Man kan ikke undgå at lægge mærke til de store gravemaskiner, arbejdsmænd og fartnedsænkningen i det sydlige Tranbjerg, hvor Aarhus’ nye sydlige omfartsvej skal krydse Landevejen.

Området er en del af den kommende 12 kilometer lange Giber Ringvej, som strækker sig fra Torshøjvej i vest til Beder Landevej i øst og på den måde forbinder den sydlige del af Aarhus Kommune. Planen er, at hele vejstrækningen skal stå færdig ved udgangen af næste år, hvis planen ellers går lige ud ad landevejen.

- Vi følger tidsplanen, og vi er fint med, som det ser ud i øjeblikket. Men jordarbejde er meget afhængigt af vejret, så vi kan hurtigt stå i den omvendte situation, hvis vi får en træls vinter eller et trist forår, men lige nu er vi en smule foran tidsplanen, siger Carsten Thomsen, som er projektleder på Giber Ringvej, der gennem mange år er gået under projektnavnet Bering-Beder Vejen.

Han uddyber, at det kan være svært at give et entydigt svar på, hvor langt man er, fordi de løbende arbejder på hele vejstrækningen, som er delt op i fem etaper.

Det kommende kryds ved Landevejen er en del af tredje etape. Etape 1, som går fra Torshøjvej til den nye banebro er stort set færdig, dog mangler man den sidste finish. Men der er lagt asfalt og åbnet for trafikanter. Anden etape omkring den nyetablerede banebro står stort set også køreklar.

- Vi havde en idé om, at vi dette år også kunne nå at blive færdig med etape 3, som går til og med krydset ved landevejen syd for Tranbjerg, men vi har valgt at skyde den del til foråret, fordi det er vigtigt med de rigtige vejrforhold, når vi skal lægge asfalt, siger Carsten Thomsen og uddyber, at man til foråret gerne skulle kunne åbne det nye kryds, så man kan køre fra Landevejen til Kolt-Hasselager.

Dernæst venter færdiggørelsen af strækningens sidste to etaper, som går henholdsvis til Oddervej og dernæst til Beder Landevej.

- Projektet er udbudt på den måde, at vi har en termin, der siger, at vi skal være færdige til og med Oddervej inden udgangen af 2022, mens det sidste stykke fra Oddervej til Beder Landevej reelt set først skulle være klar i 2023. Men som det ser ud i øjeblikket, vil jeg mene, at vi når det hele i 2022, siger Carsten Thomsen.

Du kan blive klogere på tidsplanen for anlægsfasen her, hvor du også kan se vejens forløb. Her kan du også læse om den ekstra støjvold, som placeres syd for Tranbjerg. Den bliver lavet af overskudsjord og skal nedbringe støjen fra Giber Ringvej for de Tranbjerg-beboere, som bor syd og nordøst for vejen.

- Da byrådet tidligere på året besluttede, at man gerne ville have et tredje spor fra Landevejen til Hovedvejen, resulterede det i, at der kom noget ekstra jord i overskud, som vi skulle håndtere. Det ville derfor være oplagt at bruge til en ekstra støjvold i området, siger Carsten Thomsen.

For to år siden havde ægteparret 69-årige Anette og Troels Vulvig-Kristensen stadig deres hverdag i hjemmet på Nymarksvej 42 i Mårslet, hvor de havde boet, siden de i begyndelsen af 1980’erne forelskede sig i huset og dermed rykkede fra Tranbjerg til Mårslet sammen med deres to døtre.

Men efter 37 år på Nymarksvej måtte parret finde flyttekasserne frem, da det var sikkert og vist, at Giber Ringvej skulle gå gennem familiens grund og dermed skulle deres hjem jævnes med jorden.

Siden da har Anette og Troels Vulvig-Kristensen ikke haft den store lyst til at kigge forbi deres gamle grund, men for nyligt lod de sig alligevel overtale af deres børnebørn.

- Det var en meget mærkelig følelse, og det var trist. Når jeg tænker på hjem, er det stadig Nymarksvej 42, men vi er da heldigvis ikke kørt forkert endnu, siger Anette Vulvig-Kristensen og lader blikket glide over på husbonden Troels Vulvig-Kristensen, som må erkende, at han har været lige ved og næsten et par gange.

I dag ligger ægteparrets nye hjem på Nygaard Tværvej i Odder, hvor de har boet i to år, efter de som punktum på en længere proces skulle være ude af deres hus i Mårslet i februar sidste år.

Ifølge Anette og Troels Vulvig-Kristensen hørte de første gang om den nye vej syd for Aarhus i begyndelsen af 1990’erne - elleve år efter de flyttede ind i huset på Nymarksvej. Mens parret renoverede hus, plantede træer og ordnede have, blev vejprojektet forsinket ad flere omgange.

- Som årene gik, udviklede byen sig længere og længere mod syd. Der blev med tiden bygget hen over de steder, hvor vejen i første omgang var planlagt til at skulle ligge. Vi blev først opmærksomme på, at vejen rykkede helt tæt på os, da vi fik en skrivelse med de tre linjeføringer, siger Troels Vulvig-Kristensen.

- Vi var så glade for stedet, at vi faktisk var parat til at bo bag en jordvold med vejen ved siden af - vi var klar til at kæmpe for vores lille sted, fortsætter han.

Men det endte med, at ægteparret stod overfor en ekspropriation, som medførte frustrationer, mens ægteparret samtidigt måtte bringe deres fremtidsdrømme op til revision. Planen var nemlig, at de skulle blive gamle på Nymarksvej 42, hvor de havde deres yngste datter, svigersøn og børnebørn tæt på.

- Vi havde gået og sparet op til, at vi skulle bygge et nyt hus på grunden. Vi havde fået tegnet huset, og vi havde fået en byggetilladelse, men i 2014 blev vi kaldt til et møde hos kommunen, hvor vi fik at vide, at den kommende vej kunne få negative konsekvenser for vores nye hus, siger Troelsen Vulvig-Kristensen.

I stedet for at gå videre med byggedrømmene i Mårslet måtte Anette og Troels Vulvig-Kristensen tage kontakt til ejendomsmæglere, der vurderede huset på Nymarksvej til 5,5 millioner kroner.

- Og så skulle vi også have for svie og smerte, så vi sagde til kommunen, at vi skulle have seks millioner kroner. Vi endte med at få 4,6 millioner. Det kunne vi godt købe et parcelhus i Mårslet for, men det var jo slet ikke det, vi ville have, når vi kom fra et landsted, siger Troels Vulvig-Kristensen, som mener, at man burde få en erstatning, der gjorde det muligt at blive i området og få noget tilsvarende.

- Vi følte os kørt over af en damptromle, hvor der ikke er nogen forhandling, supplerer Anette Vulvig-Kristensen, som brugte sine frustrationer til at pakke hjemmet ned.

De besluttede sig for at holde fast ved drømmen om at bygge nyt, når de havde fundet det rette område til deres nye hjem. Men det var svært at find et sted, som fremkaldte den samme begejstring, som da ægteparret for første gang så Nymarksvej 42.

- Men vi har altid været overlevere. Jeg har altid sagt til vores døtre, at man måtte op på hesten igen, så det var vi selv nødt til at efterleve, siger Troels Vulvig-Kristensen og fortæller, at valget faldt på Odder, hvor deres ældste datter og familien bor.

Det er nok også derfor, at man kan ane begejstring i stemmen hos ægteparret, da de fortæller om deres nybyggede træhus på Nygaard Tværvej - 10 kilometer fra deres tidligere hjem. Huset stod færdigt og klar til indflytning kort før, at Anette og Troels Vulvig-Kristensen stod uden tag over hovedet.

- Det var faktisk rigtigt godt, at vi skulle planlægge et nyt hus, så vi skulle bruge vores tid og energi på at gå op i, hvordan vores hus skulle være, siger han.

Selvom ægteparret nu er ved at forme deres nye liv med udsigt over åbne marker, kører Troels Vulvig-Kristensen stadig til Mårslet én gang om ugen for at være med på det gymnastikhold, han har gået på de seneste mange år, hvor de har holdt deres årlige fest i gildesalen på Nymarksvej. Desuden har Anette og Troels Vulvig-Kristensen stadig deres yngste datter, svigersøn og børnebørn i Mårslet.

- Vi har så mange minder fra byen - det er der, vi har fulgt vores børn i skole og holdt studentergilder, siger Anette Vulvig-Kristensen, som holder fast i minderne, men samtidigt har valgt at se fremad.

Selvom man kunne tro, at en tur ned ad mindernes sti ville få ægteparret til at køre en omvej i stedet for at snuppe Giber Ringvej, når den står klar, så er det ikke tilfældet.

- Vi kan godt se fordelene ved vejen. Vi har selv drevet virksomhed i Malling, mens vi boede i Mårslet. Men det havde bare været dejligt med en hurtigere afklaring, så vi ikke skulle have gået i uvished, siger Troels Vulvig-Kristensen.

Når bladene om kort tid falder helt af træerne, vil eleverne og medarbejderne på Testrup Højskole ikke kun have udsigt over nøgne marker, men også til den kommende Giber Ringvej. De kan allerede nu følge en anelse med i anlægsarbejdet af Aarhus’ nye sydlige omfartsvej fra flere steder på skolens arealer.

Det skal to jordvolde i det nordøstlige hjørne ved Testrup Højskole nu lave om på. Jordvoldene får en samlet længde på 210 meter, og det første stykke er etableret.

- Vejen er hævet over terræn ved Testrup - det gør noget ved det visuelle udtryk og støjen her på højskolen. Dermed bliver det træls for både øjet og øret, når vejen åbner. Det er på baggrund af det, at jeg tog initiativ til at etablere jordvolde, siger Simon Axø, der er forstander på Testrup Højskole.

Da placeringen af vejens forløb var på plads, gik Simon Axø i dialog med Aarhus Kommune og søgte senere om landzonetilladelse til opførelse af støjvolde ved højskolen. I foråret fik Testrup Højskole landzonetilladelsen, hvori der står, at man har lagt vægt på, at bakkerne vil medvirke til, at der fra højskolen ikke er direkte udsigt til Beder-Bering Vejen.

Forstanderen lægger ikke skjul på, at han gerne så, at vejens placering så anderledes ud, men nu handler det om at mildne de negative konsekvenser, den giver, så skolen bliver mindst muligt berørt af omfartsvejen.

- Jeg er bekymret for det liv, der leves på højskolen. Vi lever af den ro og atmosfære, som omgiver skolen. Her kan man lade roen indfinde sig og bare være til stede. Det skal man kunne, uden det konstant summer i ørerne fra en vej, siger Simon Axø.

I et læserbrev i Århus Stiftstidende har Simon Axø tidligere ytret, at Testrup Højskole er aldeles afhængig af den opladende ro, som omgivelserne i Testrup tilbyder. Derfor lagde han mange timer i at redde roen.

- Jeg har tidligere tydeliggjort, at Testrup Højskole er en kulturel institution - ikke kun lokalt, men i hele Danmark. Det er ikke bare en virksomhed, man kan rykke til en anden placering. En højskole er knyttet til stedet, atmosfæren og kulturen i det lokalområde, hvor den har ligget i mange år, siger han og fortsætter:

- Vores eksistensgrundlag er ikke direkte afgørende af Giber Ringvej, men vi skal fastholde et inspirerende og roligt miljø.

Det regner han med at kunne, nu hvor jordvoldene er på vej. Det er kommunen, som deponerer overskudsjord til voldene, mens højskolen selv skal stå for beplantningen. De skal beplantes med rødgræs og buske og afgrænses mod markerne med træer af samme proveniens som de eksisterende træer, der afgrænser højskolen i dag, lyder det i landzonetilladelsen.

- Arbejdet står stille lige nu, fordi der lige nu ikke er noget overskudsjord hertil, så jordvoldene står først færdige i 2022. Men for mig er det heller ikke afgørende, om de er her om to måneder eller til næste år - det afgørende er, at de kommer, siger Simon Axø.

Han mener, at jordvoldene vil gøre en stor forskel for atmosfæren og for tiltrækningen af nye højskoleelever.

- Når du skal på højskole, vælger du ikke udelukkende ud fra undervisningen, som højskolen tilbyder. Du har også miljø, atmosfære og kultur for øje, siger han.

Fra højskolens baghave, hvor eleverne kan hygge sig på terrassen, græsplænen eller ved bålet, har Simon Axø ikke udelukkende udsigt til de negative konsekvenser, som omfartsvejen ifølge ham medfører.

- Infrastrukturen heromkring bliver mere overskuelig. Vi har elever, som kommer mange steder fra, og det bliver nemmere for dem at komme hertil, siger han og fortsætter:

- Sådan er det vist med det meste infrastruktur. Når man er bruger, er det fedt, men når man er nabo, er det ikke så fedt. Man skal huske at se det fra begge sider.

Godt et års tid før den nye omfartsvej i det sydlige Aarhus skal stå køreklar, skal vi begynde at vænne os til vejens nye og permanente navn. Igennem mange år har den været kendt under projektnavnet Bering-Beder Vejen, men for nyligt fik vejstrækningen sit endelige navn: Giber Ringvej.

Navnet er både inspireret af geografien og lokalhistorien i området.

- Det skal først og fremmest sige noget om lokationen, så man ved, hvor vejen er. Der er sat lokationsnavne på de fleste veje, som binder bydele eller områder sammen, så når man bor i Aarhus eller andre dele af Østjylland, skulle man gerne tænke på, at Giber Ringvej ligger i Aarhus Syd, fordi man ved, at det er der, Giber Å ligger, siger rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), som stod for afsløringen af det nye navn.

En del af vejen løber langs Giber Å, som i dag er et naturskønt område med et rigt dyre- og planteliv. Her har der altid boet mennesker, og Moesgaard Museum har i forbindelse med udgravningen af vejen fundet bosættelser helt fra stenalderen op til middelalderen langs åen, og man ved, at åen leverede fisk til Moesgaard Herregaard i 1800-tallet, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Forinden beslutningen havde kommunen fået input fra forskellige aktører blandt andet de fem fællesråd, som dækker området omkring vejen. Ifølge rådmanden var der bred opbakning til Giber Ringvej.

Vejnavnet blev afsløret ved en festlighed i lørdags, hvor de fremmødte foruden navnet kunne få en status på projektet og naturen omkring vejstrækningen. I samme anledning blev en stor faunabro til kronhjorte, dådyr og andre dyr i området navngivet. Den blev døbt Niels Brøchners Bro. Niels Brøchner var medlem af Aarhus Byråd fra 1998 til 2011, og han var en stor fortaler for den kommende Giber Ringvej.

- Niels Brøchner har været med til at sætte aftryk på byen, og han har kæmpet vedvarende for, at pengene blev afsat til, at man skulle etablere den vej syd for Aarhus. Han var samtidig god til at koble mennesker sammen på kryds og tværs. Derfor er det også sammenfaldende, at hans navn nu binder naturen sammen, siger Bünyamin Simsek.

Fra lørdag aften lukker Netto i Tranbjerg for en kortere periode for at lade butikken gennemgå en større renovering. Dagligvarebutikken på Brørupvej skal nemlig opgraderes til en Netto 3.0.

- Det er den spritnye form for discountbutik, som Netto har fundet på, siger Daniel Lindstrøm Jensen, som er butikschef i Netto i Tranbjerg.

Der skal nås en masse på den lille måned, hvor den lokale Netto holder lukket. For butikken skal have den helt store omgang, hvor den får nyt design.

- Vi kommer til at få en hel masse nyt inventar - vi får nyt af mere eller mindre det hele. Der bliver malet vægge og lofter. Butikken bliver generelt totalrenoveret, siger han.

Opgraderingen betyder også, at der kommer en større samhørighed i butikken. Der vil ligeledes komme hybridkasser, så kunderne kan bruge en app og derigennem selv scanne varerne undervejs på handleturen. Butikken får også scan-selv-kasser.

- Det bliver nemmere og hurtigere at handle, siger butikschefen og forsikrer, at der selvfølgelig også vil være den almindelige kassebetjening, som kunderne kender den.

Der er generelt fokus på den gode kundeoplevelse, som kunderne skal mærke hele vejen igennem butikken.

- Vi går meget op i kundeservice. Netto 3.0 er prikken over i'et i forhold til at give kunderne en god oplevelse, siger Daniel Lindstrøm Jensen.

Han glæder sig til at vise kunderne den opgraderede butik. Netto i Tranbjerg åbner dørene til den nye butik torsdag 4. november, hvor der vil være rød løber, åbningstale og kaffe samt medarbejdere i nye uniformer.

- De kunder, der har været her meget, vil se den som en helt ny butik. De vil måske have svært ved at finde varerne lige i starten, fordi de er placeret anderledes, men det er en hel ny og moderne butik, som de møder, siger Daniel Lindstrøm Jensen og understreger, at han og medarbejderne glæder sig til at tage imod kunderne på den anden side af renoveringen.