En mand i mørke klæder går målrettet ind ad skydedørene ved Rema 1000 i Tranbjerg. Hans ansigt er tildækket af en sort maske og en sort hue. I hans højre hånd aner man på overvågningsbillederne en stor jagtkniv.

Bestemt bevæger han sig direkte hen til kasseapparatet, hvor han beordrer personalet ved kassen at åbne den, inden han tager et bundt sedler op og lægger dem i lommen. Personalet forholder sig roligt under hele forløbet. Manden går hastigt ud, og da han kommer ud fra butikken, sætter han i løb. En kunde ved kassebåndets begyndelse læsser sine varer af. Vedkommende har ikke opdaget, at der lige er foregået et røveri af Rema 1000 i Tranbjerg.

- Han (gerningsmanden, red.) hverken råbte eller skreg. Det gik så hurtigt. Det sidste, han sagde, var ”hav en god dag”, siger Claus Høgh, der er Rema-købmand i Tranbjerg.

Han var selv på arbejde, mens røveriet fandt sted, og selvom han har arbejdet som købmand i mere end to årtier i Aarhus og sidenhen Tranbjerg, er det ikke en situation, han er vant til at være i.

- Jeg har aldrig oplevet det før, fortæller han.

At være udsat for røveri er en ubehagelig oplevelse, uanset om gerningsmanden er høflig undervejs. Derfor har Rema 1000 i Tranbjerg sørget for krisepsykolog til alle fire, som var på arbejde, mens røveriet fandt sted. Alle medarbejdere har det godt i dag, forsikrer købmanden.

- De har håndteret det supergodt. Selv den ansatte som sad ved kassen er ikke påvirket af det, siger Claus Høgh.

Det var ellers netop den ansatte ved kassen, som var i nærkontakt med gerningsmanden. På den overvågningsvideo, politiet frigav, kunne man se, hvordan vedkommende holdt sig i ro under forløbet. En reaktion til UG ifølge Claus Høgh.

- Den ansatte skal jo gøre, hvad gerningsmanden beder om i den situation, og det gør vedkommende uden at gå i panik, siger Claus Høgh.

Den ansatte ved kassen havde ikke lyst til at medvirke i artiklen her.

Det efterfølgende forløb foregik helt efter bogen, og man kunne faktisk skrive en drejebog om håndtering af røveri om det, siger han.

- Udover at jeg kom til at ringe til 114 i stedet for 112, så jeg fik lige lidt voksenskældud, smiler Claus Høgh.

Gerningsmanden blev som bekendt anholdt dagen efter, og Østjyllands Politi får også ros med på vejen af Rema-købmanden.

- De var hurtige til at komme ud med betjente og hundepatrulje. Det var en flot reaktion, fortæller han.

Røveriet kommer ikke til at betyde, at Rema 1000 i Tranbjerg igangsætter større sikkerheds-tiltag som eksempelvis kontantfri betjening.

- Mange af vores gode kunder er – ligesom jeg selv er – af en ældre generation, og vi kan godt lide at bruge kontakter. Det vil ærgre mig, hvis man ikke kunne få lov at bruge kontanter, når man handler ind, siger Claus Høgh.

Rema 1000 har dog ikke de store kontantbeholdninger, og derfor endte butikken ikke med at blive berøvet for et katastrofalt beløb.

- Jeg tror ikke, gerningsmanden har været et godt sted, siden han gik ind og gjorde, hvad han gjorde. Det er heller ikke sjovt at få fem måneder for et ret beskedent beløb, siger Claus Høgh.

Tre skoleledere på to år. Det lyder umiddelbart som meget. Men det fortæller ikke en retvisende historie om Tranbjergskolen.

Også selvom den netop tiltrådte nye skoleleder, Birgitte Agersnap, er på et såkaldt ’udlån’ og umiddelbart kun er skoleleder resten af kalenderåret, hvorefter der skal findes en ny skoleleder, hvis hun ikke selv søger stillingen og får den.

Susanne Holst er chef for Børn og Unge i Aarhus Syd, som blandt andet tæller Tranbjergskolen. Hun påpeger, at løsningen med et udlån er den bedst mulige.

- Vi skulle have en leder, som kunne gå ind og lede fra dag ét. Det har vi fået. Vi har en leder, som er god til at holde det gode overblik og lede i samarbejde med andre, siger chefen for Børn og Unge i Aarhus Syd.

Eldin Basic er formand for skolebestyrelsen på Tranbjergskolen og far til to børn på skolen. Han har kun roser til overs for Susanne Holst og forvaltningens arbejde og den nye skoleleder, Birgitte Agersnap.

- Jeg synes, det er dejligt, at vi får en rutineret og dygtig skoleleder, og jeg glæder mig til samarbejdet. Børn og unge har handlet hurtigt og kompetent, og i skolebestyrelsen er vi meget tilfredse med det arbejde, som er leveret fra forvaltningens side, fortæller formanden for skolebestyrelsen og fastslår:

- Det er vigtigt med en god og hurtig løsning.

Det er dog ingen hemmelighed, at både den kommunale chef og formanden for skolebestyrelsen gerne ser en ansættelse, som strækker sig over længere tid.

- Når vi går gennem et ansættelsesforløb, er det med en tro, at vi ansætter en skoleleder for en årrække. Alle organisationer har brug for ro og stabilitet, men det vigtigste er, at vi får en god leder, siger Eldin Basic.

Men man finder ikke en skoleleder for de næste fem eller ti år på så kort tid, som der var til rådighed ad denne omgang, hvor den nu forhenværende skoleleder havde fundet et nyt job i Silkeborg efter 13 måneder som skoleleder på Tranbjergskolen.

- Vi ved, at det ofte tager cirka fem måneder fra, at sådan en stilling bliver slået op, til at den kan besættes. Man skal huske på, at Tranbjergskolen er en stor virksomhed, hvor der er mange børn og medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at prioriterer tid til at få den rette til stillingen forklarer Susanne Holst.

Samtidig er man ifølge chefen for Børn og Unge i Aarhus Syd ikke længere i en tid, hvor skoleledere sidder i 20-30 år ad gangen. Det er dog ikke kun en dårlig ting.

- Det kan godt være en fordel, at man kommer med et nyt syn på tingene. At man spørger sig selv, om man har øje for alle, og om man gør tingene så godt, som man tror, man gør, vurderer Susanne Holst, der dog understreger, at ønsket for en kommende skoleleder er, at vedkommende bliver en længere periode i stillingen.

Selvom skoleledere skal passe ind i et langsigtet perspektiv, er der også en skole, som skal ledes på kort sigt.

Inden for det seneste år, er der skiftet to pædagogiske ledere på Tranbjergskolen. Det har ifølge Susanne Holst ikke nogen negativ betydning for den pædagogiske kvalitet.

- De nye ledere er super dygtige. Det er der ingen tvivl om. Men det tager noget tid, før man ved, hvem man skal gå til i organisationen, når man eksempelvis skal samarbejde med andre i Børn og Unge som PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.) eller økonomi. Det ved Birgitte (den nye skoleleder, red.) med sin store erfaring, siger hun.

Susanne Holst medgiver samtidig, at der kan være usikkerhed i forbindelse med skolelederskifte.

- Når der sker noget nyt, kan det give usikkerhed. Man skal lige mærke hinanden. Det er helt naturligt og meget menneskeligt. Forhåbentlig mærker både forældre og børn hurtigt, at alle gør alt, hvad de kan, for at skabe en tryg hverdag på og omkring skolen fastslår hun.

Også Eldin Basic erkender, at der gerne må gå længere tid mellem skiftende skoleledere.

- Det er klart, at vi havde håbet, at vi havde ansat en skoleleder til længere tid, end vi havde gjort sidst, og optimalt er en skoleleder, som er der i en årrække, siger Eldin Basic.

En ting er ufravigeligt i søgen på den næste skoleleder af Tranbjergskolen. Vedkommende skal ville skolen. Og vedkommende skal ville Tranbjerg.

- Det vigtigste er, at det er en, som synes, det er en spændende opgave, og at vedkommende vil børnene på Tranbjerskolen det allerbedste i alle skolens afdelinger. Og at vedkommende vil området, siger Susanne Holst.

- Vi vil gerne have en skoleleder, som vil Tranbjerg-området, og som vil udvikle skolen og eleverne, og som synes, det er en spændende udfordring, siger Eldin Basic.

Hvis nuværende skoleleder Birgitte Agersnap falder godt til i både området og stillingen som skoleleder for Tranbjergskolen, er både formanden for skolebestyrelsen og chefen for Børn og Unge i Aarhus Syd åbne for, at hun fortsætter.

- Det ville da være fint. Men det er vigtigst, at vi finder en skoleleder, som bestyrelsen synes er en god løsning, og medarbejderne stoler på, sætter den rigtige retning. Nu er Birgitte kun lige tiltrådt 1. februar, men jeg er sikker på, at det kommer til at gå godt, konstaterer Susanne Holst.

- Jeg synes, hun kommer med en god energi, og jeg ser frem til, at i fællesskab kan sikre en god udvikling for Tranbjergskolen. Det ville være ærgerligt ikke at fortsætte med noget, hvor alle er glade, siger Eldin Basic.

Rema 1000 i Tranbjerg vil fra nu og frem til begyndelsen af marts få en make-over. Det fortæller Rema-købmanden, Kaus Høgh, til Tranbjerg-MårsletLIV.

- Det gør, at vi på en måde får et ’ny’ butik, vurderer han.

Det bliver blandt andet med nye varehylder, nye prisskilte og et nyt design på dele af butikken.

- Vi får nogle hylder, som er lidt mindre i højden. Det gør, at det er lidt nemmere at komme til varerne på øverste hylde, og det er også lidt nemmere at orientere sig i butikken, siger han og fortsætter:

- Grøntafdelingen får også et ansigtsløft med nogle nye farver og nye skilte. Og så kommer der til at være nye prisskilte.

Dagligvareforretningen kommer ikke på noget tidspunkt til at holde lukket, mens ansigtsløftet står på. Det forsikrer Claus Høgh om:

- Det kan være, at håndværkerne arbejder et bestemt sted en dag, og at der så er taget nogle hylder væk imens de gør det, men de kommer til at arbejde med det lidt ad gangen, og det kommer ikke til at vare længere end en dag de bestemte steder i butikken.

Det bliver heller ikke sådan, at faste kunder kommer til at blive overrasket over den nye indretning.

- Vi har helt bevidst valgt at sige, at vi ikke vil flytte for meget rundt på tingene, fortæller Claus Høgh.

Processen vil vare omkring en måned, og forventes at være færdigt 3. marts.

Det er butikkens medarbejdere, som får ansvaret for ansigtsløftet. I hold med to i hver får de ansatte hver sit område under forløbet, som de bliver ansvarlige for at holde rent og indbydende.

- På den måde får vores medarbejdere et medansvar, og de er med til at udvikle butikken, siger Claus Høgh.

Han håber, at følelsen af medansvar kan fortsætte, når ansigtsløftet er klaret.

- Det vil forhåbentlig også skabe engagement på den længere bane, siger han.