2021 sluttede travlt for Dansk Dyreværn Aarhus i Tranbjerg. Efter internatet under det forhenværende navn ”Voice of Pets” havde svært ved at få tingene til at løbe rundt, overtog Dyrenes Beskyttelse internatet.

Derefter gik det stærkt. Hele 200 dyr kom ind i de sidste tre måneder af 2021.

- Det er oftest katte og kaniner, vi får ind. Det sker næsten dagligt, fortæller Sara Bjerg, som er souschef på internatet og veterinærsygeplejerske.

Når dyrene kommer ind på internatet, undersøges dyrenes helbred som det første. Tilstanden er meget forskellig.

- Nogle er i meget dårlig tilstand, når vi får dem ind. Andre er vildt forskrækkede over at være efterladt i en papkasse ved en vej et sted for eksempel, men ellers har de det fint. Vi ved aldrig, hvad vi møder ind til, fortæller Sara Bjerg.

Udviklingen i herreløse dyr har været stigende under corona. Ifølge Sara Bjerg kan det hænge sammen med at nogle har valgt at få et kæledyr under lockdown, men har opdaget, at det kræver mere, end man har regnet med.

- Jeg synes, man skal tænke sig om. Mærke efter, om man har lyst til at have kæledyret i 10 år, siger hun.

Det er nogle af de parametre, Dansk Dyreværn Aarhus kigger på, når de videreformidler dyr til nye ejere. Det tjek, de foretager, virker tilsyneladende, for det er ikke de dyr, de selv har formidlet til nye ejere, som kommer tilbage igen. Tjekket betyder også nogle gange, at internatet siger nej til en familie.

- Det kan de godt have lidt svært ved at forstå, men det er noget, vi gør, fordi vi vil sikre, at familierne ser sig selv som dyreejere langt ud i fremtiden, fortæller Sara Bjerg.

For kæledyrsejere er årsskiftet mere end skåltaler og kransekage. Fyrværkeriet, der hvert år skyder det nye år ind, skræmmer kæledyrene fra sans og samling.

I de fleste hjem er der tale om et eller to kæledyr, der gemmer sig under bordet eller piber nervøst, når raketterne brager på nattehimlen.

Men hos Dansk Dyreværn Aarhus i Tranbjerg, var der ved nytåret cirka 15 hunde, omkring 50 katte og endnu flere kaniner og marsvin.

Men ifølge Sara Bjerg, behøver det ikke være en pinsel for de firbenede at gå ind i det nye år.

- Vi aktiverer dyrene godt forinden. Går ture med dem og finder eksempelvis godbidder med hundene, så de bruger deres næse. Det gør dem trætte til om aftenen. Så spiller vi noget roligt, klassisk musik, så man ikke hører bragene så tydeligt, og så sørger vi for at lukke døre og vinduer og gøre sådan, at dyrene ikke ser lysglimtene, fortæller hun.

- Når vi går tur med hundene, gør vi det selvfølgelig i snor. Altid. Og så gør vi det på vores egne indhegnede områder. Selv den roligste og tammeste hund kan blive forskrækket af fyrværkeri og stikke af, tilføjer hun.

Souschefen arbejdede selv nytårsaften. Fremgangsmåden med at aktivere dyrene og skærme dem for brag og lysglimt virker faktisk så godt, at det ikke er nær så ubærlig en tjans, som man kunne forestille sig.

- Vi ligger selvfølgelig også lidt langt ude, så vi har ikke helt så meget fyrværkeri, som de har nogle steder. Men jeg oplever, at dyrene tager det meget pænt. Derfor er det ikke så slemt at arbejde nytårsaften, siger hun.

Evnen til at sikre en rolig overgang til det nye år for de firbenede betyder også, at flere hundeejere bruger internatet til at passe kæledyrene. Cirka 12 hunde blev passet af internatet ved overgangen til 2022.

- Det betyder, at ejerne ved, at deres kæledyr har det godt, og hvis de eksempelvis skal fejre nytår et andet sted end derhjemme, skal de ikke bekymre sig om, hvordan de får passet deres kæledyr, og om det nu har det godt, siger Sara Bjerg.

Både Tranbjergskolen og Mårslet Skole følger undervisningsministeriets anbefalinger, når det kommer tilat begrænse coronasmitte, når børnene 5. januar vender tilbage i skole.

Det vil konkret sige, at man som forælder og andre eksterne personer skal have mundbind på, når man kommer på skolen. Elever og ansatte skal ikke have mundbind på. Der vil dog være mulighed for et visir, hvis ansatte føler sig utrygge.

Dertil er der på begge skoler mulighed for at hente en selvtest, så eleverne kan møde op med en frisk test, når de møder ind onsdag.

- Det anbefaler vi, at man gør, siger Inge Pedersen, skoleleder på Mårslet Skole.

- Vi kommer ikke til at kontrollere det, men vi forventer, at man bliver testet, siger Carsten Baun, skoleleder på Tranbjergskolen.

Både Inge Pedersen og Carsten Baun lægger tryk på, at det er vigtigt at skabe en så normal skolehverdag som muligt. Det skaber nemlig de bedste rammer for at levere den bedst mulige undervisning, lyder det fra skolelederne. Alligevel vil der være ting, som ikke hørte hverdagen til før corona.

- Vi kommer til at bruge afstand og afspritning. Vi skal som ledelse også sørge for, at vi ikke klumper os sammen i små lokaler, når vi holder møder, og så sørger vi for at lufte godt ud, når vi går fra lokalerne, siger Carsten Baun fra Tranbjergskolen og tilføjer:

- Så kommer vi til at lave færre ting på tværs af klasserne.

Samme tiltag er gældende på Mårslet Skole, hvor det blandt andet betyder, at morgensang med indskolingen ikke bliver afviklet på et fællesareal med hele afdelingen. Det kommer dog ikke til at være sådan, at børnene ikke må lege sammen.

- Det giver ingen mening, og børnene vil ikke kunne forstå, hvis de ikke måtte lege sammen, når de gerne må spille fodbold, musik og dyrke andre fritidstilbud sammen, fortæller Inge Pedersen.

På Mårslet Skole skulle der i slutningen af januar være afholdt en skolefest. Det bliver der ikke noget af, desværre.

- Men vi kommer til at opdele festen i mindre arrangementer, så det bliver stadig afholdt, bare på en anden måde og på den anden side af påske. Det betyder også, at vores sjette årgang ikke kan fyre den musical, de har øvet sig på, af til den store skolefest. Men de skal nok få mulighed for at fyre den af på en anden måde, forsikrer Inge Pedersen.

Skolerne har skullet forholde sig til nedlukninger og genåbninger i snar to år. Det er blevet en del af arbejdet for skolelederne at diskutere, hvordan de bedst muligt begrænser coronasmitte, uden at det sker på bekostning af undervisningen.

- Heldigvis har vi et ledelsesteam, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden, fortæller Inge Pedersen og uddyber:

- Men hvis jeg skal være bramfri, er det da meget trivielt. Vi bruger enorm mange kræfter på administration og kommunikation.

Skolelederen på Tranbjergskolen er enig i, at man bruger meget energi på coronahåndtering. Han understreger dog, at der ikke er noget valg.

- Vi vil da hellere bruge tiden på skoleudvikling. Men det er nu engang sådan, det er. Det er virkeligheden, og det kan man ikke gøre noget ved, siger Carsten Baun.

Det kunne godt ligne, at den længe ventede kunstgræsbane i Mårslet er klar. Men det er den ikke helt.

- Banen er lavet, hegnet er sat op, og lågen er sat i, fortæller Thomas Vestergaard, der er med i TMG Fodbolds bestyrelse og tovholder på projektet med kunstgræsbanen.

- Problemet er, at vejret har været så fugtigt i november og december, at man ikke har kunnet lime græstæppet på, siger han.

Forhåbningen var ellers, at kunstgræsbanen ville stå klar inden jul. Men det er altså ikke muligt på grund af de fugtige november og december måneder.

Det er ikke nok, at det bliver tørvejr en enkelt dag, før man kan lime græstæppet på kunstgræsbanen. Al fugten skal være væk.

- Der mangler 14 dage med tørvejr. Det er ærgerligt, for det står så flot lige nu. Det mangler bare det sidste siger Thomas Vestergaard.

Han tror dog ikke, at den ekstra ventetid bliver den helt store katastrofe. Banen har været længe undervejs, og det har taget nogle år med indsamling fra lokalsamfundet, fondssøgning og tildeling af byggetilladelse.

- Mårslet har ventet så længe på den bane, at vi nok overlever, at der går lidt længere, siger Thomas Vestergaard.

Han ved ikke, hvornår kunstgræsbanen bliver klar til at spille på, men anslår, at det bliver ”en gang i foråret”. Det ærgrer selvfølgelig bestyrelsesmedlemmet i TMG Fodbold, men han mener ikke, at man kunne have undgået forsinkelsen på grund af fugtighed.

- Det tror jeg ikke, man kan gøre noget ved. Det er bare sådan, det er, forklarer Thomas Vestergaard.

Når man har ventet så længe på noget, som TMG Fodbold har ventet på kunstgræsbanen, kan det næsten være uudholdeligt, når der kommer forsinkelser så langt henne i processen. Men banen skal anlægges ordentligt, fastslår tovholderen på projektet.

- Hvis vi tvang entreprenøren til at gå i gang før tid, ville de frasige sig garantien. Vi vil være sikre på, at det bliver gjort ordentligt, forsikrer Thomas Vestergaard.

Selvom entreprenøren ikke ville kunne stå inde for, at man begynder for hurtigt, deler de TMGs interesse i at Mårslet får en brugbar kunstgræsbane til den nye sæson.

- De har lovet, at de står klar med et hold, så hurtigt som muligt, den dag vi har haft to uger med tørvejr, siger Thomas Vestergaard.

For en fodboldklub som TMG er en kunstgræsbane ikke bare en lille ting. Det vil ifølge Thomas Vestergaard betyde rigtig meget for klubben, at de får en kunstgræsbane. I kampen om de unge medlemmers gunst, gælder alle kneb.

- Du kan ikke drive en fodboldklub i dag uden en kunstgræsbane. Det vil betyde, at medlemmerne tager et sted hen, hvor der er en højkvalitetsbane, siger Thomas Vestergaard.

Selv med en kunstgræsbane, kan det ifølge Thomas Vestergaard være svært at holde på de unge medlemmer, når de bliver teenagere.

- De begynder at stille store krav, og de har utroligt mange tilbud i den alder. Det er helt fair, at der er det, men der mener vi, at foreningslivet kan give en hel masse, siger Thomas Vestergaard.

Det er dog ikke kun de unge, som kommer til at nyde godt af kunstgræsbanen i Mårslet.

- Alle fra sandkassefodbold til old boys-spillere kommer til at bruge banen. Det giver liv hele året. Det er fedt som klub at have så meget aktivitet, fortæller Thomas Vestergaard.

Det kan godt være, at der er hård kamp om de unge medlemmers gunst, men TMG har tilsyneladende en velfungerende strategi, selv om kunstgræsbanen ikke er til at benytte endnu. Et stærkt samarbejde med Beder-Malling Idrætsforening har sørget for, ungdomsholdene i TMG Fodbold klarer sig godt.

- Hvis du ser på nogle af de andre klubber, har de måske to hold fra u-13 til u-19. Vi har hold hele vejen op. Det er altså en succes, at vi kan have det, siger Thomas Vestergaard.

Kunstgræsbanen skal være med til at fastholde de mange ungdomshold i TMG, så de fortsat synes, at det er attraktivt at spille fodbold i klubben på længere sigt. Men de må vente lidt endnu, før banen bliver kampklar. Når den bliver klar, vil TMG holde en indvielse af en art hen ad foråret.

Her vil banens navn, som Super Brugsen i Mårslet har sponsorettighederne til, blive afsløret. Navnet bliver udvalgt af indsendte bud fra lokale borgere.