Der bliver mulighed for, at Tranbjerg og Mårslet vokser. I hvert fald hvis temaplanen Arealer til alle boligtyper vedtages. Temaplanen var til behandling i byrådet 19. januar, hvor byrådet sendte planen til yderligere behandling i Teknisk Udvalg.

Planen udlægger arealer til 110 fritliggende boliger i Mårslet og 235 fritliggende boliger i Tranbjerg. Baggrunden for temaplanen er et politisk ønske om at holde på de mennesker – typisk børnefamilier – der ønsker at eje et hus i Aarhus Kommune.

Derudover udlægges der areal til cirka 90 boliger i tæt-lav bebyggelse eller mindre etageboliger i Mårslet samt cirka 270 boliger i tæt-lav bebyggelse eller mindre etageboliger i Tranbjerg. De følger med, fordi man ønsker at skabe blandede bydele, hvor det ikke er én bestemt boligtype, der dominerer.

Meningen med de sammenlagt 345 fritliggende boliger i Tranbjerg og Mårslet og mere end 2000 grunde for Aarhus Kommune i alt er kort fortalt at holde børnefamilierne i kommune. Det fortæller kommuneplanchef og ansvarlig for temaplanen, Lars Høeberg.

- Ud fra beregninger vil vi være i stand til at holde på 5-15 procent af de mennesker i alderen 30-60 år, der flytter fra Aarhus. I årsagen til flytninger spiller den store efterspørgsel og manglende udbud af grunde en stor rolle for nogle, siger kommuneplanchefen og uddyber:

- Nogle flytter selvfølgelig af andre grunde. Det kan være, man er færdig med sin uddannelse og vil hjem til sin familie eller har fået job i en anden del af landet.

Aarhus Kommune har et ønske om at skabe en blandet by, hvor der ikke skabes enklaver af den ene eller anden boligtype. Derfor er der i temaplanen også foreslået, at der udlægges areal til cirka 90 boliger i tæt-lav bebyggelse eller mindre etageboliger i Mårslet og 270 boliger i tæt-lav bebyggelse eller mindre etageboliger i Tranbjerg.

I Tranbjerg og Mårslet vil de mange boliger få stor betydning på flere måder. Først og fremmest vil det udvide byen, og nogle af de boligejere, der får nye naboer, mister måske en udsigt til det omkringliggende landskab.

Derudover vil de mange nye indbyggere i Tranbjerg og Mårslet skulle køre på vejene, sende børn i skole og daginstitutioner og også benytte fritidsaktiviteter i lokalområdet. Den store effekt, nye indbyggere har, betyder, at Lars Høeberg og Aarhus Kommune skal afveje mange ting, når de udlægger areal til nye boliger.

- Der er mange hensyn, der har spillet ind i udvælgelsen af områderne. Eksempelvis skal arealerne ligge fornuftigt i forhold til den eksisterende by, og der er en lang række interesser i forhold til natur, landskab, grundvand med mere, der sætter en begrænsning på, hvor man kan udvikle, siger Lars Høeberg.

I udlægningen af boligerne er der blandt andet indskrevet, at det ville forstærke behovet for en udbygning af Tranbjergskolen, hvis der skal være plads til de børn, der forventes at flytte med ind i de 235 boliger. Han henviser til, at boligerne er udlagt til fritliggende boliger og andre boligformer, som passer ind i Tranbjerg og Mårslet.

Han forstår samtidig, at det for naboer til ny bebyggelse kan være frustrerende, at udsigten til åbent landskab bliver erstattet af udsigt til nye boliger, og roen i udkanten af byen bliver mindre, når flere flytter ind.

- Der er ingen tvivl om, at der er mennesker, som synes, det er træls. Men det er umuligt at undgå, konstaterer Lars Høeberg og konkluderer:

- Jeg synes, det er en udmærket temaplan vi har lavet ud fra forudsætningen om, at vi skulle finde plads til flere fritliggende boliger. Vi sørger så for, at der også kommer andre boligtyper ind i områderne og får dermed forhåbentligt nogle interessante boligområder med et mere varieret udtryk og en mere blandet sammensætning, end man nogle gange ser.

Da planen var i høring, kastede det reaktioner af sig. Mere end 600 borgere gav deres stemme til kende. Heriblandt gruppen ”Bevar Tranbjergs Åndehuller”, der faktisk er lykkes med at holde få et grønt område friholdt for bebyggelse.

Også i Mårslet er udlægningen af areal til boliger blevet betragteligt mindre, efter temaplanen har været i Høring. I den oprindelige plan skulle der være mulighed for 220 boliger i Mårslet og 300 i Tranbjerg.

- Jeg synes, vi har forsøgt at lytte til borgernes høringssvar. Det kan man blandt andet se i Tranbjerg, hvor borgerne var gode til at fortælle, at der var tale om et vigtigt, rekreativt område. Hvis man kigger på det samlede areal, er vi også gået fra 406 hektar til 306 hektar siger Lars Høeberg.

- Men samtidig kan vi ikke komme alle borgernes høringssvar i møde, tilføjer han.

Også et stort areal i Mårslet mellem Jelshøjvej og Hørretvej er blevet holdt fri for boliger, selv om det var en del af den oprindelige plan. Det skete blandt andet efter mange høringssvar om, at infrastrukturen ville blive for tungt belastet samt borgere, som tilkendegav, at de ikke ønskede, at arealet skulle indgå.

Høringssvar er ifølge kommuneplanchefen gode input, når rammerne for et lokalområde skal fastlægges.

- Folk, der har sin daglige gang og bruger stedet i det daglige, har en anden indsigt og kan komme med nogle perspektiver, som vi ikke er opmærksomme på, understreger han.

- Der står ”grøn” flere steder i lokalplanforslaget. Men hvad betyder det konkret?

Sådan spurgte Brita Bartels, der er næstformand i boligforeningen Seniorbo ved Frisenholt i Tranbjerg til borgermøde torsdag 20. februar med Aarhus Kommune og bygherre om et lokalplanforslag om op til 53 boliger vest for Frisenholt i Tranbjerg.

- Der indgår beplantningsplan udarbejdet af en landskabsarkitekt i lokaplanen. Men redegørelsdelen kan vi godt præcisere sprogligt, medgav Maria Issakainen, der tovholder på lokalplanforslaget og arkitekt ved Aarhus Kommune og som var repræsenterede Aarhus Kommune sammen med biolog Iben Knudsen.

Området, lokalplanforslaget omfatter, er lige nu ikke bebygget bortset fra en villa i den nordligste del af området. Derfor var mange af borgerne til borgermødet interesserede i, hvad det ville betyde for den natur, de lige nu er nabo til, og som i lokalplanforslaget vil blive til op til 53 nye boliger.

Bliver de op til 53 boliger i lokalplanforslaget realiseret, vil det ifølge Brita Bartels, som Tranbjerg-MårsletLIV tidligere har beskrevet, ”smadre den den grønne kile”. Hun gav til mødet med Aarhus Kommune udtryk for samme bekymring omkring naturen i området.

I området er der to naturbeskyttede søer, men området er i sin helhed ikke naturbeskyttet.

Biolog ved Aarhus Kommune, Iben Knudsen, understregede ved mødet, at lokalplanforslaget var skabt i en balance mellem naturinteresser og interesser for bebyggelse, og at der ikke kun kan tages hensyn til naturen. Iben Knudsens vurderer desuden, at landskabet ikke er uforstyrret, fordi det i forvejen ligger tæt på bebyggelse og på grund af områdets historik.

Naboen Ole Ethelberg kommer fra det tilstødende villakvarter ved Orholt Allé. Han var uenig i vurderingen og havde hyret en uafhængig biolog til at vurdere naturfølgerne ved at bygge op til 53 boliger.

- Den grønne kile binder de åbne landskaber sammen, sagde Ole Ethelberg, inden hans biolog tog ordet.

- Du kan se, at der en ledelinje fra syd op til skoven i nord, som bliver brudt. Flagermus og smådyr bliver ikke påvirket, men det vil de store dyr blive, supplerede biologen.

- Jeg er enig i, at der er forskel på, hvordan det er nu, og hvis det bliver bebygget. Men jeg er ikke enig i, at det åbne landskab ikke længere hænger sammen, fastslog hun.

Blandt andet var naboen Brita Bartels andre fremmødte også bekymrede for vurderingen af især den ene af to naturbeskyttede søer i området.

Ved Iben Knudsens inspektion af søen, var den udtørret. Det er dog ifølge naboerne til lokalplanforslaget ikke en konstant tilstand, og derfor har det ifølge dem ikke været et revisende billede af søen. Flere af beboerne fortalte, at søen huser frøer.

- I perioder bliver jorden helt levende af dem, sagde Brita Bartels til mødet.

Ifølge Iben Knudsen er der lav sandsynlighed for, at søen kan være et godt ynglested, hvis den er udtørret, som den var ved hendes inspektion.

- Jeg tror selvfølgelig på jer, når I siger det. Men det ville ikke gøre en forskel i forhold til, om man ville få lov at bygge, svarede hun.

Et andet centralt punkt ved mødet var, hvordan boligerne kommer til at se ud. Bygherre Saralyst Ejendomsudvikling fortalte, at de havde planer om 18 mindre etageboliger. Boligerne er ifølge Aarhus Kommune og bygherre tilpasset det eksisterende område.

- Jeg kan ikke se, hvordan det er god tilpasning overhovedet. Jeg synes heller ikke, det er hensigtsmæssigt at bygge 18 boliger på anden etage, som ikke er handicapvenlige, sagde Ole Ethelberg.

- Vi ser dem som kolosser, tilsluttede en anden borger.

- Det er selvfølgelig i orden, at I synes det, svarede Maria Issakainen, inden hun henviste til, at lokalplanforsalget lever op til de rammer, der blev fastsat i Kommuneplan 2017.

Hun henviste desuden til, at der i området, hvor de bekymrede borgere bor, også er boliger i to etager, hvorfor det ikke vil være helt ved siden af det eksisterende byggeri. De op til 53 boliger vil desuden have krav om indbyggede trapper og forskydninger i facader og tag for at give dem større æstetisk værdi.

Det var der dog ikke enighed i hos flere af de fremmødte.

- Vi vil gerne appellere til, at bygherre ikke bygger højere end nødvendigt, lød det fra en af de fremmødte, hvortil repræsentanter fra bygherren betryggede ved, at de ikke ville bygge højere end de to etager, de har lov til ifølge lokalplanforslaget og kommuneplanramme.

Som det fremgår, har flere af borgerne betænkeligheder ved lokalplanforslaget om op til 53 boliger, og de bekymringer kom også til udtryk ved mødet. Ikke desto mindre er både Ole Ethelberg og Brita Bartels glade for mødet med Aarhus Kommune.

- Jeg synes, at jeg fik svar på en del af mine spørgsmål, og jeg blev mere afklaret i forhold til, hvad jeg skal skrive i høringssvaret, fortalte Ole Ethelberg.

- Jeg synes, der var en god dialog. Vi vil gerne have et mindre byggeri på 25-30 boliger, men det bliver nok ikke muligt. Området er specielt, fordi det er fredeligt og roligt, og det vil så mange boliger have betydning for, sagde Brita Bartels.

- Vi skal bruge flere penge og flere resurser på ældreområdet. Men vi skal også blive dygtigere til at bruge de resurser, vi har.

Sådan lyder det fra Jan Ravn Christensen (SF) fra Mårslet, som i slutningen af 2021 blev genvalgt med 1646 stemmer til endnu en periode i byrådet i Aarhus Kommune. Et valg, han er helt og aldeles tilfreds med.

- Det blev en tredobling af, hvor mange stemmer, jeg fik i 2017. Det er jeg meget, meget glad for. Det blev et godt valg for SF, og det tror jeg, har smittet af, og så har jeg været i byrådet så længe, at der nok er nogen, som kender mit navn, fortæller Jan Ravn Christensen.

Genvalget blev forløsningen på en succesfuld valgkamp, som ellers ikke er SF’erens yndlingsdisciplin.

- Jeg er ikke så meget til, at man skal presse fire års arbejde ned på fire ugers valgkamp. Men jeg kan godt forstå, at folk ikke kan følge med hele tiden, siger han.

Med genvalget følger også medlemskaber i Social- og Beskæftigelsesudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvor Anette Poulsen (S) fra Mårslet er formand. Han er dertil blevet medlem i bestyrelsen for Aarhus Havn.

Selvom det ikke bare bliver et parløb i byrådet, fordi både Jan Ravn Christensen og Anette Poulsen kommer fra Mårslet, har de ifølge Jan Ravn Christensen et godt samarbejde.

- Vi har kendt hinanden i alt den tid, vi har siddet i byrådet. Jeg sparrede med hende tidligere, fordi hun har været leder inden for ældreområdet, og nu arbejder vi endnu tættere sammen i Sundheds- og Omsorgsudvalget, som hun er blevet formand for, siger Jan Ravn Christensen.

I Sundheds- og Omsorgsudvalget vil Jan Ravn Christensen kæmpe for et stærkere og mere effektivt ældreområde de næste fire år. Han hæfter sig ved, at hjemmeplejen i lang tid har været et fokusområde for SF, og at området har løftet sit niveau siden blandt andet TV 2 dokumenterede omsorgssvigt på Kongsgården i Aarhus.

- Der er stadig brug for at arbejde endnu mere med vores personale og hjemmeplejen som helhed, siger han.

Ligesom Anette Poulsen har Jan Ravn Christensen ikke tænkt sig at føre sognerådspolitik for Mårslet, når han skal afgive sin stemme i byrådssalen i Aarhus. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at Jan Ravn Christensen også kæmper for sit lokalområde.

- Uanset hvad bliver man påvirket af sit lokalområde. Det er der ingen tvivl om. Det er jo der, man har sine børn til at gå i skole eller skal sende sine forældre på plejehjem, understreger byrådsmedlemmet.

Han kommer oprindeligt fra en lille by uden for Thisted, og derfor værdsætter han, at Mårslet ikke føles som en storby, selvom den ikke er længere end en Letbanetur væk fra Aarhus.

- Naturen er sindssygt vigtig for Mårslet, synes jeg. Jeg kan rigtig godt lide at gå en tur på bare 15-20 minutter rundt i Mårslet, kigge på naturen og få lidt frisk luft i hovedet, siger han.

- Men når det så er sagt, skal vi også bidrage til byudviklingen, tilføjer han.