På shelterpladsen ved Grønløkke Allé i Tranbjerg anbefaler Aarhus Kommune, at man har gummistøvler med. Pladsen ligger tæt på vand. Det er en del af charmen. Problemet er bare, at det i højere grad kræver waders end gummistøvler, som det er lige nu.

Shelterne har de seneste to vintre stået i vand. Så meget, at det ville være en meget våd fornøjelse at benytte shelterne til det, de er beregnet til.

- De seneste to år har været helt ekstreme med nedbør. Det havde vi ikke regnet med, siger Kristina Friis Simonsen, projektleder for grønne områder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

- Vandet er en del af den oplevelse, vi gerne vil give borgerne derude. Det er også meningen, at det skal kunne komme op til shelterne, men det er ikke meningen, at de skal stå under vand som nu. Vi er godt klar over, at vandet er for højt, som det er nu, uddyber hun.

Aarhus Kommune har opdateret sin hjemmeside for shelterne med en advarsel om, at de kan være oversvømmet. Der er ifølge Kristina Friis Simonsen ikke indløbet klager fra skuffede overnattende hos Aarhus Kommune.

Jeg er med på, at det vil være flot at være i shelterne, hvor der er vand tæt på, og at det giver rigtig god mening på papiret. Men nogle gange kan en idé virke så god på papiret, at man ubevidst overser de problemer, der vil opstå i virkeligheden. Er det det, der er sket her?

- Det lyder lidt, som om du vil høre, om jeg vil sige, at det er en fejl. Det er ikke en fejl. Vi kiggede på den forventede vandstand, da vi lavede pladsen, men vi havde ikke regnet med den nedbør, der havde været de seneste to år, siger Kristina Friis Simonsen og fortsætter:

- Stedet ligger jo godt. Der er plads til, at vandet kan stige, og vi har lavet to bålpladser, fordi vi godt vidste, at den ene af bålpladserne kunne blive oversvømmet. Vandet kan stige meget, uden at det er et problem. Det er så bare steget så meget, at det er et problem. Det er vi rigtig trætte af.

Hun understreger, at problemerne med vandstanden sidste år aftog i de varmere måneder hen over foråret og sommeren, og at hun forventer, at det samme sker igen i år.

Ikke desto mindre ser Aarhus Kommune på løsninger for, hvad man skal gøre med de oversvømmede shelters. Der er ingen garanti for, at næste år heller ikke bliver med mere nedbør end oprindeligt forventet, da man placerede shelterne. Ifølge Kristina Friis Simonsen kigger man lige nu på to konkrete muligheder.

- Man kan se, om man skal flytte dem lidt. Men det kræver også, at det er tørt nok til, at vi kan køre derud med de rigtige maskiner. Man kan også kigge på, om man skal lave noget dræn, der kan tage det værste i de måneder, hvor det er rigtig slemt. Men vi vil jo stadig gerne have vand i området, siger hun.

Hun understreger, at der ikke er fastlagt nogen retning endnu, og at det ikke nødvendigvis er nødvendigt med en løsning:

- Det kan også være, at man skal vente lidt mere for at se situationen an. Det kan jo godt være, at det stopper med at være sådan.

Ofte giver det rigtig god mening at afvente beslutninger, indtil man har et mere oplyst grundlag. Det ville være dyrt og unødvendigt at flytte shelterne, hvis vandstanden næste år er mere tilgivende. Men som flere af Tranbjerg-MårsletLIVs læsere har påpeget, er bygningerne lavet i træ.

Jeg er ikke ekspert i træ. Men helt umiddelbart lyder det i mit hoved som en dårlig idé, at træ står under vand så lang tid ad gangen. Tager shelterne ikke skade af det?

- Jeg giver dig ret i, at det ikke er beregnet til at stå under vand. Derfor kigger vi også på, om det bliver ved. Både for at de kan bruges og for at sikre deres holdbarhed, fortæller Kristina Friis Simonsen.

Skaden er dog ikke sket endnu, understreger hun:

- Vandet trækker sig tilbage i løbet af foråret, og træet tørrer ud. Det er ikke sådan, at træet bare forgår eller bliver træt ved at være oversvømmet i en periode. Men det bliver et problem, hvis de står under vand hele tiden.

Mårslet Bladet præsenterede for nyligt et underskud på 20.000 kroner. Det fik bladets kasserer Ivan Dybvad til at stille spørgsmål ved, om Mårslet Bladet havde overlevet sig selv. Det gjorde han på et repræsentantskabsmøde i Mårslet Fællesråd.

- Vi har i Mårslet både Tranbjerg-Mårslet LIV, Mårslet Avis og Facebooksider. Derfor skal vi finde vores plads i det hele, forklarer Ivan Dybvad.

Han vurderer videre, at Mårslet Bladet ikke er den bedste platform til nyheder og debat, fordi udgivelserne sker med for stort mellemrum. Til gengæld har Mårslet Bladet en god platform til ”Kirkesiderne”, hvor Mårslet Kirke oplyser om aktiviteter og andet nyt.

- Mårslet Bladet har til gengæld dybdegående artikler om de frivillige og foreningerne, fortæller Ivan Dybvad.

Underskuddet på 20.000 kroner lyder måske umiddelbart dramatisk. Men en stor del af underskuddet består i en enkeltstående udgift, mens lidt over halvdelen skyldes stigende trykkeomkostninger. Derfor har Ivan Dybvad aftalt et møde med trykkeriet for at drøfte muligheden for nedbringelse af trykkeudgifterne.

Mårslet Bladet har desuden nok penge i sparekassen til at sluge underskuddet. Med en egenkapital på 120.000 selv efter underskuddet, har Mårslet Bladet måske fået sig et økonomisk blåt mærke, men det er ikke blevet sendt i gulvet.

- Vi kommer til at være her nogle år endnu, forsikrer Ivan Dybvad.

Mårslet Bladets økonomi var på et tidspunkt så stærk, at man kunne donere 250.000 kroner til anlæggelsen af Mårslet Multihal, men sådanne donationer kommer ikke til at fortsætte lige foreløbigt.

Det er nærliggende at spørge, om ikke den nemmeste måde at nedbringe trykkeomkostninger er at gøre bladet til en udelukkende digital udgivelse. Således vil det ikke længere skulle trykkes og uddeles, og derfor vil man kunne spare to store udgiftsposter væk.

Men Mårslet Bladet vil derved heller ikke længere lande i postkassen.

- Så skulle Mårslet Bladet bygges op på en anden måde som en Facebookside eller andet. Det har vi ikke planer om, fortæller Ivan Dybvad.

Mårslet Bladet er allerede online nu – og du kan finde udgivelser helt tilbage fra 2004 her.

Avisbudene, som leverer Mårslet Bladet, stammer fra TMG, og derfor er udgifterne til distribution en indtægt for de lokale idrætsforeninger. Ivan Dybvad hjælper dertil med distribueringen til Lokalcenter Kildevang, Sognehuset, skolen og Mårslet Multihal, og han suser også ud med eksemplarer, hvis der er en postkasse, der er blevet overset.

Han oplever en fortsat interesse for bladets indhold.

- En, jeg kender, sagde for nyligt, at hans kone altid spørger ham, om han skal læse mere i bladet, inden bladet bliver smidt ud, og det er da et kvalitetsstempel, at folk stadig gerne vil læse det, fortæller han.

Hvis enkeltpersoner henvender sig til formanden for Tranbjerg Fællesråd, Helle Søby Degn, vil hun gerne hjælpe dem i den rigtige retning. Det er dog umiddelbart ikke det, hun arbejder med i fællesrådet.

- Vi arbejder med Tranbjerg som helhed. Byens udvikling. Fællesskaberne, forklarer Helle Søby Degn.

Fællesrådet fungerer som en form for repræsentant for byens borgere. Når Aarhus Kommune tager beslutninger, kan de – med fordel – inddrage fællesrådene for at få input fra borgerne i det gældende lokalområde. For at arbejde med byen som helhed, er det i udgangspunktet Tranbjergs organisationer, som danner grundlaget for, hvad Tranbjerg Fællesråd arbejder videre med.

- Lige nu er det ting som infrastrukturen i byen, og så er Tranbjerg også opdelt af en stor vej, som nogle borgere oplever støj fra. Der er mange boliger på vej også. Derudover er dagtilbuddene overbelagt i Tranbjerg, fortæller Helle Søby Degn.

Fællesrådet fungerer som nævnt som en repræsentant for Tranbjerg, når Aarhus Kommune skal træffe beslutninger, som påvirker lokalområdet. Skal der eksempelvis bygges nye boliger, kan Tranbjerg Fællesråd foreslå de steder, der er optimale for byens lokale borgere.

- Vi er som sådan ikke politiske; vi siger ikke, at vi ikke vil have nye boliger. Til gengæld kan vi sige, at der skal følge investeringer med i vores skole, fritidstilbud og så videre, fortæller Helle Søby Degn.

Repræsentantskabet bærer i sagens natur et ansvar om at repræsentere Tranbjergs borgere. Til den opgave kunne Tranbjerg Fællesråd godt bruge noget hjælp.

- Vi har ikke redskaberne til at kunne lave meningsmålinger. Men vi lytter, når borgere og organisationer gør opmærksom på, at der er en problemstilling. Vi kunne godt bruge noget hjælp til bedre at kommunikere med borgere og organisationer.

Arbejdet med at varetage Tranbjergs brede interesser sker løbende. Du kan se Tranbjerg Fællesråds projektliste her.

Som formand for Tranbjerg Fællesråd forsøger Helle Søby Degn at styrke fællesskaberne i Tranbjerg. Det gør hun blandt andet ved i samarbejde med Tranbjergs organisationer at sørge for begivenheder i lokalområdet.

- Jeg vil gerne have, at der sker noget, fortæller Helle Søby Degn.

Blandt andet har hun sammen med andre organisationer lavet Lys i Tranbjerg i slutningen af sidste år, og hun håber også at starte flere initiativer i løbet af 2022. Fællesrådets formand har i hvert tænkt sig at tilgå arbejdet med en ihærdig vedholdenhed.

- Der er måske nogle, som synes det er naivt at blive ved med at spørge, om tingene ikke kan lade sig gøre. Men det har jeg tænkt mig, understreger hun.