Tranbjerg har tidligere været kendt som Koch-byen, da bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co. gennem 60’erne og 70’erne opførte 680 rækkehuse og 274 villaer i Holme-Tranbjerg. Men hvem var Jens P. Koch, der med sine 954 husbyggerier kom til at lægge navn til byen, hvor firmaet ligeledes havde sit jyske hovedkvarter.

- Hans vision var at give det enkelte menneske sit eget sted at bo til en overkommelig pris, og hvor man skulle være herre i eget hus, men samtidig havde man medansvar for sine naboer, siger John Rendboe og fortæller, at man flere steder i Tranbjerg bor præcis, som Koch ønskede det.

John Rendboe er forfatter til bogen Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark, som udkom sidste år. Bogen tegner et portræt af bygmester Jens Preben Koch, der kom til verden på Frederiksberg i 1917.

- Han voksede op i solide omgivelser. Hans far var læge ved Frederiksberg Hospital og havde ved siden af egen praksis, hvilket man tjente glimrende på. Forældrene fik seks børn, hvor Jens Preben Koch var nummer fire i søskendeflokken, opsummerer John Rendboe om begyndelsen på Jens P. Kochs liv - og tilføjer:

- Jens P. Koch blev en skuffelse for familien, fordi faren mente, at han skulle være læge. Men i skolen blev Preben, som han dengang blev kaldt, anset for at være tåbelig. Faren var knust, fordi det ødelagde hans drøm om, at sønnen skulle blive læge.

Senere, da Jens P. Koch efter sin fars tidlige død blev sendt på kostskole, fandt nogle lærere frem til, at han faktisk var ekstremt intelligent. Hans tåbelighed skyldtes, at han var stærkt ordblind. Til gengæld kunne han regne sindssygt hurtigt. Han blev student med fine karakterer, og som 22-årige blev han færdiguddannet som ingeniør. Det blev første byggesten til en lang karriere som ingeniør og senere bygmester.

- Efter aftjent værnepligt skulle han ud at finde et arbejde. Han fik nogle vikariater her og der - blandt andet i Odense-forstadskommunen Dalum, og han var også lidt på Odense Rådhus. Han sad som sagsbehandler, men han sagde til sine venner, at det var utroligt kedeligt, fortæller John Rendboe.

- Koch kunne ikke rigtigt være under nogen - idéerne boblede hele tiden indeni ham. Han begyndte at sidde og tegne huse for sjov, fortsætter forfatteren.

Han tegnede og byggede i midt 1940’erne et hus til sig selv, nu hvor han var blevet gift, og barn nummer to var på vej. Derfor var det på tide at skifte lejligheden ud med hus.

- Men så kom en mand forbi husbyggeriet og kommenterede på, at det var et pænt hus, som han havde fået bygget, og han sagde, at han gerne ville købe det. Jens P. Koch hoppede med på handlen, da han så pengene, fortæller han.

Dér opstod idéen til, at Jens P. Koch skulle tegne, bygge og sælge huse. I 1946 startede han som selvstændig sammen med to kompagnoner. De begyndte i Odense, men de satte hurtigt gang i husbyggerier i Aarhus, hvor han dog for alvor byggede løs fra 1960’erne.

- Helt fra begyndelsen var det særlige ved Koch, at han ikke byggede huse, men kvarterer. Jens P. Koch nøjedes ikke med at tænke nogle tanker og tegne nogle huse. Han udførte det i tusindvis - han har bygget cirka 13.000 huse, siger John Rendboe.

I Tranbjerg havde bygmesterfirmaet også sit jyske hovedkvarter, som lå på Kirkevænget. I byen havde Jens P. Koch & Co. sin storhedstid i 70’erne.

- Tranbjerg-afdelingen var så stor, at Koch arrangerede specialtog til medarbejderne, når de skulle til firmafest i Odense. Da firmaet byggede flere hundrede huse om året, gav det ikke længere mening at holde rejsegilde for hvert hus. Derfor begyndte man i stedet at holde stor firmafest, hvor ægtefæller blev inviteret med, siger han.

Indtil cirka 1950 kaldte han sin virksomhed for ingeniør- og arkitektfirma. Men så fandt han på den samlede titel som bygmester. Han ville bygge det hele. Derfor fik han snart mange autorisationer og entrepriser under sit tag blandt andet murere, tømrere og VVS’ere. I sine bedste år i 1960’erne havde han egen fabrik, der fremstillede interiør. Ligesom hans folk lavede veje, haver og indkørsler.

- Vi skal kunne levere det hele, sagde han. Det var samtidig ham, der startede tankegangen om typehusfirmaer - for hvis man nu virkelig har tegnet et godt hus, hvorfor skal det hus så være enestående?

- Dem, der arbejdede sammen med ham i 1950’erne, sagde, at han hver uge kom med en ny revolutionerende idé. Han ændrede den danske byggebranche, fastslår John Rendboe og fortæller, at Jens P. Koch ved hjælp af et gammelt cirkustelt indførte vinterbyggeri i Danmark.

Samtidigt byggede Jens P. Koch & Co. et parcelhus hurtigere end andre firmaer, fordi firmaet specialiserede sine håndværkere. Når huset så var bygget og beboet, kom Jens P. Koch & Co. forbi til et serviceeftersyn.

- Hvis man stoler på sin kvalitet, begynder det hele først, når nøglerne er overdraget, sagde han. Når nogle havde boet i huset i to måneder, bankede det på døren, og så gennemgik medarbejdere fra Jens P. Koch & Co. huset sammen med ejerne. Derefter udbedrede og forbedrede de huset, siger John Rendboe.

Husejerne var primært det unge par omkring 30 år, som købte deres første hus. Forfatteren bag bogen 'Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark', som her i artiklen gør dig klogere på Jens P. Koch, tilhørte selv den gruppe, da han for år tilbage købte et Kochhus.

- Når man er førstegangskøber, er der en masse, man ikke ved. Så Jens P. Koch havde folk til at hjælpe dem med at udfylde selvangivelser eksempelvis, siger John Rendboe og uddyber, at firmaet også indførte en såkaldt bytteordning, som gavnede, når det unge par blev ældre.

Et af de par, som i begyndelsen af 70’erne købte et nybygget Kochhus i Tranbjerg, er familien Kvist. Du kan her møde Harald Kvist, som fik gavn af bytteordningen.

- Jens P. Koch & Co. indførte bytteordninger inden for hele Koch-imperiet. Hvis nu man købte huset, når man var omkring 30 år og havde to små børn, hvad gjorde man så 25 år senere, når ungerne var smuttet hjemmefra, og huset var for stort? Ved hjælp af bytteordningen kunne man gå ind i et kartotek og se, om der var et ungt par, der ville bytte Kochhus. Så slap man for proceduren omkring hussalg - det er jo genialt set, forklarer John Rendboe.

Når man overtog et Kochhus medfulgte en brugsanvisning over, hvordan man vedligeholdt huset på bedste vis. Samtidig spurgte man også naboerne til råds.

Det gør Kochhus-ejere til dels stadigvæk. Særligt når nogle kaster sig ud i en renovering af et Kochhus. Det viser Facebookgruppen "Os der bor i Kochhus", hvor knap 1000 medlemmer deler inspiration med hinanden.

- For et halvt års tid siden snakkede jeg med en kvinde, der boede i et Kochhus. Hun havde talt med naboen om, hvordan hun bedst kunne udnytte huset inden for de rammer, som Jens P. Koch havde skabt, fortæller John Rendboe, som fastslår, at Koch-ånden stadig eksisterer.

Forfatter John Rendboe har i sit arbejde med bogen blandt andet interviewet tidligere medarbejdere og bladret avisartikler igennem, da Jens P. Koch i sin tid ofte optrådte i medierne. Desuden har John Rendboe talt og besøgt flere Kochhus-ejere.

- Jeg tror ikke, at man husker personen Jens P. Koch - han er blevet en tåget skikkelse. Men man husker ham for husene, han har bygget, lyder det.

Foruden at give almindelige danskere muligheden for at være herre i eget hus, lå det også Jens P. Koch meget på sinde, at folk bestemte i fællesskab. Derfor opfordrede - og med tiden krævede - han, at beboerne stiftede grundejerforeninger.

Blandt andet grundejerforeningen ”Vængerne” i Tranbjerg, hvor Birgitte Pedersen i dag er formand. Sammen med sin mand, Ivan Pedersen, bor hun i et Kochhus, som de har renoveret og bygget til. Der er ikke længere meget ”Koch” over huset, men du kan komme med på besøg hos parret her.

I en lang årrække boede ægteparret Birgitte og Ivan Pedersen på Kirkevænget i Tranbjerg, hvor Jens P. Koch og Co. opførte flere huse, og hvor firmaet havde sit jyske hovedkvarter. Selv boede ægteparret i et arkitekttegnet hus på 180 kvadratmeter, som de gennem årene totalrenoverede både ude og inde.

Men som årene gik, blev villaen for stor. Og da Birgitte og Ivan Pedersen altid har været enige om, at de i god tid ville finde ud af, hvor de skulle blive gamle sammen, når de følte, at deres villa med den store have blev for stor til dem, måtte de for en håndfuld år siden finde et nyt og mindre hjem.

- Vi var på udkig efter et rækkehus i Tranbjerg - og de eneste rækkehuse, der nærmest var på daværende tidspunkt, var Kochhusene, siger Birgitte Pedersen med et smil.

Dermed rykkede ægteparret selv ind i et rækkehus, som Jens P. Koch & Co. opførte i begyndelsen af 70’erne. Det ligger på Jegstrupvænget.

- Der har tidligere været snobberi omkring Kochhusene. Det ansås vist ikke for at være så fint at bo i et Kochhus, men det mærker man slet ikke noget til mere, siger Ivan Pedersen, som husker, at mange talte om Jens P. Koch i 60’erne og 70’erne.

Den tidligere ejer af huset på Jegstrupvænget havde allerede sat sit præg på det 85 kvadratmeter store rækkehus, men Birgitte og Ivan Pedersen har siden hen bygget til, væltet vægge og omlagt haven.

- Vi kunne ikke være på de 85 kvadratmeter, som Kochhuset oprindeligt var. Vi fik derfor bygget til, så vi kunne have vores møbler, og vi vidste præcis, hvordan vi gerne ville have tilbygningen, siger hun og fortæller, at de fik en hjælpende hånd fra en arkitekt.

Ægteparret lavede en tilbygning, hvor de nu har deres stue. De havde nogle forskellige krav - blandt andet at der skulle være så mange vinduer, der var tilladt, så de kunne kigge ud på deres smukke have.

- Og så ville vi have noget, der var lettere end en tilbygning i gule mursten, siger Ivan Pedersen og hentyder til de gule mursten, som Jens P. Koch & Co. i sin tid opførte rækkehusene i.

Udvendigt fik rækkehus også en kærlig hånd med nye vinduer uden de skodder, som rækkehuset var opført med i 1971. De har også fået skiftet tag, hvilket flere af naboerne også har. Det kan ses, understreger Ivan Pedersen.

- Jens P. Koch skulle have lavet servitutter på, at man skulle vælge det samme tag eller samme farve på carporten, når man boede i rækkehusene, siger han med henblik på, at husene nu står uens.

Grundplanen var stadig meget Koch, da parret flyttede ind, selvom den tidligere ejer havde åbnet rummene lidt op. Dengang huset blev bygget, skulle der være døre indtil alle rum, så der var en smule indeklemt, fortæller ægteparret.

Men parret åbnede endnu mere op, mens de gjorde huset til deres eget. Så det bevægede sig længere og længere væk fra et oprindeligt Kochhus.

- Vores fokus var, at det skulle være vores egen stil. Vi tænker kun over, at det er et Kochhus, når folk minder os om det, og vi havde egentlig ikke fokus på at bevare det, siger Birgitte Pedersen.

Nu er de store renoveringer på plads, men Birgitte og Ivan Pedersen kommer løbende til at forandre huset, ligesom de gjorde på Kirkevænget. Men når de kigger rundt på rækkehuset, der som så mange andre Tranbjerg-huse blev opført af Jens P. Koch & Co. for mange år tilbage, så er de godt tilfredse.

- Idéerne og stilen fra vores hus på Kirkevænget er sat sammen med Kochhuset. Vi har på den måde lagt to gode ting sammen, siger Birgitte Pedersen.

Det var en stilling som efterforsker hos kriminalpolitiet i Aarhus, som i begyndelsen af 1970’erne fik ægteparret Lone og Harald Kvist til at rykke de sjællandske boligpæle op og flytte vestpå - nærmere bestemt til Tranbjerg.

- Vi holdt Århus Stiftstidende for at finde et sted at bo omkring Aarhus. Der var blandt andet en annonce for Jens P. Kochs rækkehuse, som Jens P. Koch & Co. byggede mange af på daværende tidspunkt i Tranbjerg, siger Harald Kvist og fortæller, at familiens økonomi enten var til at leje eller til at blive herre i eget hus med et Kochhus.

Valget faldt på det sidste - et rækkehus opført af bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co., som i 70’erne havde sin storhedstid i Tranbjerg. Bygmester Jens P. Koch ønskede netop at give almindelige danskere muligheden for at blive herre i eget hus. Og efter en flytning var det netop, hvad familien Kvist blev i et rækkehus på Nørrevænget i Tranbjerg.

- Huset var vidunderligt og smukt. Det var jo vores helt eget hus med egen have, og på badeværelset havde vi både bruser og badekar, fortæller Harald Kvist med et smil, som bliver bredere, da han fortæller om økonomien bag familiens første hus.

- Man kunne få et rækkehus ved at lægge 5000 kroner i udbetaling, men vi havde faktisk 15.000 kroner. Det betød, at vi så kunne nøjes med at betale mindre om måneden. Det var nemlig månedlige betalinger, hvilket også er noget særligt, når man bor i hus, fortsætter han.

Ligesom familien Kvist var deres naboer unge børnefamilier og førstegangskøbere, så de hjalp hinanden med at finde rundt i det, der fulgte med, når man går fra lejere til ejere. Men de fik også en hjælpende hånd fra bygmesterfirmaet, der stod bag de mange nybyggede huse på Nørrevænget samt på flere andre af byens vænger.

- Jens P. Koch & Co. hjalp med skattereglerne, som er anderledes, når man er husejer. Og hvis der var noget galt med huset, kom de for at rette op på det. Det kunne både være, hvis tørresnoren var sprunget, eller hvis hækken var gået ud - ja, så plantede de en ny hæk, siger Harald Kvist og husker, at han selv fik besøg af håndværkere fra firmaet, som reparerede et rør, der var utæt.

Harald Kvist er en del af Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, som holder til på Tranbjerg Bibliotek. Han har forfattet flere tekster - blandt andet ”Moderne byggeri i de nye vænger - en historie om dengang firmaet Jens P. Koch & Co. tog fat”. I teksten fortæller han, at mange af beboerne købte hus mere end en gang hos firmaet, fordi Jens P. Koch & Co. havde nogle ordninger, hvorigennem man forholdsvis let kunne bytte sit mindre rækkehus ud med et større et af slagsen eller en fritliggende bolig. Eller omvendt.

Det var en ordning, som familien Kvist selv benyttede sig af, da de efter tre år i rækkehuset drømte om at eje et hus, familien kunne gå hele vejen rundt om. I 1975 byttede de derfor rækkehuset ud med et parcelhus og fik dermed lidt mere plads, som de også havde brug for, da døtrene havde vokset sig større.

- Vi aftalte med Jens P. Koch & Co., at vi efter tre år i huset skulle have en fortjeneste på 120.000 kroner, fordi huset var steget i værdi. Det var så med aftalen om, at vi skulle bruge pengene på et andet Kochhus. Det var bytteordningen, der gjorde, at vi havde muligheden for at flytte i et større hus, siger Harald Kvist.

Det var i Jens P. Kochs storhedstid i Tranbjerg, at familien Kvist rykkede ind i et Kochhus, ligesom mange andre familier gjorde dengang. I begyndelsen af 70’erne var Jens P. Koch & Co. så dominerende i bybilledet, at Tranbjerg rundt omkring i Midtjylland blev kaldt Koch-byen, fortæller Harald Kvist i sin lokalhistoriske tekst.

- Hvis man på daværende tidspunkt nævnte for nogle i det midtjyske, at man boede i Tranbjerg, så gik de automatisk ud fra, at man boede i et Kochhus, siger Harald Kvist, som fulgte med på sidelinjen, mens flere og flere Kochhuse kom til.

Med de mange nye husbyggerier var Tranbjerg ikke længere koncentreret omkring hovedgaden med stationen og kroen.

- Nu udfoldede livet sig i stedet for på vængerne. Jens P. Koch & Co. startede med at bygge på Kirkevænget, hvor firmaet også havde deres jyske hovedkontor, fortæller han.

Der blev ligeledes bygget på Jegstrupvænget og Skovgårdvænget, hvor familien Kvist boede, indtil de fire familiemedlemmer i slut 70’erne endnu en gang fik brug for mere plads. Denne gang faldt valget dog ikke på et Kochhus.

- Vi synes vist, at vi havde boet i nok Kochhuse. Der skulle ske noget andet, nu hvor vi havde brug for mere plads, efter vores to døtre var blevet større, siger Harald Kvist, som glæder sig over, at familien i sin tid slog til og købte et Kochhus.