Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Stig Atzen og Google Earth

"Med livet som indsats", men "ikke den værste i kommunen"

Kære læser

For to uger siden skrev jeg om, at en bilist var kørt i et stort hul på Hovvejen, der ligger syd for Tranbjerg. Da jeg undersøgte sagen nærmere, fortalte flere af vejens beboere mig, at vejen var meget ubehagelig at køre på.

Der er simpelthen for mange biler på den smalle landevej, og de kører for stærkt, siger folk, der bor der. Trafikken skal blive bedre, når Giber Ringvej åbner, men indtil da gør det store vejprojekt faktisk trafikken værre, lyder det fra vejens beboere.

Store køretøjer som lastbiler og store varevogne kører nemlig til og fra Giber Ringvej over Hovvejen. Der er knapt nok plads til, at to personbiler kan passere hinanden, og med de store biler må man køre helt ud i vejkanten. Derfor tør nogle af vejens beboere slet ikke tage cyklen på vejen, og selv om man kun skal cykle et par hundrede meter, er det ubehageligt, lyder det.

Jeg tog kontakt til Aarhus Kommune for at høre, om man havde tænkt sig at forbedre forholdene. Svaret var nej. Ifølge Aarhus Kommune har andre veje større behov for tiltag, der gør trafikken tryggere at komme igennem. Kommunen henviser til, at Giber Ringvej skal aflaste vejen.

Kommunen har dog bedt politiet om en større tilstedeværelse. Jeg forhørte mig ved politiet, hvor ofte de har foretaget fartkontroller. Én gang siden anlæggelsen af Giber Ringvej begyndte. Men det er ikke for lidt, vurderer Aarhus Kommune, fordi politiet er dem, der prioriterer, hvor der skal sættes ind.

Midt på ugen var jeg desuden så heldig at komme med til Louise Kiær Sorensens præsentation i Kirkehuset 10. Her lærte den hjemmegående mor og autodidakte fotograf om, hvordan man tager de bedste billeder af sine børn. Hvis du vil gøre dine indslag i fotoalbummet endnu skarpere, foreslår jeg, du læser hendes seks smarte fif.

Flere af jer har skrevet ind til mig om ting, I gerne vil have, bliver taget op. Det bliver de. Og jeg håber, at endnu flere har lyst til at tage kontakt på telefonnummer 42 18 97 24 eller email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk.

Tak for din tid. Vi tales ved.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Peter Essendrop Petersen og Benedikte Bangsgaard er for nyligt flyttet til Hovvejen og chokeret over trafikken, som de håber forsvinder, når Giber Ringvej åbner. Foto: Stig Atzen

Borgere om tæt trafikeret vej: Det er med livet som indsats

Hovvejen syd for Tranbjerg er ubehagelig at færdes på, siger beboerne ud til vejen enstemmigt. Trafikken er tæt, vejen er smal, og bilerne kører for stærkt.

Det er ubehageligt at færdes som bilist på vejen, men det er ifølge borgerne livsfarligt at cykle på vejen især om morgenen, hvor det er mørkt, og bilisterne har meget travlt.

Håbet er, at der kommer en løsning. Fartbegrænsninger eller fartkontroller alt efter, hvad der kan få trafikken til at besinde sig.

Hovvejen syd for Aarhus er tæt trafikeret, og bilisterne buldrer afsted langt hurtigere, end fartgrænsen tillader, lyder det fra naboerne til vejen. Men der er tilsyneladende ikke hjælp at hente fra myndighederne.

- Det er meningen, at det skal blive bedre, når Giber Ringvej er færdig. Det er også fint nok, hvis man ikke ligger under en lastbil til den tid.

Sådan siger Benedikte Bangsgaard, som bor på Hovvejen med sin kæreste Peter Essendrop Petersen, om Hovvejens trafik. Vejen er nemlig tungt trafikeret af personbiler, varevogne og lastbiler, som kører til og fra arbejde.

Hun er ikke alene om at råbe op om trafikken på vejen, der ligger syd for Tranbjerg. Beboerne på vejen oplever stor gennemkørsel af blandt andet lastbiler, der kører til og fra anlæggelsen af Giber Ringvej, der er tæt på Hovvejen.

- Der er utroligt mange biler. Og de kører stærkt. Både personbiler og lastbiler, siger Gunner Christensen, som bor længere op ad Hovvejen.

- Jeg synes, det giver store udfordringer med trafikken. Det er i høj grad tunge køretøjer, og vejen er overhovedet ikke dimensioneret til det, siger Thomas Zielke, der også bor på Hovvejen.

Med livet som indsats

Hovvejen er en relativt smal landevej. Det betyder, at der ikke er meget plads til, at biler kan passere hinanden. Tager man en tur ad vejen, er det tydeligt, at bilister må køre ud i rabatten for at komme forbi hinanden. Sværest bliver det, når der er tale om større varevogne eller – endnu værre – lastbiler.

Men hvor det er slemt for bilister, er det allerværst for de bløde trafikanter, konstaterer naboerne.

De mange bilister, der ifølge beboerne ved Hovvejen også kører for stærkt, må lige nu sætte farten ned ved en stor vandsamling midt på vejen efter nedbør i den seneste tid. Foto: Stig Atzen

Benedikte Bangsgaard cykler 200 meter hver morgen på vejen, og det er ifølge hende en meget utryg oplevelse.

- Det er ikke særlig langt. Men det er vildt ubehageligt, siger hun.

Hendes samlever, Peter Essendrop Petersen, kører i bil på arbejde, og han mener, at vejen er for tæt trafikeret.

- Om morgenen og om eftermiddagen er det helt vildt. Selvom jeg kører i bil, er det ikke særlig rart. Der er ikke meget plads, og folk har sindssygt travlt. Især om morgenen, forklarer han.

Vi har haft fotovognen herude én gang. Det hjalp. Men det er hurtigt glemt igen.

Gunner Christensen, beboer på Hovvejen

Andre borgere på Hovvejen har heller ikke lyst til at cykle på vejen.

- Jeg havde meldt mig til at cykle på arbejde. Det ville nærmest være med livet som indsats at gøre det. Jeg tager kun ud på vejen i min bil, siger Thomas Zielke, der ikke bare oplever tæt trafik, men også at folk kører alt for hurtigt.

- Du kan risikere at blive kørt ned. Jeg vil ikke cykler på vejen. Normalt cykler jeg, men det gør jeg ikke lige nu, det kan jeg godt fortælle dig, fastslår Gunner Christensen og fortsætter:

- Vejen er så smal, at jeg bliver nødt til at køre helt ud i grøften, hvis jeg skal komme udenom en lastbil eller en anden bil.

Ønsker løsning

Vejens beboere ønsker, at vejen bliver mere sikker at færdes på. Meningen er, at Giber Ringvej – når den er færdig – skal tage trafikken, vurderer Aarhus Kommune, som i øvrigt ikke mener, at vejen er en af kommunens dårligste. Det kan du læse om her.

Vejen er lige nu opdelt i en 60 km/t zone og en 80 km/t zone. Benedikte Bangsgaard og Peter Essendrop Petersen, som bor i 80 km/t zonen ønsker, at fartbegrænsningen bliver sat ned til 60 km/t på hele vejen.

Gunner Christensen, som bor i zonen med 60 km/t er dog skeptisk over for, om det virker med nedsat fartbegrænsninger.

- Det er folk ligeglade med. Jeg synes overhovedet ikke, det hjælper, siger han og henviser til, at fartkontroller kan være løsningen:

- Vi har haft fotovognen herude én gang. Det hjalp. Men det er hurtigt glemt igen.

Mange lastbiler og personbiler gør ifølge beboere på Hovvejen vejen ubehagelig at færdes på. Men det er ikke den værste vej i kommunen, understreger Aarhus Kommune. Foto: Stig Atzen

Aarhus Kommune: Hovvejen er ikke én af kommunens værste landeveje

Når Giber Ringvej åbner, bliver trafikken på Hovvejen bedre. Derfor må borgerne vente, lyder det fra Aarhus Kommune, som tilføjer, at der er andre steder i kommunen, som har større behov for indsatser end Hovvejen.

Der kan derudover ifølge Aarhus Kommune være tvivl om effekten af indsatser. Hvis bilister ikke overholder skiltningen på 80 km/t, vil bilisterne heller ikke overholde en skiltning på 60 km/t. Det handler ifølge kommunen om, at bilisterne må vise hensyn og køre efter vejens forhold.

Faktisk ville en begrænsning på 60 km/t give en falsk sikkerhed for bilister, og det kan resultere i flere uheld, påpeger Aarhus Kommune. Kommunen har bedt politiet om at være mere opmærksom på vejen, men ordensmagten har kun haft en fotovogn ude én gang, siden anlæggelsen af Giber Ringvej begyndte.

Det er Aarhus Kommune dog ikke utilfreds med. Man kunne fristes til at efterspørge stærekasser som løsning. Men Vejdirektoratet har endnu ikke fået lov til at bruge dem, og selv hvis de fik det, ville løsningen være for dyr.

Aarhus Kommune beder beboerne ved Hovvejen om at væbne sig med tålmodighed, da trafikpresset på Hovvejen forventes at blive mindre, når Giber Ringvej åbner. Indtil da afviser kommunen at igangsætte en løsning på Hovvejens trafik.

Selvom beboerne på Hovvejen oplever, at trafikken på vejen er både for tæt og hurtig, må de være tålmodige. Aarhus Kommune kommer ikke til at sætte fartgrænsen ned eller lave andre ændringer på vejen, som skal gøre det sværere at køre med høj hastighed gennem Hovvejen.

- Man må være tålmodig. Vi regner med, at trafikken bliver mere rimelig, når Giber Ringvej åbner, konstaterer Carsten Thomsen, der er projektleder på Giber Ringvej.

Han henviser til, at Aarhus Kommune allerede har forsøgt at skabe mere tryghed ved at sætte fartbegrænsninger på 60 km/t på halvdelen af strækningen. Han afviser dog at gøre fartbegrænsningen på 60 km/t gældende for hele strækningen.

- Oversigten er bedre på den ene halvdel af vejen. Vi sætter fartbegrænsningerne efter, hvad det er muligt at køre på strækningen. Det er så op til bilisterne at køre fornuftigt. Det gælder generelt på landevejene, at der er nogle steder, man bør sætte farten ned, selvom fartgrænsen er 80 km/t eller 60 km/t.

Hovvejen ligger syd for Tranbjerg og har postnummer i både Tranbjerg og Hasselager. Foto: Google Earth

Ikke en af de værste

Carsten Thomsen fremhæver, at han ofte kører på Hovvejen og går ture i området, og han kender området godt.

- Det er ikke en af de bedste veje i Aarhus. Men det er heller ikke en af de værste, vurderer han.

Når to biler skal passere hinanden på Hovvejen, bliver de nødt til at køre lidt ud i rabatten. Det efterlader ifølge vejens beboere ikke plads til bløde trafikanter. Du kan læse om beboernes bekymringer her. Carsten Thomsen kan godt forstå, at det kan være ubehageligt at færdes på en landevej i høj hastighed.

- Det er aldrig rart at blive passeret med 80 km/t. Jeg bryder mig heller ikke selv om at blive passeret tæt på af en bil, når jeg kører på cykel, medgiver han.

Han henviser dog samtidig til, at det er bilisterne, der skal udvise hensyn til hinanden og til de bløde trafikanter, og at det ikke er fartbegrænsningerne, der er problemet. Faktisk vurderer han, at de bilister, der kører hurtigt, vil gøre det uanset, om fartgrænsen er 80 eller 60 km/t.

- Vi kan ikke holde øje med, om de overholder fartgrænsen, selvom vi sætter den ned til 60, siger han.

I en korrespondance med Aarhus Kommune har beboerne ved vejen Benedikte Bangsgaard og Peter Essendrop Petersen fået besked på, at det endda kan være uhensigtsmæssigt at sætte farten ned. Det kan umiddelbart virke kontraintuitivt, at en fartbegrænsning på 60 km/t er farligere end en på 80 km/t.

Det er møgdyrt at sætte stærekasser op.

Marianne Steffensen, afdelingsleder for Trafiksikkerhed hos Vejdirektoratet.

Ifølge Carsten Thomsen handler det om, at man som bilist kører efter forholdene på godt og ondt. Hvis man skilter med 60 km/t, forventer bilister, at andre kører 60 km/t. Når de så ikke overholder den grænse, bliver det farligt, fordi man fejlbedømmer modkørendes hastighed.

- Så har vi risiko for de mere alvorlige uheld. Når man derimod ved, at der køres med en højere hastighed, er der også en lagt højere grad af opmærksomhed, og derfor vil der også være færre alvorlige uheld, forklarer Carsten Thomsen.

Henviser til fartkontrol

Fartbegrænsninger er ikke det eneste værktøj, man kan bruge til at få folk til at sætte farten ned. Man kan også ændre på vejens udformning, opsætte trafikforhindringer eller lignende, så bilister bliver nødt til at løfte foden fra speederen.

- Det er økonomisk meget krævende at gøre, og det skal ske, fordi man vil undgå uheld, hvor folk kommer til skade. Vi prioriterer indsatserne blandt andet på baggrund af mange eller alvorlige uheld, siger Carsten Thomsen og fortsætter:

- Derudover forventer vi som sagt, at det bliver bedre, når Giber Ringvej åbner, og så vil der være andre veje, som har mere gavn af permanente løsninger.

Han henviser til Østjyllands Politi. Aarhus Kommune har ifølge Carsten Thomsen bedt politiet om en øget tilstedeværelse på Hovvejen, og han henviser også til, at beboerne på vejen selv kan anmode om en fartkontrol, hvis de føler sig utrygge.

Tranbjerg-Mårslet LIV har været i kontakt med Østjyllands Politi, der oplyser, at der har været en enkelt kontrol på vejen siden anlæggelsen af Giber Ringvej begyndte, hvor der var 50 gennemkørsler og ingen overtrædelser af fartbegrænsningerne.

Er det tilfredsstillende, når I har bedt politiet om en øget tilstedeværelse på vejen?

- Det er politiet der vurderer hvor det er nødvendigt med en decideret indsats, og har politiet vurderet, at det ikke har været nødvendigt med yderligere, eller der er andre steder der kræver et højere fokus, vil jeg ikke sige, det er utilfredsstillende. De skal selvfølgelig lægge deres indsats, hvor det giver bedst mening, svarer Carsten Thomsen.

Stærekasser ikke en mulighed

En helt anden mulighed kunne være permanente fartkontroller – stærekasser. I givet fald ville det være Vejdirektoratet, som skal stå for opsætning og vedligeholdelse af stærekasserne. Fra Vejdirektoratet lyder det til gengæld ganske klart, at stærekasser slet ikke er en mulighed.

- De stærekasser, vi har sat op, har været en forsøgsordning. Det er de eneste, vi har. Det er ikke en mulighed med stærekasser, fordi der politisk ikke er taget en beslutning endnu, siger Marianne Steffensen, som er afdelingsleder ved Vejdirektoratets afdeling for Trafiksikkerhed.

Stærekasserne som forsøgsordning har ifølge Marianne Steffensen været en succes. Men derfor skal man ikke have høje forhåbninger for, at der kan komme stærekasser på Hovvejen. Især ikke hvis trafikken jævnfør kommunens forventning bliver mindre tæt efter åbningen af Giber Ringvej.

- Det er møgdyrt at sætte stærekasser op. Det kræver blandt andet, at man trækker internetkabler og strømkabler hen til dem. Hvis de skal op, skal de stå der permanent. Det kan ikke blive en midlertidig løsning, siger Marianne Steffensen.

Hun henviser til, at de kommunale vejingeniører vil være bedst stillet til at løse problemer med tæt og hurtig trafik. De har i udgangspunktet også et større kendskab til den lokale trafik end Vejdirektoratet. Helt generelt kan afdelingslederen dog godt genkende billedet af borgere, som føler sig utilpas ved en vej, der er som de beskriver Hovvejen.

- Borgere, som bor ved en vej med øget hastighed og tæt trafik, bliver mere utrygge, fortæller hun.

Mikki Kammersgaard og hans mor Cisse Kammersgaard var med til Louise Kiær Sorensens præsentation af, hvordan man tager gode billeder af sine børn. Herefter kunne man kvit og frit få taget et billede af sit barn, og Mikki var klar til at posere for kameraet. Foto: Louise Kiær Sorensen

Seks gode råd: Louise fra Tranbjerg lærer dig, hvordan du tager de bedste børne-billeder

Louise fra Tranbjerg er autodidakt fotograf og hjemmegående mor. Hun hjælper dig med at få de bedste billeder i mindebogen med seks enkle råd: Fotografer ved middagstid, brug lyset, kom i øjenhøjde, hold barnet i fokus, sortér billederne og print dem og sidst, men ikke mindst: husk selv at være med.

Den autodidakte fotograf og hjemmegående mor, Louise Kiær Sorensen, delte ud af sin ekspertise i at tage børnebilleder til forældre på Kirketorvet 10 i Tranbjerg. Selvom alle børn er fotogene, kan man med små fif gøre billederne til mindebogen endnu skarpere

Børn vokser hurtigt. Det vil alle forældre fortælle dig. Før du ved af det, er de gået fra gylpende glædesbomber til rebelske teenagere og til selv at stifte familie.

Når noget går så stærkt, bliver det endnu vigtigere at forevige de små øjeblikke, der tilsyneladende forsvinder med et fingerknips. Louise Kiær Sorensen fra Tranbjerg er hjemmegående mor og autodidakt fotograf, og hun delte tirsdag 22. februar ud af sin viden på Kirketorvet 10 i Tranbjerg til 15 fremmødte mødre og bedsteforældre.

- Min mor tog vildt mange billeder, og jeg er vildt privilegeret over, at jeg har så mange minder, siger Louise Kiær Sorensen og indleder med det første tip til forældre, der gerne vil forevige de gyldne stunder med børnene:

- Men der er mange billeder af enten mig eller mig og min far, fordi min mor tog billederne. Jeg vil gerne have haft flere billeder sammen med hende. Derfor er det vigtigt, at man også husker at få andre til at tage billederne. De bedste billeder er af de minder, hvor børnene interagerer med sine forældre.

Louise Kiær Sorensen fra Tranbjerg. er hjemmegående mor og driver som autodidakt fotograf Ministudiet. Hun købte sit første spejlreflekskamera i 2013 og har siden da haft det med alle steder. Foto: Snaps by Sarah.

1. Fotografer om formiddagen

Hvis man skal tage billeder af småbørn, er det en klar fordel at tage dem om formiddagen, fortæller Louise Kiær Sorensen:

- Der er barnet mæt, har måske lige fået en lur, og så er det nemmere end om aftenen, hvor barnet er træt og ikke har overskud. Om formiddagen står lyset ikke så højt på himlen, hvilket er en fordel, siger hun og opfordrer til at bruge grimasser eller skøre lyde til at fange barnets interesse.

2. Brug lyset

Lyset er ret afgørende, når man skal fotografere, påpeger fotografen. Godt, naturligt lys giver gode billeder. Derfor råder Louise Kiær Sorensen til, at man slukker det kunstige lys og benytter sig af solen som lyskilde. Som fotograf skal man stå med ryggen mod solen, så modlyset ikke blænder billedet.

Det kan dog godt være ubehageligt for barnet, hvis lyset rammer dem lige i hovedet. Derfor kan det være en fordel at lade barnet blive i skyggen, mens man sørger for, at rummet er veloplyst af naturligt lysindfald.

- Jeg vil klart anbefale, at man ikke bruger blitz. Det giver et blegt genskær i ansigtet på barnet, råder fotografen og uddyber:

- En anden fordel ved at have lyset i ryggen som fotograf er, at der kommer et naturligt lysglimt i barnets øje. Så fanger øjnene bedre opmærksomheden i billedet.

Cisse og Mikki Kammersgaard var begejstrede for Louise Kiær Sorensens gode råd i Kirketorvet 10. Jeg synes, det var rigtig godt, og det var noget, man kunne bruge til noget, sagde Cisse Kammersgaard om begivenheden. Foto: Stig Atzen

3. Kom i øjenhøjde

Når man skal tage billeder af børn, er det en god idé at komme i øjenhøjde med dem. Fordi børn er noget mindre end voksne, kan man let komme til at fotografere dem i fugleperspektiv. Ved at komme i øjenhøjde bliver billederne både mere naturlige og barnet bliver fotograferet fra en bedre vinkel.

- Dobbeltsengen er god, fordi barnet kommer lidt op i højden, og så kan man som forælder sætte sig på hug for enden af sengen og tage billederne af barnet. Forælderen behøver ikke bukke sig så langt ned, og der er godt med plads i sengen, så man ikke skal være så nervøs for, om barnet falder ned, forklarer Louise Kiær Sorensen.

4. Barnet i fokus

Det er de færreste børnehjem, hvor der ikke findes masser af legetøj i spraglede farver. Selv om det kan friste at fotografere barnet mellem deres yndlingssager, kan for mange farver stjæle fokus i billedet. Det samme gælder farverige klæder, som ender med at trække meget opmærksomhed til i billedet.

Det allerbedste er derimod tøj i neutrale farver. Og så er en hvid baggrund også god, fordi den gør det modsatte af at tage opmærksomheden, fremhæver Louise Kiær Sorensen.

- Jeres børn er så skønne, at det er dem, der skal være i fokus, understreger hun.

Nyere iPhones har desuden en såkaldt ”portrætfunktion”, som slører baggrunden. Det betyder, at barnet står helt klart som billedets motiv.

En neutral baggrund sætter baby i fokus, som syv måneder gamle Clara Marquart her, der har træscenen fra Kirketorvet 10 i Tranbjerg i baggrunden. Foto: Louise Kiær Sorensen

5. Sortér og print

Et klik med mobilkameraet kommer sjældent alene. Det kan hurtigt betyde, at man har 15 billeder, der nærmest er identiske, når man har taget billeder af sit barn. Derfor opfordrer Louise Kiær Sorensen til, at man sorterer det eller de bedste ud, så man ikke fylder sin telefon med identiske billeder.

- Husk at printe billederne ud. Det er vigtigt. Vi har så mange ting på vores telefoner, men det er bare noget andet, når man har det printet ud, og man kan bruge det i et fotoalbum for eksempel. Jeg printer altid på mat papir, fordi det har mindre genskin end højglanspapir. Og vælg et sted, der ikke er det billigste, for man kan altså se forskel på kvaliteten, fastslår Louise Kiær Sorensen.

6. Vær med

Når børnene bliver ældre, vil de helt sikkert gerne se sig selv som børn. Men de bedste minder er ofte sammen med andre. Derfor skal man ikke være bange for selv at være med på billederne.

- Vi kan hurtigt glemme, hvor små børnene er, når de er babyer for eksempel. Hvis man selv er med, er det mere tydeligt, siger Louise Kiær Sorensen.

Det kan dertil hurtigt blive den ene forælder, som står for fotografering af barnet. Det betyder, at vedkommende sjældent er med på billederne. Man kan ifølge Louise Kiær Sorensen gøre mindebogen endnu bedre ved at skiftes til at tage billederne.