Der kan komme mange nye naboer til Tranbjerg og Mårslet.

Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket på en plan om udstykning af 235 parcelhusgrunde og 270 boliger i tæt-lav bebyggelse eller mindre etageboliger mellem Tranbjerg og Jegstrup. I Mårslet kan der komme 110 parcelhusgrunde og 90 boliger i tæt-lav bebyggelse eller mindre etageboliger ved Tranbjerggård.

Kommuneplanchef Lars Høeberg har tidligere fortalt Tranbjerg-MårsletLIV, hvilke tanker forvaltningen har gjort sig i forbindelse med planen. Det kan du læse her.

I første udkast var antallet af boliger endnu højere. Formændene for fællesrådene i Tranbjerg og Mårslet har ikke en holdning til antallet af boliger.

- Vi kan godt forstå, hvorfor man gerne vil bo her. Men man bliver nødt til at kigge på helheden, når man udvider det, siger Helle Søby Degn, der er formand for Tranbjerg Fællesråd.

Anders Kjær, formand for Mårslet Fællesråd, stemmer i:

- Det er vigtigt, at man tager højde for helheden, når der udstykkes nye områder.

Hensigten med udstykningerne i Tranbjerg og Mårslet er, at de skal være med til at holde børnefamilier i kommunen. Parcelhusgrunde tiltaler umiddelbart også børnefamilier mere end ungkarle i start-tyverne.

Derfor vil der sandsynligvis flytte flere familier til. Det betyder, at der er et større behov for pladser i skolen. Anders Kjær fra Mårslet Fællesråd forventer derfor, at der investeres i Mårslet Skole, så den kan rumme flere børn. På samme matrikel.

- Vi har et meget klart ønske om, at Mårslet kan have én skole, og at man ikke udvider i en hastighed, som ikke kan rummes i den eksisterende folkeskole. Vi mener, at én skole styrker vores samhørighed, siger han.

Tranbjergskolen er modsat Mårslet Skole opdelt i to matrikler, og ifølge den kommunale plan er skolens ”kapacitet udfordret af, at undervisningen foregår på to matrikler”. Der står samtidig, at flere elever vil skubbe til udfordringen og kræve ”bygningsmæssig omstrukturering og udvidelse af undervisningslokaler og faglokaler på den ene af de to skoler for at få en sammenhængende undervisningstilrettelæggelse fremover”.

Helle Søby Degn fra Tranbjerg Fællesråd er glad for, at der i planen er indskrevet en udvidelse af Tranbjergskolens kapacitet. Det mest optimale vil være en samlet skole på én matrikel, pointerer hun, men ikke desto mindre hæfter hun sig ved, at investeringer i Tranbjergskolen er nødvendige.

- Der er ingen tvivl om, at skolen er presset, og de to matrikler er slidte, siger hun.

Det er dog ikke udelukkende børn i skolealderen, der kræver opmærksomhed ifølge fællesrådsformanden.

- Dagtilbuddene i Tranbjerg kører med kronisk overbelægning. Der er ikke plads i børnehaverne, og nogle må indskrive børnene i Solbjerg. Det ser ikke ud til at være et aftagende problem, understreger hun.

Flere borgere i Tranbjerg og Mårslet betyder også flere trafikanter. I bil, på cykel, til fods. Derfor er det ifølge begge fællesrådsformænd nødvendigt at forstærke infrastrukturen i de to byer, såfremt de skal udvides.

- Jeg er bekymret for, at infrastrukturen bliver glemt. Det er ikke godt, som det er i dag. Der mangler cykelstier og fortov, og det er vigtigt, at man sørger for, at der er gode veje og stier i området. Stisystemerne er ikke opdateret, som de er nu, og det betyder, man skal krydse trafikerede veje, siger Helle Søby Degn og fastslår:

- Der skal også være god adgang til offentlig trafik. Der er to kilometer ind til Letbanen, som det er nu, og det er ikke optimalt.

I Mårslet fremhæver fællesrådsformand Anders Kjær også behovet for investeringer i byens net af veje og stier.

- Vi er opmærksomme på, at infrastrukturen er presset i forvejen. Dels er det nødvendigt at arbejde for at skabe bedre stisystemer for vores bløde trafikanter. De er brug for et sammenhængende stisystem, som forbinder Mårslets to dele, uden at børnene behøver at krydse vejen, siger han og fortsætter:

- Man kunne lave en ringlignende forbindelse rundt om Mårslet til de bløde trafikanter.

Med flere borgere kommer der i begge byer også et større behov for fritidstilbud. Anders Kjær mener, at Mårslet har en stærk konstellation i, at der er så kort afstand fra Mårslet Skole til Mårslet Multihal. Samtidig er han ikke i tvivl om, at fritidstilbud spiller en stor rolle hos fremtidige tilflyttere.

- Vi ved, at det er vigtigt, og vi synes, det er logisk, at fritidstilbuddene følger med en stigende befolkning, konstaterer han.

Den indstilling deler Helle Søby Degn fra Tranbjergs Fællesråd.

- Hvis man gerne vil have, at folk flytter fra byen og ud i forstæderne, er der nødt til at være flere muligheder. Det ville ikke give mening at komme fra Aarhus C, hvor man går til svømning, håndbold, klatring og så videre, til et sted, hvor man ikke kan få haltider, siger hun.

Man kunne argumentere for, at det er foreningernes eget ansvar at øge tilbuddene, og det er Helle Søby Degn også med på:

- Men Aarhus Kommune kunne jo hjælpe dem på vej, siger hun.

Som repræsentanter for de lokale borgere i udarbejdelsen af kommunale planer som den, der lægger op til udstykningerne af de mange nye boliger, er det vigtigt, at fællesrådene ikke føler sig forbigået i processen. Indtil videre er det ikke tilfældet.

- Der har været afviklet et orienteringsmøde herude, som var velbesøgt og gav anledning til høringssvar, siger Anders Kjær.

Helle Søby Degn føler sig indtil videre hørt af Aarhus Kommune og hæfter sig ved, at de har indskrevet udvikling af Tranbjergskolen i planene. Men:

- Vi kan jo ikke se endnu, hvad det egentlig betyder, og hvordan de har tænkt sig at sørge for helheden i Tranbjerg. Det må tiden vise, siger hun.

KLONK!

Sådan sagde det, da Laura Høgh Bjørnholdt mandag morgen bragede ind i et stort og dybt hul på Hovvejen, da hun var på vej på sit arbejde.

- Jeg blev selvfølgelig forskrækket. Det er jo et ordentligt hul, jeg er kørt i, siger Laura Høgh Bjørnholdt og vurderer, at det er cirka 20 centimeter dybt.

Braget blev afløst af den febrilsk børstende ”krr”-lyd, som kendetegner et fladt dæk og en fælg i nærkontakt med asfalt. Hun gik ud og konstaterede, at hun var punkteret. Men hun var ikke alene.

- Jeg kan se, at der er en bil, som er ved at blive hentet. Og da jeg går tilbage, er der en mand, som er ved at tage billeder af hullet, fordi hans søn var kørt i det. Og jeg mødte gudhjælpemig endnu en, som også var punkteret på hullet, siger Laura Høgh Bjørnholdt.

Peter Essendrop Petersen bor på Hovvejen og lige ud til hullet. Ifølge ham er der tale om langt flere mennesker end dem, Laura Høgh Bjørnholdt mødte mandag morgen.

- Vi har kunnet høre det inde i huset, når folk kører i hullet. Det er nok hver anden, som har kørt i hullet, og der er rigtig mange, som kører på vejen. Hver gang, der er to biler på vejen, kan man ikke undgå at køre i det, for vejen er for smal, siger han.

Hullet blev sidenhen lappet tirsdag, efter Aarhus Kommune tog affære. Men hullet kunne være lappet før.

Hullet i vejen har i hvert fald været der siden 2. februar. Her indløb nemlig de første to borgertip om det store hul hos Aarhus Kommune. Kommunen reagerede dog ikke på tippet. Heller ikke da der 4. februar endnu en gang indløb et borgertip om det store hul i vejen.

Først mandag 7. februar da der kommer tre yderligere henvendelser fra blandt andet Laura Høgh Bjørnholdt, tog kommunen affære.

- Det er en fejl, som er sket hos os. Vi skal reagere på dagen eller dagen efter, og det har vi ikke gjort. Der vil altid være en lille forsinkelse i det, når der er tale om pludselige huller, men det er en fejl, og vi er ikke særligt glade for det, siger Per Kristensen, som er fagkoordinator ved Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune.

Det er ikke uvæsentligt information for borgere, som har ramt hullet og hvis bil er blevet beskadiget heraf. Det kan nemlig få betydning for, hvordan forsikringsselskaber behandler skaden. Hvis man har ramt hullet, er det vigtigt, at man oplyser sit forsikringsselskab om, at kommunen kendte til hullet.

Aarhus Kommune står ikke selv for vedligeholdelsen af Hovvejen. Det er udliciteret til en entreprenørvirksomhed. Det er dog Aarhus Kommune, som skal indberette huller, inden entreprenøren kører ud og reparerer hullet.

Ifølge Dorthe Mathiesen fra Malling, som ofte kører på strækningen, er det ikke kun på Hovvejen, at der er huller. På Tandervej og især Tisetvej syd for Mårslet er der mange huller. Især Tisetvej er hullet, påpeger hun.

- Der er rigtig mange små huller. Det er ikke sådan, at man ikke kan køre på dem, men hvis man cykler på en ladcykel for eksempel, så ryger man bare i dem, forklarer hun.

Det har ifølge hende stået på i 2-3 måneder. Ifølge hende er årsagen til hullerne den tunge trafik af blandt andet lastbiler, som kører til og fra Giber Ringvej. Hun er nemlig tidligere lastbilchauffør.

- Lastbilerne kan ikke gøre noget ved det. Vi skal jo alle kunne være på vejene. Jeg håber ikke, at hullerne giver bøvl med forsikring, eller at det resulterer i ulykker eller at nogen punkterer, fortæller Dorthe Mathiesen.

Aarhus Kommune har ifølge Per Kristensen ikke modtaget et borgertip på Tandervej, men kommunen har modtaget to om Tisetvej. Ifølge ham kan man dog ikke konkludere, at den tunge lastbiltrafik til og fra Giber Ringvej i den sydlige del af Aarhus Kommune forårsager flere huller.

- Der er ikke flere huller i Aarhus syd, end der er andre steder i kommunen. Hullerne opstår ved, at bilerne kører ude i rabatten, når de skal forbi hinanden, og det laver huller i rabatten. Det bliver så fyldt med vand, som gnaver sig ind under asfalten, og så kommer de her huller. Det sker fra den ene dag til den anden, siger han.

Problematikken er svær at undgå ifølge fagkoordinatoren. Man kan nemlig ikke bare hælde vejfyld i de steder, bilisterne har gravet huller, hvis ikke vejrforholdene er optimale.

- Hvis det ikke er meget tørt, sprøjter det bare op igen, når bilerne rammer det, understreger han.

Aarhus Kommune besigtiger de kommunale veje fire gange om året, og derfor opdager de sandsynligvis heller ikke den slags huller, der opstår fra den ene dag til den anden. Per Kristensen tilføjer, at det ville være meget dyrt, hvis de skulle patruljere alle kommunens veje. Derfor sætter han pris på borgertip.

- Det er supergodt, når borgerne melder ind, hvis de finder den her slags huller, konstaterer han.

Tomgang eller topfart. Ikke noget midtimellem.

Sådan har Ole Kobberup, der er kørelærer og driver Tranbjerg Køreskole, oplevet coronapandemien. Når der har været lukket ned, har der ikke været nogle elever at undervise. Når samfundet så genåbner, har der været kødannelse til køreprøver, som kan konkurrere med fredagstrafikken på E45.

- Det er jo altid dejligt, når man har sin egen business, at man har travlt. Især fordi vi måtte lukke ned to gange i henholdsvis tre og en halv måned og halvanden måned. Det var noget af det kedeligste, jeg har oplevet, siger Ole Kobberup.

Til gengæld var der så masser at se til, da samfundet genåbnede begge gange. Ole Kobberup tog elever ind, lærte dem om vigepligt, servovæske og motorvejsoverhalinger, men lige lidt hjalp det, da eleverne skulle til køreprøve.

De mange elever, der pludselig stod klar til køreprøve, kunne nemlig ikke få en. Først var det politiet, der stod for den store færdselseksamen, og der var der kø. Den kø blev sidenhen afviklet, men derefter overgik ansvaret for køreprøver fra politiet til Færdselsstyrelsen. Og så gik det galt ifølge Ole Kobberup.

- Jeg tror, vi kørelærere tænkte, at der godt kunne opstå nogle problemer i overgangen. Men samtidig tænkte vi, at det ikke ville kunne gå dårligere. Det kunne det så. Det gik rigtig skidt, siger han.

Færre køreprøver til flere elever harmonerer ikke. Færdselsstyrelsen var dog ifølge Ole Kobberup ikke enig i, at løsningen skulle findes ved at øge udbuddet af køreprøver.

- De sagde til os, at vi skulle lade være med at tage så mange elever ind. Men helt ærligt. Når du har holdt stille så længe, så gør du jo ikke det, forklarer han og anslår, at han havde omkring 30 elever i kø på et tidspunkt.

Det har betydet, at nogle elever måtte vente mere end en måned på at komme til køreprøve. Kørelæreren fra Tranbjerg tror dog ikke, at ventetiden var udslagsgivende, når køreprøven endelig kom:

- At køre bil er lidt som at cykle. Det sidder på rygraden. Så når du sætter dig i bilen, kommer det tilbage, selvom du ikke har gjort det i et stykke tid.

En af de få ting, nogle måske savner ved nedlukningerne, var den mindskede trafik. Folk arbejdede hjemmefra, og bilerne blev stående i garagen. Det mærkede kørelæreren fra Tranbjerg.

- Det er, som om der i en normal hverdag er 20 procent flere biler på vejene, end meningen er. Det var dejligt, at det ikke var tilfældet, fortæller Ole Kobberup og uddyber:

- Det er selvfølgelig en del af at køre bil, så det er fint nok.