For to år siden havde ægteparret 69-årige Anette og Troels Vulvig-Kristensen stadig deres hverdag i hjemmet på Nymarksvej 42 i Mårslet, hvor de havde boet, siden de i begyndelsen af 1980’erne forelskede sig i huset og dermed rykkede fra Tranbjerg til Mårslet sammen med deres to døtre.

Men efter 37 år på Nymarksvej måtte parret finde flyttekasserne frem, da det var sikkert og vist, at Giber Ringvej skulle gå gennem familiens grund og dermed skulle deres hjem jævnes med jorden.

Siden da har Anette og Troels Vulvig-Kristensen ikke haft den store lyst til at kigge forbi deres gamle grund, men for nyligt lod de sig alligevel overtale af deres børnebørn.

- Det var en meget mærkelig følelse, og det var trist. Når jeg tænker på hjem, er det stadig Nymarksvej 42, men vi er da heldigvis ikke kørt forkert endnu, siger Anette Vulvig-Kristensen og lader blikket glide over på husbonden Troels Vulvig-Kristensen, som må erkende, at han har været lige ved og næsten et par gange.

I dag ligger ægteparrets nye hjem på Nygaard Tværvej i Odder, hvor de har boet i to år, efter de som punktum på en længere proces skulle være ude af deres hus i Mårslet i februar sidste år.

Ifølge Anette og Troels Vulvig-Kristensen hørte de første gang om den nye vej syd for Aarhus i begyndelsen af 1990’erne - elleve år efter de flyttede ind i huset på Nymarksvej. Mens parret renoverede hus, plantede træer og ordnede have, blev vejprojektet forsinket ad flere omgange.

- Som årene gik, udviklede byen sig længere og længere mod syd. Der blev med tiden bygget hen over de steder, hvor vejen i første omgang var planlagt til at skulle ligge. Vi blev først opmærksomme på, at vejen rykkede helt tæt på os, da vi fik en skrivelse med de tre linjeføringer, siger Troels Vulvig-Kristensen.

- Vi var så glade for stedet, at vi faktisk var parat til at bo bag en jordvold med vejen ved siden af - vi var klar til at kæmpe for vores lille sted, fortsætter han.

Men det endte med, at ægteparret stod overfor en ekspropriation, som medførte frustrationer, mens ægteparret samtidigt måtte bringe deres fremtidsdrømme op til revision. Planen var nemlig, at de skulle blive gamle på Nymarksvej 42, hvor de havde deres yngste datter, svigersøn og børnebørn tæt på.

- Vi havde gået og sparet op til, at vi skulle bygge et nyt hus på grunden. Vi havde fået tegnet huset, og vi havde fået en byggetilladelse, men i 2014 blev vi kaldt til et møde hos kommunen, hvor vi fik at vide, at den kommende vej kunne få negative konsekvenser for vores nye hus, siger Troelsen Vulvig-Kristensen.

I stedet for at gå videre med byggedrømmene i Mårslet måtte Anette og Troels Vulvig-Kristensen tage kontakt til ejendomsmæglere, der vurderede huset på Nymarksvej til 5,5 millioner kroner.

- Og så skulle vi også have for svie og smerte, så vi sagde til kommunen, at vi skulle have seks millioner kroner. Vi endte med at få 4,6 millioner. Det kunne vi godt købe et parcelhus i Mårslet for, men det var jo slet ikke det, vi ville have, når vi kom fra et landsted, siger Troels Vulvig-Kristensen, som mener, at man burde få en erstatning, der gjorde det muligt at blive i området og få noget tilsvarende.

- Vi følte os kørt over af en damptromle, hvor der ikke er nogen forhandling, supplerer Anette Vulvig-Kristensen, som brugte sine frustrationer til at pakke hjemmet ned.

De besluttede sig for at holde fast ved drømmen om at bygge nyt, når de havde fundet det rette område til deres nye hjem. Men det var svært at find et sted, som fremkaldte den samme begejstring, som da ægteparret for første gang så Nymarksvej 42.

- Men vi har altid været overlevere. Jeg har altid sagt til vores døtre, at man måtte op på hesten igen, så det var vi selv nødt til at efterleve, siger Troels Vulvig-Kristensen og fortæller, at valget faldt på Odder, hvor deres ældste datter og familien bor.

Det er nok også derfor, at man kan ane begejstring i stemmen hos ægteparret, da de fortæller om deres nybyggede træhus på Nygaard Tværvej - 10 kilometer fra deres tidligere hjem. Huset stod færdigt og klar til indflytning kort før, at Anette og Troels Vulvig-Kristensen stod uden tag over hovedet.

- Det var faktisk rigtigt godt, at vi skulle planlægge et nyt hus, så vi skulle bruge vores tid og energi på at gå op i, hvordan vores hus skulle være, siger han.

Selvom ægteparret nu er ved at forme deres nye liv med udsigt over åbne marker, kører Troels Vulvig-Kristensen stadig til Mårslet én gang om ugen for at være med på det gymnastikhold, han har gået på de seneste mange år, hvor de har holdt deres årlige fest i gildesalen på Nymarksvej. Desuden har Anette og Troels Vulvig-Kristensen stadig deres yngste datter, svigersøn og børnebørn i Mårslet.

- Vi har så mange minder fra byen - det er der, vi har fulgt vores børn i skole og holdt studentergilder, siger Anette Vulvig-Kristensen, som holder fast i minderne, men samtidigt har valgt at se fremad.

Selvom man kunne tro, at en tur ned ad mindernes sti ville få ægteparret til at køre en omvej i stedet for at snuppe Giber Ringvej, når den står klar, så er det ikke tilfældet.

- Vi kan godt se fordelene ved vejen. Vi har selv drevet virksomhed i Malling, mens vi boede i Mårslet. Men det havde bare været dejligt med en hurtigere afklaring, så vi ikke skulle have gået i uvished, siger Troels Vulvig-Kristensen.

"Hvor ser det godt ud”, lyder det fra en lokal borger, da hun torsdag ved middagstid træder ind på udearealerne ved Kirketorvet 10 i Tranbjerg.

Udearealerne ved bylivshuset har over de seneste tre uger gennemgået en stor forvandling, som unge mennesker fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus har stået bag. Onsdag blev de sidste fliser lagt og de sidste blomster plantet, inden uderummet blev indviet torsdag eftermiddag.

- Det betyder ubeskriveligt meget. Vi har knoklet med at gøre det fint indvendigt, og nu hænger det så sammen med de udvendige arealer, efter vi har haft besøg af 16 unge mennesker med hænderne skruet godt på, siger Charlotte Pless, som løbende har fulgt forvandlingen af gårdhaverne ved Kirketorvet 10.

Hun er bylivskonsulent hos Innovation og Medborgerskab ved Aarhus Kommune, som har arbejdet sammen med Jordbrugets Uddannelsescenter Århus i flere forskellige sammenhænge.

Det har også været et givende projekt for eleverne fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, hvis ambition har været at gøre området mere indbydende og brugbart for bylivshusets besøgende. Eleverne har selv navngivet projektet ”Nyt liv i byliv”.

- Eleverne oplever en glæde ved, at andre kan følge deres arbejde, og de mærker, at deres arbejde giver værdi for andre. Og de får mulighed for at prøve faget af, samtidig med at de får kendskab til træer, buske og blomster. Det giver nye kompetencer, siger Michael Amdisen, som er underviser på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.

I en af gårdhaverne er der blandt andet blevet anlagt et stort forhøjet blomsterbed - nærmest en blomsterbakke, som har en lille scene foran. Bedet er blomstret op i samarbejde med byens borgere, som har doneret solhat og roser til projektet.

- Der er en masse lokale, som har givet noget hertil, så vi kan se, at mange er interesseret i stedet. Det viser, at det er et sted, der betyder noget for mange, siger 16-årige Oscar Melbye Kjeldmand, som har været med til at give uderummet en kærlig hånd.

I bedet står lyng, hortensiaer og blåskæg side om side med andre blomster. Men når bylivskonsulent Charlotte Pless kigger rundt, tænker hun i stedet på navnene på alle de borgere, som har givet blomsterne.

Ligeledes er den bæredygtige tankegang gået igen hele vejen rundt i gårdhaverne, ligesom den også gør på de indvendige arealer, hvor genbrug og kreativitet er nøgleord.

- Vi har været ude og købe nogle beslag til trappen, men ellers er det hele noget, vi har genanvendt, siger Michael Amdisen.

Projektet er vokset henad vejen, mens nysgerrige borgere har fulgt med på sidelinjen. Et par elever pointerer, at Tranbjerg-borgerne har sørget godt for dem med gode idéer og masser af kage.

Men det er langt fra kun kagen, som har vakt begejstring hos de unge mennesker, der har knoklet de seneste tre uger for at give byens borgere nogle nye grønne rammer.

- Det har været fedt at få lov til at skabe noget og se områdets forvandling. Man ser ens idéer blive til virkelighed, siger Oscar Melbye Kjeldmand.

Den begejstring deler han med 17-årige Nikolaj Larsen, som synes, at det har været fedt at komme ud og bruge hænderne.

- Vi er kommet i mål med et rigtigt godt projekt - det er en fed følelse. Vi har nået alt det, vi skulle og mere til, siger han.

Nu rykker de unge mennesker så ud af gårdhaverne, efter de har sat et tydeligt aftryk ved bylivshuset, der nu har to blomstrende gårdhavemiljøer, hvor der med tiden vil komme græs, vilde blomster og tulipaner op af den bare jord, der er tilbage.

- Vi ser det som en stor gevinst, at det kan bruges af byens borgere. Vi giver folk noget grønt natur, siger 17-årige Thorbjørn T. Hald.

Begejstringen kan Charlotte Pless heller ikke skjule, når hun kigger rundt på de veltrimmede bede og velanlagte fliser, som løber rundt om bylivshuset.

- Det er blevet en hel bypark, hvor man har lyst til at opholde sig. Det er nogle rammer, som er indbydende at bruge, og som taler til sanserne, siger hun og fortsætter:

- Gårdmiljøerne har et formål nu, og det har allerede givet noget til byen, fordi borgerne har været nysgerrige omkring, hvad der sker heromme, mens de unge og frivillige har arbejdet.

Og så er vi tilbage hos den begejstrede Tranbjerg-borger, Lone Terkildsen. Hun sidder også i hovedbestyrelsen hos Alboa, som ejer bylivshusets bygninger.

- Det er helt fantastisk. Det var fint nok før, men nu er det jo noget helt andet - det ser så godt ud. Det giver noget glæde, at der er kommet nye planter og sådan. Grønt er godt, siger Lone Terkildsen, inden hun går på opdagelse rundt i gårdhaverne.

I juli blev 28-årige Cisse Vollund Kammersgaard mor for første gang. Det fyldte hende og kæresten med kærlighed og lykke, men også med usikkerhed og bekymringer, om man nu er gode nok som førstegangsforældre.

- Man er nervøs for, om man gør det godt nok. Det tror jeg faktisk, at alle førstegangsforældre er. Man får barnet med hjem, og der er altså ikke nogen brugsanvisning med - det er bare værsgo, gå hjem og gør det bedste, I kan, siger hun med smil i stemmen, mens sønnen Mikki tager en lur.

Den nybagte mor havde set frem til at skulle dele både bekymringerne og begejstringen med andre mødre, når hun selvfølgelig skulle være en del af en lokal mødregruppe. Normalt er det sundhedsplejen i Aarhus, som står for at tilbyde og sammensætte mødregrupper, men på grund af den igangværende sygeplejestrejke er langt størstedelen af sundhedsplejens aktiviteter aflyst - herunder dannelse af mødregrupper.

- Det er klart, at strejken påvirker sundhedsplejen, når 110 sundhedsplejersker er udtaget til strejke. Derfor er der lavet et nødberedskab, som kun omfatter de helt nyfødte spædbørn og de mest sårbare børn og familier. Beredskabet indbefatter blandt andet barselsbesøget på fjerde-femte dag, som er et tilbud til alle, som føder og kommer hjem, siger Vibeke Westergaard, som er sundhedsplejeleder i Område Syd.

Men dannelse af mødregrupper er altså ikke en del af nødberedskabet hos sundhedsplejen. Det blev Cisse Vollund Kammersgaard bekendt med, da hun havde besøg af sin sundhedsplejerske fem dage, efter hun havde født sønnen Mikki. Hun havde glædet sig til at skulle have et fællesskab med andre mødre, hvor de kunne dele stort og småt.

- Det går ud over os på en træls måde, at der ikke bliver dannet mødregrupper lige nu, fordi man føler, at man ikke selv kan gøre noget ved det. Men det kan man jo i sidste ende godt. Det handler om at være løsningsorienteret, fastslår hun.

Den nybagte mor tog derfor kort tid efter sønnens ankomst sagen i egen hånd, da hun var fastbesluttet på, at hun ville have en mødregruppe. Der skulle kun et kort tilløb og et billede af sønnen til, inden Cisse Vollund Kammersgaard eftersøgte nybagte mødre i et facebookopslag i den lokale gruppe ”Borgere i Tranbjerg”.

- Jeg tænkte, at nu hopper jeg lige ind og ser, om der skulle være nogle lokale, der ville være med. Og det var der. Jeg tror, at der gik én time, og så havde jeg en mødregruppe. Vi er fem i den gruppe, vi har samlet, siger Cisse Vollund Kammersgaard.

Hun kan være lidt nervøs for, at den selvetablerede mødregruppe går glip af redskaber og vejledning, når det ikke er sundhedsplejen, der har stået for at danne gruppen.

Når der ikke er strejke, samler sundhedsplejen i Aarhus en gruppe på seks mødre, når de etablerer mødregrupper, som er en af sundhedsplejens mange indsatser. Men når gruppen er sat sammen, er den på egen hånd. Dog modtager de nybagte mødre i forbindelse med opstarten af mødregruppen gode råd til at lykkes med den gode mødregruppe. Rådene bliver leveret i et velkomstbrev i e-boks.

- Det er vigtigt, at man lytter til hinanden og forventningsafstemmer ved det første møde, og man skal være opmærksomme på hinanden og give plads til at tale om det, der kan være svært, lyder nogle af rådene fra Vibeke Westergaard.

Hun fremhæver, at mødregrupperne også danner grobund for at skabe sig et netværk og nye relationer i sit lokalområde. Dét var ligeledes en af grundene til, at Cisse Vollund Kammersgaard så frem til at blive en del af en mødregruppe i Tranbjerg.

I facebookopslaget gør Cisse Vollund Kammersgaard opmærksom på, at hun ikke kun er ny som mor - men også ny i Tranbjerg. Derfor var det særligt vigtigt for hende at blive en del af et nyt fællesskab.

- Jeg kunne godt tænke mig at få nogle venner her i området og lære nogle nye mennesker at kende. Og så handler det om at få et fællesskab med andre mødre, som man kan dele erfaringer med, hvis nu børnene har ondt i maven, eller hvis de ikke spiser, som de skal, siger hun og fortsætter:

- Det er et fællesskab omkring noget, der er nyt for os. I den mødregruppe, vi har samlet, er de fleste førstegangsmødre, men der er også en, der har prøvet det før. Jeg synes, det er rart at have en med lidt erfaring, som kan sige, at det nok skal gå. For man er bare meget usikker, når man står i det hele for første gang, og man ikke har den hjælp, som man egentlig gerne ville have.

Selvom Cisse Vollund Kammersgaard og sønnen Mikki havde samlet sig en mødregruppe efter én time, lod de facebookopslaget stå. Det skulle være med til at inspirere andre til at danne deres egne mødregrupper i en tid, hvor sundhedsplejen i Aarhus er udtaget til strejke - og derfor ikke står for dannelse af grupperne.

Facebookopslaget, der hurtigt høstede knap 150 likes, blev også både delt og kommenteret. Samtidig har det været grobund for flere mødregrupper end den, som Cisse Vollund Kammersgaard fik stablet på benene.

- Det er det fedeste, at der også er andre, der får glæde af det. Det gør mig da megaglad, at folk har lyst til at samles og komme lidt ud af starthullerne, så man ikke bare tænker, at det var ærgerligt, man ikke fik en mødregruppe, men at man selv tager noget initiativ i tråden, siger hun og fremhæver, at flere mødre har henvendt sig til hende og foreslået, at de kunne drikke en kop kaffe sammen.

Nu ser hun frem til, at mødregruppen skal samles for første gang lørdag 14. august - også selvom det er med lidt sommerfugle i maven.

- Det var en spontan idé med et facebookopslag, som lige pludselig blev til noget helt vildt. Det lykkedes at få en mødregruppe, og vi har nu en dag, hvor vi skal samles og mødes, siger Cisse Vollund Kammersgaard.

I foråret blev bygningerne på Tranbjerg Hovedgade 31 i Tranbjerg revet ned, da grunden på hjørnet af hovedgaden og Mejerivænget skulle huse et nyt boligprojekt bestående af syv toplansrækkehuse.

- Hvis det var gået efter planen, ville der være et helt andet udtryk på grunden nu. Så ville man kunne se, at boligerne var blevet opført med facader, tag og vinduer, mens man manglede at færdiggøre rækkehusene indvendigt og fællesarealerne, siger Torben Skov Lauridsen, som er indehaver af Home Aarhus Syd, der står for salget af de nye rækkehuse.

Den oprindelige plan var, at rækkehusene skulle stå klar til indflytning i det kommende forår, men det første spadestik trækker ud. Planen er stadig klokkeklar; der skal bygges syv rækkehuse på hjørnegrunden, men man afventer i øjeblikket en byggetilladelse fra kommunen.

- Aarhus Kommune er desværre langsomme til at udstede byggetilladelser, og vi forventer derfor, at vi først for alvor kan komme i jorden efter nytår. Borgerne vil kunne opleve, at der sker noget på grunden, når vi kommer ind i januar, og så går det stærkt derfra, siger Torben Skov Lauridsen og understreger, at gravemaskinerne går i gang i samme sekund, at byggetilladelsen lander på skrivebordet.

Rækkehusprojektet var hen over sommermånederne sat i bero, da der har været et ejerskifte. Det resulterede i, at de nye øjne skulle gennemgå projektet igen.

- Den nye ejer kiggede tegningerne og materialet i det hele taget igennem for at se, om det stadig var det projekt, man ønskede at køre videre med, og man valgte at køre videre med stort set det samme projekt, siger Torben Skov Lauridsen og fortæller, at det var efter sommerferieperioden, at ejeren søgte om byggetilladelse.

Lige nu kan det måske være svært at forestille sig, hvordan projektet kommer til at tage sig ud på hjørnegrunden, som i øjeblikket står afventende og tilgroet. Men ifølge Torben Skov Lauridsen kommer rækkehusprojektet til at blive en forskønnelse af hjørnet, som har ligget forsømt igennem mange år.

- Man kan forvente et byggeri, som er moderne, og som har nogle virkelig spændende elementer i form af bæredygtige materialer og et flot arkitektonisk udtryk, fordi rækkehusene kommer til at ligge på en måde, der giver store fælles grønne rum, siger han og fortæller, at det er en entreprenør fra Nordjylland, som nu står bag byggeriet.

I foråret var to af boligerne allerede solgt, men siden da er en af køberne sprunget fra. Torben Skov Lauridsen har dog stadig høje forventninger til salget af de resterende seks rækkehuse.

- Når folk kan se, at boligerne skyder i vejret og se, hvordan de ser ud, og hvordan de ligger på grunden, så forventer jeg, at alle rækkehusene er solgt, inden projektet står hundrede procent færdigt, siger han og anslår, at projektet vil stå klar til indflytning om et lille års tid.

Rækkehusene koster 3.195.000 kroner.

Beboerne på Kirkevænget i Tranbjerg får i nær fremtid et langt større ansvar for den vej, som de bor på - for den bliver meget muligt deres vej. Det betyder blandt andet, at beboerne på vængets sideveje fremadrettet skal vedligeholde kørebanen, lappe huller og sørge for ny asfalt samt vedligeholde fortove og skifte knækkede fliser. Ligeledes skal beboerne beskære træer og hække, så de ikke generer fodgængere og bilister.

- Jeg har faktisk ikke tænkt så langsigtet i forhold til de opgaver, der ligger forude. Jeg har mest kigget på den korte bane - at der nu lå en opgave i at lave indsigelser til den foreløbige tilstandsrapport, som kommunen har udsendt, siger Mette Heidemann Rasmussen, som bor på Kirkevænget 155.

Kirkevængets beboere heriblandt Martin Heidemann Rasmussen fik i februar 2018 et brev fra kommunen med orientering om, at Kirkevænget er en del af kommunens plan om, at 900 offentlige veje skal gøres til private fællesveje. Siden da er Martin Heidemann Rasmussens søster, Mette Heidemann Rasmussen, flyttet ind på vejen, og stamvejen er indtil videre blevet taget ud af harmoniseringsprojektet, men beboerne får ansvaret for at vedligeholde deres sidevej.

- Jeg studsede over, at det er en udgift, der kommer. Men jeg tænkte, at der nok var andre, som tog teten i forhold til det arbejde, der lå forude, siger Martin Heidemann Rasmussen om orienteringen fra kommunen og med henvisning til den partshøring, han sammen med sine naboer netop har afsluttet.

Martin Heidemann Rasmussen mener, at harmoniseringen af veje er en spareøvelse for kommunen, og han så hellere, at kommunen vendte beslutningen 180 grader og gjorde alle veje til offentlige veje, selvom det ville kræve, at man betalte mere i skat.

- Men vi er nok kommet frem til, at det kommer, og vi kan ikke rigtigt gøre noget ved det, siger Martin Heidemann Rasmussen, som for nyligt tog ja-hatten og arbejdshandskerne på, da den foreløbige tilstandsrapport kom på bordet.

Hans søster, som flyttede ind på sidevejen for halvandet år siden, pointerer, at det ikke er sikkert, at alle beboere på Kirkevænget tager lige så godt imod harmoniseringen, som de har gjort.

- Beboerne, der har boet her længe, har jo købt ind på andre vilkår, hvor de ikke skulle tage sig af vejen og derfor ikke havde den udgift. Men da vi flyttede ind på vejen, fik vi at vide, at vi skulle regne med, at den her udgift ville komme, siger Mette Heidemann Rasmussen, som regner med, at udgiften bliver på 1800-2400 om året.

Inden beboerne formentligt skal påtage sig ansvaret for vejens ve og vel, ligger der et stykke arbejde i vejen henimod overdragelsen. Søskendeparret har sammen med naboerne den seneste tid knoklet med at færdiggøre indsigelsen til den foreløbige tilstandsrapport, som kommunen har udarbejdet på Kirkevængets sideveje.

- Det har været lidt af en mundfuld at skulle sætte sig ind i en tilstandsrapport og dokumenterne omkring omklassificeringen. Og det har været en presset proces at skulle samle beboerne om det, fordi de otte uger, vi havde til at komme med indsigelser, har kørt hen over en sommerferieperiode, fortæller Mette Heidemann Rasmussen med undren i stemmen omkring tidspunktet for partshøringen.

Trods tidspunktet lykkedes det dog søskendeparret at samle deres naboer på sidevejen. Desuden valgte Martin Heidemann Rasmussen at samle berørte beboere fra de øvrige sideveje i en Facebookgruppe, så beboerne kunne udveksle idéer til, hvordan de enkelte stikveje håndterede arbejdet med indsigelser.

Tiltaget var samtidig med håb om, at alle sideveje ville byde ind med bemærkninger til deres tilstandsrapport.

- Jeg tænker, at vi som vej står bedre samlet, hvis alle indsender deres bemærkninger til deres tilstandsrapport. Jo bedre arbejde, vi gør nu, desto bedre står vi, når vi overtager vejen - det var lidt tanken, siger Martin Heidemann Rasmussen og indrømmer, at egoistiske årsager ligger til grund for Facebook-fællesskabet.

- Hvis vi ender med en samlet grundejerforening, kommer jeg jo til at ”hænge” på kvaliteten af de andre sidevejes arbejde, siger han.

Derfor har beboerne på søskendeparrets sidevej haft kamera, tommestok og vaterpas med ude på vejen, hvilket har ført til flere bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport.

- Det er hele vejen rundt - i tilstandsrapporten står der, at der er syv knækkede fliser på vores stikvej. Til det sagde en af naboerne, at han havde elleve af de syv knækkede fliser foran hans hus. Fortovet er generelt slidt, fortæller Martin Heidemann Rasmussen.

Søsteren understreger, at kommunen dog skifter alle de knækkede fliser. Hun fremhæver ligeledes, at belægningen mellem skel og fortov ikke er med i tilstandsrapporten, selvom det er ser slidt ud. Det kan gøre det svært at vide, hvad man som beboer skal kigge efter, når man gennemgår vejen, lyder det.

- Hvad kunne der ellers være galt med vejen? Det er som om, sådan et punkt mangler på den liste, som de gennemgår, når de tjekker vejene. Derfor kan det være svært for os som beboere at vide, hvad vi ellers skal holde øje med, siger Mette Heidemann Rasmussen.

Indsigelsen, som også indeholder bekymring omkring den anslåede levetid på asfalten, nedsunkne kantsten og revner i belægningen, har et længere billedkatalog, som viser de omtalte bekymringer.

- Det er vores ammunition til senere, siger Martin Heidemann Rasmussen og krydser fingrene med et smil:

- Man kan håbe, at kommunen mener, at der skal laves for meget, inden de kan overdrage vejen til os, så de bare vælger at beholde den som offentlig vej. Ellers må vi indgå i dialog omkring, hvor meget der skal udbedres, inden vi overtager vejen, siger han.

Indsigelserne er nu indsendt med håbet om, at beboernes bemærkninger bliver taget seriøst. Næste skridt på vejen er ifølge Mette og Martin Heidemann Rasmussen at oprette et vejlaug og grundejerforening.

- Vi har vejfest om lidt, og der kommer vi nok til at vende det hele. Jeg kunne forestille mig, at vi skal have lavet et vejlaug på vores stikvej og få det tinglyst, så kommende ejere bliver medlemmer. Hvis der så på sigt bliver en grundejerforening, kan vi opløse vejlauget, siger Martin Heidemann Rasmussen og fortsætter:

- Det er nok svært at skulle lave en grundejerforening lige nu, når der endnu ikke er konkrete opgaver at varetage, men det kunne være godt at etablere en, så vi allerede nu kan begynde at spare op til de opgaver, der måtte komme.

Selvom beboerne på sidevejen endnu ikke ved, hvordan kommunen tager imod deres bemærkninger, så har søskendeparret et godt råd til andre, der står over for processen med partshøringen.

- Sæt ind for fuld gas fra start. Vi tror på, at man skal gøre en indsats, hvis man vil have det bedst mulige resultat, når man overtager vejen, lyder rådet fra Mette Heidemann Rasmussen.