Nogle gange betaler det sig at give sin mening til kende og kæmpe for det, man har kært.

Det har i hvert fald givet pote hos borgergruppen Bevar Tranbjergs Åndehuller, der siden foråret har kæmpet for at få taget deres grønne åndehul ud af temaplanen ”Arealer til alle boligtyper”, hvilket vi tidligere har skrevet om på Tranbjerg-MårsletLIV.

Åndehullet er nemlig blandt fem områder, som teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) har bedt sin forvaltning om at pille ud af den samlede temaplan. Det er dog i sidste ende byrådet, som skal afgøre det.

Udmeldingen vækker begejstring hos Anders Thiim Harder, som er initiativtager til borgergruppen Bevar Tranbjergs Åndehuller og nabo til området, som han og familien ofte besøger.

- Vi er selvfølgelig rigtigt, rigtigt glade, fordi det ser ud til, vi er blevet hørt og lyttet til. Som vi hele tiden har sagt, så ved vi godt, at boliger er en mangelvare, så på den måde synes vi kun, at det er positivt, at kommunen kommer med nogle forslag. Selvfølgelig vil de ikke kunne have indsigt i samtlige områder, hvor der eventuelt vil kunne blive bebygget. Derfor synes vi, at det er vores pligt som borgere at gøre dem opmærksomme på, hvis der er noget, der ikke er hensigtsmæssigt for dyr eller mennesker i området, siger Anders Thiim Harder.

Han glæder sig over, at de gav sig i kast med processen og dens nu positive udvikling, men sammen med borgergruppen forholder han sig samtidigt afventende.

- Jeg er nok indrettet sådan som menneske, at jeg ikke tør juble hundrede procent, før jeg er helt sikker på, at det er sådan, det bliver, siger Anders Thiim Harder.

Det er blandt andet størrelsen på åndehullets lille areal, som ligger til grund for, at rådmanden har peget på, at det kan tages ud af temaplanen. Det gjorde desuden indtryk på rådmanden, da han i august besøgte området, som ifølge den lokale borgergruppe har et rigt dyreliv, levende sø og vild eng.

- Jeg så den naturherlighed, som det oprigtigt er, og som borgerne værner om. Borgerne fortalte, at de ikke har noget imod udviklingen, men de synes, at naturherligheden skal bevares, og det er jeg fuldstændig enig med dem i, siger Bünyamin Simsek.

Rådmanden gav både dengang og nu ros til de lokale borgere for at gå konstruktivt til værks i deres kamp for området.

- Vi mennesker er indrettet sådan, at hvis vi bare får at vide, at det er for dårligt, så har vi en naturlig mekanisme til at lukke af. Men når dialogen foregår på en konstruktiv og engageret form, så er vi lydhøre, og det her er et godt eksempel på, at det nytter noget at reagere, at det nytter at tage dialogen, og det nytter at have en mening og bekymre sig om sit lokalområde, siger Bünyamin Simsek.

I temaplanen fremgår det også, at der er planer om nye boligområder i Mårslet, men også her foreslår rådmanden at tage et areal ud af boligplanen. Det drejer sig om området mellem Jelshøjvej og Hørretvej.

- Det er et mindre areal, som jordejer og naboer har en holdning om, at det ikke skal medtages. Det synes jeg, at vi skal lytte til, siger Bünyamin Simsek.

Man fastholder dog et stort areal i det nordlige Mårslet. Ligeledes indgår et større areal i Tranbjerg stadig i temaplanen, hvori det fremgår, at kommunen har planer om at etablere i alt 3600 nye boliger rundt om i Aarhus Kommune.

Der skal derfor findes alternative arealer til nye boligområder, nu hvor rådmanden foreslår at tage en fjerdedel af arealerne ud af indstillingen, som skal behandles i byrådet på et senere tidspunkt.

- I høringsperioden er der mange, der er kommet med indspark til, hvor man kan tage nye arealer ind. Hvis jeg tog stilling til nye arealer på nuværende tidspunkt, skulle indstillingen endnu en gang i høring, og jeg ønsker ikke at gøre processerne for abstrakte og lange, og derfor bliver de arealer, som vi foreslår skal medtages som nye arealer, indstillet i en særskilt indstilling, siger rådmanden.

Derefter kommer der en ny høringsperiode, hvor borgerne atter kan give deres besyv med til de nye arealer, der foreslås. Og det er helt sikkert, at der skal medtages nye arealer, fastslår han. Men der er stadig uvist, hvor de nye arealer skal være.

- Det areal, vi fjerner i et lokalområde, behøver ikke blive tilført i det samme lokalområde, lyder det.

Der går ikke længe, før der bliver sat et punktum på to års coronapræget arbejde omkring et ungested i Tranbjerg. Punktummet bliver i første omgang sat med en hoppepude, som bliver en del af udearealerne ved Tranbjergskolens Grønløkke-afdeling. Men på sigt skal der udvikles på ungestedet.

- Det skal være et sted, hvor de unge har lyst til at være, og vores håb er, at vi får skabt noget aktivitet, hvor alle kan være med. Det skal være et trygt samlingssted, siger Helle Søby Degn, som er i dialog med de lokale natteravne.

Helle Søby Degn er formand for støtteforeningen Tranbjerg Børnenes Venner, som har stået i spidsen for projektet om at skabe et uderum for byens unge.

Arbejdet går tilbage til efteråret 2019, hvor Tranbjerg Fællesråd holdt borgermøde på baggrund af en sommer, der var præget af hærværk i byen blandt andet på Tranbjergskolens to matrikler.

- Byen har manglet et sted, hvor man kan være som ung. De unge føler måske lidt, at de blive jaget rundt, siger Helle Søby Degn, som også er formand for Tranbjerg Fællesråd.

Projektet er født af voksne, men i løbet af processen er unge mennesker blevet inddraget i arbejdet. Det har medført, at man gik væk fra den oprindelige plan om at omdanne en ældre hytte til et mere hyggeligt sted.

- De unge, som kom med idéer, ville rigtigt gerne have noget mere aktivt. Der var flere, som sagde, at de gerne vil have trampoliner og bordbænkesæt, hvor man kan spille kort, siger formanden.

Støtteforeningen tog derfor kontakt til virksomheden Aktiv Leg, som frarådede trampoliner, fordi der kun kan være få brugere ad gangen, og trampoliner kræver meget vedligehold. I stedet foreslog virksomheden en stor hoppepude på hundrede kvadratmeter, som flere kan have glæde af.

Dén hoppede Tranbjerg Børnenes Venner med på. Hoppepuden krævede dog, at foreningen samlede flere midler ind, da de 40.000 kroner, som den i sin tid modtog fra kommunens deltagerbudget, ikke slog til. Tranbjerg Børnenes Venner har derfor samlet pant og solgt trøjer med teksten ”Sammen om Tranbjerg”.

For få dage siden kom de sidste 7000 kroner i kassen, som nu kan betale hoppepuden.

- Nu er vi ganske tæt på, for hoppepuden tager ikke lang tid at producere eller sætte op, så vi regner med, at den står klar om en måneds tid, siger hun og fortæller, at byggetilladelsen er i hus.

Foruden at være et punktum på en længere proces, er hoppepuden første skridt i en plan om at udvikle udearealerne ved Tranbjergskolens Grønløkke-afdeling. Der er planer om overdækkede bordbænkesæt ved siden af hoppepuden og basketbanen, som skal ligge mellem Klubben og 10. klassernes bygninger.

Desuden er der planer om at opføre redskaber til parkour.

- Vi vil gøre udearealerne ved skolen til et fedt sted at være, så de unge får lyst til at samles og være aktive her. Vi ligger gerne nogle frivillige timer i arbejdet, hvis de kommende generationer får et godt sted at være fremadrettet.

I den sydlige del af Tranbjerg Skov ligger lige nu et nøgent stykke jord, efter en Tranbjerg-borger ulovligt fik fældet 80-100 større og mindre træer på arealet. Men nu er nye træer på vej, efter borgeren har betalt en erstatning på over 128.000 kroner plus moms.

Det skriver Århus Stiftstidende, som har skrevet om sagen flere gange.

Historien begyndte 13. december 2019, hvor en borger anmelder ”hærværk” i en mail til borgmester Jacob Bundsgaard (S). Anmelderen mente, at der var fældet 80-100 træer på kommunens areal i den sydlige del af Tranbjerg Skov. Nogle af dem ganske store.

En skov- og landskabsingeniør fra kommunen konstaterede efterfølgende, at anmelderen havde ret: På området, der før bestod af blandet skov, lå der en masse væltede 10-15 meter høje træer med en diameter på op til 45 centimeter.

Egetræer lukker hullet

Manden, der angiveligt fik fældet træerne, havde ikke tænkt sig at erstatte træerne. Derfor udførte han et par krumspring, lyder det på stiften.dk, hvor du også kan læse, at manden blev politianmeldt.

Senere blev kommunen enig med manden og politiet om, at politianmeldelsen ville blive trukket tilbage, hvis han sagde ja til at betale det fulde erstatningsbeløb. Det har manden nu gjort.

Dermed bliver der plantet nye træer - primært egetræer.

- De nye træer bliver en meter til halvanden meter i højden, så der vil gå nogle år, før arealet ligner sig selv. Det er selvfølgelig ærgerligt, at de ikke er så store som dem, der blev fældet, men sådan er det, siger Andy Tomes, der er afdelingsleder for Grønne Områder i Aarhus Kommune, til Århus Stiftstidende.

Det kan være, at der snart ryger lidt ekstra penge i kassen hos den lokale støtteforening Tranbjerg Børnenes Venner, som arbejder målrettet for bedre vilkår for byens børn og unge til leg, læring og bevægelse i det fri.

Foreningen er nemlig blandt de mere end 75 projekter, som er med i kampen om ”Årets lokale indsats”, som brændstofselskabet Go´on står bag.

Det danske brændstofselskab hylder de mange lokale aktive borgere, som har skabt glæde og aktiviteter i deres lokalsamfund. Derfor uddeler selskabet 500.000 kroner til 25 forskellige lokale initiativer, og i disse uger er jagten på initiativerne godt i gang.

- Ofte glemmer vi at give de mange frivillige et klap på skulderen for deres indsats. Det er et skulderklap, som vi gerne vil give dem med konkurrencen "Årets Lokale Indsats". Selvom ikke alle nominerede vinder pengepræmier, så præsenteres de på konkurrencens hjemmeside, og her er folk inde og skrive kommentarer og begrundelser for, hvorfor de har stemt på vedkommende, siger Mick Kjær, som er administrerende direktør hos Go´on, i en pressemeddelelse.

Vinderen af "Årets Lokale Indsats" får 100.000 kroner. De resterende penge skal fordeles mellem de 19 projekter, som har fået flest stemmer online, samt fem regionale vindere.

Du har mulighed for at afgive din stemme i en onlineafstemning, som slutter fredag 29. oktober. Flere har allerede stemt på Tranbjerg Børnenes Venner, som får rosende ord med på vejen i de medfølgende kommentarer. Foreningen får blandt andet ros for, at den fremmer byens fællesskab, og den realiserer byens drømme om et fedt børne- og ungdomsmiljø.