Ved Vilhelmsborg i det sydlige Aarhus ligger et utal af grønne og blå naturperler spredt ud i området. De skal bindes sammen og danne et sammenhængende naturlandskab. Det vil give en cirka ti kilometer lang strækning, som forbinder de tre oplandsbyer Beder, Malling og Mårslet omkring et stort natur- og skovområde.

Sådan lyder nogle af linjerne i det 45 siders lange budgetforlig, som faldt på plads for en uge siden. I budgetforliget har et flertal valgt at afsætte 75 millioner kroner til nye naturprojekter i Aarhus Kommune. Her fremgår en grøn kile mellem Beder, Malling og Mårslet, som et af projekterne, der muligvis kan få en bid af millionerne.

- Vi vil gerne binde områderne sammen. Vi kommer ikke til at ødelægge naturområderne, men vi kommer til at skabe mere værdi for menneskene i forhold til den eksisterende natur. Naturen bliver respekteret i forhold til dyreliv, men mennesker får adgang til naturen på en mere indbydende måde, end de gør i dag, siger rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

Projektet vil give et rigere dyreliv, mere vild natur og bedre mulighed for at opleve den. Første skridt på vejen er en effektiv spredningskorridor til krondyr og andre dyr. På sigt kan tiltaget videreudvikles til et samlet projekt for en større natur- og rekreativ indsats i området.

Der er flere naturprojekter end den grønne kile mellem de tre sydlige oplandsbyer, der står til at kunne få del i de 75 millioner kroner, forligspartierne har afsat.

Den grønne kile mellem Beder, Malling og Mårslet er ligesom andre af projekterne en del af planen ”Vild med Aarhus”, som rådmand for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek, i sidste måned sendte til Aarhus Byråd. Planen udpeger ti konkrete projekter, der skal sikre byens grønne udvikling. I planen anslår Teknik og Miljø, at den grønne kile vil koste 34 millioner kroner. Hele planen indeholder naturprojekter for 250 millioner kroner.

Rådmanden glæder sig over, at flere af projekterne har fundet vej til budgettet.

- Vi bevæger os i retningen af, at byrådet har taget planen til sig og allerede i det første år har afsat penge til at realisere dele af planen. I de kommende år forventer jeg, at der bliver afsat yderligere midler. Så jeg tror på, at vi i de kommende år får den fuldt finansieret. Det tror jeg optimistisk på, fordi det er det, jeg hører, at byrådets partier og borgerne er optaget af, siger Bünyamin Simsek.

Planen var, at fodboldspillerne i Tranbjerg skulle have haft kunstgræs under støvlerne i sommeren 2021, hvor byens nye kunstgræsbane skulle stå klar til brug. Men klubbens medlemmer må tage endnu en vintersæson på den eksisterende grusbane, som er det areal, hvor kunstgræsbanen skal anlægges.

- Vi regner med, at vi kan indsende projektbeskrivelsen i oktober, så vi kan få vores byggetilladelse en gang sidst på året, siger Morten Eaton Mølgaard, som er formand for AIA Tranbjerg og tovholder på projekt kunstgræsbane.

Forsinkelsen skyldes ifølge formanden nogle byggetekniske detaljer i projektbeskrivelsen, som i første omgang ikke levede op til de forventninger og krav, som klubben fra projektets begyndelse havde sat sig for.

- Det er drænløsningen, som har sat projektet lidt i bero. Projektbeskrivelsen fra byggerådgiveren indeholdt ikke den byggetekniske standard, som vi havde håbet på. Det handler om, hvordan man dræner overfladevandet, som kommer på banen, siger Morten Eaton Mølgaard og uddyber, at arealet har en udfordring med overfladevand og nedsivningsproblemer.

Formanden har på baggrund af den første projektbeskrivelse været i dialog med byggerådgiveren og kommunen, så beskrivelsen kan rettes til med et andet drænsystem og såkaldte shock pads, som også har været et ønske fra begyndelsen.

- Vi mener, at den optimale løsning er, at overfladevandet drænes ud til siderne i faskiner, så der sker en kontrolleret opsamling af vandet, siger Morten Eaton Mølgaard og forklarer, at der ovenpå drænsystemet skal anlægges shock pads.

- Det har en stødabsorberende effekt, hvilket optimerer ergonomien for vores spillere, siger formanden og fastslår, at den del nok har ligget ham ekstra meget på sinde grundet hans baggrund som ortopædkirurg.

Det er folks eget ansvar at melde sig ind i klubben og gå på banen til en fodboldkamp, hvor man ved, at der er en risiko for at pådrage sig skader, men derfor kan klubben jo godt være en medspiller på den front, lyder det.

- Vi har også et ansvar for at sikre de ting, som vi kan have en indvirkning på, siger Morten Eaton Mølgaard.

Kunstgræsbanen, som først nærmer sig slutspurten til foråret, bliver altså en realitet trods forsinkelse, understreger formanden. Klubben har for længst indsamlet de godt 1,6 millioner kroner, som sammen med et anlægstilskud fra Aarhus Kommune på godt tre millioner kroner skal forvandle grusbanen til kunstgræsbane, så snart projektbeskrivelsen og senere byggetilladelsen er helt på plads.

- Vi har meget gode betingelser i forhold til græsbaner, men vi vil meget gerne optimere forholdene, så vi også kan fastholde medlemmerne på banen i vinterhalvåret, siger formanden, som sender ros til dem, der har sendt donationer på banen.

Derfor ønsker han også, at klubben skal gøre sit for at give borgerne den bedst mulige bane inden for de økonomiske rammer, som den har til rådighed.

- Vi håber, at banen bliver et omdrejningspunkt i byen - ikke kun for medlemmerne i fodboldklubben, men for alle, så der altid er aktivitet, siger han.

Halvdelen af vinstokkene står tomme efter weekendens høst af hvide druer, mens de røde drueklaser skal have lidt længere tid på stokkene, før de skal høstes på den fælles vinmark på Bedervej i Mårslet.

- Vi følte os ligesom sydfranske vinbønder i det gode sensommervejr, da vi høstede i weekenden. Vi ved, at de hvide druer gav en rigtig god høst, og de røde druer ser også ud til at give en god høst. Vi får nok 50 procent mere, end vi plejer, siger Steffen Sommer.

Han er en af andelshaverne af den fælles vinmark i Mårslet, som satte de første rødder for 10 år siden. Det var Poul Hakon Poulsen, som kom på idéen om at gå flere lokale sammen om en vinmark, da han havde lidt ekstra kvadratmeter på Bedervej.

De var ti interesserede, der gav sig i kast med vinprojektet fra starten, og det er stort set de samme, som denne sensommer er med ved årets høst.

- Jeg er imponeret over, at de samme folk stadig har gejsten. Jeg kunne godt være nervøs for, at nogen ville miste interessen for det, siger Poul Hakon Poulsen.

Begejstringen lyser i hvert fald stadig ud af Steffen Sommer og Poul Hakon Poulsen, da de viser rundt på vinmarken med små 400 planter. Der hænger mange velvoksne røde drueklaser, som ifølge de to amatørvinbønder har nydt godt af årets solrige sensommer.

- Vejret er rigtigt vigtigt ved modningen af druerne. Det havde ikke givet det samme, hvis det havde været en våd og kølig august, forklarer Steffen Sommer og smager på en af de søde druer, som til foråret kan hældes på flasker.

- Det har været en helt eventyrlig sommer i forhold til vinproduktion. Man kan ikke være sikret en god høst hvert år, når det afhænger af vejret, men den bliver altså god i år, supplerer Poul Hakon Poulsen.

De ti år med vinmarken har løbende gjort vinbønderne klogere på vinproduktion, men de byder hver især ind med forskellige kompetencer.

- Steffen er jo vores vinmester, mens andre eksempelvis er gode til at beskære og binde vinstokkene op, siger Poul Hakon Poulsen og understreger, at erfaringerne kan smages på vinene.

- Det er ved at være så godt nu, at vi kan bruge flaskerne som gaver, siger han med et smil.

Årets høst kan dog ikke nå at være færdige vinflasker til julegaverne, men den længere proces er sat i gang. Det viser de tønder, som lige nu er fyldt med 175 liter kommende hvidvin.

- Det kan egentlig godt drikkes til jul, men vi lader det stå frem til marts, så vi får det bedste resultat, siger Poul Hakon Poulsen.

Dét ved amatørvinbønderne, efter de har produceret vin siden deres første høst i 2013. Nu har de netop sat 100 nye vinstokke, som de kan høste fra om et par år. Det kræver tålmodighed at være vinbonde, fastslår Steffen Sommer med et smil.

Den tålmodighed kan andre nu prøve kræfter med, for Poul Hakon Poulsen har sat et nyt initiativ i søen - ligesom han gjorde det for ti år siden.

- De erfaringer, som vi har gjort os, vil vi gerne give videre, så nu kan de, som har lyst, købe en eller flere vinstokke, som vi sørger for at plante og binde op, siger idémanden og uddyber baggrunden for initiativet.

- Når vi fortæller om vores vinmark, er der mange, der synes, at det er spændende. Det er ikke alle, der har mulighed for at give sig i kast med det, men på den her måde, kan man få en smagsprøve på, om det er noget for en.

Vinbønderne, der har været med fra start, gør det ikke kun for at få en god flaske vin på bordet, og ifølge dem skal man heller ikke kaste sig ud i livet som vinbonde for at få billig vin, men fordi det er sjovt og socialt.

- Om torsdagen mødes vi om aftenen, hvor vi ordner marken, og derefter deler vi en flaske vin, mens vi vender verdenssituationen. Så det handler også om det sociale, det giver os, siger Steffen Sommer.

Samtalen kunne meget vel falde på de positive ting, der følger med klimaforandringerne.

- Man snakker så meget om klimaet, der forandrer verden. Men det byder også på nogle positive forandringer - for 50 år siden var det ikke muligt at producere vin i Danmark, siger Poul Hakon Poulsen.