I år skal musikken vende tilbage for fuld fanfare i Aarhus. Projektet Music City Aarhus 2022 har fået bevilget penge af Aarhus Kommune og en række fonde, og de penge skal være med til at finansiere koncerter og musikalske indslag i Aarhus.

Selvom projektet hedder ”Music City Aarhus 2022”, skal musikken ikke kun have comeback i Aarhus midtby. Hele kommunen kan være med i musikbyåret, fortæller sekretariatschef i projektet, Jesper Mardahl.

- Vi vil rigtig gerne have musikken ud uden for Ringgaden. Det er helt klart. Vi ved, at der er stor tradition for musik i Egå, Højbjerg, Åbyhøj og Aarhus Vest, siger han og fremhæver, at Tranbjerg og Mårslet bestemt kan blive en del af musikkens genrejsning:

- Nu jammer vi bare, men det kunne være, at man kunne holde fire koncerter på Testrup Højskole på fire dage eller et eller andet. De plejer at være rigtig gode til at lave et intellektuelt ’take’ på tingene.

For at Tranbjerg og Mårslet kan blive en del af Music City Aarhus, kræver det, at de lokale kræfter melder sig på banen, fortæller Jesper Mardahl:

- Hvis der sidder nogle folk, som tænker, at ”vi skal da have noget kultur til byen”, så håber vi, at de vil melde sig på banen. Det er nødvendigt. Vi vil bare gerne have, at det trækker et publikum til.

Man kan læse mere om de to puljer, man kan søge midler fra ved at følge dette link. Man kan ansøge fra 1. februar til 1. marts.

Et oplagt sted for et musikalsk indslag kunne være bylivshuset Kirketorvet 10 i Tranbjerg. Her er Charlotte Vind Pless, der arbejder i Innovation og Medborgerskab i Aarhus Kommune og er tovholder på Kirketorvet 10, positivt stemt over for muligheden.

- Jeg synes bestemt, det lyder spændende. Vi har fået en scene både indendørs og udendørs, og vi er ved at lave et øvelokale i kælderen. Det har hele tiden været planen, at vi skal have musik herude. Kirketorvet 10 er til for at få kultur ud i oplandet, understreger hun.

Tranbjerg-MårsletLIV har desuden forsøgt at få fat i Testrup Højskole, men det har endnu ikke været muligt.

Det er som sagt meningen, at 2022 skal være året, hvor musikken bliver genrejst. Men ideen med musikkens år har længere udsigter end bare indeværende år. De mange koncerter skal fungere som en kickstart af musiklivet, der kan bære frugt flere år frem.

- Det er også noget, vi kigger på, når vi formidler penge ud til forskellige aktører. At det får betydning på længere sigt, siger Jesper Mardahl.

Har man derfor en idé til et musikalsk arrangement, som kan styrke musiklivet i Tranbjerg og Mårslet på længere sigt, vil man være bedre stillet til at få midler fra projektet. Jesper Mardahl vurderer, at der er fine muligheder for en stærk musikkultur i Tranbjerg og Mårslet på længere sigt.

- Vi ved jo, at det er nogle resursestærke steder, siger han og pointerer, at et styrket musikliv kan være en gevinst på sigt:

- Kulturen er en af de store grunde til, at folk vælger Aarhus. Det ved vi. Det kan måske også lokke flere til oplandsbyerne. Det betyder også, at der sker noget i byen for dem, der bor der.

Grunden til, at Music City Aarhus arrangerer et musikbyår, er, at Aarhus har store musikalske traditioner og et stærkt musikmiljø, mener Jesper Mardahl.

- Vi har et enormt stærkt produktionsmiljø i Aarhus, og der er rigtig mange stærke aktører, siger han.

Derudover er der siden 80’erne med blandt andet Thomas Helmig og Anne Linnet ifølge ham kommet mange prominente musikere ud af Aarhus.

- I 90erne var det blandt andet Michael Learns to Rock og hen mod slutning Tina Dickow. Derefter kom L.O.C, Johnson og hiphoppen i 00’erne, og så er det fortsat med eksempelvis Hugo Helmig, der også var stor i Tyskland. I det store hit ”Stor Mand” af Tobias Rahim og Andreas Odbjerg, synger de jo også om Aarhus, siger Jesper Mardahl.

Musikbyåret indledes efter planen 26. marts i år med en række koncerter i Aarhus’ midtby langs en musikrute og med åbningskoncert på Bispetorvet under titlen ”Lydsporet fra en by”. Åbningskoncerten præsenterer en række kunstnere, der fremfører Aarhus-sange gennem tiden.

- Jeg er dybt taknemmelig for alle, der har stemt på mig.

Sådan siger Anette Poulsen (S) fra Mårslet, efter hun med 2169 stemmer – tredje flest blandt sine opstillede partifæller – blev valgt ind i byrådet i Aarhus Kommune og siden er blevet formand for Børne- og Ungeudvalget for Tvangsfjernelse samt formand for Sundhed- og Omsorgsudvalget.

Derudover er Anette Poulsen også gruppeformand for Socialdemokratiet og er 1. viceborgmester. De mange poster giver nok at lave.

- Jeg har fået fuldtidsarbejde igen, smiler Anette Poulsen, der ellers stoppede på arbejdsmarkedet som leder indenfor ældreområdet i Aarhus Kommune for 3,5 år siden.

Selvom arbejdspladsen ligger inde i Aarhus by, holder Anette Poulsen til 13 kilometer væk på Nymarks Allé i Mårslet. Et hyggeligt kvarter med fuglekvidder, en lille sø og grønne vækster. Selvom Anette Poulsen ikke sidder i Teknik- og Miljø, der udfærdiger lokalplaner til bebyggelse, har hun en stemme i byrådet, når lokalplaner skal vedtages i byrådsregi.

Den stemme vil hun bruge til at bevare de grønne områder, som hun værdsætter og ifølge hende er en del af Mårslets identitet.

- Man skal altid passe på, at man ikke fører sognerådspolitik. Men de grønne kiler betyder meget for Mårslet. Det er byens identitet. De grønne områder giver en fantastisk kvalitet til byen, og jeg ved fra min sidste periode i byrådet, hvor jeg sad i Oplandsudvalget, at man også har det sådan i Egå, Højbjerg og Tranbjerg, siger Anette Poulsen.

Hun anerkender samtidig, at det er svært at undgå, at der bliver bygget flere boliger i byer som Mårslet, fordi der flytter stadigt flere mennesker til Aarhus. Hun mener, at eksempelvis, at det er en fin løsning at bygge i den nordlige del af Mårslet omkring Tranbjerggård.

Et andet og mere kontroversielt forslag er et byggeri til 50 boliger ved Eskegården i Mårslet. Her er Anette Poulsen mere tilbageholden af hensyn til det grønne område.

- Jeg mener godt, man kan bygge ved de eksisterende sokler. Det pynter jo ikke ligefrem, som det er nu. Men jeg synes ikke, man skal bygge området helt til, siger hun.

Hvis der skal bygges nyt i Mårslet, vil det ifølge Anette Poulsen være en god idé med flere almene boliger og seniorboliger.

- Jeg synes, det vil være godt med mere mangfoldighed. Det giver et helt andet liv i bybilledet, og vi skal i Mårslet også løfte vores del af kommuneansvaret for at sikre, at der er 25 procent almene boliger i nye byggerier, understreger Anette Poulsen.

Selv om der ville komme flere almene boliger til i Mårslet, påpeger Anette Poulsen, at de eksisterende boliger overvejende er ejerboliger. Hun ser også gerne flere boligtilbud til folk med handicap, som eksempelvis kan integreres i Mårslets erhvervsliv.

- Det kan være, man kan feje nede i Brugsen. Det giver et fantastisk liv, og jeg synes, det er vigtigt, at vi accepterer hinanden og viser en rummelighed, siger Anette Poulsen.

Hun tror desuden på, at det nye byråd i højere grad end det forhenværende kommer til at have fokus på borgerinddragelse, helhed og infrastruktur i nye byggerier.

Anette Poulsen har siddet i byrådet siden 2014, men som noget nyt er hun blevet udnævnt som 1. viceborgmester. Det vil sige, at i tilfælde af, at borgmester Jacob Bundsgaard ikke kan lede byrådet, bliver det Anette Poulsen, som skal styre slagets gang i byrådssalen.

Det ansvar er dog ikke noget, som slår hende ud af kurs.

- Jeg har heldigvis nogle rigtig gode folk, som nok skal klæde mig godt på, hvis det sker, siger hun.

Samtidig er hun også blevet formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget. En formandspost, der lægger inde for det felt, hun arbejdede i, før hun stoppede for 3,5 år siden, og som spiller en stor rolle i Anette Poulsens politiske ambitioner om at styrke ældreområdet.

- Jeg gik efter en formandspost, og jeg er glad for, at jeg fik den her og muligheden for at fortsætte som formand for Børn- og Ungeudvalget. Jeg tror, at jeg sammen med rådmanden Christian Budde og medlemmerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget kan løfte ældreområdet i Aarhus Kommune, fastslår hun.

Klaus Bech går turen rundt om Tranbjerg Sø hver dag. Han ved, hvor hejren holder til, og han følger med i, hvordan dyrelivet udvikler sig gennem årstiderne. Og for seks uger siden skete der en udvikling i dyrelivet. Der stod pludselig en ny beboer i Tranbjerg Sø og hvæste ad tranbjerggenseren.

Klaus Bech var ikke i tvivl. Det var en odder. Han har nemlig stiftet bekendtskab med dyret før.

- Jeg var på tur med min svigerfar for 20 år siden, hvor vi ledte efter oddere. Han ville gerne se dem. Så sejlede vi kano sammen, og pludselig så vi syv-otte stykker. Vi havde kun fået to øl, men folk troede nærmest ikke på os, fortæller Klaus Bech og understreger:

- Da jeg så den, mindede den mig om ham med det samme. Så jeg var ikke i tvivl om, at det var en odder.

Ifølge biolog og odderekspert ved Aarhus Universitet, Morten Elmeros, er der ingen tvivl om, at det er en odder, der er tale om, selv om der på sociale medier var nogle, som troede, det var en mink. Efter at have set videooptagelserne fra Klaus Bechs telefon er biologen ikke i tvivl:

- Odderen har et fladere, bredere hoved, der er helt forskelligt fra en nordamerikansk mink. Når den dykker, kan man også ane odderens længere og muskuløse hale i forhold til minkens. Den har også relativt små ører, konstaterer han.

Årsagen til, at odderen er flyttet ind i Tranbjerg Sø, er ganske simpel ifølge oddereksperten; Den mangler et sted at bo.

- Hvis der er mad og fred, kan den sagtens flytte ind i en periode, fortæller Morten Elmeros.

Odderen bliver dog sjældent hængende et sted som Tranbjerg Sø for længe ad gangen. En voksen hanodder har typisk et territorie på 10-20 km vandløb og søer, og i det territorie er der måske to hunoddere, som har hver sit mindre territorie. Odderne bliver nødt til at have store territorier, for de er en sulten størrelse.

- Oddere spiser primært små fisk, og efter noget tid i en lille sø tager den videre, siger han.

En odder er et rovdyr, men der er ingen grund til at være bange for, at den ligger på lur som en anden krokodille, når man går tur med sin hund. Tværtimod er det ifølge biologen nærmere hunden, man skal holde i snor.

- Først og fremmest er odderen en fredet dyreart. Derudover vil den forsøge at løbe væk, og den vil kun gå til modangreb, hvis man trænger den op i en krog, betrygger han.

Fordi Tranbjerg Sø er så tæt på mennesker og uro, er der ifølge Morten Elmeros en mulighed for, at der er tale om en ung han, som endnu ikke har fastlagt sit territorie.

Selv om odderen rykker videre, når den har spist sig mæt i søens fisk, stopper Klaus Bech ikke med at gå sin daglige tur. Der er stadig masser af dyreliv ved søen, han kan følge med i.

- Jeg synes, søen er super. Det er det bedste sted i hele Tranbjerg, fastslår han.

Siden han var barn, har han altid været fascineret af natur. Hans far var også meget glad for at komme ud og kunne ifølge Klaus Bech finde på at ringe til ham klokken 6 om morgenen, hvis han fandt ud af, hvor der holdt en hejre til. Interessen har affødt en stor viden om den danske fauna. Klaus Bech har da også opdaget andre interessante dyr.

- Jeg ved, hvor der holder en isfugl til ved søen. Men de er sgu sky, kan jeg love dig. Når du ser den, går der tre sekunder, og så er den væk, så man kan ikke nå at tage et billede. Det er nærmest, som om den er synsk, forklarer han.

Efter han delte en video med odderen i Tranbjerg Sø på sociale medier, har han bemærket en lille smule mere trafik ved bredden, men det er ikke noget, der dæmper lysten til hans daglige tur.

- Det er mest folk, som går tur med hunden, går tur med børnene eller bare får sig lidt frisk luft. Det er også dejligt, smiler han.