Ved generalforsamlingen 22. marts i TMG løftede idrætsforeningen for nogle af dens planer for fremtiden, og det er ikke så lidt.

Foreningen har nemlig planer om at etablere en udendørs strandbane, som skal kunne bruges til at spille beachvolleyball og strandhåndbold. Fondsmidler fra Velux Fonden og Villum Fonden skal finansiere strandbanen. Dertil kommer der til at være et udendørs parkourområde samt en grejbænk og ’fitness i det fri’.

Planen er dog ikke den eneste. TMG har også planer om at anlægge en padeltennisbane. Sporten er en af de mest eksplosivt voksende i landet, og antallet af baner er ifølge Dansk Padel Forbund tredoblet fra 2020 til 2021. Kender du ikke sporten, kan du se nogle ganske habile padeltennisspillere i videoen herunder.

- Men vi har ikke midlerne på plads til padeltennisbanen endnu. Det er lidt længere ude i fremtiden, sagde formand for TMGs hovedbestyrelse Anders Braagaard.

Ved generalforsamlingen blev det også diskuteret, hvorvidt en udendørs basketballbane skulle anlægges ved de nye arealer. Det ville foreningen kigge nærmere på, men intet blev besluttet på mødet.

Foruden planer om at anlægge faciliteter til strandsport og padeltennis luftede Anders Braagaard planer om at fortsætte indsatserne fra 2021 om at styrke TMG digitalt og gøre foreningens vedtægter mere tidssvarende. Formanden for hovedbestyrelsen gav desuden udtryk for at gøre mere for at møde medlemmerne.

- Jeg vil gerne sige, at der er en dag i måneden, hvor jeg sidder her i multihallen og arbejder, og så kan man komme forbi, hvis man vil snakke med mig om noget. Jeg møder sjældent medlemmerne, sagde han.

Ved generalforsamlingen kunne kasserer Gerda Svendsen præsentere et overskud på 74.801 kroner. Kun 200 kroner fra det budgetterede på 75.000 kroner.

Selvom forholdet mellem indtægter og udgifter landede så tæt på det budgetterede, kunne man også aflede af regnskaberne, at 2021 var endnu et år påvirket af corona.

Blandt andet var indtægterne fra foreningens medlemmer lidt lavere end det forventede, og sponsorindtægterne var også lidt lavere end forventet. Foreningen havde også regnet 120.000 i puljemidler, mens det kun lykkes at få 30.000.

- Vi fik desværre afslag fra Foreningspuljen. Der er mange, som har søgt det, og det er nogle andre, som har fået det, fortalte Gerda Svendsen.

Vigtigt er det, at selvom indtægterne dykkede, gjorde udgifterne også. Blandt andet faldt lokalelejen i Mårslet Multihal, fordi der var dele af året, hvor TMG ikke kunne bruge lokalerne på grund af corona. Således kunne foreningen stadig præsentere et overskud kun 200 kroner fra det budgetterede.

Medlemstallet i TMG faldet fra år 2020 til 2021 med 64 medlemmer til 1852 medlemmer i 2021. Udviklingen er sket på baggrund af et corona-år, og små udsving i antallet af medlemmer er ifølge Anders Braagaard ikke usædvanligt i en idrætsforening.

- Det ser altså godt ud, bemærkede formanden for TMG om medlemstallet.

Han roste initiativer som samarbejdet med Mårslet Skole, hvor TMG har været med til at stå for idrætsundervisningen, Aktiv Mandag og Bedste Tummel som nogle af de ting, der har trukket flest medlemmer til.

Samarbejdet med Mårslet Skole skete blandt andet med finansiering fra DGI Østjylland. Den finansiering er ikke umiddelbart på plads til næste skoleår, men det betyder ikke, at TMG har opgivet projektet, lød det fra Anders Braagaard til generalforsamlingen.

- Vi er ved at kigge på, om vi kan få det til at lykkes. Vi vil rigtig gerne fortsætte med det, understregede han.

Mårslet Folkehus blev sidste weekend indviet som det første ”Folkehus” i Aarhus Kommune. Mange kender nok Folkehuset under det forhenværende navn ”Lokalcenter”, men nu har alle lokalcentre i Aarhus fået et navneskift og hedder folkehuse.

Navneskiftet er et forsøg på at ændre de tanker, folk tænker, når de hører om stedet, forklarer rådmand for Sundhed og Omsorg, Cristian Budde (V):

- Vi har forhåbninger om, at det kan ændre lidt på billedet af, at man forbinder vores lokalcentre med plejecentrene. Folkehus signalerer, at det er til folket. At det er for alle.

I Mårslet står navneskiftet ikke alene. Der følger også et ansigtsløft med i Mårslet – eller i hvert fald en udbygning af caféen. Netop caféen skal ifølge Christian Budde være fast inventar i folkehusene, som de i fremtiden kommer til at hedde.

- Vi har et krav om, at der skal være en café, hvor man kan få noget mad i Folkehusene, fastslår rådmanden for Sundhed og Omsorg.

Else Svendsen er formand for brugerrådet i Folkehuset Mårslet, og hun glæder sig over, at brugerrådet nu endelig kan byde på fællesskab i huset, som har været lukket på grund af corona og byggearbejde.

Størstedelen af Folkehusets brugere er stadig seniorer – og for dem er det ifølge Else Svendsen guld værd, at Folkehuset åbner.

- Det betyder meget, at vi kan åbne igen. Det har været hårdt for dem, der bor i ældreboliger, at det har været lukket så længe. Det er dem, der har lidt mest, siger hun.

En af dem, der har savnet at kunne komme i caféen, er Hanne Saugmann.

- Vi har savnet caféen helt vildt i de to år, det har været lukket. Vi har savnet fællesskabet og frisk mad, siger hun og roser den renoverede café:

- Det er blevet meget flot.

Konkret har formanden for brugerrådet planlagt aktiviteter som bankospil, fællesspisning og korsang, så der kan komme gang i huset igen. Aktiviteterne planlægger brugerrådet ved et møde en gang i måneden, og i fremtiden vil man forsøge at finde aktiviteter, der kan repræsentere en bredere målgruppe end hovedsageligt seniorer. Samtidig er det meningen, at foreninger med forskellige brugere skal benytte sig af Folkehuset.

Else Svendsen håber, at Folkehuset bliver velbesøgt af folk i alle aldre.

- Det giver noget liv i hverdagen. Yngre mennesker kan sætte gang i noget – vi gamle går rundt og gør, som vi plejer, smiler hun.

Med navneskiftet følger også en ny strategi for Folkehusene for, at de skal kunnet tillokke flere brugere fra forskellige aldersgrupper. Rådmanden for Sundhed og Omsorg ser både muligheder for studerende og nyopstartede erhvervsdrivende.

- Vi ved, at de studerende i Aarhus savner steder, de kan sidde og læse. Det kan man gøre i Folkehusene. Lokale erhvervsdrivende kan holde møder i Folkehusene. Vi har nogle muligheder, som man ikke bruger lige nu, og det vil vi forsøge at gøre noget ved, siger Christian Budde og tilføjer, at man har taget kontakt til Ældresagen for at høre, om Folkehusene ikke kunne bruges til arrangementer.

Men vil man som studerende ikke bare sætte sig på biblioteket i stedet?

- Man skal også sidde på biblioteket. Men vi kan bare se, at studerende mangler steder at læse. Det kan også være, at man gerne vil sidde tættere på sit hjem end at skulle ind til biblioteket, siger Christian Budde.

Målsætningen med strategien er – ikke underligt – at sørge for, at folkehusene bliver brugt. Faktisk er det et krav, at folkehusene bliver brugt. Ellers kan de ifølge Christian Budde risikere at blive lukket.

- Lige nu har vi 37 folkehuse i kommunen. VI skal kigge på, hvor meget de bliver brugt, og hvis de ikke bliver brugt, skal vi overveje, om det giver værdi. Nogle steder er de også meget slidte. For mig handler det om, at de bliver brugt, forklarer Christian Budde.

43 frivillige fra Folkehuset i Tranbjerg blev 23. marts fejret i Folkehuset Tranbjerg (Før kaldt Lokalcentret). Gratis spise og musik fra et John Mogensen coverband var arrangeret af Folkehuset Tranbjergs brugerråd og formanden, Lillian Godsk.

- Det er for at anerkende de frivilliges store arbejde. Tak er jo et fattigt ord, roste hun.

De 43 fremmødte frivillige lod da også til at nyde arrangementet.

- Det er flot at blive anerkendt for det arbejde, vi har lavet her i Folkehuset, sagde Kirsten Leth

- Du kan tro, vi glæder os til at høre John Mogensen. Han er lige lidt ældre end os, men det har vi danset meget til i vores ungdom, sagde Ole Laursen.

- Det er rigtig godt, sagde Kirsten Degn

Lederen af Folkehusene i Aarhus Syd, Jens Sønderbæk, var også til stede med roser til de frivillige i Tranbjerg.

- Det er kun i kraft af jer frivillige, at Folkehusene kan være så stort et samlingspunkt, som det er. Hvis vi også havde inviteret brugerne af Folkehuset Tranbjerg, havde de skullet stå i kø helt ned til Kirketorvet, sagde han.

De fremmødte frivillige fyldte hurtigt caféen i Folkehuset Tranbjerg med snak, men var alt gået efter planen, var der nærmest dobbelt så mange, som kunne småsludre under maden.

- Desværre har vi haft en del, som er blevet smittede med corona. Det er ærgerligt. Vi havde også nogle, som var blevet syge af andre ting, og nogle kunne ikke komme. Men corona betød desværre, at vi har fået aflysninger helt frem til i dag, sagde Lillian Godsk og konkluderede:

- Det kan vi ikke gøre noget ved. De ærgrer sig over det, og det gør vi også. Men så giver vi to glas vin, så man kan skåle for dem, der ikke kunne være her.

Corona har haft stor betydning for Lillian Godsk og hendes arbejde som formand for brugerrådet i Folkehuset Tranbjerg.

- Jeg tror ikke, vi kan slippe helt for det, men jeg tror ikke, det bliver med store nedlukninger igen, fortalte Lillian Godsk

Frivilligfesten er en sjælden anledning, hvor det kun er de frivillige, der deltager i arrangementet. Normalvis er det de frivillige, der arrangerer begivenheder for Folkehusets brugere.

- Jeg synes, det er hyggeligt. Vi er et godt hold, og vi er gode til at finde på arrangementer med gang i som oktoberfest og diskotek. Der en god ånd. Det er ikke alle frivillige, man arbejder lige tæt sammen med, men man hilser jo på hinanden, når man mødes hernede, forklarede Lillian Godsk.

Man bliver ifølge hende ikke frivillig i Folkehuset Tranbjerg, fordi man bliver fejret. Det handler i stedet om følelsen af at være i gang og gøre en forskel for de mennesker, der bruger Folkehuset.

- Jeg får en står glæde af at være frivillig. Jeg var her ikke, hvis jeg ikke havde glæde af det. Vi ser jo en masse mennesker gå glade hjem, og det er jo det hele værd, sagde formanden for brugerrådet.

Benny ’Bomstærk’ Pedersens ryg står i vater, når han sidder på en stol. Han er rank som Rundetårn. Mens unge mennesker i dag sidder sabelkrumme og kigger ned i deres smartphones, havde Benny Pedersen allerede fået kaldenavnet ’Bomstærk’, fået arbejde som fisker i hjembyen Skagen og var begyndt som gymnastikinstruktør, da han blev 15 år.

- Det var selvfølgelig lidt svært at være instruktør, når man også skulle være ude på havet. Men jeg blev grebet af det. Jeg havde en del krudt i røven dengang, og jeg oplevede et helt særligt fællesskab i gymnastikken, siger Benny ’Bomstærk’ Pedersen, som hurtigt til gik gymnastikken med gåpåmod.

- Når der var tivoli eller sådan noget i byen, skulle vi altid se, om vi kunne lave det, som akrobaterne lavede. Det var ikke altid lige heldigt. Indimellem kom vi galt afsted. Dengang var vores måtter også så hårde, at vi lige så godt kunne lande på gulvet, forklarer han.

Han gør ikke noget halvt. Kaldenavnet ’Bomstærk’ kom af, at han og nogle af de andre drenge fra Skagen dystede i forskellige discipliner.

- Jeg gik meget op i, at de andre ikke var hurtigere eller stærkere, end jeg var, og jeg øvede mig gevaldigt. Så fik jeg det navn, siger Benny ’Bomstærk’ Pedersen.

Hans vedholdenhed er ikke at tage fejl af. Han har, siden han begyndte som 15-årig, stået i spidsen for gymnastik- og motionshold, og han står stadig i spidsen for fire motionshold i dag, cirka 60 år siden han begyndte.

Efter at have stået for to vestjyske hold, begyndte Benny ’Bomstærk’ Pedersen i Tranbjerg og AIA i ’89 og kom sidenhen til Mårslet i ’95.

- Nogle af dem, jeg mødte dengang, har jeg stadig med på mit hold i Herremotion. De har været med i 25-30 år. Vi laver ikke saltomortaler, men jeg fokuserer meget på balance på mine hold, for der er mange seniorer, som har gavn af bedre balance, fortæller Benny ’Bomstærk’ Pedersen, der blandt også benytter den kinesiske bevægelseskampsport Tai Chi i sine hold.

Kammeratskaberne og de folk, han har mødt undervejs, er ifølge instruktøren guld værd. Da han kom til Tranbjerg og siden hen Mårslet, blev han en del af lokalsamfundet gennem foreningsidrætten i AIA og TMG.

- Når man som jeg kommer som tilflytter til et område, skal man lære folk at kende, og jeg har fået mig mange bekendtskaber gennem gymnastikken. Jeg har også altid nydt at arrangere julefrokoster for mine hold, for når man kommer ud, kommer man ind på livet af folk, fortæller instruktøren.

Han har kun voksenhold nu, men det meste af sin karriere som frivillig har han haft hold i børnegymnastik.

- Jeg elsker børn. De er så spontane. Er du i tvivl og spørger børn ad, får du et svar, som du ikke er i tvivl om. Af og til er jeg inde i Aarhus, og der møder jeg jo nogle af de børn, jeg har haft. Nu er de blevet voksne. Det er fandeme da pragtfuldt, at man kan det, understreger Benny ’Bomstærk’ Pedersen.

Selvom man kunne sætte et vaterpas langs ryggen af Benny ’Bomstærk’ Pedersen, uden at boblen ville bryde ud af vater-stregerne, er den nu 74-årige tidligere fisker og mangeårige gymnasts krop ikke helt, hvad den har været: Han har fået kunstigt knæ. En diskusprotese i ryggen. To nye hofter.

- Hvis det er gymnastikken, som har ødelagt min krop, så fortryder jeg det i hvert fald ikke, siger han.

En anden mulighed er, at de mange hårde år på fiskekutteren og med andet manuelt arbejde, har tæret på kroppen. Faktisk er gymnastikken noget af det, der har gjort rygsmerterne nemmere at udholde.

- Jeg har aldrig ondt i ryggen, når jeg laver gymnastik, eller lige efter jeg har lavet gymnastik. Der går smerterne væk. Det er, inden jeg laver gymnastik, jeg har ondt, forklarer han.

Det siger sig selv, at det tager tid at være instruktør for flere hold på samme tid. Men Benny ’Bomstærk’ Pedersen blev grebet af gymnastikken som 15-årig, og idrættens greb i ham har aldrig aftaget i sin styrke.

- Sidste år gik jeg og min partner gennem 25 år fra hinanden. Hun sagde, at jeg hele tiden var afsted. Det kan jeg da godt se, at jeg har været, medgiver Benny ’Bomstærk’ Pedersen.

Men Benny Pedersen vil hellere lade være, end ikke at gøre det ordentligt og give sig fuldt ud. Derfor vil det altid kræve tid af ham.

- Når jeg siger A, siger jeg B. Jeg er en uddøende race, pointerer han.