Livet er for kort til skodkaffe.

Det mener Alex Martin Nielsen fra Jegstrup, der siden han fik en espressomaskine til sin 30-års fødselsdag har brugt 15 år på at studere kaffe, indkøbe kaffemaskine og kafferister. Nu sælger han hjemmeristet kaffe fra Jegstrup-firmaet ’Alex Kaffe’ til hele Danmark. Selvom pædagogen altid har været glad for kaffe, var gaven for 15 år siden et vendepunkt.

- Espressomaskinen var første gang, jeg fik øjnene op for spændvidden på, hvad kaffe kan smage af. Min bror købte en, der var bedre, og så købte jeg en, som svarer til kaffemaskinernes Ferrari. Så holdt han op. Nu brygger han øl i stedet for, griner Alex Martin Nielsen.

Evnen og udstyret til at lave god kaffe var ikke nok for den kaffeglade pædagog. Han købte også sin egen rister, så han kunne købe bønner hjem fra Asien, Afrika og Sydamerika og derefter riste dem i et spektrum fra jasmin-fine smagsnoter til et kulsort smagschok.

Men det var faktisk først, da han var hjemme under corona, han tænkte på, at han kunne riste bønner for andre.

- Jeg gik derhjemme og drak god kaffe. Helt frisk. Og så tænkte jeg, at det kunne være, andre også vil have kaffen helt frisk.

Derfra startede Alex Martin Nielsen en webshop, hvorfra han sælger kaffe ristet hjemme i Jegstrup til hele landet. Han er glad for sit arbejde som pædagog, men lidenskaben ligger hos bønnerne.

- Selvfølgelig vil jeg gerne kunne gøre det her fuld tid. Jeg er så heldig allerede nu, at jeg har en hobby, som jeg kan dele med andre. Det er sådan, jeg ser på det, fortæller han.

Før han har muligheden for at være kafferister fuldtid, skal forretningen udvide sig i et marked, hvor der også er andre mikroristere eller nanoristere, som han kalder sig selv. Alex Martin Nielsen mener, at det minder om markedet for mikrobryggerier, før det tog fart.

Hvis alt går efter kafferisterens hoved, handler det ikke om at vokse sig enorm.

- Det er ikke drømmen at blive kæmpestor. Jeg går op i den gode fortælling om kaffen. Hvor bønnerne kommer fra, hvordan det er kommet hertil, hvordan det er forarbejdet, og hvordan jeg har ristet det. Hvis jeg skal have 20 ansatte, går fortællingen tabt, siger Alex Martin Nielsen og fortsætter.

- Jeg rister også kun helt frisk. Der er ikke noget, der ryger på lageret. Kaffe kan holde sig i to år, men så er det bare ikke frisk. Det er en del af min fortælling med kaffen, at jeg laver det efter bestilling, så det er helt frisk.

Bønnerne fra Alex Martin Nielsens risteri har navne inspireret af cykelsporten. Blandt andet kan man få en kaffe, som hedder Alp d’Huez eller Paris-Roubaix, opkaldt efter ikoniske cykelløb. Det skyldes, at Alex Martin Nielsen inden skader cyklede til og fra arbejde i Odder samt endnu længere ture i weekenden.

Tid og en jernvilje er vigtige for, at man kan hamre pedalerne rundt i flere timer ad gangen. Tiden og viljen er, efter han stoppede med at cykle, blevet lagt i kafferisteriet.

- Jeg har en masse energi, som jeg før brugte på at cykle. Nu bruger jeg det på kaffe. At riste kaffe, læse bøger om kaffe og deltage i netværk, hvor vi diskuterer kaffen, lyder det fra ham.

- Det er en perfekt storm af ting, som hæver prisen.

Sådan siger Alex Martin Nielsen, der rister kaffe i sin virksomhed Alex Kaffe i Jegstrup. Han køber bønner fra hele verden, og han har mærket, hvordan priserne de seneste fem år er steget støt.

- Det er kun gået en vej. Jeg tror, prisen er steget med 25 procent på de grønne bønner, som jeg køber hjem og rister, siger Alex Martin Nielsen, der ikke umiddelbart ser udviklingen vende:

- Der har været en frostperiode i Brasilien, som har dræbt rigtig mange kaffebønner. Vi mærker det ikke endnu, men det kommer vi til. Brasilien er et kæmpe kaffeland.

Derudover er priserne på benzin- og diesel steget. Det har stor betydning for kaffe, som skal transporteres fra bæltet omkring ækvator, hvor man kan dyrke kaffe, til resten af verden. Derudover var det strandede skib i Suezkanalen også skyld i stigende priser, fordi transporten af kaffe fra varmere lande blev forsinket.

I fremtiden er der dog en ting, som virkelig kan påvirke priserne.

Den største langsigtede påvirkning af kaffepriserne stammer fra klimaforandringer.

- Det kan godt være, at vi i fremtiden skal se kaffe som en luksusvare, fortæller han.

Arabica-bønnen, man bruger til luksuskaffe, er følsom over for temperatur, og hvis klimaet bliver varmere i bæltet omkring ækvator, hvor man dyrker kaffe, kommer det til at gå ud over Arabica-bønnen. Det er de ti procent af øverste kvalitet fra Arabica-bønnen, som Alex Martin Nielsen rister i sit hjem i Jegstrup.

Der er dog håb forude ifølge kafferisteren fra Jegstrup.

- Der er nogle, som eksperimenterer med at genoplive nogle af de sorter, som gik forud for Arabica, og man kan dyrke hybridsorter, som smager tilnærmelsesvist som Arabica, men som er mere modstandsdygtigt, siger han.

Derudover påpeger han, at prisen for 20 år siden også lå højt.

- Historisk har prisen det med at udligne sig selv.

På trods af prisstigningerne går det faktisk godt for kafferisteren fra Jegstrup. Hans webshop sælger til hele landet.

- Jeg sælger en del af de lysristede til København, mens de mørkristede ryger ud i hele landet. Jeg har også en aftale med en virksomhed, som har fået erstattet skodkaffen med noget langt bedre, uden at det nødvendigvis blev tilsvarende dyrere, siger han.

Kafferisteren har dog endnu ikke sagt sit fuldtidsjob op og satset helt på sit kafferisteri, som stadig er i hjemmet på Jegstrupvej.

- Jeg er et sted, hvor det går godt nok til, at jeg kan se muligheder i det, men jeg er ikke stor nok til at flytte hjemmefra, siger han.

I 2019 blev det vedtaget i budgetforliget i Aarhus Kommune, at der skulle anlægges en cykelsti mellem Solbjerg og Tranbjerg. Anlæggelsen skulle begynde her i april og strække sig frem til september, hvor en 3,8 kilometer lang cykelsti skulle stå klar.

Men anlæggelsen kommer til at vente lidt. Det fortæller afdelingsleder i mobilitetsafdelingen under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Morten Nicolaisen.

- Den korte historie er, at materialepriserne stiger, og vi er nødt til at få et overblik over priserne, så de overholder vores budgetter, inden vi går videre. Det gælder både cykelstien og andre anlægsprojekter. Priserne er selvfølgelig forskellige efter materialer, men nogle er steget mellem 30-50 procent, siger Morten Nicolaisen.

Han og mobilitetsafdelingen skal nu skabe sig et overblik over, hvordan cykelstien og andre anlægsprojekter i mobilitetsafdelingen under Teknik og Miljø, før de kan kigge på muligheder, og sidst skal politikerne tage beslutning til, hvad der skal gøres.

- Uden at garantere noget, forestiller jeg mig måske, at vi har styr på det i midten af april. Men nu skal vi som sagt danne os et overblik, fortæller han.

Det er naturligvis en ærgerlig melding, at anlæggelsen af cykelstien sættes i bero kort tid før, anlæggelsen skulle begynde. Men det er vigtigt at understrege, at projektet ikke er afblæst, fordi materialepriserne er steget.

- Det er min overbevisning, at der er et politisk fokus på at finde en løsning, siger Morten Nicolaisen.

Er der en mulighed for, at det ikke bliver til noget?

- Nej, det tror jeg ikke. Men i sidste ende er det en politisk beslutning, hvad der skal ske, svarer han.

En løsning kan være, at man fra kommunens side vælger at anlægge vejen i en anden udformning.

- Det kan selvfølgelig være, at man finder besparende muligheder, som kan være med til at dæmpe projektets omkostninger. Vi vil prøve at se på, om det vil give mening at skære helt ind til benet, men det er ikke noget, vi har overblik over endnu, forklarer Morten Nicolaisen.

Det er ikke ønskescenariet, men prisstigninger er taget til i flere sektorer af samfundet. Prisstigninger på byggematerialer er ikke nogen nyhed. Det er også noget, Morten Nicolaisen tager med sig videre.

- Det kan være, at vi er nødt til at planlægge med højere priser i fremtidige budgetter. Jeg ved ikke umiddelbart, hvornår prisstigningerne hører op, fortæller han.

- Jeg er med i Aktiv Mandag, og så spiller jeg tennis med nogle andre gamle fjolser, griner Ivan Dybvad, æresmedlem i TMG.

Ivan Dybvad spiller måske ikke håndbold som i gamle dage, men han sidder ikke stille. Han holder sig i form. Men han blander sig ikke i bestyrelsens arbejde i TMG, selv om han i mere end ti år har siddet på en af de to øverste poster i foreningen.

- Der er ikke noget mere ligegyldigt end, hvad en gammel formand mener, siger han og roser den nye bestyrelses arbejde:

- Der er en kunstgræsbane på vej til fodboldklubben, og der kommer en kunststofbane til tennisklubben. Det er kommet til, efter jeg afleverede depechen.

Fra 1995 til 2001 var Ivan Dybvad formand i TMG. Fra 1987 til 1993 var han næstformand. Under hans formandskab fik TMG et foreningshus, som var der, hvor der nu er motionscenter.

- Det var en integreret del af aktiviteterne, og det havde vi i en årrække. Det flyttede noget, konstaterer Ivan Dybvad.

Han roser ikke sig selv meget, men foreningshuset var med til at samle Mårslet om foreningsidrætten. Et sted, man kunne opholde sig i forbindelse med idrætten. Dyrke fællesskabet. Menneskerne er også det største, han tager med sig fra sin tid i toppen af TMG.

- Jeg har ikke behov for, at det er min idé. Eller at det er mig, som starter det. Men at se tingene ske og folk udvikle sig, det er det største fra min tid som leder i TMG, fortæller Ivan Dybvad.

Efter et helt liv i Mårslets foreningsidræt har Ivan Dybvad knyttet relationer, han stadig nyder godt af i dag som pensionist.

- Jeg har haft mange gode relationer. Nogle udfaser efter noget tid, og så møder man andre. Men til Aktiv Mandag for eksempel mødes jeg med nogle, jeg kender fra min tid i TMG. Det betyder utroligt meget, fortæller Ivan Dybvad, inden han grinende kommenterer:

- De er godt nok blevet lidt gråhårede med årene.

I dag er der mange ting at vælge mellem hos TMG. 13 forskellige motionsformer fra basketball til petanque. Da Ivan Dybvad var dreng, kunne man vælge mellem to ting. Spejder eller håndbold.

- Vi havde ikke andet at gå til. Samfundet har heldigvis ændret sig, og der man kan vælge mellem mange flere ting, alt efter hvad der passer ind i hverdagen. Det er positivt, siger han.

Ivan Dybvad har boet i Mårslet hele sit liv med undtagelse af, da han aftjente sin værnepligt i Aarhus. Derfor måtte han også selv vælge mellem de to fritidsaktiviteter, der var i Mårslet, da han var dreng. Og det blev håndbolden. Først som spiller. Sidenhen som træner.

- Specielt i min unge år, gav det mig redskaber i værktøjskassen. Man er en del af et team, som gennemførte ting og arrangerede turneringer. Det har jeg kunnet bygge videre på senere i mit arbejdsliv, fortæller han.

Ivan Dybvad har arbejdet 46 år i den finansielle sektor i blandt andet Danske Bank og Vestjysk Bank som erhvervskundechef. Han har været formand i DGI Aarhusegnen fra 1999 til 2005 og er stadig næstformand i DGI Huset i Aarhus. Han har som nævnt været formand og næstformand for TMG.

Og det er ikke det hele. Han har også fundet tid til at være dommer for old boys håndbold. En tjans, den travle mand var glad for, indtil han stoppede.

- Det gode ved at være dommer for old boys er, at man aldrig står alene med en kendelse. Der er altid 14 andre, som har hver sin opfattelse af kendelsen. Og så var der ingen forældre, der blev sure på en, smiler han.

Men med 24 timer i døgnet er det vanskeligt at få de mange og tidskrævende beskæftigelser til at gå op. Ifølge æresmedlemmet i TMG er der én klar årsag til, at det kunne lade sig gøre.

- Sådan noget kan ikke lade sig gøre, uden at man har sin familie med. Hvis jeg ikke havde haft det, havde jeg ikke kunne gøre de ting, fastslår han.