Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Bob, han bygger

Kære læser

Jeg håber, at du har fået en god start på 2022 hidtil.

Det har Bob Hald fra Mårslet i hvert fald. Han er nemlig sprunget ud som selvstændig tømrer i det nye år, og han håber, at han som selvstændig på sigt kan blive den lokale tømrermester i Mårslet og måske endda også i Tranbjerg og Solberg.

Drømmen om at blive selvstændig har han haft i noget tid, og nu har han ført den ud i livet. Selv om han har nok at se til allerede, er det vigtigt for ham, at han kan komme hjem og lege med sine børn til fyraften.

biblioteket i Tranbjerg har de delt på livet løs i december måned. Legetøj og samlekort har skiftet hænder som sjældent set før, og det har biblioteket taget med ind i det nye år. I januar måned kan man bytte brætspil og puslespil på biblioteket, mens man fra februar kan bytte udklædningstøj. Det handler om at forlænge tingenes liv, så man ikke bare smider det væk, lyder det hos biblioteket.

Hos TMG Tennis i Mårslet, har de fået halvdelen af beløbet til endnu en kunststofbane af Aarhus Kommune. Det er stort, fortæller projektets tovholder, for en kunststofbane kræver ikke nær den samme vedligeholdelse som en grusbane, og så kan man spille på den hele året. Også om vinteren.

Tranbjerg og Mårslet er som sagt kommet godt i gang med det nye år. Hvis der er projekter, udviklinger eller mennesker, som er gået min næse forbi i farten, håber jeg virkelig, du fortæller mig det. Det kan du gøre på telefon 42 18 97 24 eller email stdat@tranbjerg-maarsletliv.dk.

Vi tales ved.

Billede af Stig Atzen
Billede af skribentens underskrift Stig Atzen Journalist
Bob Hald fra Mårslet vil være selvstændig på en måde, så han har tid til at lege med sine to børn på 3 og 6. Foto: Stig Atzen

Byggemester Bob vil være den lokale tømrer

Bob Hald fra Mårslet fik pludselig muligheden for at realisere drømmen om at være selvstændig. Han var blevet ledig, var så småt færdig med sit renoveringsprojekt derhjemme, og børnene havde den rigtige alder.

Derfor sprang han ud i det, og han har allerede nok at arbejde med.

Tømreren Bob Hald fra Mårslet så sit snit til at blive selvstændig, så han kan få frihed til at lege med sine børn og på sigt udleve drømmen om at blive Mårslets lokale tømrer

Det var i værkstedet hjemme i Mårslet 3. januar, han traf beslutningen om at blive selvstændig. Bob Hald var blevet ledig, havde fået en aftale med en totalentreprenør i hus, så han var sikret arbejde i sin første måned som selvstændig.

Selvom beslutningen kun er en uge gammel, er tanken ikke ny. 41-årige Bob Hald fra Mårslet har været tømrer i 20 år, og særligt det seneste halve år, har selvstændighedsdrømmen trængt sig på. Han har de seneste fem år renoveret hjemmet i Mårslet, og projektet er ved at være færdig. Men et færdigrenoveret hus betyder ikke, at Bob Hald skal begynde at ligge på den lade side.

- Jeg er ikke så god til at sidde stille. Der skulle ske noget nyt, siger han.

Frihed og familie

Selvstændighed bliver nogle gange forbundet med lange arbejdsdage for at få vækstkurven til at stige. Det er ikke bevæggrunden for Bob Hald.

- Nogle vil gerne ud at tjene millioner. Det vil jeg jo også gerne, men det er ikke idéen bag at være selvstændig. Det er frihed, som er idéen. At jeg kan køre rundt og hygge mig og forhåbentlig blive den lokale tømrer i Mårslet. Og så måske Tranbjerg og Solbjerg senere, fortæller han.

Bob Halds børn synes, det er sejt at deres far er selvstændig og tømrer. Hans pige på 6 har sin egen høvlebænk derhjemme i værkstedet. Foto: Privatfoto

Bob Hald har en dreng på 3 år og en pige på 6 år, og de har også spillet en rolle i beslutningen om at blive selvstændig. Børnene er gamle nok til, at han kan vige sig til tilværelsen som selvstændig. Men han har ikke tænkt sig at give afkald på hyggestunderne med sin datter og søn.

- Jeg vil gerne have muligheden for at komme hjem til mine børn. Især nu hvor de er små. Om 10 år sidder de og spiller Playstation, når jeg kommer hjem, og der er jeg også 51. Og så er det for sent at blive selvstændig, siger Bob Hald.

På sigt håber han, at han kan lægge telefonen fra sig fra klokken 16 til 20, så han kan være sammen med børnene. I starten er linjen dog åben for potentielle kunder.

- Jeg skal jo lige i gang, siger han.

Det rigtige tidspunkt

Friheden ved at være selvstændig kommer dog også med større ansvar for at få biksen til at løbe rundt. Det er Bob Hald bevidst om, og derfor har han den første måned lejet sig ud til en totalentreprenør – en af Bob Halds kontakter fra sine mange år som tømrer.

- På den måde undgår jeg stressen og at stå og tænke, ”hvad fanden gør jeg nu”. Så kommer jeg stille og roligt i gang, fortæller tømreren og tilføjer:

- Her i starten har jeg tænkt mig at bruge hele mit netværk.

Det er dog ikke kun totalentreprenører, han har haft kontakt til i sin endnu korte tid som selvstændig. Kort efter han begyndte i sit eget firma, lavede han et opslag på sociale medier, og siden har flere mårslettere henvendt sig.

- Der har allerede været en håndfuld på de første dage, som har ringet til mig, smiler Bob Hald.

Siden coronapandemien indtraf, har der været stor efterspørgsel på håndværkere. Efterspørgslen er større, end den nogensinde har været i Bob Halds 20 år i tømrerfaget.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er også en af grundene til, at jeg tør starte mit eget nu, konstaterer han.

I januar måned vil det være brætspil og puslespil, der kan deles. I februar måned vil det være udklædningstøj. ’Deleriet’ er for alle, både rig og fattig. Det handler bare om at forlænge tingenes liv, fortæller Mette Lausen. Foto: Stig Atzen

I Tranbjerg deles de om tingene

Henover julen delte de både samlekort og kalendergaver en mas på Tranbjerg Bibliotek. Det tager biblioteket med ind i det nye år, hvor de har 'Deleriet' åbent i januar og februar.

At bytte tingene handler ikke om at være rig eller fattig. Det er fuldstændig ligegyldigt. I stedet handler det om at forlænge livet på tingene i stedet for at smide dem ud.

December blev den store delemåned på Tranbjerg Bibliotek, og i januar og februar fortsætter festen, og hvis Tranbjerg fortsat bakker op, kan det vare ved længere endnu

Ligger du inde med et brætspil, som står og samler støv? Har du lagt puslespillet med motiv af Eiffeltårnet på en forårsdag så mange gange, at du næsten kan gøre det i mørke?

Så kan du i hele januar måned lave en ’bytter’ på Tranbjerg Bibliotek, så andre kan få gavn af dine henlagte brætspil eller puslespil, mens du selv kan få noget frisk familieunderholdning med hjem. Tovholderen på initiativet er biblioteksassistent på Tranbjerg Bibliotek, Mette Lausen.

- Vi vil gerne vise, at biblioteket er mere end bare bøger. Det er et sted, hvor man kan samles, siger hun.

Ifølge hende har bibliotekets brugere taget godt imod initiativet.

- Der har været flere forbi med spil, og der har også allerede været nogle at hente det. De har kun haft positive ting at sige om det, siger hun.

Januar måned kan man bytte brætspil og puslespil i ’Deleriet’, mens det i februar vil være udklædningstøj, man kan bytte, så man ser frisk eller frygtsom ud i et nyt kostume til fastelavn.

Julen er bytternes fest

Initiativet kommer i kølvandet på en december måned, hvor der blev byttet igennem på biblioteket. Her samlede Mette Lausen aflagt legetøj fra eksempelvis kalendergaver, som kunne finde nye ejere i december måned. Biblioteket samlede flere kasser med legetøj, som kunne fungere som kalendergaver.

- Mange af de kalendergaver, man giver, er måske sjove i en måned. Men så ryger de ud. Vi ville gerne give dem lidt længere liv, siger Mette Lausen.

Der var samlekort til den store guldmedalje på biblioteket i Tranbjerg i december, da de lokale udvekslede, så børnene fik fyldt hæfterne. Foto: Privatfoto

Også samlekort fra julekalenderen ”Kometernes Jul” skiftede hænder, så de lokale børn ikke skulle gå ind i det nye år med huller i samlehæftet.

- Jeg så, at der var mange, som forsøgte at dele kortene i en Facebooktråd. Men det var svært at finde rundt i, og den slags er bare nemmere i virkeligheden, siger Mette Lausen.

Delingen af samlekort fra Kometernes Jul var mildest talt en succes.

- Vi endte med at have så mange tilovers. Dem har vi nu doneret til udsatte børn eller børn på hospitaler, som ikke har kunnet samle kortene, fortæller Mette Lausen.

Startede med syltetøjsglas

Mette Lausen begyndte allerede i starten af 2020 at samle paprør og syltetøjsglas ind, så de kunne forlænge tingenes liv gennem kreative arrangementer.

Men så kom corona, og det satte en pause for hendes planer. Undervejs talte hun med sine kollegaer om mulighederne for at dele ting mellem bibliotekets brugere. Det var der positiv stemning for.

- Biblioteket er jo traditionelt et sted, hvor man deler bøger, siger Mette Lausen og uddyber:

- Jeg vil gerne gå imod forbrug-og-smid-væk-kulturen og lave bæredygtige ting med biblioteket. Men det er først og fremmest, fordi det skaber et fællesskab. Folk taler sammen, når de kommer og bytter.

Allerede de første dage var der folk forbi for at aflevere gamle spil og få nye med hjem. Foto: Stig Atzen

Hvorvidt de fortsætter med deleordningerne, må tiden vise. Så længe, der er opbakning, vil man finde ’Deleriet’ på Tranbjerg Bibliotek.

- Idéerne om spil og fastelavnstøj kommer fra borgernes forslag. Det er vigtigt, at det er borgerne, der foreslår det – og vi vil gerne være med til at gøre det muligt, hvis vi bare har plads til at opbevare tingene, siger hun

Det er nærmest kun, når banen er dækket af frost, at Henrik Breyen og TMG Tennis’ medlemmer ikke kan spille på en kunststofbane. Banen kan ellers fint benyttes om vinteren. Foto: Stig Atzen

TMG Tennis får sin anden kunststofbane

TMG Tennis får sin kunststofbane nummer 2 med hjælp fra Aarhus Kommune. Klubben er begejstret, fordi den kan benyttes hele året - og den er meget nemmere at vedligeholde, og de to ting kan være væsentlige, når klubben skal have nye medlemmer.

Aarhus Kommune har givet halvdelen af de midler, der skal til for at etablere endnu en tennisbane af kunststof. Den vil stå klar hen mod sommeren 2022. Banen kan bruges hele året, og det er næsten det samme som at spille på grus

TMG Tennis i Mårslet har fået tildelt 118.693 kroner af Aarhus Kommune. Pengene skal gå til en ny tennisbane af kunststof. Selvom der er tale om mange tusinde, dækker beløbet ikke hele tennisbanen, forklarer Henrik Breyen, som er tovholder på projektet.

- Det dækker halvdelen. Den anden halvdel skal vi selv finansiere. Vi har heldigvis økonomien til det, siger han.

Klubben har allerede en tennisbane i kunststof, og den har især været flittigt benyttet, da der var nedlukket for indendørs sport på grund af covid-19 sidste år.

- Der spillede vi tennis med hat og handsker på, og det var alletiders, fortæller Henrik Breyen.

Det forventes, at banen indvies i løbet af foråret.

Nemmere end grus

En kunststofbane er lidt af et forenings-es, fordi banen er spilbar hele året. Kunststofbaner er et alternativ til grusbaner, og de er langt mindre påvirkelige af det til tider utilregnelige danske klima.

Man skal bestille nyt grus hjem hvert år til en grusbane, og det nye grus bliver derefter tromlet rigtig mange gange for at gøre gruset fast og spilbart. Det slipper man for med en kunststofbane, der altid er klar. Foto: Stig Atzen

- En grusbane kan der hurtigt komme huller i. Man skal rive den, og den skal vandes, når det er varmt. Man kan heller ikke spille på den, når det regner og bliver for vådt, og hvis det er er frost, bliver en grusbane for hård, siger Henrik Breyen og understreger:

- En kunststofbane er bare et tæppe. Det er meget nemmere.

Kunststofbaner bliver også benyttet af verdens bedste tennisspillere. Den internationale tennisorganisation, ITF, har flere baner af kunststof på sin liste over anerkendte tennisbaner.

Svært at mærke forskel

Henrik Breyen er selv en erfaren tennisspiller, og han har hamret forhånden af utallige gange på både grus og kunststof. Derfor ved han, hvad han taler om, når han siger, at det næsten er den samme fornemmelse at spille på kunststof og grus. Næsten.

- Der er mere opspring på grus. Men det er så lidt, at man skal have spillet i rigtig mange år, før man mærker det. På en grusbane kan opspringet til gengæld blive utilregneligt, hvis du ikke lapper banen løbende, siger den rutinerede tennisspiller.

Når en grusbane eksempelvis er våd, sætter fodaftryk sig, og hvis man ikke vedligeholder banen, kan ujævnheder gøre den vanskelig at spille på. Foto: Stig Atzen

Endnu en kunststofbane er en stor gevinst for tennisklubben i Mårslet. Fordi den kan benyttes hele året, gør det slet og ret klubben mere attraktiv for både nye og eksisterende spillere.

- Det er en kæmpe fordel, at man kan spille udendørs hele året. Det er også bare nemmere for nye medlemmer, at de kan spille, uden de skal tænke så meget over vedligeholdelse. Den er genial, sådan en bane, konstaterer Henrik Breyen.