Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I dagens nyhedsbrev kan du se, hvor tyvene har været på spil i dit lokalområde. Genrefoto: Søren Bidstrup

Her har tyvene været i dit nabolag

Kære læser

Jeg har heldigvis aldrig selv været udsat for indbrud. Men jeg kunne ikke forestille mig noget værre end at komme hjem til min tryggeste base for at finde ud af, at nogle har været forbi: At fremmede har kigget gennem mine private ting for at finde noget, de kunne stjæle.

Desværre sker indbrud. Også i Tranbjerg og Mårslet. 29 i Tranbjerg og 21 i Mårslet i 2021. 50 i alt. Ærgerligt, at de sker, men der er opløftende ting at tage med. De 50 er under halvdelen af, hvor mange indbrud der var i 2016.

"I den vildere ende", vurderer en vicepolitikommissær fra Østjyllands Politi, som jeg har talt med. Du kan se et kort over de veje, der har været indbrudsramte i nyhedsbrevets første artikel.

Man skal dog ikke juble for hurtigt. Udviklingen går nok igen i retning af flere indbrud, fortæller vicepolitikommissæren. De få indbrud skyldes ikke overraskende, at mange har været mere hjemme under corona, og hvis der er noget, indbrudstyve ikke kan lide, så er det at blive opdaget.

Hvis du vil undgå at komme med i indbrudsstatistikkerne, kan du følge nogle af de råd,  vicepolitikommissæren har til dig. Meget af det handler netop om, at indbrudstyvene gerne vil undgå at blive opdaget. Her spiller dine naboer en afgørende rolle.

Vi runder nyhedsbrevet af med det fjerde og sidste portræt af TMG's æresmedlemmer. Jens Svendsen, som jeg har haft fornøjelsen af at tale med, var med til at tidoble antallet af medlemmer i TMG's fodboldafdeling - og ildsjælen var også med til at sørge for, at Mårslet fik et pigefodboldhold.

Tak for nu. Tag fat i mig, hvis der er noget, jeg skal tage op. Jeg vil så gerne høre, hvad du har på hjerte på telefonnummer 42 18 97 24 eller email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Børupvej i Tranbjerg er en af de veje, der har haft flest indbrud. Der var 3 i 2021. Foto: Google Earth

Se kortet: Her bliver der begået flest indbrud i Tranbjerg og Mårslet

Selvom den generelle tendens er, at der sker færre indbrud, har udviklingen i Tranbjerg og Mårslet været "i den vildere ende", lyder det fra vicepolitikommissær Camilla Nielsen. Men udviklingen vil sandsynligvis vende i indeværende år, pointerer hun.

Indbrud er svære at opklare, og sigtelsesprocenten er under 20. Det skyldes, at indbrud oftest sker, når man ikke er hjemme, og sagerne når derfor at blive ret kolde, inden politiet kommer ud. Derudover er tyvene ofte gode til at efterlade få spor.

Du kan i den fulde artikel se et kort over, hvor indbruddene er begået de seneste fem år.

Der er en nedadgående tendens i antallet af indbrud, men den varer ikke nødvendigvis ved, lyder det fra Østjyllands Politi. Dog har den nedadgående tendens været stærkere end generelt i Tranbjerg og Mårslet.

Fra 2016 til 2021 har der været i alt 203 indbrud i Mårslet, mens der i Tranbjerg er blevet begået 409. Det er i alt 612 indbrud i de to postnumre. Det viser tal fra Østjyllands Politi.

Umiddelbart lyder det af mange. Men der er opløftende nyt i tallene. Især hvis man kigger på den seneste udvikling. I 2021 var der 21 indbrud i Mårslet, mens der var 29 i Tranbjerg. 50 i alt og en halvering fra 2016, hvor der i alt var 107 indbrud i postnumrene 8310 og 8320. Se din egen vejs historik i kortet herunder.

Jeg har ikke tal på det endnu, men vi kan se i 2022, at folk er tilbage på arbejde, grænserne er åbne igen, og det kan man se i antallet af indbrud indtil videre i år.

Camilla Nielsen, vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi.

Ifølge vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi, Camilla Nielsen, er tallene i Tranbjerg og Mårslet udtryk for en generel tendens:

- Hvis man går helt op i helikopteren, er det det samme billede, der tegner sig med få undtagelser, siger hun, inden hun kommenterer på tallene fra Tranbjerg og Mårslet.

- Det er i den vildere ende, at der er sket en halvering i Tranbjerg og Mårslet, konstaterer hun.

Klik dig eventuelt rundt i tabellen over indbrud i Tranbjerg og Mårslet fra 2016 og frem til 2021 herunder.

Udsigt til flere indbrud

Dykket i antallet af indbrud er noget, de fleste vil glæde sig over. Men årsagen til de færre indbrud findes sandsynligvis i, at både 2020 og 2021 var år, hvor landet lukkede ned store dele af året.

- Mange har været hjemme, så der har været færre steder, man kan bryde ind. Det steg i starten af 2021, men så faldt det igen, siger vicepolitikommissæren.

Indeværende år er 7-9-13 ikke påvirket af coronavirus på samme måde. Flere er på arbejde, ferie og ude af hjemmet. Det kan ses på indbrudstallene ifølge Camilla Nielsen.

- Jeg har ikke tal på det endnu, men vi kan se i 2022, at folk er tilbage på arbejde, grænserne er åbne igen, og det kan man se i antallet af indbrud indtil videre i år, fortæller hun.

Svære at opklare

Sigtelsesprocenten for 2021 var på 14 procent, og indtil videre er en enkelt sag endt med en dom. Østjyllands Politi prioriterer ifølge Camilla Nielsen indbrudssager højt, men sagernes natur kan gøre efterforskningen svær.

- Sagerne kan være svære at opklare, for det kan være, at familien har været afsted på ferie i en uge, og så har der været indbrud imens. Tyvene er ofte hurtigt inde og hurtigt ude. De efterlader sjældent særligt meget bevismateriale, og de vælger bevidst ting, som er omsættelige, og som de hurtigt kan komme af med, forklarer hun.

Fordi det er omsættelige ting, tyvene går efter, kan man komme ud for, at tyvekosterne bliver forsøgt hælet gennem forskellige markeds-hjemmesider. Hvis man opdager ens ejendele på sådan en hjemmeside, skal man ifølge vicepolitikommissæren tage kontakt til politiet.

- Hvis man ringer 114, finder vi ud af at hjælpe, understreger hun.

Indbrud genre Nabohjælp. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Fem gode råd: Sådan holder du tyvene fra døren

Ved at gøre det svært at komme ind i din bolig, gemme dine værdifulde ting væk og ved at gøre din bolig synlig for dine naboer, kan du gøre det mindre attraktivt for tyve, som overvejer at begå indbrud i dit hjem.

Derudover kan du gå en omgang, hvor du "leger tyv" for at se, om der er nogle steder, du selv ville udnytte. Og så kan du installere overvågning, der kan hjælpe under efterforskningen af indbruddet.

Ingen har lyst til, at fremmede bryder ind i ens hjem og stjæler de ting, man er glad for. Camilla Nielsen, vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi, giver dig her nogle gode råd til, hvordan du bedst kan sikre dit hjem fra tyvene.

1: Gør det svært at komme ind

Det virker måske åbenlyst, men ifølge Camilla Nielsen, vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi, er det et rigtig godt råd at gøre det besværligt at komme ind i sin bolig. Indbrudstyvene er i udgangspunktet sky, og de vil gerne hurtigt ind og ud, lyder det fra vicepolitikommissæren:

- Det skal være svært at bryde ind og slippe uset væk fra indbrudsstedet. Det tager gennemsnitligt tre minutter at bryde ind. Nogle gange tager det lidt længere. Der er større chance for at blive opdaget i indbrudsøjeblikket, end når man er kommet ind.

- Det kan eksempelvis være ved at indbrudssikre sine vinduer og vindueslister. Et andet godt råd kan være, at man sørger for, at man har nøglelåse i alle sine døre i stedet for kun at skulle bruge nøglen på yderside. Det gør det sværere for tyven at smadre ruden og åbne døren med vridlåsen indefra.

2: Gem godterne lidt væk

Tyvene vil gerne have noget værdifuldt med, når de begår tyveri. Derfor vil tyvene typisk vælge huse, hvor de enten ved, at der er værdifulde sager, eller de har en formodning om, at der er dyre ting, som de nemt kan have med ud. Derfor er det ifølge Camilla Nielsen en god idé at gøre de ting, tyvene er efter, mindre synlige:

- Hvis man har noget værdi, kan det være smart at flytte det lidt væk fra vinduerne, så det ikke er helt så tydeligt at se udefra.

- Tyvene går efter noget, der er omsætteligt. Noget, man ved, der har værdi, og som man hurtigt kan få med ud. Hvis det er for store møbler eksempelvis, er det mere besværligt, og det kræver en varevogn eller lignende at køre væk.

3: Klip hækken til

Indbrudstyve vil ikke opdages. Hvis du ikke er hjemme, er det dine naboer, som skal opdage de ubudne gæster. Forholdet til naboerne kan spille en rolle i at gøre det sværere for tyvene at bryde ind, fortæller Camilla Nielsen:

- Det kan være en god idé, at man klipper hækken lidt ned, så naboerne kan se, hvis der går nogen rundt inde i haven. Det er selvfølgelig ikke alle, som vil have, at naboen kan se ind, men det gør det nemmere at opdage ubudne gæster.

- Nabohjælp (En indsats med tilhørende app lavet af Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden, red.) er også en rigtig god måde at bruge sine naboer aktivt. Vi kan også se i forskellige Facebookgrupper, at man er rigtig god til at advare hinanden om, at der kører en varevogn langsomt rundt i nabolaget. Hvis tyvene ser et skilt med Nabohjælp, kan det også være, at de vælger ikke at prøve.

4: Tænk som en tyv

Det kan være svært at se, hvor man skal starte, når man vil tyverisikre sit hus. Alle huse er forskellige, og derfor kan det også være forskelligt, hvad der giver mening at gøre. Ifølge Camilla Nielsen kan man få et overblik ved at stille sig i tyvens listesko og undersøge sit eget hjem:

- Et af de mest oplagte råd er, at man sætter sig i tyvens sted. Hvis jeg selv var en tyv, hvordan ville jeg så gå til det? Er der en dør eller et vindue, som jeg ville bryde op?

- Det kan være en rigtig god idé at sætte sensorlys. Selvfølgelig er det ikke nødvendigt de steder, hvor der allerede er oplyst, hvis man eksempelvis bor ud til en oplyst vej. Men man kan tjekke rundt om huset, om der er mørke kroge, hvor det er svært at se, hvis en tyv gemmer sig. Tyvene vil jo ikke opdages, og hvis lyset bliver tændt, er det nemmere at se dem.

5: Overvågning gør efterforskning nemmere

I og med at tyvene for alt i verden vil undgå at blive set, kan det være en hjælp at fange dem på overvågningen. Selvom det typisk vil være på efterkant, kan det hjælpe politiet i den videre efterforskning, påpeger Camilla Nielsen:

- Vi kan se, at der stadig bliver begået indbrud de steder, hvor der er overvågning. Men det hjælper os, når vi efterforsker, hvem gerningsmanden er, at der er overvågningsbilleder af vedkommende, og vi har også opklaret sager, hvor overvågningsbilleder har været udslagsgivende.

Jens Svendsen blev altid valgt til sidst, når der skulle sættes hold i skolegården, så derfor har han aldrig selv spillet fodbold. Ikke desto mindre interesserer han sig for sporten. - Jeg har altid holdt med De Hviie, og jeg vil gerne ind at se Manchester United med mine sønner, fortæller han. Foto: Stig Atzen

Under Jens Svendsen blev medlemstallet i TMG’s fodboldafdeling tidoblet

Det var tvivlsomt, om Jens Svendsens søn overhovedet kunne komme til at spille fodbold, da Jens Svendsen forsøgte at melde sønnen ind i 1988. Han valgte at træde til i bestyrelsen, og det blev den noget tilfældige start på en gloværdig frivillig karriere i TMG.

I starten var der knap nok spillersæt at bruge for fodboldspillerne. Trøjer og shorts skulle syes og lappes, og det skete hjemme hos Jens Svendsen og hans hustru Gerda. Men det blev der lavet om på.

Nye sponsorerer betød nye spillersæt, og faciliteterne blev langsomt bedre. Det gav pote på medlemstallet, der gik fra 50-500, mens Jens Svendsen sad i bestyrelsen.

Spillerdragterne skulle syes, før de kunne bruges, da Jens Svendsen begyndte i TMGs fodboldafdeling, og der kom nye spillerdragter med tilhørende sponsorer. Det var der også brug for, for medlemstallet steg fra 50 til 500, mens Jens Svendsen var kasserer.

- Det er ikke sikkert, at der er et fodboldhold at melde ham ind i, for vi mangler nogen, der gider at være i bestyrelsen.

Sådan var beskeden i 1988 fra den daværende formand for TMG Fodbold til Jens Svendsen, hvis ene søn gerne vil spille fodbold i sin fritid.

- Jeg gad jo ikke køre til Tranbjerg, hver gang han skulle træne. Det er ikke smart, forklarer Jens Svendsen, der meldte sig ind i fodboldafdelingens bestyrelse.

Dengang traf bestyrelsen beslutninger om en klub med seks hold tilsammen, hvoraf børnene udgjorde omkring 50 medlemmer, mens resten var voksne, som nok spillede lige så meget for tredje halvleg med øl i omklædningsrummet som for at dyrke motion.

Serie: Æresmedlemmerne i TMG

Jeg har gennem den seneste måneds tid haft den store fornøjelse at tale med de fire nulevende æresmedlemmer i TMG. Benny 'Bomstærk' Pedersen, Ivan Dybvad, Kurt Kirkedal Laursen og Jens Svendsen.

De har alle fire været med til at præge TMG og har haft aktie i, at foreningen i dag er, hvad den er. Læs om deres bidrag hver i sær i artikelserien på fire dele.

Jeg har af gode grunde ikke kunnet tale med de afdøde æresmedlemmer i TMG, men de fortjener stadig at blive nævnt. De er: Finn Smerup, Bent Helge, Finn Bøje, Steen Rothly, N.K. Jensen (Nold), Carlo Madsen, Lars Dybvad, Christian Christiansen og R. Lisbjerg.

Jens Svendsens søn kom på et hold, men spillertrøjerne var revet i stykker, så Jens Svendsen og hustruen Gerda Svendsen – der også har en lang karriere som frivillig i TMG bag sig – måtte sy trøjerne sammen. Ikke optimale forhold for fodboldklubben.

Men forholdene skulle blive bedre.

Der er mange i dag, som siger, at de har så travlt. Men jeg kunne passe mit arbejde i Aalborg, køre hjem, og så deltage i det frivillige arbejde i TMG, uden at jeg tænkte, at jeg var stresset.

Jens Svendsen.

Nyt tøj og et pigehold

Der skulle nye spillerdragter til. Jens og Gerda Svendsen kunne jo ikke sidde og sy de gamle sæt, hver gang der kom et hul. Derfor opsøgte Jens Svendsen mulige sponsorer af nye spillerdragter.

- Så kom der pludselig flere medlemmer til. Det betød, at vi kunne forbedre faciliteterne, og så kom der flere medlemmer til igen. Det blev populært. Vi fik også pigefodboldhold, og det har vi stadig i dag. Det var vældig spændende at starte op, fortæller Jens Svendsen.

Medlemstallet fortsatte opad, og pludselig havde fodboldafdelingen i TMG 500 medlemmer. Selvom det var mere af nød, at Jens Svendsen meldte sig ind, stoppede han ikke med at engagere sig i det frivillige arbejde. Han blev også ungdomsformand i TMG Fodbold i midten af 90’erne. Alt imens han arbejdede i Aalborg.

- Der er mange i dag, som siger, at de har så travlt. Men jeg kunne passe mit arbejde i Aalborg, køre hjem, og så deltage i det frivillige arbejde i TMG, uden at jeg tænkte, at jeg var stresset, siger Jens Svendsen og tilføjer:

- Det samme kunne min kone.

Det var ikke kun medlemmerne i fodboldafdelingen, som mærkede fremgangen.

- Vi startede byfesten op igen. Vi fik Odder Beredskab til at komme og vise brandbilerne frem, og vi fik et børnecirkus til at komme. Det endte dog senere, da man ønskede at få byfesten længere ind mod centrum af Mårslet, fortæller Jens Svendsen.

Voksne fodboldspillere

Jens Svendsen sad i bestyrelsen af TMGs fodboldafdeling fra 1988 frem til sommeren 2011 sin kasserer og var tilknyttet som revisor frem til 2014. Han var fra 2014 frem til 2021 tilknyttet hovedafdelingens forretningsudvalg og var i samme periode sekretær i hovedbestyrelsen.

Herefter blev det et farvel med bestyrelsen. Han blev aldrig formand for klubben, for det var ikke der, han bedst mulig kunne gøre sit for afdelingen. Hans styrke var som kasserer.

- Jeg gik meget op i at få samling på klubbens økonomi. Det var min styrke. Jeg sørgede for at søge de forskellige midler ved Aarhus Kommune og fik holdlederne til at indberette medlemstal og aktivitetstimer, fortæller Jens Svendsen, der én enkelt gang fik sved på panden, da han med 48 timers varsel blev bedt om at aflevere samtlige holds aktivitetsskemaer til Aarhus Kommunes Sport & Fritid, som et led i kommunens stikprøvekontrol.

Økonomi var også den karrierevej, Jens Svendsen valgte at gå. Han blev autodidakt økonom og fik en lang karriere ved det, der i dag hedder TDC. Han har altid haft en lyst til at dygtiggøre sig, hvorfor han også har kunnet bruge redskaber fra sin bestyrelsesgerning i sin karriere. Men den største gevinst har ikke været faglig.

- Det er jo sjovt, at jeg møder voksne mennesker, som jeg har mødt som børn i TMG. Det er fantastisk. Og så har jeg kunnet se, hvordan det har udviklet sig. Det er også vidunderligt, at jeg har kunnet se, hvordan vi har fået et pigefodboldhold også, fortæller Jens Svendsen.

Han har ikke noget at ærgre sig over at give afkald på for at kunne lægge de mange timer, han har lagt, i TMG.

- Man kan sige, at jeg kom med, fordi jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men det har været et dejligt fritidsjob i en by i udvikling, fortæller han.