Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Janni Overgaard og Bettina Pedersen er søstre og vindere af Danmarksmestre i padeltennis. Foto: Katrine Becher Damkjær

Padeltennis på vej til Mårslet

Kære læser

Ved du, hvad den mest fremadstormende sportsgren i Danmark er? Svaret er padeltennis.

Antallet af baner i Danmark blev tredoblet fra 203 2020 til 610 i 2021. Nu lader det til, at sporten snart kommer til Mårslet. I hvert fald har TMG planer om at etablere en padeltennisbane.

Det afslørede foreningen på sin generalforsamling. Finansieringen er dog ikke helt på plads endnu. Det er den til gengæld til den nye strandbane, som foreningen vil anlægge og til en grejbænk, udendørs parkour og fitness i det fri. Derudover kunne TMG til generalforsamlingen fremvise en fornuftig økonomi og et solidt medlemstal.

Lokalcentrene har skiftet navn til Folkehuse. Det første Folkehus blev indviet i Mårslet, og navneskiftet er for Folkehuset Mårslets vedkommende også kommet med en udbygning af caféen. Netop caféen skal fremover være obligatorisk i alle kommunens Folkehuse, som skal tiltrække flere yngre mennesker.

Else Svendsen fra brugerrådet i Mårslet glæder sig til at se, om man kan få flere unge mennesker med, men i første omgang sætter hun og Folkehuset Mårslets brugere pris på, at man kan åbne igen efter to hårde år med corona.

Det er frivillige, som arrangere aktiviteter i Folkehusene, og de frivillige ildsjæle bag aktiviteterne blev fejret i Tranbjerg. Her var der mad, vin og John Mogensen-livemusik på plakaten.

Selv om man forhåbentlig har været gennem den sidste corona-nedlukning, oplevede formand for brugerrådet i Folkehuset Tranbjerg, Lillian Godsk, alligevel, at mange måtte aflyse på grund af corona-smitte. De fremmødte nød dog arrangementet og anerkendelsen af deres arbejde.

Dagens nyhedsbrev bliver også startskuddet på en lille portrætserie om de fire nulevende æresmedlemmer i TMG. Vi starter med Benny 'Bomstærk' Pedersen, der begyndte som instruktør som 15 årig stadig har motionshold nu 59 år senere.

Hvis du har noget, du gerne vil have, jeg tager op, så tøv ikke med at skrive. Også hvis du bare har lyst til at give din mening om nyhedsbrevet til kende. Jeg lytter - og jeg vil gerne blive ved med at udvikle nyhedsbrevet, så det hele tiden bliver bedre. Tak for din tid. Vi tales ved.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Til generalforsamlingen blev der uddelt hæder. Kammeratskabspokalen (øverst til venstre) gik til Anders Braagaard. formand for TMG. Ungdomslederpokalen gik til Rikke Lysholm og Casper Agerbo (øverst til højre) i TMG Basket. Træningsfremgangspokalen løb Frida Fanø (nederst til venstre) fra U13 holdet i TMG Fodbold med. Jubilæumspokalen gik til Henrik Brandt Schau (nederst til højre) fra TMG Floorball. Foto: TMG

Sund økonomi og planer for fremtiden: padeltennis og strandbane på vej i TMG

TMG har planer om at anlægge en strandbane til beachvolley og strandhåndbold på de udendørs arealer, og pengene er faktisk på plads til banen samt en grejbænk, parkour og fitness i det fri. Dertil har foreningen planer om at anlægge en bane til det hyperpopulære padeltennis - til det er pengene dog endnu ikke på plads.

Foreningens økonomi ser dog overordnet rigtig sund ud, og selvom det kan være vanskeligt at budgettere i corona-prægede år som 2021, kom foreningen ud med nærmest præcis det overskud, der var budgetteret med.

Selvom corona har betydet, at det i perioder har været umuligt at dyrke forskellige sportsgrene, har foreningen kun oplevet et lille fald i antallet af medlemmer. Faldet er blevet mindre betydningsfuldt ved, at foreningen har haft stærke initiativer til at få nye medlemmer.

Ved årets generalforsamling i TMG præsenterede foreningen en lille medlemsnedgang, men en overordnet stærk økonomi og en stadig god tilslutning til foreningen, som har planer om at anlægge både en strandbane og en padeltennisbane.

Ved generalforsamlingen 22. marts i TMG løftede idrætsforeningen for nogle af dens planer for fremtiden, og det er ikke så lidt.

Foreningen har nemlig planer om at etablere en udendørs strandbane, som skal kunne bruges til at spille beachvolleyball og strandhåndbold. Fondsmidler fra Velux Fonden og Villum Fonden skal finansiere strandbanen. Dertil kommer der til at være et udendørs parkourområde samt en grejbænk og ’fitness i det fri’.

Planen er dog ikke den eneste. TMG har også planer om at anlægge en padeltennisbane. Sporten er en af de mest eksplosivt voksende i landet, og antallet af baner er ifølge Dansk Padel Forbund tredoblet fra 2020 til 2021. Kender du ikke sporten, kan du se nogle ganske habile padeltennisspillere i videoen herunder.

- Men vi har ikke midlerne på plads til padeltennisbanen endnu. Det er lidt længere ude i fremtiden, sagde formand for TMGs hovedbestyrelse Anders Braagaard.

Ved generalforsamlingen blev det også diskuteret, hvorvidt en udendørs basketballbane skulle anlægges ved de nye arealer. Det ville foreningen kigge nærmere på, men intet blev besluttet på mødet.

Foruden planer om at anlægge faciliteter til strandsport og padeltennis luftede Anders Braagaard planer om at fortsætte indsatserne fra 2021 om at styrke TMG digitalt og gøre foreningens vedtægter mere tidssvarende. Formanden for hovedbestyrelsen gav desuden udtryk for at gøre mere for at møde medlemmerne.

- Jeg vil gerne sige, at der er en dag i måneden, hvor jeg sidder her i multihallen og arbejder, og så kan man komme forbi, hvis man vil snakke med mig om noget. Jeg møder sjældent medlemmerne, sagde han.

Sund økonomi

Ved generalforsamlingen kunne kasserer Gerda Svendsen præsentere et overskud på 74.801 kroner. Kun 200 kroner fra det budgetterede på 75.000 kroner.

Selvom forholdet mellem indtægter og udgifter landede så tæt på det budgetterede, kunne man også aflede af regnskaberne, at 2021 var endnu et år påvirket af corona.

Blandt andet var indtægterne fra foreningens medlemmer lidt lavere end det forventede, og sponsorindtægterne var også lidt lavere end forventet. Foreningen havde også regnet 120.000 i puljemidler, mens det kun lykkes at få 30.000.

- Vi fik desværre afslag fra Foreningspuljen. Der er mange, som har søgt det, og det er nogle andre, som har fået det, fortalte Gerda Svendsen.

Vigtigt er det, at selvom indtægterne dykkede, gjorde udgifterne også. Blandt andet faldt lokalelejen i Mårslet Multihal, fordi der var dele af året, hvor TMG ikke kunne bruge lokalerne på grund af corona. Således kunne foreningen stadig præsentere et overskud kun 200 kroner fra det budgetterede.

Solidt medlemstal

Medlemstallet i TMG faldet fra år 2020 til 2021 med 64 medlemmer til 1852 medlemmer i 2021. Udviklingen er sket på baggrund af et corona-år, og små udsving i antallet af medlemmer er ifølge Anders Braagaard ikke usædvanligt i en idrætsforening.

- Det ser altså godt ud, bemærkede formanden for TMG om medlemstallet.

Han roste initiativer som samarbejdet med Mårslet Skole, hvor TMG har været med til at stå for idrætsundervisningen, Aktiv Mandag og Bedste Tummel som nogle af de ting, der har trukket flest medlemmer til.

Samarbejdet med Mårslet Skole skete blandt andet med finansiering fra DGI Østjylland. Den finansiering er ikke umiddelbart på plads til næste skoleår, men det betyder ikke, at TMG har opgivet projektet, lød det fra Anders Braagaard til generalforsamlingen.

- Vi er ved at kigge på, om vi kan få det til at lykkes. Vi vil rigtig gerne fortsætte med det, understregede han.

Det er et krav for Folkehusene, at der skal være en café, hvor man ligesom i Mårslet kan få sig en portion mad i selskab med andre. Foto: Stig Atzen

Lokalcenteret skifter navn: Alle skal bruge Folkehusene

Lokalcentrene hedder nu Folkehuse, fordi man fra Aarhus Kommunes side gerne vil have, at en bredere målgruppe benytter sig af Folkehusene. Dertil kommer et krav om, at der skal være en café i alle Folkehusene.

Folkehuset Mårslet blev indviet som det første af sin slags med en udbygget café, og formanden for brugerrådet glæder sig til at se, om man kan få flere yngre ind i Folkehuset. Også Hanne Saugmann, bruger af Folkehuset, var glad for, at samlingspunktet var genåbnet.

Aarhus Kommune vil sætte initiativer i gang for at sikre, at Folkehusene bliver brugt mere. Hvis de ikke bliver brugt, kan de risikere at blive lukket.

Med et navneskift og en udbygning blev det tidligere Lokalcenter Kildevang indviet som det første Folkehus i Aarhus Kommune. Navneskiftet skal signalere, at Folkehusene er for alle, ikke kun dem med gråt hår.

Mårslet Folkehus blev sidste weekend indviet som det første ”Folkehus” i Aarhus Kommune. Mange kender nok Folkehuset under det forhenværende navn ”Lokalcenter”, men nu har alle lokalcentre i Aarhus fået et navneskift og hedder folkehuse.

Navneskiftet er et forsøg på at ændre de tanker, folk tænker, når de hører om stedet, forklarer rådmand for Sundhed og Omsorg, Cristian Budde (V):

- Vi har forhåbninger om, at det kan ændre lidt på billedet af, at man forbinder vores lokalcentre med plejecentrene. Folkehus signalerer, at det er til folket. At det er for alle.

I Mårslet står navneskiftet ikke alene. Der følger også et ansigtsløft med i Mårslet – eller i hvert fald en udbygning af caféen. Netop caféen skal ifølge Christian Budde være fast inventar i folkehusene, som de i fremtiden kommer til at hedde.

- Vi har et krav om, at der skal være en café, hvor man kan få noget mad i Folkehusene, fastslår rådmanden for Sundhed og Omsorg.

Indvielsen af Folkehuset Mårslet var velbesøgt. Foto: Mathias Vinther

Glædelig genåbning

Else Svendsen er formand for brugerrådet i Folkehuset Mårslet, og hun glæder sig over, at brugerrådet nu endelig kan byde på fællesskab i huset, som har været lukket på grund af corona og byggearbejde.

Formand for brugerrådet Else Svendsen (t.v.) og næstformand Else Andersen glæder sig over de nye lokaler, og at Folkehuset kan genåbne. Foto: Stig Atzen

Størstedelen af Folkehusets brugere er stadig seniorer – og for dem er det ifølge Else Svendsen guld værd, at Folkehuset åbner.

- Det betyder meget, at vi kan åbne igen. Det har været hårdt for dem, der bor i ældreboliger, at det har været lukket så længe. Det er dem, der har lidt mest, siger hun.

En af dem, der har savnet at kunne komme i caféen, er Hanne Saugmann.

- Vi har savnet caféen helt vildt i de to år, det har været lukket. Vi har savnet fællesskabet og frisk mad, siger hun og roser den renoverede café:

- Det er blevet meget flot.

Hanne Saugmann synes, det er dejligt at være tilbage i Folkehuset. Foto: Stig Atzen

Konkret har formanden for brugerrådet planlagt aktiviteter som bankospil, fællesspisning og korsang, så der kan komme gang i huset igen. Aktiviteterne planlægger brugerrådet ved et møde en gang i måneden, og i fremtiden vil man forsøge at finde aktiviteter, der kan repræsentere en bredere målgruppe end hovedsageligt seniorer. Samtidig er det meningen, at foreninger med forskellige brugere skal benytte sig af Folkehuset.

Else Svendsen håber, at Folkehuset bliver velbesøgt af folk i alle aldre.

- Det giver noget liv i hverdagen. Yngre mennesker kan sætte gang i noget – vi gamle går rundt og gør, som vi plejer, smiler hun.

Nogle kan lukkes

Med navneskiftet følger også en ny strategi for Folkehusene for, at de skal kunnet tillokke flere brugere fra forskellige aldersgrupper. Rådmanden for Sundhed og Omsorg ser både muligheder for studerende og nyopstartede erhvervsdrivende.

Der er kommet nye sofaer til i den nybyggede del af Folkehuset Mårslet. Foto: Stig Atzen

- Vi ved, at de studerende i Aarhus savner steder, de kan sidde og læse. Det kan man gøre i Folkehusene. Lokale erhvervsdrivende kan holde møder i Folkehusene. Vi har nogle muligheder, som man ikke bruger lige nu, og det vil vi forsøge at gøre noget ved, siger Christian Budde og tilføjer, at man har taget kontakt til Ældresagen for at høre, om Folkehusene ikke kunne bruges til arrangementer.

Men vil man som studerende ikke bare sætte sig på biblioteket i stedet?

- Man skal også sidde på biblioteket. Men vi kan bare se, at studerende mangler steder at læse. Det kan også være, at man gerne vil sidde tættere på sit hjem end at skulle ind til biblioteket, siger Christian Budde.

Ved bordene er det meningen, at man også skal kunne sidde og studere. Aarhus Kommune håber, at Folkehuset kan tiltrække en bredere aldersgruppe. Foto: Stig Atzen

Målsætningen med strategien er – ikke underligt – at sørge for, at folkehusene bliver brugt. Faktisk er det et krav, at folkehusene bliver brugt. Ellers kan de ifølge Christian Budde risikere at blive lukket.

- Lige nu har vi 37 folkehuse i kommunen. VI skal kigge på, hvor meget de bliver brugt, og hvis de ikke bliver brugt, skal vi overveje, om det giver værdi. Nogle steder er de også meget slidte. For mig handler det om, at de bliver brugt, forklarer Christian Budde.

Selvom corona betød, at der kom aflysninger til frivilligfesten, var den alligevel besøgt af mere end 40 mennesker. Foto: Stig Atzen

Folkehusets frivillige fejret: Tak er et fattigt ord

Folkehuset Tranbjerg fejrede sine frivillige kræfter med mad, vin og John Mogensen-musik. Desværre var arrangementet coronaramt, og kun lidt over halvdelen af de frivillige havde mulighed for at møde op.

Ikke desto mindre blev både de tilstedeværende og fraværende hædret med flotte ord fra formanden for brugerrådet og lederen af Folkehusene i Aarhus Syd.

Folkehuset i Tranbjerg fejrede sine frivillige, som ifølge formanden for brugerrådet er grundstenen i arbejdet med at skabe aktiviteter for området ældre. Festen blev desværre mærket af corona, men deltagerne lod til at nyde anerkendelsen.

43 frivillige fra Folkehuset i Tranbjerg blev 23. marts fejret i Folkehuset Tranbjerg (Før kaldt Lokalcentret). Gratis spise og musik fra et John Mogensen coverband var arrangeret af Folkehuset Tranbjergs brugerråd og formanden, Lillian Godsk.

- Det er for at anerkende de frivilliges store arbejde. Tak er jo et fattigt ord, roste hun.

De 43 fremmødte frivillige lod da også til at nyde arrangementet.

- Det er flot at blive anerkendt for det arbejde, vi har lavet her i Folkehuset, sagde Kirsten Leth

- Du kan tro, vi glæder os til at høre John Mogensen. Han er lige lidt ældre end os, men det har vi danset meget til i vores ungdom, sagde Ole Laursen.

- Det er rigtig godt, sagde Kirsten Degn

Lederen af Folkehusene i Aarhus Syd, Jens Sønderbæk, var også til stede med roser til de frivillige i Tranbjerg.

- Det er kun i kraft af jer frivillige, at Folkehusene kan være så stort et samlingspunkt, som det er. Hvis vi også havde inviteret brugerne af Folkehuset Tranbjerg, havde de skullet stå i kø helt ned til Kirketorvet, sagde han.

Corona gav aflysninger

Der var godt humør hos Jens Sønderbæk og Lillian Godsk til frivilligfesten i Tranbjerg. Foto: Stig Atze

De fremmødte frivillige fyldte hurtigt caféen i Folkehuset Tranbjerg med snak, men var alt gået efter planen, var der nærmest dobbelt så mange, som kunne småsludre under maden.

- Desværre har vi haft en del, som er blevet smittede med corona. Det er ærgerligt. Vi havde også nogle, som var blevet syge af andre ting, og nogle kunne ikke komme. Men corona betød desværre, at vi har fået aflysninger helt frem til i dag, sagde Lillian Godsk og konkluderede:

- Det kan vi ikke gøre noget ved. De ærgrer sig over det, og det gør vi også. Men så giver vi to glas vin, så man kan skåle for dem, der ikke kunne være her.

Corona har haft stor betydning for Lillian Godsk og hendes arbejde som formand for brugerrådet i Folkehuset Tranbjerg.

- Jeg tror ikke, vi kan slippe helt for det, men jeg tror ikke, det bliver med store nedlukninger igen, fortalte Lillian Godsk

Har stor glæde ved det

Frivilligfesten er en sjælden anledning, hvor det kun er de frivillige, der deltager i arrangementet. Normalvis er det de frivillige, der arrangerer begivenheder for Folkehusets brugere.

Ole Laursen, Kirsten Degn (i midten) og Kirsten Leth (til venstre) er glade for anerkendelsen af deres frivillige arbejde. Foto: Stig Atzen

- Jeg synes, det er hyggeligt. Vi er et godt hold, og vi er gode til at finde på arrangementer med gang i som oktoberfest og diskotek. Der en god ånd. Det er ikke alle frivillige, man arbejder lige tæt sammen med, men man hilser jo på hinanden, når man mødes hernede, forklarede Lillian Godsk.

Man bliver ifølge hende ikke frivillig i Folkehuset Tranbjerg, fordi man bliver fejret. Det handler i stedet om følelsen af at være i gang og gøre en forskel for de mennesker, der bruger Folkehuset.

- Jeg får en står glæde af at være frivillig. Jeg var her ikke, hvis jeg ikke havde glæde af det. Vi ser jo en masse mennesker gå glade hjem, og det er jo det hele værd, sagde formanden for brugerrådet.

Benny Pedersen fik navnet 'Bomstærk' fordi han konkurrerede med andre drenge i sin hjemby. Foto: Stig Atzen

Benny Bomstærk fortryder ikke, hvis det er gymnastikken, som har givet ham dårlig ryg

Benny 'Bomstærk' Pedersen begyndte som instruktør, da han var bare 15 år. Nu er han 74 og er stadig i gang. Gymnastikken har givet ham venskaber for livet, og han har været fuldstændig grebet af den, siden han begyndte som 15-årig for at få skudt noget af det ekstra krudt, han havde bagi, af.

I dag har han rygsmerter, og han har fået flere operationer. Sandsynligvis fra sin tid på fiskekutteren, men det kan også være, at gymnastikken har været skyld i det. Hvis årsagen er sidstnævnte, fortryder han ikke.

Han fortryder heller ikke de mange timer, han har lagt i gymnastikken, selvom det har haft en høj pris; for når Benny 'Bomstærk' Pedersen siger A, siger han også B.

Benny Pedersen startede som gymnastikinstruktør som 15-årig, og han står stadig for motionshold nu, hvor han er blevet 74. Gymnastikken har givet aflad for krudt i røven og skabt fællesskaber og relationer for ham.

Benny ’Bomstærk’ Pedersens ryg står i vater, når han sidder på en stol. Han er rank som Rundetårn. Mens unge mennesker i dag sidder sabelkrumme og kigger ned i deres smartphones, havde Benny Pedersen allerede fået kaldenavnet ’Bomstærk’, fået arbejde som fisker i hjembyen Skagen og var begyndt som gymnastikinstruktør, da han blev 15 år.

- Det var selvfølgelig lidt svært at være instruktør, når man også skulle være ude på havet. Men jeg blev grebet af det. Jeg havde en del krudt i røven dengang, og jeg oplevede et helt særligt fællesskab i gymnastikken, siger Benny ’Bomstærk’ Pedersen, som hurtigt til gik gymnastikken med gåpåmod.

- Når der var tivoli eller sådan noget i byen, skulle vi altid se, om vi kunne lave det, som akrobaterne lavede. Det var ikke altid lige heldigt. Indimellem kom vi galt afsted. Dengang var vores måtter også så hårde, at vi lige så godt kunne lande på gulvet, forklarer han.

Han gør ikke noget halvt. Kaldenavnet ’Bomstærk’ kom af, at han og nogle af de andre drenge fra Skagen dystede i forskellige discipliner.

- Jeg gik meget op i, at de andre ikke var hurtigere eller stærkere, end jeg var, og jeg øvede mig gevaldigt. Så fik jeg det navn, siger Benny ’Bomstærk’ Pedersen.

Serie: Æresmedlemmerne i TMG

Jeg har gennem den seneste måneds tid haft den store fornøjelse at tale med de fire nulevende æresmedlemmer i TMG. Benny 'Bomstærk' Pedersen, Ivan Dybvad, Kurt Kirkedal Laursen og Jens Svendsen.

De har alle fire været med til at præge TMG og har haft aktie i, at foreningen i dag er, hvad den er. Læs om deres bidrag hver i sær i artikelserien på fire dele.

Jeg har af gode grunde ikke kunnet tale med de afdøde æresmedlemmer i TMG, men de fortjener stadig at blive nævnt. De er: Finn Smerup, Bent Helge, Finn Bøje, Steen Rothly, N.K. Jensen (Nold), Carlo Madsen, Lars Dybvad, Christian Christiansen og R. Lisbjerg.

Gamle kammerater

Hans vedholdenhed er ikke at tage fejl af. Han har, siden han begyndte som 15-årig, stået i spidsen for gymnastik- og motionshold, og han står stadig i spidsen for fire motionshold i dag, cirka 60 år siden han begyndte.

Sidste år gik jeg og min partner gennem 25 år fra hinanden. Hun sagde, at jeg hele tiden var afsted. Det kan jeg da godt se, at jeg har været.

Benny 'Bomstærk' Pedersen.

Efter at have stået for to vestjyske hold, begyndte Benny ’Bomstærk’ Pedersen i Tranbjerg og AIA i ’89 og kom sidenhen til Mårslet i ’95.

- Nogle af dem, jeg mødte dengang, har jeg stadig med på mit hold i Herremotion. De har været med i 25-30 år. Vi laver ikke saltomortaler, men jeg fokuserer meget på balance på mine hold, for der er mange seniorer, som har gavn af bedre balance, fortæller Benny ’Bomstærk’ Pedersen, der blandt også benytter den kinesiske bevægelseskampsport Tai Chi i sine hold.

Benny 'Bomstærk' Pedersen har stadig balancen helt på plads og står ubesværet på et ben. Det er vigtigt at holde den ved lige, mener han. Foto: Stig Atzen

Kammeratskaberne og de folk, han har mødt undervejs, er ifølge instruktøren guld værd. Da han kom til Tranbjerg og siden hen Mårslet, blev han en del af lokalsamfundet gennem foreningsidrætten i AIA og TMG.

- Når man som jeg kommer som tilflytter til et område, skal man lære folk at kende, og jeg har fået mig mange bekendtskaber gennem gymnastikken. Jeg har også altid nydt at arrangere julefrokoster for mine hold, for når man kommer ud, kommer man ind på livet af folk, fortæller instruktøren.

Han har kun voksenhold nu, men det meste af sin karriere som frivillig har han haft hold i børnegymnastik.

- Jeg elsker børn. De er så spontane. Er du i tvivl og spørger børn ad, får du et svar, som du ikke er i tvivl om. Af og til er jeg inde i Aarhus, og der møder jeg jo nogle af de børn, jeg har haft. Nu er de blevet voksne. Det er fandeme da pragtfuldt, at man kan det, understreger Benny ’Bomstærk’ Pedersen.

Fortryder ikke smadret ryg

Selvom man kunne sætte et vaterpas langs ryggen af Benny ’Bomstærk’ Pedersen, uden at boblen ville bryde ud af vater-stregerne, er den nu 74-årige tidligere fisker og mangeårige gymnasts krop ikke helt, hvad den har været: Han har fået kunstigt knæ. En diskusprotese i ryggen. To nye hofter.

- Hvis det er gymnastikken, som har ødelagt min krop, så fortryder jeg det i hvert fald ikke, siger han.

En anden mulighed er, at de mange hårde år på fiskekutteren og med andet manuelt arbejde, har tæret på kroppen. Faktisk er gymnastikken noget af det, der har gjort rygsmerterne nemmere at udholde.

- Jeg har aldrig ondt i ryggen, når jeg laver gymnastik, eller lige efter jeg har lavet gymnastik. Der går smerterne væk. Det er, inden jeg laver gymnastik, jeg har ondt, forklarer han.

Det siger sig selv, at det tager tid at være instruktør for flere hold på samme tid. Men Benny ’Bomstærk’ Pedersen blev grebet af gymnastikken som 15-årig, og idrættens greb i ham har aldrig aftaget i sin styrke.

- Sidste år gik jeg og min partner gennem 25 år fra hinanden. Hun sagde, at jeg hele tiden var afsted. Det kan jeg da godt se, at jeg har været, medgiver Benny ’Bomstærk’ Pedersen.

Men Benny Pedersen vil hellere lade være, end ikke at gøre det ordentligt og give sig fuldt ud. Derfor vil det altid kræve tid af ham.

- Når jeg siger A, siger jeg B. Jeg er en uddøende race, pointerer han.