Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Peter Bank Nielsen ejer Mathiasen Ost, der lige nu oplever prisstigninger på energi, brændstof og selve osten. Foto: Stig Atzej

Smugkig i Tranbjerg-byggeri og Mårslets ostevogn klapper hesten

Kære læser

Vi starter dagens nyhedsbrev med et smugkig i en skitse af Aarhus Kommune til lokalplanforslaget ved Tingskov Allé i Tranbjerg. Området kan ifølge skitsen komme til at rumme 21 boliger og have store, grønne fællesarealer. De grønne fællesarealer er endda prioriteret så højt, at grundene bliver mindre, lyder det fra kommunen.

Arealet var oprindeligt udlagt til park, og derfor har man ifølge Helle Kallesø, der er arkitekt og projektleder på lokalplanen for området, sat krav om, at man planter træer og buske i området. Politikerne har endnu ikke set lokalplanforslaget, og det har ikke været i høring. Derfor er der stadig mulighed for, at tingene ændrer sig, understreger hun.

Jeg er ikke selv den store ostespiser, men jeg fik lov at prøvesmage en gouda fra ostevognen i Mårslet, som fik mig til at genoverveje mit forhold til ost. Men selv i den dejlige duft af specialoste, gemmer der sig også en ildelugtende udvikling: Prisstigninger.

Peter Bank Nielsen ejer Mathiasen Ost, som har ostevognen på Torvet i Mårslet. Han oplever, at priserne stiger. Ikke bare på osten, men på energi, man bruger på at holde osten i den rigtige temperatur og på diesel, der skal bruges til at fragte ostevognen rundt i Jylland og på Fyn.

Men ostehandleren kan ikke lide smagen af prisstigninger, og derfor afventer han, at priserne falder igen.

20. marts skrev jeg i et nyhedsbrev, at politiet lovede at vende tilbage til et kryds syd for Tranbjerg, hvor 52 bilister dengang ikke overholdt fuldt stop. Politiet holdt, hvad de lovede. Denne gang røg 24 bilister i fælden, og det udløser en bøde på 2000 kroner og et klip i kørekortet til hver bilist, der ikke overholdt fuldt stop. Du kan selv få syn for sagerne i en video i artiklen herunder.

Jeg vil så gerne skrive om det, du gerne vil læse om. Fortæl mig, hvad det er på telefon 42 18 97 24 og email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk. Tak for, at du følger med. Vi tales ved.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Den foreløbige skitse over området ved Tingskov Allé indeholder 21 boliger og har taget højde for grundvand i den nordlige og østlige del af arealet. Illustration: Aarhus Kommune

Smugkig på muligt byggeri på Tingskov Allé: 21 boliger og grønne områder

Byrådet skal inden længe tage stilling til et lokalplanforslag for området ved Tingskov Allé.

Tranbjerg-MårsletLIV har fået aktindsigt i den skitse, Aarhus Kommune arbejder med for lokalplanen i øjeblikket, og har talt med lokalplanens projektleder, som tager os med ind i, hvilke tanker der ligger bag lokalplanforslaget.

Skitsen indebærer 21 boliger, et regnvandsbassin, store, grønne fællesarealer, krav til træer og buske og et bevaret areal mod øst.

Byrådet skal inden længe tage stilling til et forslag om byggeri på området ved Tingskov Allé i Tranbjerg. Tranbjerg-MårsletLIV har fået indsigt i skitsen til projektet, der omhandler 21 boliger, åbne naboskaber og grønne arealer.

Inden længe skal byrådet i Aarhus Kommune tage stilling til et lokalplanforslag for området ved Tingskov Allé i Tranbjerg. Tranbjerg-MårsletLIV har fået aktindsigt i den foreløbige skitse til det forslag, som byrådet skal tage stilling til.

Skitsen rummer 21 boliger, der skal have en vis åbenhed mod hinanden og store, grønne arealer, som man kan færdes i.

- Vi arbejder med gode naboskaber på den måde, at man kan komme hinanden ved. Man kan gå ud på de grønne arealer og møde hinanden, og der skal være en åben struktur ud mod vejen, så man kan eksempelvis gå en tur og møde naboerne, siger Helle Kallesø, arkitekt ved Aarhus Kommune.

I området lige nu er der blandt andet træer, og den eksisterende skovprægede randbeplantning mod øst skal bevares. Aarhus Kommune har ligeledes stillet krav til, at der plantes træer langs vejen og områdets grønne arealer, i det forslag, som politikerne endnu ikke har taget stilling til.,

- Området her er i nuværende lokalplan planlagt til park, som aldrig er realiseret. Derfor har vi stillet krav til, at man planter træer og buske, så området får en grøn identitet, siger Helle Kallesø.

Mindre grunde, større fællesarealer

Ifølge byplanlæggeren er der i den foreløbige skitse arbejdet med gøre så meget areal grønt som muligt. Det betyder, at grundene bliver mindre, og bebyggelsen på de enkelte grunde kommer til at fylde cirka 40 procent. Det er mere end normalen på 30 procent for parcelhuse, men for området som helhed giver det ifølge Helle Kallesø et mere grønt udtryk.

Men kunne man ikke lave grundene den normale størrelse og i stedet give plads til færre boliger?

- Jo, det kunne man jo i princippet. Men ved at gøre grundene mindre, har vi udlagt meget større grønne fællesarealer, som man så kan færdes i, svarer Helle Kallesø.

Arealet er omfattet af flere grundvandsforhold, der er taget hensyn til i planlægningen ved blandt andet at stille krav til maksimal befæstelse og ved at friholde dele af området for bebyggelse, så grundvandet beskyttes.

Borgerinput allerede med

Helle Kallesø understreger, at der er tale om et lokalplanforslag, der ikke er forelagt byrådet endnu. Derfor skal skitsen tages med et vist forbehold ifølge hende.

- Der kan være indhold i lokalplanforslaget, som skal ændres, når plansagen er blevet behandlet i byrådet. Derefter kommer lokalplanforslaget i høring, og så kan høringen medføre ændringer i lokalplanen, siger hun.

Der har allerede været flere henvendelser fra borgere, som har været bekymret for byggeriet, fordi man ud fra skitsen ikke kan se krav til eksempelvis højde og placering af bebyggelse på den enkelte grund. Derfor håber Helle Kallesø også, at man afventer den mere præcise beskrivelse af lokalplanforslaget, der kommer i byrådet.

Ifølge hende har borgerinddragelse allerede spillet en rolle i udarbejdelsen af skitsen.

- Vi har holdt et møde med repræsentanter fra fællesrådet og de omkringliggende grundejerforeninger, der kom med input, som vi har taget med videre, fastslår Helle Kallesø.


Peter Bank Nielsen kan huske, hvad "det sædvanlige" er for mange af de kunder, der kommer forbi ostevognen. Foto: Stig Atzen

Prisen er steget voldsomt i ostevognen: Men ostehandleren klapper hesten lidt endnu

Ost er blevet dyrere. Benzin er blevet dyrere. Energi til at holde osten kold er blevet dyrere. Der er ikke meget, som ikke er blevet dyrere for ejeren af Mathiasen Ost, som er i Mårslet hver tirsdag.

Ostehandleren vil dog ikke sætte prisen op endnu. Han håber, at udviklingen vender hen ad vejen, for selvom kunderne gerne betaler ekstra for specialost, frygter han også, at det kan nå en smertegrænse.

Ost er blevet dyrere, og det kan mærkes hos Mathiasen Ost, som hver tirsdag middag holder ved torvet i Mårslet. Ostehandleren håber afventende, at priserne falder tilbage, og han har ikke tænkt sig at give hele regningen videre til osteglade mårsletter endnu.

Du har måske ikke mærket det endnu, men priserne på gouda, brie og emmentaler er steget markant. Peter Bank Nielsen ejer Mathiasen ost, der hver tirsdag fra klokken 10 til 13.15 står på torvet ved SuperBrugsen i Mårslet.

- Priserne er steget voldsomt. I udsalgspriser på selve osten er det 7-8 procent siden jul, siger han.

Du undrer dig måske, hvordan det kan være, at ostehandleren mærker de krydrede priser, hvis du ikke rigtig har mærket dem endnu. Peter Bank Nielsen har valgt ikke at hæve ostepriserne for kunderne tilsvarende, hvad de er steget for ham.

- Vi har sat priserne lidt op, så det passer til, hvor meget, der er steget på selve osten. Så klapper vi lige hesten og ser, hvordan det udvikler sig, for vi har andre omkostninger, som også er steget, men som vi ikke har hævet prisen efter endnu.

Peter Bank Nielsen ejer Mathiasen Ost, der blandt andet holder i Mårslet hver tirsdag fra klokken 10-13.15. Foto: Stig Atzen

Rullende omkostninger

Når ostevognen ikke holder ved torvet i Mårslet, holder den et andet sted. Det smarte ved sådan en vogn er nemlig, at den kan køre rundt til forskellige torvepladser i Jylland og på Fyn. Men det er også en dyr egenskab for tiden.

- Vi har mange merudgifter til brændstof og energi. Lige nu koster dieselpriserne os 10.000 om måneden, så i princippet er det, vi har hævet prisen med, slet ikke nok, forklarer Peter Bank Nielsen.

Den globale efterspørgsel kan mærkes lokal hos ostevognen i Mårslet. Foto: Stig Atzen

Ifølge ham er der andre ostehandlere, som har lagt mere til prisen, end han selv har. Men prisstigninger er bestemt ikke noget for Peter Bank Nielsen.

- Hvis vi nu lægger fem kroner på vores priser, så er man nervøs for, om kunderne synes, det er for meget. Vi passer på med at lægge til på prisen, siger han.

Samtidig kunne man indvende, at ostehandleren, der kun er i Mårslet en gang om ugen, er en specialforretning, hvor man som kunde forventer, at prisen ligger i et højere leje, men at kvaliteten og/eller udvalget afspejler en højere pris. Alligevel er Peter Bank Nielsen ikke meget for at lade prisen stige.

- Det er klart, at vi har et andet produkt, end man eksempelvis har i supermarkederne. Men hvis det bliver alt for dyrt, kan det være, man vælger en ost i supermarkedet i stedet for.

Kunderne i biksen kan ikke mærke prisstigningerne på samme måde som Peter Bank Nielsen. Han har nemlig holdt igen med at hæve prisen. Foto: Stig Atzen

Dyrere mælk

En del af prisstigningerne skyldes ifølge Peter Bank Nielsen en større efterspørgsel på ost på verdensplan. Den globale efterspørgsel er ifølge ham steget med 2-3 procent.

- Jeg ved ikke helt hvorfor, men samtidig er udbuddet faldet med 1-2 procent, konstaterer han.

Når der går 10 liter mælk til et kilo ost, har det stor betydning, at mælkepriserne stiger. Foto: Stig Atzen

For at lave et kilo ost, skal man bruge 10 liter mælk. Derfor har mælkepriserne helt naturligt en stor indflydelse på, hvordan ostepriserne udvikler sig.

- Arla er prissættende for mælkepriserne, og alle andre følger, hvad Arla gør. De har hævet prisen for mælk med 70-75 øre, og når der går 10 liter mælk til et kilo ost, har det selvfølgelig også betydning, fortæller Peter Bank Nielsen.


Her ses en bil, som kort efter kørte direkte ud på vejen, uden at stoppe på den fuldt optrukne linje. Det på trods af de to store røde fuldt stop-skilte. Foto: Jakob Langkilde

24 taget ved fuldt stop igen: Se på video, hvordan bilister undlader at stoppe

Den samlede bødestørrelse for de 76 bilister, som ad to kontroller inden for en måned har kørt over for fuldt stop ved Skovgårdsvej syd for Tranbjerg, løber nu op i 152.000 kroner.

Politikommissær kalder det bekymrende, at der er så mange, som ikke overholder det fulde stop.

En nabo til stoppet er utryg ved andre bilisters færden og vil gerne have flere kontroller fra politiet. Det kommer der også, siger politikommissæren. Det vil han gerne love.

Østjyllands Politi har endnu en gang besøgt det fulde stop ved Skovgårdsvej syd for Tranbjerg, hvor yderligere 24 bilister blev taget i ikke at overholde færdselsreglerne. Politikommissær kalder det bekymrende og lover, at politiet kommer igen.

Stop lige en halv, tænker du måske, har du ikke næsten lige læst om 52 bilister, der blev taget ved det fulde stop på Skovgårdsvej og fik en bøde på 2000 kroner samt et klip i kørekortet?

Jo, det har du. Men politiet vendte tilbage, som de lovede dengang, og fredag 1. april blev yderligere 24 bilister taget i ikke at overholde det fulde stop.

Det får det samlede antal overtrædelser på i alt tre timers kontrol til at drøne op på 76 og en samlet bødestørrelse på 152.000 kroner.

- Jeg synes, det er bekymrende. Der er næsten ikke en stærkere tilkendegivelse i færdselsloven end lige præcis fuldt stop. Det er næsten det første, man lærer; ved fuldt stop holder man helt stille, siger politikommissær Amrik Chadha.

Gitte Patschinsky bor i området ved krydset. Hun oplever, at bilisterne ikke overholder skiltningen med fuldt stop, og det bekymrer hende.

- Vi er utrygge, når vi skal køre ud, og når børnene leger ved vejen. Vi er bange for, at der er nogle, som kører op i os, når vi holder omkring krydset. Der er så mange, som ikke følger reglerne, at nogle gange, når politiet kontrollerer, så kan de ikke engang nå at stoppe alle, siger hun til Århus Stiftstidende.

Nogle steder kan vi simpelthen ikke nå ind til trafikanter. De forstår ikke budskabet. Eller også er der bare så mange forskellige personer, der kommer på strækningen.

Amrik Chadha, politikommissær ved Østjyllands Politi.

Svære at nå ind til

Det kan meget vel være tilfældet, at vi ikke når at stoppe alle ved det fulde stop på Skovgårdsvej, understøtter Amrik Chadha.

- Der er nogle steder, hvor vi simpelthen ikke kan følge med, siger han og uddyber:

- Der er også et faremoment i det. Der er en grænse for, hvor mange vi kan vinke ind, uden at det udgør en fare for de øvrige trafikanter. Det nytter ikke noget, at vi blokerer hele landevejen, hvis det udgør en fare for resten af trafikanterne. Vi forestiller os, at alle holder som perler på en snor, når de bliver vinket ind. Det gør de ikke.

Skovgårdsvej (markeret med rødt) har et fuldt stop ved vejens sydlige ende (markeret med firkant). Vejen løber tæt på Hovvejen (markeret med blåt), som Tranbjerg-MårsletLIV tidligere har skrevet om her. Foto: Google Earth.

Da Tranbjerg-MårsletLIV talte med Amrik Chadha sidst, var det efter 52 bilister var blevet stoppet for samme forseelse. Der udtalte han, at han forventede, at de mange bøder ville få en effekt.

Nu har I alligevel taget 24 igen, og det er bare to uger siden. Har det haft den ønskede effekt? 

- Det er næsten en halvering jo, så det har haft en effekt. Men det er jo ikke, fordi man laver en enkelt kontrol, at det har en effekt. Det er typisk flere kontroller over et tidsrum, som har en effekt. Det kan vi også se andre steder, siger Amrik Chadha og fortsætter:

- Nogle steder kan vi simpelthen ikke nå ind til trafikanter. De forstår ikke budskabet. Eller også er der bare så mange forskellige personer, der kommer på strækningen. Jeg er sikker på, at de, der har fået en tilkendegivelse eller en huskekage - om man vil - af politiet, de skal nok huske det til næste gang.

Dette skilt står et par hundrede meter inden krydset. Skiltet er en af de nyere tiltag, som forsøger at gøre krydset mere trygt. Foto Jakob Langkilde

Nogle vil måske læse, at I har taget i alt 76 bilister ved et fuldt stop og tænke, at det handler om et skøn. Altså at I måske har vurderet, at hjulene på bilen bevægede sig, mens bilisten har troet, de holdt stille.

- Hvis det var sådan, vi gjorde, ville du kunne gange antallet af overtrædelser med fire. Når vi tager dem, er det altså ikke bare, fordi de ruller stille og roligt frem med 2-3 kilometer i timen. Det er, fordi det er markant. Det er, fordi der ingen tvivl er overhovedet, svarer Amrik Chadha.

Kommer tilbage

Beboeren Gitte Patschinsky er glad for, at politiet laver kontroller ved det fulde stop. Men de kunne godt frekventere det noget oftere ifølge hende.

- Politiet kommer ikke nok, og de kommer ikke i myldretiden, hvor der ellers er rigtigt mange, som ikke overholder reglerne, fortæller hun.

Politikommissær Amrik Chadha understreger, at kontrollen 1. april ikke var den sidste.

- Vi kommer igen. Det kan jeg garantere dig for, fastslår han.