, om det er mange, for vi dækker et område med en halv million borgere, men det bliver nok til en del henvendelser på landsplan. Og så er det en anledning til at få et overblik. Det seneste overblik er mere end 20 år gammelt, siger han.

Vi har her på Tranbjerg-MårsletLIV forsøgt at få lov at komme ud at se et af beskyttelsesrummene. Men sandheden er faktisk, at de fleste af dem, vi har kontaktet ikke aner, at de har et. Beskyttelsesrummene har ikke været i brug siden 1945.

Kan hurtigt rømmes

Derfor har Østjyllands Brandvæsen kortlagt beskyttelsesrummene i dækningsområdet. Du kan se beskyttelsesrummene i Tranbjerg og Mårslet her.

Når du tænker på et beskyttelsesrum, tænker du måske på golde lokaler med solide stålvægge og et blinkende LED-lys i loftet. Men i virkeligheden er mange beskyttelsesrum langtfra tomme.

- De fleste bliver i dag brugt som depotrum eller lignende. Men det kan man jo hurtigt fjerne. Forestil dig en skole, hvor skolelederen beder udskolingen om at rømme kælderen. Det kan gå hurtigt, siger han.

Det er også helt efter lovgivningen, at man bruger beskyttelsesrummene til andre ting, lyder det fra Thorbjørn Jørgensen.

Der skal en fuldtræffer til

At mange af beskyttelsesrummene benyttes til opbevaring, betyder ikke, du skal tage fejl af holdbarheden.

- Du kan roligt være tryg i et beskyttelsesrum. De kan klare alt andet end en fuldtræffer, før de går i stykker. Dertil kan rummene, de er i, holde til dobbelt så meget sidevind som nødvendigt, fordi de skal kunne tåle en trykbølge, siger Thorbjørn Jørgensen.

Det nytter dog ikke noget, at de udelukkende er holdbare. Man skal også kunne komme ud af dem igen. Derfor er sikringsrummene indrettet med flere nødudgange. Hvis en nødudgang er under terræn, skal der være en skakt af armeret beton med en stålplade.

På den anden side af stålpladen må der være jord eller fortovsbelægning, men ikke beton eller asfalt.

- Og så har de fleste en cirka en meter høj trekant i muren, man kan banke ned, så man kan komme ud ad den vej, tilføjer Thorbjørn Jørgensen.

Fra lovkrav til tabt konkurrence

At Beredskabsstyrelsen beder om et overblik over beskyttelsesrum betyder ikke, at Danmark er i fare. Hvis vi var det, bemærker Thorbjørn Jørgensen, ville for længst have oplevet en eller anden form for mobilisering.

I virkeligheden handler det nok mere om at danne sig et overblik over noget, der i lang tid har ligget fjernt fra folks bevidsthed. Det kan man også se på lovgivningen. Fra 1950 til 1994 skulle alle boligblokke indrettes med sikringsrum. Fra 1994 i kølvandet på den kolde krigs afslutning overlod staten det til kommunerne, om man ville kræve sikringsrum i boligblokke.

- Dengang var der to kommuner ud af 271 (før kommunesammenlægningerne, red.), som gerne ville beholde kravet. Aarhus var den ene af de to kommuner. Men det blev jo til et konkurrenceparameter. Det ville være dyrere for bygherre at opføre bygninger med krav om sikringsrum, og derfor er det blevet droppet med tiden, fortæller Thorbjørn Jørgensen.

Selvom han har besvaret mellem 30 og 50 henvendelser omkring beskyttelsesrum for nylig, har stemningen i lang tid da også været en helt anden.

- Jeg har haft folk i røret, som har kaldt mig for en idiot, fordi de ikke måtte nedlægge deres beskyttelsesrum, siger han.

Redaktionschef på Tranbjerg-MårsletLIV, Jens W. Møller.

I kan ikke leve af velvilje og hindbærsnitter alene – det kan vi heller ikke

I har taget fantastisk godt imod Tranbjerg-MårsletLIV. Over 1500 borgere får nu vores nyhedsbrev. Det tolker vi derhen, at der er brug for det. 

Så nu går vi et skridt videre i vores mission for at give dig overblik over og indsigt i, hvad der sker i Tranbjerg-Mårslet-området - hvilket vi ikke kan blive ved med at gøre gratis.

Fremover vil det koste 39 kroner om måneden at dykke ned i artiklerne på Tranbjerg-MårsletLIV.

Hvad kan du få for 39 kroner? Knap nok fire hindbærsnitter fra Kvickly. De koster typisk 40. Og efter vores lækkersultne erfaring er både fornøjelsen og fordøjelsen desværre ret kortvarig.

Så hvad siger du til denne her servering, som både er mere vitaminrig og langvarig: For 39 kroner om måneden holder vi dig oplyst, inspireret og orienteret i dybden om, hvad der sker i dit lokalområde.

Vi fortæller, hvad der rører sig lige nu, og hvad der er på vej i Mårslet og Tranbjerg. Vi peger på interessante mennesker i området, som du med fordel kan forbinde dig med. Vi tager dig med på råd og anviser løsninger på problemer i området.

For mange af jer er det ikke nogen nyhed, hvad vi har gang i på Tranbjerg-MårsletLIV. For vi har været i gang siden juni, hvor vi formulerede en række løfter til jer. Dem kan du se eller gense her.

Og I har taget godt imod os. Foreløbig følger over 1500 os tæt og modtager 1-2 gange om ugen vores nyhedsbreve om jeres område.

Den brede interesse for vores nye type lokalmedie – det kærligt, kritiske, konstruktive, uafhængige nyhedsbrev – har bekræftet os i, at det er levedygtigt. På en vigtig betingelse:

I kan ikke leve af hindbærsnitter og velvilje alene. Det kan vi heller ikke. Det koster penge at fremstille og udgive god, professionel journalistik. Så derfor tager vi nu næste skridt i vores publicistiske plan for dit lokalområde.

Det er stadig gratis at modtage nyhedsbrevet, hvor du kan få indtryk af, hvad vi beskæftiger os med lige nu.

Men hvis du vil læse artiklerne, som giver dig den dybe indsigt, og resuméerne, som giver dig overblik og klæder dig på til at tale med, så skal du fremover af med 39 kroner om måneden.

Vi håber, at du finder, at Tranbjerg-MårsletLIV mætter dit behov for fokuseret lokal dækning. At det hjælper dig til at deltage i det lokale liv, som vi brænder for at styrke. Og at det giver dig fuld valuta for pengene.

De bedste hilsner fra Jens W. Møller, redaktionschef på Tranbjerg-MårsletLIV.