Der er fuld fart på foreningslivet i multihallen i Mårslet, hvor de mange forskellige aktiviteter er blevet sat i gang, uden trænere og spillere skal tænke over coronarestriktioner. Dermed er der nu endelig grundlag for at sparke planerne om en café i Mårslet Multihal helt i mål hen over de kommende måneder.

- Lokalerne til caféen har faktisk stået klar i halvandet år, men så kom coronaen. Og vi ville ikke sætte gang i caféen, før vi havde et fritidsliv, som den kunne servicere, og det har vi nu, siger Kristjan Friis, som er bestyrelsesformand for Fonden Mårslet Multihal.

Det er i et samarbejde med Mårslet Skole, da caféen skal dele nogle lokaler med skolens kantine- og køkkenfaciliteter. For nogle år siden forbandt man Mårslet Multihal med skolens kantine, mens der i samme ombæring blev lavet et nyt skolekøkken og et mindre køkken til multihallen samt et delt udsalgsområde. Det blev en realitet på baggrund af midler fra Aarhus Kommune.

- Vi har aftalt med skolen, at det er en café, som åbner, når skolen lukker ved 16-tiden. Og så har caféen åbent om aftenen, når der er aktiviteter i hallerne eller på boldbanerne og i weekenderne, hvis der er stævner, kampe eller andre kulturelle arrangementer, siger Kristjan Friis og understreger, at caféen kun må holde åbent, når der arrangementer og aktiviteter i multihallen.

Den grundlæggende tanke bag caféen er at skabe en sammenhængskraft i hallen, så idrætsudøvere og andre lokale borgere kan samles på kryds og tværs af aktiviteter.

- Det primære er at skabe et samlingssted, hvor man kan være før og efter, at man har lavet aktiviteter i hallerne eller på boldbanerne. Man kan købe en sodavand, sandwich eller noget slik og sætte sig i caféen, siger formanden.

Desuden ser han sammen med resten af bestyrelsen og Testrup Mårslet Gymnastikforening gode muligheder i, at caféen kan servicere private og foreninger, som lejer lokaler i multihallen til forskellige arrangementer. Det skaber et bedre helhedstilbud, når lejere har mulighed for at købe mad og drikke, samtidig med de lejer et lokale.

- Og så satser vi på kurser for folk udefra, hvor de kan leje multihallens faciliteter en eftermiddag eller weekend. Dem skal vi også kunne servicere med bespisning, siger Kristjan Friis.

Han forventer, at den første tredje halvleg forhåbentligt kan nydes i caféen inden foråret. Men inden da skal der findes en cafébestyrer, som skal stå for at drive det nye samlingssted.

- Vi lægger lokaler til og står for det praktiske, så det skal en kommende cafébestyrer ikke bekymre sig om. Men han eller hun skal stå for planlægning, salg, bestilling af varer og personale, siger Kristjan Friis.

Caféen åbner til februar, hvis alt går efter planen med at få ansat en bestyrer.

I foråret blev bygningerne på Tranbjerg Hovedgade 31 i Tranbjerg revet ned, da grunden på hjørnet af hovedgaden og Mejerivænget skulle huse et nyt boligprojekt bestående af syv toplansrækkehuse.

- Hvis det var gået efter planen, ville der være et helt andet udtryk på grunden nu. Så ville man kunne se, at boligerne var blevet opført med facader, tag og vinduer, mens man manglede at færdiggøre rækkehusene indvendigt og fællesarealerne, siger Torben Skov Lauridsen, som er indehaver af Home Aarhus Syd, der står for salget af de nye rækkehuse.

Den oprindelige plan var, at rækkehusene skulle stå klar til indflytning i det kommende forår, men det første spadestik trækker ud. Planen er stadig klokkeklar; der skal bygges syv rækkehuse på hjørnegrunden, men man afventer i øjeblikket en byggetilladelse fra kommunen.

- Aarhus Kommune er desværre langsomme til at udstede byggetilladelser, og vi forventer derfor, at vi først for alvor kan komme i jorden efter nytår. Borgerne vil kunne opleve, at der sker noget på grunden, når vi kommer ind i januar, og så går det stærkt derfra, siger Torben Skov Lauridsen og understreger, at gravemaskinerne går i gang i samme sekund, at byggetilladelsen lander på skrivebordet.

Rækkehusprojektet var hen over sommermånederne sat i bero, da der har været et ejerskifte. Det resulterede i, at de nye øjne skulle gennemgå projektet igen.

- Den nye ejer kiggede tegningerne og materialet i det hele taget igennem for at se, om det stadig var det projekt, man ønskede at køre videre med, og man valgte at køre videre med stort set det samme projekt, siger Torben Skov Lauridsen og fortæller, at det var efter sommerferieperioden, at ejeren søgte om byggetilladelse.

Lige nu kan det måske være svært at forestille sig, hvordan projektet kommer til at tage sig ud på hjørnegrunden, som i øjeblikket står afventende og tilgroet. Men ifølge Torben Skov Lauridsen kommer rækkehusprojektet til at blive en forskønnelse af hjørnet, som har ligget forsømt igennem mange år.

- Man kan forvente et byggeri, som er moderne, og som har nogle virkelig spændende elementer i form af bæredygtige materialer og et flot arkitektonisk udtryk, fordi rækkehusene kommer til at ligge på en måde, der giver store fælles grønne rum, siger han og fortæller, at det er en entreprenør fra Nordjylland, som nu står bag byggeriet.

I foråret var to af boligerne allerede solgt, men siden da er en af køberne sprunget fra. Torben Skov Lauridsen har dog stadig høje forventninger til salget af de resterende seks rækkehuse.

- Når folk kan se, at boligerne skyder i vejret og se, hvordan de ser ud, og hvordan de ligger på grunden, så forventer jeg, at alle rækkehusene er solgt, inden projektet står hundrede procent færdigt, siger han og anslår, at projektet vil stå klar til indflytning om et lille års tid.

Rækkehusene koster 3.195.000 kroner.

"Hvor ser det godt ud”, lyder det fra en lokal borger, da hun torsdag ved middagstid træder ind på udearealerne ved Kirketorvet 10 i Tranbjerg.

Udearealerne ved bylivshuset har over de seneste tre uger gennemgået en stor forvandling, som unge mennesker fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus har stået bag. Onsdag blev de sidste fliser lagt og de sidste blomster plantet, inden uderummet blev indviet torsdag eftermiddag.

- Det betyder ubeskriveligt meget. Vi har knoklet med at gøre det fint indvendigt, og nu hænger det så sammen med de udvendige arealer, efter vi har haft besøg af 16 unge mennesker med hænderne skruet godt på, siger Charlotte Pless, som løbende har fulgt forvandlingen af gårdhaverne ved Kirketorvet 10.

Hun er bylivskonsulent hos Innovation og Medborgerskab ved Aarhus Kommune, som har arbejdet sammen med Jordbrugets Uddannelsescenter Århus i flere forskellige sammenhænge.

Det har også været et givende projekt for eleverne fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, hvis ambition har været at gøre området mere indbydende og brugbart for bylivshusets besøgende. Eleverne har selv navngivet projektet ”Nyt liv i byliv”.

- Eleverne oplever en glæde ved, at andre kan følge deres arbejde, og de mærker, at deres arbejde giver værdi for andre. Og de får mulighed for at prøve faget af, samtidig med at de får kendskab til træer, buske og blomster. Det giver nye kompetencer, siger Michael Amdisen, som er underviser på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.

I en af gårdhaverne er der blandt andet blevet anlagt et stort forhøjet blomsterbed - nærmest en blomsterbakke, som har en lille scene foran. Bedet er blomstret op i samarbejde med byens borgere, som har doneret solhat og roser til projektet.

- Der er en masse lokale, som har givet noget hertil, så vi kan se, at mange er interesseret i stedet. Det viser, at det er et sted, der betyder noget for mange, siger 16-årige Oscar Melbye Kjeldmand, som har været med til at give uderummet en kærlig hånd.

I bedet står lyng, hortensiaer og blåskæg side om side med andre blomster. Men når bylivskonsulent Charlotte Pless kigger rundt, tænker hun i stedet på navnene på alle de borgere, som har givet blomsterne.

Ligeledes er den bæredygtige tankegang gået igen hele vejen rundt i gårdhaverne, ligesom den også gør på de indvendige arealer, hvor genbrug og kreativitet er nøgleord.

- Vi har været ude og købe nogle beslag til trappen, men ellers er det hele noget, vi har genanvendt, siger Michael Amdisen.

Projektet er vokset henad vejen, mens nysgerrige borgere har fulgt med på sidelinjen. Et par elever pointerer, at Tranbjerg-borgerne har sørget godt for dem med gode idéer og masser af kage.

Men det er langt fra kun kagen, som har vakt begejstring hos de unge mennesker, der har knoklet de seneste tre uger for at give byens borgere nogle nye grønne rammer.

- Det har været fedt at få lov til at skabe noget og se områdets forvandling. Man ser ens idéer blive til virkelighed, siger Oscar Melbye Kjeldmand.

Den begejstring deler han med 17-årige Nikolaj Larsen, som synes, at det har været fedt at komme ud og bruge hænderne.

- Vi er kommet i mål med et rigtigt godt projekt - det er en fed følelse. Vi har nået alt det, vi skulle og mere til, siger han.

Nu rykker de unge mennesker så ud af gårdhaverne, efter de har sat et tydeligt aftryk ved bylivshuset, der nu har to blomstrende gårdhavemiljøer, hvor der med tiden vil komme græs, vilde blomster og tulipaner op af den bare jord, der er tilbage.

- Vi ser det som en stor gevinst, at det kan bruges af byens borgere. Vi giver folk noget grønt natur, siger 17-årige Thorbjørn T. Hald.

Begejstringen kan Charlotte Pless heller ikke skjule, når hun kigger rundt på de veltrimmede bede og velanlagte fliser, som løber rundt om bylivshuset.

- Det er blevet en hel bypark, hvor man har lyst til at opholde sig. Det er nogle rammer, som er indbydende at bruge, og som taler til sanserne, siger hun og fortsætter:

- Gårdmiljøerne har et formål nu, og det har allerede givet noget til byen, fordi borgerne har været nysgerrige omkring, hvad der sker heromme, mens de unge og frivillige har arbejdet.

Og så er vi tilbage hos den begejstrede Tranbjerg-borger, Lone Terkildsen. Hun sidder også i hovedbestyrelsen hos Alboa, som ejer bylivshusets bygninger.

- Det er helt fantastisk. Det var fint nok før, men nu er det jo noget helt andet - det ser så godt ud. Det giver noget glæde, at der er kommet nye planter og sådan. Grønt er godt, siger Lone Terkildsen, inden hun går på opdagelse rundt i gårdhaverne.