Efterspørgslen på boliger i Tranbjerg er høj. Det vurderer Søren Sindal, som er ejendomsmægler og butikschef i Home i Tranbjerg. Tal fra Boligsiden om boligmarkedet i Tranbjerg taler for, at der noget om sagen.

I 2021 blev der solgt 121 boliger i Tranbjerg. Det er en stigning på 70 procent i forhold til 2010, hvor der blev solgt 71 boliger.

- Det er især børnefamilier, som flytter ind i rækkehuse eller lidt større villaer. Tranbjerg er ikke for langt ude for dem, men samtidig er det rigtig nemt at komme på indkøb, der er gode stier, en god skole og idrætsfaciliter. Det er ting, som børnefamilier efterspørger rigtig meget, siger Søren Sindal.

Stisystemet i Tranbjerg er særlig stærkt, bemærker Søren Sindal:

- Man kan komme fra A-Z uden at skulle ud på vejen. Det er altså ret unikt. Det betyder rigtig meget, for det giver en tryghed, når man sender ungerne ud af hjemmet, at de ikke skal ud på vejen.

Gennemsnitsprisen per kvadratmeter i Tranbjerg taler dertil sit tydelige sprog. Det kostede 24.268 kroner pr kvadratmeter i Tranbjerg 2021. En stigning på 47,6 procent i forhold til 2010, hvor prisen var 16.438 kroner.

Den stigende pris er et udtryk for, at efterspørgslen steget kraftigere end udbuddet på boliger i Tranbjerg. Men selvom Aarhus Kommune har vedtaget en plan for flere hundrede boliger i Tranbjerg, tror Søren Sindal, at efterspørgslen følger med.

- Tranbjerg er også blevet større over en længere periode frem til nu, og der har efterspørgslen altså sagtens kunnet følge med nybyggeriet. Priserne har bestemt været stigende, forklarer han.

Både ved Frisenholt og Tingskov Allé er der planer for nybyggeri i områder, som flere af Tranbjergs borgere vil kalde for grønne kiler. At disse grønne områder bliver bebyggede er dog ikke udslagsgivende for boligmarkedet ifølge Søren Sindal.

- Det bidrager helt klart til herlighedsværdien, at der er de her grønne områder. Men jeg tror ikke, det er det, som et boligkøb står eller falder på, siger han.

At børnefamilier står for en stor del af efterspørgslen i Tranbjerg skyldes ikke kun, at folk flytter til byen. Det er også børnefamilier, som allerede bor i byen, der ønsker at flytte i noget større.

- Tranbjerg er en by, hvor vi har mange, som gerne vil blive boende. Der er også mange ældre, der gerne vil blive i byen, og hvis man er blevet skilt, leder man måske også efter noget mindre i Tranbjerg, siger Søren Sindal.

Efterspørgslen fra både tilflyttere og borgere, der bor i byen, gør tilsammen, at boligmarkedet i Tranbjerg er solidt.

- Hvis man holder prisen på et realistisk niveau, er liggetiderne ret korte herude, konstaterer Søren Sindal.

På en skala fra et til fem, får Mårslet topkarakteren fem af Jesper Bjerg, der er indehaver af Danbolig i Beder, der var den mest sælgende ejendomsmægler i Mårslet sidste år. God skole. Stærke fritidstilbud. Naturskønne områder ved Vilhelmsborg. Ja, der er ikke meget at sætte en finger på ifølge ham.

- Mårslet er i bund og grund en rigtig populær by, og det er et sted, som rigtig mange kigger efter, når de vil købe en ny bolig. Mårslet har mange ting, som trækker og gør området attraktivt, siger han og konkluderer:

- Det er det mest populære område syd for Aarhus.

Tal fra Boligsiden bekræfter, at Mårslet er et sted, som mange kigger efter. I 2010 blev der solgt 43 boliger i Mårslet. I 2021 blev 82 boliger solgt. Det er en stigning på 91 procent.

Prisen på en kvadratmeter i Mårslet er i samme periode skudt gennem loftet. Kvadratmeterprisen i Mårslet er gået fra 16.411 i 2010 til 25.232 i 2021. En stigning på 54 procent.

En af grundene til, at boligsøgende gerne vil søge mod Mårslet, er, at borgerne i postnummeret generelt er ressourcestærke. Det har en gavnlig effekt på området, som smitter af på postnummerets popularitet ifølge Jesper Bjerg:

- Der er mange, som bruger kræfter på frivilligt arbejde for eksempel, og det gør, at flere synes, det er er et fedt sted at flytte til. Det betyder også, at skolen er begunstiget af børn fra ressourcestærke hjem, og det betyder også noget.

Mårslets popularitet er også gældende blandt de borgere, som allerede bor i byen. Ifølge Jesper Bjerg sker der mange gensalg i Mårslet.

- Mårslet har en størrelse, man kan overskue, og der er roligt og trygt. Derfor flytter mange familier i noget større, men bliver i byen, hvis de flytter. Mange ældre vil også gerne blive i Mårslet, og de flytter i noget mindre, når de flytter, siger han.

Derudover kommer Giber Ringvej også til at blive et plus for Mårslets boligmarked, mens også nærliggende skov gavner efterspørgslen i Mårslet, påpeger ejendomsmægleren.

Når efterspørgslen nu er så stor i postnummer 8320, er det nærliggende at betænke, hvor længe det vil fortsætte, hvis det overhovedet vil. Jesper Bjerg maner dog til besindighed: Mårslet er populært, og det vil det blive ved med at være.

-  Byen vil blive ved med at stige i efterspørgsel. Overordnet kommer nye udstykninger ikke til at ændre på efterspørgslen, men udbuddet vil nok følge fint med stigningen i efterspørgsel, vurderer ejendomsmægleren.

Ny bebyggelse kan betyde, at grønne områder bliver omdannet til nye boligkvarterer, men det kommer umiddelbart ikke til at ændre på udviklingen ifølge ham.

- Mårslet har så mange plusser, at det ikke kommer til at gøre den store forskel. Men det er selvfølgelig noget, man kigger efter, når man kigger på Mårslet. Der er grønt, og man kan gå rundt i naturområder, vurderer Jesper Bjerg.

Ti år har det taget, men knap 500 boligejere fra Tranbjerg og 268 boligejere fra Mårslet har ifølge DR fået nye vurderinger af, hvad skattevæsenet mener, at deres bolig er værd.

Det kommer til at fortsætte frem til 2024, hvor alle i Tranbjerg, Mårslet og resten af landet gerne skulle have fået nye – og forhåbentlig mere retvisende end tidligere – vurderinger af deres boligværdi. Det tidligere system til ejendomsvurderinger var nemlig fyldt med fejl.

Ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er fagekspert i boligøkonomi ved Videnscentret Bolius, kommer det også til at have en effekt på, hvad en bolig er værd, når den skal sælges. Især i de områder, hvor boligpriserne er højest.

- Hvis du under det gamle system betaler 20.000 i samlede boligskatter, og du under det nye system skal betale 30.000, får du 10.000 kroner i skatterabat. Den rabatordning udløber fra 31. december 2023, og der vil køber ikke få samme skatterabat. Det vil vedkommende typisk forlange sig kompenseret for, når vedkommende køber boligen, siger han og nuancerer:

- Det er dog sjældent så entydigt. Priserne stiger løbende, fordi vores realløn (din løn renset for inflation, red.) stiger, og folk har råd til at betale lidt mere for boligerne hvert år. Det peger den anden vej. Men så kommer inflationstendensen, som peger i modsat retning igen.

Det stikker altså lidt i forskellige retninger. Den overordnede konklusion er dog, at de dyreste boliger vil falde i pris. Det modsatte vil gælde for boliger uden for den dyreste kategori, fortæller Jørgen Munksgaard Rasmussen:

- Uden for højprisområderne betaler man måske 10.000 kroner nu, og så skal man fremover kun betale 8000 kroner i samlede boligskatter. Det har alligevel en positiv effekt, for den nye køber vil så sidde 2000 kroner billigere. Og så får man 20.000 tilbage for den forkerte vurdering fra før. Det er ikke den eneste gevinst, der er at hente uden for højprisområderne. Generelt er boligpriserne i de dyreste boligområder nemlig stagneret, mens prisen udvikler sig uden for.

- Det er klart, at når du som køber ser, at prisen er blevet så høj i bestemte områder, bliver købsfeltet mindre. Der bliver ikke ved med at være velhavere, der har råd. Hvis køberen får 100 kvadratmeter 2 kilometer uden for Aarhus for fem millioner, men får 150 kvadratmeter fem kilometer ude, kigger man på, hvor man får noget for pengene, siger han.

- Jeg vil sige, at de er større mulighed for, at priserne ude på landet stiger på de områder, der er attraktive. Jeg taler ikke om de der vejsidehuse ved en befærdet landevej, uddyber han.

Energipriser har ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen også stor betydning for, hvor meget huset er værd. Især hvis ens bolig er opvarmet med gas eller fyringsolie, kan det betyde, at prisen falder.

- Det kan være, det koster 1000 kroner mere om måneden end tidligere. Det skal den nye køber betale. Så er det vigtigt at se på muligheder for at etablere andre energiformer. En varmepumpe koster måske 125.000 kroner. Det kan så være, at sælger vil gå med til et nedslag på 100.000, men det er klart noget, der får en effekt på prisen, fortæller han og henviser til, der ifølge Energistyrelsen er en klar sammenhæng mellem energimærke og boligpris.

Du kan desuden bruge Videncenter for Energibesparelser i Bygningers besparelsesberegner her.

Selvom der er en direkte sammenhæng mellem, hvor energivenlig en bolig er, og hvor meget den kan sælges for, kan det ikke nødvendigvis betale sig at hæve energistandarden, inden boligen skal sælges.

- Det kommer an på, hvor lavt frugterne hænger, så at sige. Der er nogle steder, hvor det klart kan betale sig. Det kan være, du kan efterisolere med 15 centimeter ekstra rockwool på loftet. Der er også sket en fantastisk udvikling i vinduerne de sidste 20 år, fortæller Jørgen Munksgaard Rasmussen.

- Men som udgangspunkt får du ikke mere ind i pris end det, de energisparende foranstaltninger har kostet, understreger han.

Det var fodbolden, der fik Kurt Kirkedal Laursen til at engagere sig i TMG. Han har aldrig selv været den store fodboldspiller. Kurt Kirkedal Laursen spillede badminton og gør det stadig. Hans søn spillede til gengæld fodbold. Men prioriteringerne hos fodboldafdelingen på TMG var ikke noget, der huede Kurt Kirkedal Laursen.

- Dengang finansierede kontingenterne fra børnenes fodboldhold seniorholdet og den dyre træner, de havde. Det var jeg ikke tilfreds med, fortæller han.

Derfor trådte Kurt Kirkedal Laursen selv til som holdleder.

- Det hjælper ikke noget bare at sidde og lade være, siger han.

Selvom det startede som en nødløsning, blev Kurt Kirkedal Laursen hængende. Holdledertjansen blev afløst af ni år som formand for TMG Fodbold fra 1991 til 2000 og i 2004 blev han formand for hele TMG, som han fortsatte med at være indtil 2015.

Som formand for TMG var Kurt Kirkedal Laursen med til gøre Mårslet Multihal til en realitet. Hallen, hvor han selv spiller badminton, og hvor Mårslets borgere kan tage i motionscenter, spille basketball eller være til Aktiv Mandag. Projektet blev først budgetteret til at koste 20 millioner kroner.

Det svarer til cirka 4000 kroner per indbygger i Mårslet.

- Først tænkte vi, hvordan skulle lige vi lige samle så mange penge ind? Så satte vi et mål om to millioner fra det lokale erhvervsliv og fire millioner fra Aarhus Kommune, og så ville vi låne resten, forklarer Kurt Kirkedal Laursen.

- Det var svært. Gu’ var det så. Der var også mange, som bare rystede på hovedet og troede, at det aldrig ville blive til noget. Men jeg er fandens stædig. Hvis det ikke lykkes, ville de jo få ret, fortæller Kurt Kirkedal Laursen.

Selv om han var formanden, som fik multihallen til Mårslet, vil han ikke tage æren alene.

- Vi var en gruppe af dedikerede mennesker om at få det til at lykkes. Det var ikke bare mig, understreger han.

Multihallen har styrket Mårslets foreningsidræt betragteligt, mens også Mårslet Skole nyder godt af at have idrætsfaciliteter som nabo. Det er ifølge Kurt Kirkedal Laursen vigtigt at have gode muligheder for foreningsidræt.

- Det er vigtigt, at vi har tilbud til vores unge mennesker, vores voksne og seniorer. Tilbuddene skal være der. En stærk forening betyder, at tilbuddene bliver ved med at være der, selv når et bestemt idrætstilbud har en vanskelig økonomi, pointerer Kurt Kirkedal Laursen.

Tilbuddene er noget af det, der samler mennesker i lokalmiljøer. Derfor er de ifølge Kurt Kirkedal Laursen vigtige.

- Det behøver ikke engang være i foreningsidrætten, at der er et sted, man kan samles. Men det er vigtigt, at der et sted, man kan mødes, siger han og tilføjer:

- For mig har det været godt at dyrke idræt. Jeg får det meget bedre af det.

Mange år som med badmintonketsjer og fjerbord samt de mange år i foreningsarbejdet har betydet, at Kurt Kirkedal Laursen har fået en stor omgangskreds.

- Jeg gør det, fordi det er en måde at være sammen med andre på, siger Kurt Kirkedal Laursen.

Uanset om det har givet flere bekendtskaber, har den tidligere formand brugt enormt mange timer i foreningsarbejdet. Men det er ikke tid, han ærgrer sig over at have brugt.

- Det er ikke noget, jeg går og tænker på, at jeg kunne have gjort noget anderledes i stedet, siger han og uddyber:

- Det betyder noget. Det er derfor, man gør det. Jeg havde jo egentlig aldrig haft nogle idrætspolitiske ambitioner da jeg i sin tid blev holdleder for min søns fodboldhold, men jeg endte jo med at arbejde meget med det alligevel.