Kochhuse fylder i bybilledet: Hvem var manden, der for en stund lagde navn til Tranbjerg?
Han blev kaldt tåbelig og skuffede sin far. Men Jens P. Koch viste sig at være ekstremt intelligent, og han nåede ikke engang selv at flytte ind i det første hus, han tegnede. Det viste sig, at hans boliger til overkommelige priser var meget efterspurgte, og firmaet endte med at opføre cirka 13.000 huse og hundredevis af både rækkehuse og parcelhuse i Tranbjerg, hvor firmaets hovedsæde lå. I dag findes Jens P. Koch & Co. ikke længere. Men det gør hans huse stadigvæk, og menneskerne, som bor i dem, har et fællesskab og deler inspiration med hinanden.
Tranbjerg har tidligere været kendt som Koch-byen, da bygmesterfirmaet Jens P. Koch & Co. gennem 60’erne og 70’erne opførte 680 rækkehuse og 274 villaer i Holme-Tranbjerg. Men hvem var Jens P. Koch, der med sine 954 husbyggerier kom til at lægge navn til byen, hvor firmaet ligeledes havde sit jyske hovedkvarter.
- Hans vision var at give det enkelte menneske sit eget sted at bo til en overkommelig pris, og hvor man skulle være herre i eget hus, men samtidig havde man medansvar for sine naboer, siger John Rendboe og fortæller, at man flere steder i Tranbjerg bor præcis, som Koch ønskede det.
John Rendboe er forfatter til bogen Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark, som udkom sidste år. Bogen tegner et portræt af bygmester Jens Preben Koch, der kom til verden på Frederiksberg i 1917.
- Han voksede op i solide omgivelser. Hans far var læge ved Frederiksberg Hospital og havde ved siden af egen praksis, hvilket man tjente glimrende på. Forældrene fik seks børn, hvor Jens Preben Koch var nummer fire i søskendeflokken, opsummerer John Rendboe om begyndelsen på Jens P. Kochs liv - og tilføjer:
- Jens P. Koch blev en skuffelse for familien, fordi faren mente, at han skulle være læge. Men i skolen blev Preben, som han dengang blev kaldt, anset for at være tåbelig. Faren var knust, fordi det ødelagde hans drøm om, at sønnen skulle blive læge.
Idéerne boblede i ham
Senere, da Jens P. Koch efter sin fars tidlige død blev sendt på kostskole, fandt nogle lærere frem til, at han faktisk var ekstremt intelligent. Hans tåbelighed skyldtes, at han var stærkt ordblind. Til gengæld kunne han regne sindssygt hurtigt. Han blev student med fine karakterer, og som 22-årige blev han færdiguddannet som ingeniør. Det blev første byggesten til en lang karriere som ingeniør og senere bygmester.
- Efter aftjent værnepligt skulle han ud at finde et arbejde. Han fik nogle vikariater her og der - blandt andet i Odense-forstadskommunen Dalum, og han var også lidt på Odense Rådhus. Han sad som sagsbehandler, men han sagde til sine venner, at det var utroligt kedeligt, fortæller John Rendboe.
- Koch kunne ikke rigtigt være under nogen - idéerne boblede hele tiden indeni ham. Han begyndte at sidde og tegne huse for sjov, fortsætter forfatteren.
Han tegnede og byggede i midt 1940’erne et hus til sig selv, nu hvor han var blevet gift, og barn nummer to var på vej. Derfor var det på tide at skifte lejligheden ud med hus.
- Men så kom en mand forbi husbyggeriet og kommenterede på, at det var et pænt hus, som han havde fået bygget, og han sagde, at han gerne ville købe det. Jens P. Koch hoppede med på handlen, da han så pengene, fortæller han.
Specialtog fra Tranbjerg
Dér opstod idéen til, at Jens P. Koch skulle tegne, bygge og sælge huse. I 1946 startede han som selvstændig sammen med to kompagnoner. De begyndte i Odense, men de satte hurtigt gang i husbyggerier i Aarhus, hvor han dog for alvor byggede løs fra 1960’erne.
- Helt fra begyndelsen var det særlige ved Koch, at han ikke byggede huse, men kvarterer. Jens P. Koch nøjedes ikke med at tænke nogle tanker og tegne nogle huse. Han udførte det i tusindvis - han har bygget cirka 13.000 huse, siger John Rendboe.
I Tranbjerg havde bygmesterfirmaet også sit jyske hovedkvarter, som lå på Kirkevænget. I byen havde Jens P. Koch & Co. sin storhedstid i 70’erne.
- Tranbjerg-afdelingen var så stor, at Koch arrangerede specialtog til medarbejderne, når de skulle til firmafest i Odense. Da firmaet byggede flere hundrede huse om året, gav det ikke længere mening at holde rejsegilde for hvert hus. Derfor begyndte man i stedet at holde stor firmafest, hvor ægtefæller blev inviteret med, siger han.
Revolutionerende idéer
Indtil cirka 1950 kaldte han sin virksomhed for ingeniør- og arkitektfirma. Men så fandt han på den samlede titel som bygmester. Han ville bygge det hele. Derfor fik han snart mange autorisationer og entrepriser under sit tag blandt andet murere, tømrere og VVS’ere. I sine bedste år i 1960’erne havde han egen fabrik, der fremstillede interiør. Ligesom hans folk lavede veje, haver og indkørsler.
- Vi skal kunne levere det hele, sagde han. Det var samtidig ham, der startede tankegangen om typehusfirmaer - for hvis man nu virkelig har tegnet et godt hus, hvorfor skal det hus så være enestående?
- Dem, der arbejdede sammen med ham i 1950’erne, sagde, at han hver uge kom med en ny revolutionerende idé. Han ændrede den danske byggebranche, fastslår John Rendboe og fortæller, at Jens P. Koch ved hjælp af et gammelt cirkustelt indførte vinterbyggeri i Danmark.
Samtidigt byggede Jens P. Koch & Co. et parcelhus hurtigere end andre firmaer, fordi firmaet specialiserede sine håndværkere. Når huset så var bygget og beboet, kom Jens P. Koch & Co. forbi til et serviceeftersyn.
- Hvis man stoler på sin kvalitet, begynder det hele først, når nøglerne er overdraget, sagde han. Når nogle havde boet i huset i to måneder, bankede det på døren, og så gennemgik medarbejdere fra Jens P. Koch & Co. huset sammen med ejerne. Derefter udbedrede og forbedrede de huset, siger John Rendboe.
Bytteordning og brugsanvisning
Husejerne var primært det unge par omkring 30 år, som købte deres første hus. Forfatteren bag bogen 'Jens P. Koch - manden der ville bygge Danmark', som her i artiklen gør dig klogere på Jens P. Koch, tilhørte selv den gruppe, da han for år tilbage købte et Kochhus.
- Når man er førstegangskøber, er der en masse, man ikke ved. Så Jens P. Koch havde folk til at hjælpe dem med at udfylde selvangivelser eksempelvis, siger John Rendboe og uddyber, at firmaet også indførte en såkaldt bytteordning, som gavnede, når det unge par blev ældre.
Et af de par, som i begyndelsen af 70’erne købte et nybygget Kochhus i Tranbjerg, er familien Kvist. Du kan her møde Harald Kvist, som fik gavn af bytteordningen.
- Jens P. Koch & Co. indførte bytteordninger inden for hele Koch-imperiet. Hvis nu man købte huset, når man var omkring 30 år og havde to små børn, hvad gjorde man så 25 år senere, når ungerne var smuttet hjemmefra, og huset var for stort? Ved hjælp af bytteordningen kunne man gå ind i et kartotek og se, om der var et ungt par, der ville bytte Kochhus. Så slap man for proceduren omkring hussalg - det er jo genialt set, forklarer John Rendboe.
Når man overtog et Kochhus medfulgte en brugsanvisning over, hvordan man vedligeholdt huset på bedste vis. Samtidig spurgte man også naboerne til råds.
Inspiration blandt husejere
Det gør Kochhus-ejere til dels stadigvæk. Særligt når nogle kaster sig ud i en renovering af et Kochhus. Det viser Facebookgruppen "Os der bor i Kochhus", hvor knap 1000 medlemmer deler inspiration med hinanden.
- For et halvt års tid siden snakkede jeg med en kvinde, der boede i et Kochhus. Hun havde talt med naboen om, hvordan hun bedst kunne udnytte huset inden for de rammer, som Jens P. Koch havde skabt, fortæller John Rendboe, som fastslår, at Koch-ånden stadig eksisterer.
Forfatter John Rendboe har i sit arbejde med bogen blandt andet interviewet tidligere medarbejdere og bladret avisartikler igennem, da Jens P. Koch i sin tid ofte optrådte i medierne. Desuden har John Rendboe talt og besøgt flere Kochhus-ejere.
- Jeg tror ikke, at man husker personen Jens P. Koch - han er blevet en tåget skikkelse. Men man husker ham for husene, han har bygget, lyder det.
Foruden at give almindelige danskere muligheden for at være herre i eget hus, lå det også Jens P. Koch meget på sinde, at folk bestemte i fællesskab. Derfor opfordrede - og med tiden krævede - han, at beboerne stiftede grundejerforeninger.
Blandt andet grundejerforeningen ”Vængerne” i Tranbjerg, hvor Birgitte Pedersen i dag er formand. Sammen med sin mand, Ivan Pedersen, bor hun i et Kochhus, som de har renoveret og bygget til. Der er ikke længere meget ”Koch” over huset, men du kan komme med på besøg hos parret her.