Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Mathilde Callesen og foto fra bogen "Jens P. Koch - Manden der ville bygge Danmark".

Manden, der ville bygge det hele

Kære læser

Jeg håber, du har nydt din vinterferie, hvis har haft sådan en. Det har jeg selv, og derfor er der gået lidt tid, siden der sidst landede et nyhedsbrev i din mailboks.

Ikke desto mindre vender nyhedsbrevet stærkt tilbage med tre artikler, som min dygtige forgænger, Mathilde, skrev om manden, der for en stund lagde navn til Tranbjerg, som en overgang også blev kaldt Kochbyen.

Det hele startede, da Jens P. Koch tegnede et hus til sig selv, sin hustru og deres to børn i 1940’erne. Huset blev solgt, før han selv flyttede ind, og det blev begyndelsen på en glorværdig erhvervsrejse, hvor bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co. opførte 680 rækkehuse og 274 villaer i Holme-Tranbjerg.

Hans vision var at give mennesker et sted at bo til en fornuftig pris. Hvordan fik han den idé? Vi kommer bag ved manden, der først blev kaldt en tåbe og senere vurderet som ekstremt intelligent, og hvordan det lykkes ham gennem sit firma med hovedsæde i Tranbjerg at opføre cirka 13.000 huse i alt.

Husene findes stadig i dag. Birgitte og Ivan Pedersen flyttede for seks år siden ind i det deres første Kochhus, hvorefter de har gjort huset til deres eget. De har lavet en tilbygning, som nu er deres stue, fordi de ikke kunne være på husets 85 kvadratmeter. Ægteparret åbner døren for os og tager os med ind i deres hjem.

Det samme gør Harald Kvist. Han flyttede ind i et Kochhus med sin familie i begyndelsen af 70’erne, da flyttede fra Sjælland til Tranbjerg.

- Huset var vidunderligt og smukt. Det var jo vores helt eget hus med egen have, og på badeværelset havde vi både bruser og badekar, siger Harald Kvist.

Senere byttede han og familien sig fra rækkehus til parcelhus, som mange andre ejere af Kochhuse gjorde, fordi Jens P. Koch & Co. havde nogle ordninger, man kunne bruge til at bytte sig til en større eller mindre bolig.

Kender du til lokalhistorie, som dine medborgere fortjener at blive fortalt? Det vil jeg gerne hjælpe med. Men du skal tippe mig først – enten på telefonnummer 42 18 97 24 eller email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk. Tak for din tid.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Huset på Kirkevænget i Tranbjerg var centralen for Jens P. Kochs arbejder i Aarhus-området gennem mange år, lyder det i bogen "Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark". Fotoet er fra bogen.

Kochhuse fylder i bybilledet: Hvem var manden, der for en stund lagde navn til Tranbjerg?

Han blev kaldt tåbelig og skuffede sin far. Men Jens P. Koch viste sig at være ekstremt intelligent, og han nåede ikke engang selv at flytte ind i det første hus, han tegnede. Det viste sig, at hans boliger til overkommelige priser var meget efterspurgte, og firmaet endte med at opføre cirka 13.000 huse og hundredevis af både rækkehuse og parcelhuse i Tranbjerg, hvor firmaets hovedsæde lå. I dag findes Jens P. Koch & Co. ikke længere. Men det gør hans huse stadigvæk, og menneskerne, som bor i dem, har et fællesskab og deler inspiration med hinanden.

Jens P. Koch tegnede midt i 1940’erne et hus til sig selv, sin kone og deres to børn. Et hus, han solgte, inden de selv nåede at flytte ind. Hussalget blev til gengæld fundamentet for den karriere, som han gennem de kommende årtier byggede op gennem sit firma Jens P. Koch & Co. Firmaet havde sit jyske hovedkvarter i Tranbjerg.

Tranbjerg har tidligere været kendt som Koch-byen, da bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co. gennem 60’erne og 70’erne opførte 680 rækkehuse og 274 villaer i Holme-Tranbjerg. Men hvem var Jens P. Koch, der med sine 954 husbyggerier kom til at lægge navn til byen, hvor firmaet ligeledes havde sit jyske hovedkvarter.

- Hans vision var at give det enkelte menneske sit eget sted at bo til en overkommelig pris, og hvor man skulle være herre i eget hus, men samtidig havde man medansvar for sine naboer, siger John Rendboe og fortæller, at man flere steder i Tranbjerg bor præcis, som Koch ønskede det.

John Rendboe er forfatter til bogen Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark, som udkom sidste år. Bogen tegner et portræt af bygmester Jens Preben Koch, der kom til verden på Frederiksberg i 1917.

Bogforside på "Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark", der udkom sidste år. I bogen kan man blandt andet læse "Holme-Tranbjerg var et meget spændende område, som var ved at udvikle et egentlig centrum. Koch spillede en meget væsentlig rolle i disse planer.

- Han voksede op i solide omgivelser. Hans far var læge ved Frederiksberg Hospital og havde ved siden af egen praksis, hvilket man tjente glimrende på. Forældrene fik seks børn, hvor Jens Preben Koch var nummer fire i søskendeflokken, opsummerer John Rendboe om begyndelsen på Jens P. Kochs liv - og tilføjer:

- Jens P. Koch blev en skuffelse for familien, fordi faren mente, at han skulle være læge. Men i skolen blev Preben, som han dengang blev kaldt, anset for at være tåbelig. Faren var knust, fordi det ødelagde hans drøm om, at sønnen skulle blive læge.

Idéerne boblede i ham

Senere, da Jens P. Koch efter sin fars tidlige død blev sendt på kostskole, fandt nogle lærere frem til, at han faktisk var ekstremt intelligent. Hans tåbelighed skyldtes, at han var stærkt ordblind. Til gengæld kunne han regne sindssygt hurtigt. Han blev student med fine karakterer, og som 22-årige blev han færdiguddannet som ingeniør. Det blev første byggesten til en lang karriere som ingeniør og senere bygmester.

- Efter aftjent værnepligt skulle han ud at finde et arbejde. Han fik nogle vikariater her og der - blandt andet i Odense-forstadskommunen Dalum, og han var også lidt på Odense Rådhus. Han sad som sagsbehandler, men han sagde til sine venner, at det var utroligt kedeligt, fortæller John Rendboe.

- Koch kunne ikke rigtigt være under nogen - idéerne boblede hele tiden indeni ham. Han begyndte at sidde og tegne huse for sjov, fortsætter forfatteren.

Han tegnede og byggede i midt 1940’erne et hus til sig selv, nu hvor han var blevet gift, og barn nummer to var på vej. Derfor var det på tide at skifte lejligheden ud med hus.

- Men så kom en mand forbi husbyggeriet og kommenterede på, at det var et pænt hus, som han havde fået bygget, og han sagde, at han gerne ville købe det. Jens P. Koch hoppede med på handlen, da han så pengene, fortæller han.

Specialtog fra Tranbjerg

Dér opstod idéen til, at Jens P. Koch skulle tegne, bygge og sælge huse. I 1946 startede han som selvstændig sammen med to kompagnoner. De begyndte i Odense, men de satte hurtigt gang i husbyggerier i Aarhus, hvor han dog for alvor byggede løs fra 1960’erne.

- Helt fra begyndelsen var det særlige ved Koch, at han ikke byggede huse, men kvarterer. Jens P. Koch nøjedes ikke med at tænke nogle tanker og tegne nogle huse. Han udførte det i tusindvis - han har bygget cirka 13.000 huse, siger John Rendboe.

Laurbærvænget er også blandt Koch-kvarterne i Tranbjerg. Fotoet er fra bogen.

I Tranbjerg havde bygmesterfirmaet også sit jyske hovedkvarter, som lå på Kirkevænget. I byen havde Jens P. Koch & Co. sin storhedstid i 70’erne.

- Tranbjerg-afdelingen var så stor, at Koch arrangerede specialtog til medarbejderne, når de skulle til firmafest i Odense. Da firmaet byggede flere hundrede huse om året, gav det ikke længere mening at holde rejsegilde for hvert hus. Derfor begyndte man i stedet at holde stor firmafest, hvor ægtefæller blev inviteret med, siger han.

Revolutionerende idéer

Indtil cirka 1950 kaldte han sin virksomhed for ingeniør- og arkitektfirma. Men så fandt han på den samlede titel som bygmester. Han ville bygge det hele. Derfor fik han snart mange autorisationer og entrepriser under sit tag blandt andet murere, tømrere og VVS’ere. I sine bedste år i 1960’erne havde han egen fabrik, der fremstillede interiør. Ligesom hans folk lavede veje, haver og indkørsler.

- Vi skal kunne levere det hele, sagde han. Det var samtidig ham, der startede tankegangen om typehusfirmaer - for hvis man nu virkelig har tegnet et godt hus, hvorfor skal det hus så være enestående?

- Dem, der arbejdede sammen med ham i 1950’erne, sagde, at han hver uge kom med en ny revolutionerende idé. Han ændrede den danske byggebranche, fastslår John Rendboe og fortæller, at Jens P. Koch ved hjælp af et gammelt cirkustelt indførte vinterbyggeri i Danmark.

Samtidigt byggede Jens P. Koch & Co. et parcelhus hurtigere end andre firmaer, fordi firmaet specialiserede sine håndværkere. Når huset så var bygget og beboet, kom Jens P. Koch & Co. forbi til et serviceeftersyn.

- Hvis man stoler på sin kvalitet, begynder det hele først, når nøglerne er overdraget, sagde han. Når nogle havde boet i huset i to måneder, bankede det på døren, og så gennemgik medarbejdere fra Jens P. Koch & Co. huset sammen med ejerne. Derefter udbedrede og forbedrede de huset, siger John Rendboe.

Bytteordning og brugsanvisning

Husejerne var primært det unge par omkring 30 år, som købte deres første hus. Forfatteren bag bogen 'Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark', som her i artiklen gør dig klogere på Jens P. Koch, tilhørte selv den gruppe, da han for år tilbage købte et Kochhus.

- Når man er førstegangskøber, er der en masse, man ikke ved. Så Jens P. Koch havde folk til at hjælpe dem med at udfylde selvangivelser eksempelvis, siger John Rendboe og uddyber, at firmaet også indførte en såkaldt bytteordning, som gavnede, når det unge par blev ældre.

Her har forfatteren afbilledet et hus på Nørrevænget i Tranbjerg, hvor Jens P. Koch & Co. også opførte mange huse. Fotoet er fra bogen.

Et af de par, som i begyndelsen af 70’erne købte et nybygget Kochhus i Tranbjerg, er familien Kvist. Du kan her møde Harald Kvist, som fik gavn af bytteordningen.

- Jens P. Koch & Co. indførte bytteordninger inden for hele Koch-imperiet. Hvis nu man købte huset, når man var omkring 30 år og havde to små børn, hvad gjorde man så 25 år senere, når ungerne var smuttet hjemmefra, og huset var for stort? Ved hjælp af bytteordningen kunne man gå ind i et kartotek og se, om der var et ungt par, der ville bytte Kochhus. Så slap man for proceduren omkring hussalg - det er jo genialt set, forklarer John Rendboe.

Når man overtog et Kochhus medfulgte en brugsanvisning over, hvordan man vedligeholdt huset på bedste vis. Samtidig spurgte man også naboerne til råds.

Inspiration blandt husejere

Det gør Kochhus-ejere til dels stadigvæk. Særligt når nogle kaster sig ud i en renovering af et Kochhus. Det viser Facebookgruppen "Os der bor i Kochhus", hvor knap 1000 medlemmer deler inspiration med hinanden.

- For et halvt års tid siden snakkede jeg med en kvinde, der boede i et Kochhus. Hun havde talt med naboen om, hvordan hun bedst kunne udnytte huset inden for de rammer, som Jens P. Koch havde skabt, fortæller John Rendboe, som fastslår, at Koch-ånden stadig eksisterer.

Forfatter John Rendboe har i sit arbejde med bogen blandt andet interviewet tidligere medarbejdere og bladret avisartikler igennem, da Jens P. Koch i sin tid ofte optrådte i medierne. Desuden har John Rendboe talt og besøgt flere Kochhus-ejere.

- Jeg tror ikke, at man husker personen Jens P. Koch - han er blevet en tåget skikkelse. Men man husker ham for husene, han har bygget, lyder det.

Foruden at give almindelige danskere muligheden for at være herre i eget hus, lå det også Jens P. Koch meget på sinde, at folk bestemte i fællesskab. Derfor opfordrede - og med tiden krævede - han, at beboerne stiftede grundejerforeninger.

Blandt andet grundejerforeningen ”Vængerne” i Tranbjerg, hvor Birgitte Pedersen i dag er formand. Sammen med sin mand, Ivan Pedersen, bor hun i et Kochhus, som de har renoveret og bygget til. Der er ikke længere meget ”Koch” over huset, men du kan komme med på besøg hos parret her.

Birgitte og Ivan Pedersen flyttede for seks år siden ind i deres første Kochhus - et rækkehus, som bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co. opførte på Jegstrupvænget for halvtreds år siden. De har nu gjort det til deres eget, så nu er skodderne ved vinduerne væk. Foto: Mathilde Bach Callesen

Birgitte og Ivan har sat eget præg på deres Kochhus

180 kvadratmeter var for meget plads for Birgitte og Ivan Pedersen fra Tranbjerg. Derfor flyttede de i et Kochhus, som de har gjort til deres eget ved at omlægge haven, vælte vægge og bygge til. Ægteparret tænkte ikke over, at det var et Kochhus, med mindre de blev mindet om det. Men siden er stilen og idéerne fra deres tidligere bolig på Kirkevænget i Tranbjerg lagt sammen med huset, og de har skabt det bedste af to verdener.

Da villaen på Kirkevænget for en håndfuld år siden blev for stor til ægteparret Birgitte og Ivan Pedersen, gik husjagten ind på et mindre rækkehus, hvor de kan blive gamle sammen. De faldt for et Kochhus, som parret siden har sat deres eget præg på.

I en lang årrække boede ægteparret Birgitte og Ivan Pedersen på Kirkevænget i Tranbjerg, hvor Jens P. Koch og Co. opførte flere huse, og hvor firmaet havde sit jyske hovedkvarter. Selv boede ægteparret i et arkitekttegnet hus på 180 kvadratmeter, som de gennem årene totalrenoverede både ude og inde.

Men som årene gik, blev villaen for stor. Og da Birgitte og Ivan Pedersen altid har været enige om, at de i god tid ville finde ud af, hvor de skulle blive gamle sammen, når de følte, at deres villa med den store have blev for stor til dem, måtte de for en håndfuld år siden finde et nyt og mindre hjem.

- Vi var på udkig efter et rækkehus i Tranbjerg - og de eneste rækkehuse, der nærmest var på daværende tidspunkt, var Kochhusene, siger Birgitte Pedersen med et smil.

De faldt for huset og dets muligheder, da de gik ind i den åbne entré, hvorfra dette billede er taget. Desuden var de begejstrede for de farvede klinker til højre, som den tidligere ejer havde sat op. Foto: Mathilde Bach Callesen

Dermed rykkede ægteparret selv ind i et rækkehus, som Jens P. Koch & Co. opførte i begyndelsen af 70’erne. Det ligger på Jegstrupvænget.

- Der har tidligere været snobberi omkring Kochhusene. Det ansås vist ikke for at være så fint at bo i et Kochhus, men det mærker man slet ikke noget til mere, siger Ivan Pedersen, som husker, at mange talte om Jens P. Koch i 60’erne og 70’erne.

Engang stod de helt ens

Den tidligere ejer af huset på Jegstrupvænget havde allerede sat sit præg på det 85 kvadratmeter store rækkehus, men Birgitte og Ivan Pedersen har siden hen bygget til, væltet vægge og omlagt haven.

- Vi kunne ikke være på de 85 kvadratmeter, som Kochhuset oprindeligt var. Vi fik derfor bygget til, så vi kunne have vores møbler, og vi vidste præcis, hvordan vi gerne ville have tilbygningen, siger hun og fortæller, at de fik en hjælpende hånd fra en arkitekt.

Ægteparret lavede en tilbygning, hvor de nu har deres stue. De havde nogle forskellige krav - blandt andet at der skulle være så mange vinduer, der var tilladt, så de kunne kigge ud på deres smukke have.

Ægteparret har lavet hele haven om, så den er præcis, som de kan lide. Og så har de sørget for at få store vinduespartier i tilbygningen, så de har god udsigt til udearealerne. Foto: Mathilde Bach Callesen

- Og så ville vi have noget, der var lettere end en tilbygning i gule mursten, siger Ivan Pedersen og hentyder til de gule mursten, som Jens P. Koch & Co. i sin tid opførte rækkehusene i.

Udvendigt fik rækkehus også en kærlig hånd med nye vinduer uden de skodder, som rækkehuset var opført med i 1971. De har også fået skiftet tag, hvilket flere af naboerne også har. Det kan ses, understreger Ivan Pedersen.

- Jens P. Koch skulle have lavet servitutter på, at man skulle vælge det samme tag eller samme farve på carporten, når man boede i rækkehusene, siger han med henblik på, at husene nu står uens.

To gode ting lagt sammen

Grundplanen var stadig meget Koch, da parret flyttede ind, selvom den tidligere ejer havde åbnet rummene lidt op. Dengang huset blev bygget, skulle der være døre indtil alle rum, så der var en smule indeklemt, fortæller ægteparret.

Men parret åbnede endnu mere op, mens de gjorde huset til deres eget. Så det bevægede sig længere og længere væk fra et oprindeligt Kochhus.

Her ses tilbygningen, som Birgitte og Ivan Pedersen har fået lavet - selvfølgelig med store vinduespartier ud mod haven. Foto: Mathilde Bach Callesen

- Vores fokus var, at det skulle være vores egen stil. Vi tænker kun over, at det er et Kochhus, når folk minder os om det, og vi havde egentlig ikke fokus på at bevare det, siger Birgitte Pedersen.

Nu er de store renoveringer på plads, men Birgitte og Ivan Pedersen kommer løbende til at forandre huset, ligesom de gjorde på Kirkevænget. Men når de kigger rundt på rækkehuset, der som så mange andre Tranbjerg-huse blev opført af Jens P. Koch & Co. for mange år tilbage, så er de godt tilfredse.

- Idéerne og stilen fra vores hus på Kirkevænget er sat sammen med Kochhuset. Vi har på den måde lagt to gode ting sammen, siger Birgitte Pedersen.

Til højre ses tilbygningen. Det var vigtigt for parret, at den skulle opføres i andet end gule mursten. Det måtte gerne have et lettere udtryk. Foto: Mathilde Bach Callesen
Harald Kvist er en del af Tranbjergs Lokalhistoriske Samling, hvor han blandt andet har skrevet om tiden, hvor bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co. opførte mange huse i Tranbjerg. Familien Kvist har selv boet i to Kochhuse - blandt andet på Nørrevænget. Foto: Mathilde Bach Callesen

Familiens første ejerbolig blev et Kochhus i Tranbjerg

Da Harald Kvist flyttede fra Sjælland til Tranbjerg, kunne han og familien enten vælge at flytte i lejebolig eller i et Kochhus. Sidstnævnte var for stor en fristelse, og med eget badekar og brusebad var huset den klart bedre løsning. Jens P. Koch & Co. hjalp desuden kvarterets nye boligejere med alle de ting, der følger med at blive herre i eget hus, og de reparerede også de ting, der ikke virkede. Og så gav de muligheden for at flytte i et større Kochhus, og det takkede Harald Kvist og familien ja til. Flere og flere Kochhuse kom til gennem årene, og de begyndte at definere Tranbjerg. I slutningen 70'erne flyttede familien dog ud og ind i et hus, der ikke var et Kochhus.

Valget faldt på et nybygget Kochhus på Nørrevænget i Tranbjerg, da familien Kvist i begyndelsen af 70’erne skulle rykke fra Sjælland til Aarhus-området. Kochhuset var ifølge Harald Kvist muligheden for at blive herre i eget hus i stedet for at flytte i lejebolig.

Det var en stilling som efterforsker hos kriminalpolitiet i Aarhus, som i begyndelsen af 1970’erne fik ægteparret Lone og Harald Kvist til at rykke de sjællandske boligpæle op og flytte vestpå - nærmere bestemt til Tranbjerg.

- Vi holdt Århus Stiftstidende for at finde et sted at bo omkring Aarhus. Der var blandt andet en annonce for Jens P. Kochs rækkehuse, som Jens P. Koch & Co. byggede mange af på daværende tidspunkt i Tranbjerg, siger Harald Kvist og fortæller, at familiens økonomi enten var til at leje eller til at blive herre i eget hus med et Kochhus.

Valget faldt på det sidste - et rækkehus opført af bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co., som i 70’erne havde sin storhedstid i Tranbjerg. Bygmester Jens P. Koch ønskede netop at give almindelige danskere muligheden for at blive herre i eget hus. Og efter en flytning var det netop, hvad familien Kvist blev i et rækkehus på Nørrevænget i Tranbjerg.

- Huset var vidunderligt og smukt. Det var jo vores helt eget hus med egen have, og på badeværelset havde vi både bruser og badekar, fortæller Harald Kvist med et smil, som bliver bredere, da han fortæller om økonomien bag familiens første hus.

- Man kunne få et rækkehus ved at lægge 5000 kroner i udbetaling, men vi havde faktisk 15.000 kroner. Det betød, at vi så kunne nøjes med at betale mindre om måneden. Det var nemlig månedlige betalinger, hvilket også er noget særligt, når man bor i hus, fortsætter han.

Byttede sig til et større hus

Ligesom familien Kvist var deres naboer unge børnefamilier og førstegangskøbere, så de hjalp hinanden med at finde rundt i det, der fulgte med, når man går fra lejere til ejere. Men de fik også en hjælpende hånd fra bygmesterfirmaet, der stod bag de mange nybyggede huse på Nørrevænget samt på flere andre af byens vænger.

- Jens P. Koch & Co. hjalp med skattereglerne, som er anderledes, når man er husejer. Og hvis der var noget galt med huset, kom de for at rette op på det. Det kunne både være, hvis tørresnoren var sprunget, eller hvis hækken var gået ud - ja, så plantede de en ny hæk, siger Harald Kvist og husker, at han selv fik besøg af håndværkere fra firmaet, som reparerede et rør, der var utæt.

Harald Kvist er en del af Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, som holder til på Tranbjerg Bibliotek. Han har forfattet flere tekster - blandt andet ”Moderne byggeri i de nye vænger - en historie om dengang firmaet Jens P. Koch & Co. tog fat”. I teksten fortæller han, at mange af beboerne købte hus mere end en gang hos firmaet, fordi Jens P. Koch & Co. havde nogle ordninger, hvorigennem man forholdsvis let kunne bytte sit mindre rækkehus ud med et større et af slagsen eller en fritliggende bolig. Eller omvendt.

Det var en ordning, som familien Kvist selv benyttede sig af, da de efter tre år i rækkehuset drømte om at eje et hus, familien kunne gå hele vejen rundt om. I 1975 byttede de derfor rækkehuset ud med et parcelhus og fik dermed lidt mere plads, som de også havde brug for, da døtrene havde vokset sig større.

- Vi aftalte med Jens P. Koch & Co., at vi efter tre år i huset skulle have en fortjeneste på 120.000 kroner, fordi huset var steget i værdi. Det var så med aftalen om, at vi skulle bruge pengene på et andet Kochhus. Det var bytteordningen, der gjorde, at vi havde muligheden for at flytte i et større hus, siger Harald Kvist.

Fulgte med på sidelinjen

Det var i Jens P. Kochs storhedstid i Tranbjerg, at familien Kvist rykkede ind i et Kochhus, ligesom mange andre familier gjorde dengang. I begyndelsen af 70’erne var Jens P. Koch & Co. så dominerende i bybilledet, at Tranbjerg rundt omkring i Midtjylland blev kaldt Koch-byen, fortæller Harald Kvist i sin lokalhistoriske tekst.

- Hvis man på daværende tidspunkt nævnte for nogle i det midtjyske, at man boede i Tranbjerg, så gik de automatisk ud fra, at man boede i et Kochhus, siger Harald Kvist, som fulgte med på sidelinjen, mens flere og flere Kochhuse kom til.

Med de mange nye husbyggerier var Tranbjerg ikke længere koncentreret omkring hovedgaden med stationen og kroen.

- Nu udfoldede livet sig i stedet for på vængerne. Jens P. Koch & Co. startede med at bygge på Kirkevænget, hvor firmaet også havde deres jyske hovedkontor, fortæller han.

Der blev ligeledes bygget på Jegstrupvænget og Skovgårdvænget, hvor familien Kvist boede, indtil de fire familiemedlemmer i slut 70’erne endnu en gang fik brug for mere plads. Denne gang faldt valget dog ikke på et Kochhus.

- Vi synes vist, at vi havde boet i nok Kochhuse. Der skulle ske noget andet, nu hvor vi havde brug for mere plads, efter vores to døtre var blevet større, siger Harald Kvist, som glæder sig over, at familien i sin tid slog til og købte et Kochhus.