Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Tranbjerg-MårsletLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I en af dagens historier skal vi møde genboerne og søskendeparret Mette og Martin Heidemann Rasmussen, som bor på en af de Tranbjergs veje, som Aarhus Byråd ønsker omklassificeret fra offentlig vej til privat fællesvej. Foto: Mathilde Bach Callesen

På vej mod mere ansvar: Flere veje i lokalområdet skal overdrages til grundejere

Er der revner i asfalten? Trænger skellet til en kærlig hånd? Hvor mange knækkede fliser gemmer fortovet på?

Det er måske ikke hverdagskost at holde øje med, hvordan ens vej har det. Men hen over sommeren har beboere på Kirkevænget i Tranbjerg haft tommestok, vaterpas og kamera med ude på deres sidevej for at tage temperaturen på dens tilstand.

Mette Heidemann Rasmussen bor på Kirkevænget, som er en af de 21 veje i Tranbjerg og Mårslet, som Aarhus Byråd ønsker omklassificeret fra offentlig vej til privat fællesvej. Som en del af den flerårige proces får grundejerne på de udvalgte veje mulighed for at komme med bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport, der bliver udarbejdet for deres vej.

Hvordan grundejere på Kirkevænget greb processen an, kan du blive klogere på, når du herunder folder historien ud. Her sætter søskendeparret og genboerne Mette og Martin Heidemann Rasmussen ord på det arbejde og de bekymringer, der har fulgt med processen.

I dagens nyhedsbrev tager vi også på tur gennem processen, som mange grundejere står over for i de kommende år. Ligeledes kan du få et svar på, om det giver pote at indsende bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport.

Som punktum på nyhedsbrevet skal du med på Børupvej i Tranbjerg, som allerede er en privat fællesvej. Her har grundejerforeningen Børup gjort det til en tradition, at de hvert forår går en tur på områdets stier og sideveje, hvor de besigtiger området og laver en vurdering af, om der er noget, der skal ordnes. Det er ét af de råd, som formanden for grundejerforeningen kommer med.

Har du et godt råd, kommentarer eller en mulig historie til mig? Så er du selvfølgelig velkommen til at sende mig en mail på matbc@tranbjerg-maarsletliv.dk.

Inden du så småt begynder at folde historierne ud, vil jeg sige, tak fordi du læser med. Hvis du kan lide det, du læser, så send endelig nyheden om Tranbjerg-MårsletLIV videre til din nabo.

God læselyst og god weekend

Billede af Mathilde Bach Callesen
Billede af skribentens underskrift Mathilde Bach Callesen Journalist
Flere grundejere i Tranbjerg og Mårslet får i de kommende år ekstra arbejde at se til. Aarhus Kommune er nemlig i gang med at omklassificere 21 veje i lokalområdet, hvilket betyder, at grundejerne fremadrettet skal stå for vedligeholdelse af vejen. Foto: Privatfoto 

21 veje i Mårslet og Tranbjerg skal være private fællesveje: Er din vej på listen?

Det er efterhånden en lille håndfuld år siden, at et stort flertal i Aarhus Byråd besluttede at overdrage cirka 900 offentlige veje til grundejere.

Siden da har kommunen løbende offentliggjort de udvalgte veje – heraf ligger flere i Mårslet og Tranbjerg. Det betyder, at lokale grundejere på 21 veje muligvis står over for, at de selv skal stå for vedligeholdelse af vejen.

Men vejen fra byrådsbeslutningen til den endelige overdragelse løber over flere år. I artiklen gør Lise Birnbaum, projektleder hos Aarhus Kommune, os klogere på baggrunden og processen, som flere af de lokale grundejere står lige midt i.

Aarhus Kommune er i gang med at omklassificere cirka 900 kommunale veje til private fællesveje, og dermed overdrager de vedligeholdelse af vejen til grundejerne. 21 af vejene ligger i Tranbjerg og Mårslet, hvor grundejere således kan se frem til at få ansvaret for en række opgaver som at rydde sne, vedligeholde kørebanen og skifte knækkede fliser.

Hvad har Kirkevænget i Tranbjerg og Frøkærparken i Mårslet tilfælles?

Det kan næsten lyde som begyndelsen på en vittighed, men det er ikke tilfældet. Sammen med 19 øvrige vejstrækninger i lokalområdet står Kirkevænget og Frøkærparken over for en mulig omklassificering fra offentlige veje til private fællesveje.

Når en vej bliver en privat fællesvej, kommer grundejerne ind under privatvejsloven, hvor den enkelte grundejer har vedligeholdelsesforpligtigelsen ud til midten af vejarealet i hele grundens længde.

- Det vil sige, at de blandt andet skal sørge for, at der ikke er huller i vejen, at den ikke er trafikfarlig, og at der bliver ryddet sne, siger Lise Birnbaum, der er projektleder hos Aarhus Kommune.

I marts 2017 besluttede et stort flertal i Aarhus Byråd at overdrage cirka 900 kommunale veje til grundejere. Samme år blev de første veje offentliggjort og sidenhen er der hvert år kommet nye strækninger på listen. I 2018 og 2019 var Tranbjerg og Mårslet på listen.

Er din vej på listen?

Her er en liste over de 21 veje i Tranbjerg og Mårslet, som Aarhus Byråd overvejer at omklassificere. Hvilke veje der i sidste ende skal overdrages til grundejerne, afgøres af byrådet cirka fire år efter, de er blevet offentliggjort.

Tranbjerg: Gartnervænget, Kirkevænget, Tranbjerg Hovedgade 2-16, Skovgårdsvænget, Jegstrupvænget, Laurbærvænget, Sønderbro, Tranbjergvej vest for Børup Tværvej og Børup Tværvej.

Mårslet: Agervej, Banevej, Borrevænget, Engleddet, Frøkærparken, Gammel Bedervej, Hørretvej 8-18, Kratleddet, Mårslet Byvej, Præstegårdsvej, Ved Kirken og Åbakken.

Kilde: Aarhus Kommune

- Det er fordi, at vejnettet skal harmoniseres. Der er et efterslæb fra kommunesammenlægningen i 1970, hvor kommunerne havde forskellige praksis, så nogle havde udlagt store lukkede områder som offentlige veje, mens andre havde udlagt tilsvarende områder som private fællesveje. Byrådet har derfor valgt at sige, at grundejerne skal stilles ens, forklarer projektlederen.

Forskellige opfattelser af vejens tilstand

Men der går nogen tid, inden grundejerne på de indtil videre 21 offentliggjorte veje i Tranbjerg og Mårslet overtager ansvaret for deres veje. Ifølge vejloven skal en såkaldt omklassificering af en vej nemlig annonceres minimum fire år og maksimalt seks år, før byrådet træffer den endelige beslutning.

Som en del af processen udarbejder kommunen foreløbige tilstandsrapporter, der beskriver vejenes tilstand. Herefter har de berørte grundejere otte uger til at indsende bemærkninger til rapporten, som efterfølgende bliver gennemgået. Flere lokale grundejere har netop været igennem partshøringen, der ifølge Lise Birnbaum er flere grunde til at gennemføre. Dels står det i loven, dels kender grundejerne området bedst.

- Der kan være nogle ting, som vores rådgiver måske har overset. Vi har tidligere på baggrund af partshøringer taget veje af listen, fordi det viste sig, at de simpelthen ikke egnede sig til at blive omklassificeret til privat fællesvej, siger Lise Birnbaum og kommer med to eksempler.

Partshøringen er ikke til for, at grundejerne skal komme med ønsker om alt muligt, men den er til for, at de skal komme med noget, som vi eventuelt kunne have overset.

Lise Birnbaum, projektleder hos Aarhus Kommune

De første indsigelser til de foreløbige tilstandsrapporter på veje i Tranbjerg og Mårslet er begyndt at tikke ind hos kommunen, hvor Lise Birnbaum skimmer bemærkningerne igennem, inden de journaliseres og senere hen sagsbehandles.

- Det er lægfolk, som kommer med bemærkninger, så de har selvfølgelig en anden opfattelse af, hvad der er godt og skidt. Nogle har også været ude med luppen og finde alt, hvad der er af småting på vejen. Vi skal så tage stilling til, om vi har den samme opfattelse, og om vi vil gøre noget ved det, siger hun og fortsætter:

- Det kan også være, at vi siger, at når vejen er vurderet til at have en restlevetid på 78 procent, så har vi til fulde levet op til lovens krav, som er 25 procent. Det er altså ikke en ny vej, som vi skal overdrage til grundejerne. Det gør vi også grundejerne opmærksomme på.

Batter bemærkningerne noget?

Grundejere på Kirkevænget i Tranbjerg havde dog ikke fundet luppen frem, men de var ude med tommestok og vaterpas, da de lavede bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport, som fastslog, at vejen har en restlevetid på 63,99 procent. Grundejerne og søskendeparret Mette og Martin Heidemann Rasmussen, som har stået i spidsen for indsigelserne på deres sidevej, håber, at deres bemærkninger bliver taget seriøst, når de lander på forvaltningens bord.

Batter det noget, at grundejerne kommer med bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport?

- Det kan jeg ikke sige endnu. Hvis vejen har stor restlevetid, er der nok ikke så meget at komme efter. Partshøringen er ikke til for, at grundejerne skal komme med ønsker om alt muligt, men den er til for, at de skal komme med noget, som vi eventuelt kunne have overset. Det er klart, at hvis der er et lille afslag på en kantsten, så vil grundejerne finde det væsentligt, men hvis kantstenen kan styre vandet, som den er sat i verden for, så er det lige meget, om den mangler et lille hak på siden. Der er her, vi ser forskelligt på tingene, siger Lise Birnbaum og fremhæver, at der nogle opgaver, kommunen skal udbedre, inden ansvaret for vejen overdrages.

Hun fastslår, at alle bemærkninger bliver gennemgået og viderebehandlet, inden den endelige tilstandsrapport udarbejdes. Derefter skal byrådet tage stilling til hver enkel vej, om den skal overdrages til grundejerne, som derefter individuelt eller i fællesskab skal stå for vedligeholdelsen af vejen.

Vedligeholdelse i fællesskab

Kommunen opfordrer til, at grundejerne danner et vejlaug, så de kan vedligeholde området i fællesskab. Men det er kun en opfordring, for det er ikke noget, som kommunen kan blande sig i.

- Hensigten ved at danne et vejlaug er, at grundejerne går sammen og får tinglyst på sin egen grund, at man har pligt til at være medlem. Når alle har gjort det, er det vejlavet, der står med ansvaret for at vedligeholde vejen. Det er billigere at vedligeholde en vej, hvis man er flere om det, siger Lise Birnbaum, som har lagt øre til flere bekymringer omkring oprettelse af vejlaug og irritation over, at kommunen ikke må beslutte, at alle skal være med i et vejlaug.

- Vores råd er, at man skal danne et vejlaug med de grundejere, der gerne vil det. Det er en frivillig forening, man danner, og den kan så vokse, når et hus på vejen bliver handlet, råder hun.

Der er også flere kommentarer fra sure borgere, som finder omklassificeringen urimelig.

- Flere grundejere har kommenteret, at det er urimeligt, at de skal sidde med ansvaret og udgifterne omkring vejstrækningerne, fordi de mener, at Aarhus Kommune har fordel ved at have mange vejstrækninger. Men der er ikke noget, der forhindrer grundejerne i at gå sammen og lave et stort vejlaug. Det blander vi os ikke i, siger hun.

Men grundejerne på de private fællesveje kan komme ud for, at kommunen er nødsaget til at blande sig, hvis vedligeholdelse af vejen udebliver.

- Hvis det går så galt, at vejen overhovedet ikke bliver vedligeholdt, så er det Aarhus Kommune, der skal fordele istandsættelsesudgifterne blandt grundejerne, lyder det.

Hun fremhæver dog, at kommunen kun skal stå for at istandsætte vejen, hvis den bliver så dårlig, at den er trafikfarlig, og grundejerne ikke reagerer på henstilling eller påbud. Det sker en til to gange om året på de i alt 6000 private fællesveje, der allerede er i Aarhus Kommune.

Søskendeparret Mette og Martin Heidemann Rasmussen bor på samme sidevej til Kirkevænget, som står til at blive omklassificeret fra offentlig vej til privat fællesvej. Foto: Mathilde Bach Callesen

Flere lokale grundejere får ansvar for deres vej: Sådan greb beboere på Kirkevænget i Tranbjerg processen an

Flere beboere på Kirkevænget i Tranbjerg har haft et lidt alternativt sommerprojekt, som indebar et nærmere eftersyn af tilstanden på deres sidevej.

Det mundede ud i en række bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport, som Aarhus Kommune i forbindelse med omklassificering af offentlige veje til private fællesveje har fået udarbejdet og efterfølgende sendt til grundejerne.

- Det har været lidt af en mundfuld at skulle sætte sig ind i en tilstandsrapport og dokumenterne omkring omklassificeringen, siger Mette Heidemann Rasmussen om partshøringen.

Hun er en af grundejerne på Kirkevænget – en af de mange veje, som Aarhus Byråd ønsker omklassificeret til privat fællesvej. I artiklen sætter Mette og hendes bror, Martin Heidemann Rasmussen, ord på, hvordan de sammen med deres naboer og genboer greb processen an.

Tidligere på sommeren modtog beboerne på Kirkevænget i Tranbjerg tilstandsrapporter på deres sidevej. Det er et led i, at sidevejene på Kirkevænget er blandt de cirka 900 kommunale veje, som Aarhus Kommune har besluttet at overdrage til grundejere. Søskendeparret Mette og Martin Heidemann Rasmussen fortæller, hvordan de på deres sidevej har grebet processen an

Beboerne på Kirkevænget i Tranbjerg får i nær fremtid et langt større ansvar for den vej, som de bor på - for den bliver meget muligt deres vej. Det betyder blandt andet, at beboerne på vængets sideveje fremadrettet skal vedligeholde kørebanen, lappe huller og sørge for ny asfalt samt vedligeholde fortove og skifte knækkede fliser. Ligeledes skal beboerne beskære træer og hække, så de ikke generer fodgængere og bilister.

- Jeg har faktisk ikke tænkt så langsigtet i forhold til de opgaver, der ligger forude. Jeg har mest kigget på den korte bane - at der nu lå en opgave i at lave indsigelser til den foreløbige tilstandsrapport, som kommunen har udsendt, siger Mette Heidemann Rasmussen, som bor på Kirkevænget 155.

Kirkevængets beboere heriblandt Martin Heidemann Rasmussen fik i februar 2018 et brev fra kommunen med orientering om, at Kirkevænget er en del af kommunens plan om, at 900 offentlige veje skal gøres til private fællesveje. Siden da er Martin Heidemann Rasmussens søster, Mette Heidemann Rasmussen, flyttet ind på vejen, og stamvejen er indtil videre blevet taget ud af harmoniseringsprojektet, men beboerne får ansvaret for at vedligeholde deres sidevej.

- Jeg studsede over, at det er en udgift, der kommer. Men jeg tænkte, at der nok var andre, som tog teten i forhold til det arbejde, der lå forude, siger Martin Heidemann Rasmussen om orienteringen fra kommunen og med henvisning til den partshøring, han sammen med sine naboer netop har afsluttet.

Var forberedt på kommende udgift

Martin Heidemann Rasmussen mener, at harmoniseringen af veje er en spareøvelse for kommunen, og han så hellere, at kommunen vendte beslutningen 180 grader og gjorde alle veje til offentlige veje, selvom det ville kræve, at man betalte mere i skat.

- Men vi er nok kommet frem til, at det kommer, og vi kan ikke rigtigt gøre noget ved det, siger Martin Heidemann Rasmussen, som for nyligt tog ja-hatten og arbejdshandskerne på, da den foreløbige tilstandsrapport kom på bordet.

Det har været lidt af en mundfuld at skulle sætte sig ind i en tilstandsrapport og dokumenterne omkring omklassificeringen.

Mette Heidemann Rasmussen, grundejer på Kirkevænget

Hans søster, som flyttede ind på sidevejen for halvandet år siden, pointerer, at det ikke er sikkert, at alle beboere på Kirkevænget tager lige så godt imod harmoniseringen, som de har gjort.

- Beboerne, der har boet her længe, har jo købt ind på andre vilkår, hvor de ikke skulle tage sig af vejen og derfor ikke havde den udgift. Men da vi flyttede ind på vejen, fik vi at vide, at vi skulle regne med, at den her udgift ville komme, siger Mette Heidemann Rasmussen, som regner med, at udgiften bliver på 1800-2400 om året.

Lidt af en mundfuld

Inden beboerne formentligt skal påtage sig ansvaret for vejens ve og vel, ligger der et stykke arbejde i vejen henimod overdragelsen. Søskendeparret har sammen med naboerne den seneste tid knoklet med at færdiggøre indsigelsen til den foreløbige tilstandsrapport, som kommunen har udarbejdet på Kirkevængets sideveje.

- Det har været lidt af en mundfuld at skulle sætte sig ind i en tilstandsrapport og dokumenterne omkring omklassificeringen. Og det har været en presset proces at skulle samle beboerne om det, fordi de otte uger, vi havde til at komme med indsigelser, har kørt hen over en sommerferieperiode, fortæller Mette Heidemann Rasmussen med undren i stemmen omkring tidspunktet for partshøringen.

Trods tidspunktet lykkedes det dog søskendeparret at samle deres naboer på sidevejen. Desuden valgte Martin Heidemann Rasmussen at samle berørte beboere fra de øvrige sideveje i en Facebookgruppe, så beboerne kunne udveksle idéer til, hvordan de enkelte stikveje håndterede arbejdet med indsigelser.

Tiltaget var samtidig med håb om, at alle sideveje ville byde ind med bemærkninger til deres tilstandsrapport.

- Jeg tænker, at vi som vej står bedre samlet, hvis alle indsender deres bemærkninger til deres tilstandsrapport. Jo bedre arbejde, vi gør nu, desto bedre står vi, når vi overtager vejen - det var lidt tanken, siger Martin Heidemann Rasmussen og indrømmer, at egoistiske årsager ligger til grund for Facebook-fællesskabet.

- Hvis vi ender med en samlet grundejerforening, kommer jeg jo til at ”hænge” på kvaliteten af de andre sidevejes arbejde, siger han.

Ammunition til senere

Derfor har beboerne på søskendeparrets sidevej haft kamera, tommestok og vaterpas med ude på vejen, hvilket har ført til flere bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport.

- Det er hele vejen rundt - i tilstandsrapporten står der, at der er syv knækkede fliser på vores stikvej. Til det sagde en af naboerne, at han havde elleve af de syv knækkede fliser foran hans hus. Fortovet er generelt slidt, fortæller Martin Heidemann Rasmussen.

Søsteren understreger, at kommunen dog skifter alle de knækkede fliser. Hun fremhæver ligeledes, at belægningen mellem skel og fortov ikke er med i tilstandsrapporten, selvom det er ser slidt ud. Det kan gøre det svært at vide, hvad man som beboer skal kigge efter, når man gennemgår vejen, lyder det.

- Hvad kunne der ellers være galt med vejen? Det er som om, sådan et punkt mangler på den liste, som de gennemgår, når de tjekker vejene. Derfor kan det være svært for os som beboere at vide, hvad vi ellers skal holde øje med, siger Mette Heidemann Rasmussen.

Indsigelsen, som også indeholder bekymring omkring den anslåede levetid på asfalten, nedsunkne kantsten og revner i belægningen, har et længere billedkatalog, som viser de omtalte bekymringer.

- Det er vores ammunition til senere, siger Martin Heidemann Rasmussen og krydser fingrene med et smil:

- Man kan håbe, at kommunen mener, at der skal laves for meget, inden de kan overdrage vejen til os, så de bare vælger at beholde den som offentlig vej. Ellers må vi indgå i dialog omkring, hvor meget der skal udbedres, inden vi overtager vejen, siger han.

Fuld gas fra start

Indsigelserne er nu indsendt med håbet om, at beboernes bemærkninger bliver taget seriøst. Næste skridt på vejen er ifølge Mette og Martin Heidemann Rasmussen at oprette et vejlaug og grundejerforening.

- Vi har vejfest om lidt, og der kommer vi nok til at vende det hele. Jeg kunne forestille mig, at vi skal have lavet et vejlaug på vores stikvej og få det tinglyst, så kommende ejere bliver medlemmer. Hvis der så på sigt bliver en grundejerforening, kan vi opløse vejlauget, siger Martin Heidemann Rasmussen og fortsætter:

- Det er nok svært at skulle lave en grundejerforening lige nu, når der endnu ikke er konkrete opgaver at varetage, men det kunne være godt at etablere en, så vi allerede nu kan begynde at spare op til de opgaver, der måtte komme.

Selvom beboerne på sidevejen endnu ikke ved, hvordan kommunen tager imod deres bemærkninger, så har søskendeparret et godt råd til andre, der står over for processen med partshøringen.

- Sæt ind for fuld gas fra start. Vi tror på, at man skal gøre en indsats, hvis man vil have det bedst mulige resultat, når man overtager vejen, lyder rådet fra Mette Heidemann Rasmussen.

Robert Christensen, som er formand for grundejerforeningen Børup, holder ligesom sine naboer og genboer løbende øje med tilstanden på områdets veje og stier, som de har ansvaret for at holde. Foto: Mathilde Bach Callesen

Formand på privat fællesvej: - Vi har lagt en vedligeholdelsesplan

Nogle gange kan det være rart med et godt råd eller to fra nogle, som har noget erfaring at trække på. Derfor tog Tranbjerg-MårsletLIV kontakt til Robert Christensen, som bor på en af Tranbjergs private fællesveje.

Han er formand for grundejerforeningen Børup, hvor grundejerne står sammen om at vedligeholde deres private fællesvej.

- Det handler om, at man hele tiden skal se og planlægge forud, lyder ét af rådene fra formanden.

Det er en god idé at lave en årlig tur gennem området, hvor man tjekker op på vejenes tilstand. Det er et af rådene fra Robert Christensen, der bor på en af Tranbjergs private fællesveje.

I den nærmeste fremtid har grundejerne på Børupvej i Tranbjerg planer om, at to af områdets overkørsler med brosten skal lægges om, mens de på den længere bane sparer op til ny asfalt på nogle af deres veje. Derudover er der de årlige vedligeholdelsesopgaver som ukrudtsbekæmpelse, fejning og vinterberedskab.

Det er nogle af de opgaver, der er på to-do-listen hos Grundejerforeningen Børup, hvor grundejerne står sammen om at vedligeholde deres private fællesvej.

- Hvis ikke vi sørger for løbende at holde området og gøre en indsats, så kommer der hurtigt huller i vejene, og det vil forfalde. Og det er jo ikke i nogens interesse, siger Robert Christensen, som er formand for Grundejerforeningen Børup.

Mens nogle opgaver skal klares med jævne mellemrum, er der poster, som ligger på den lange bane. I foreningen har man en fælles plan for vejene, hvilket er med til at give grundejerne ro i maven.

- Det handler om, at man hele tiden skal se og planlægge forud. Vi har lagt en overordnet vedligeholdelsesplan og et budget, så der ikke pludselig kommer en større økonomisk overraskelse, hvor grundejerne skal til lommerne, siger Robert Christensen og understreger, at man på vejen aldrig sætter gang i et projekt uden at have indhentet tilbud.

Tjek på tilstanden i foråret

Samtidigt står bestyrelsen fast på, at den hvert forår går en tur på stierne og sidevejene, hvor de besigtiger området og laver en vurdering af, om der er noget, der skal ordnes på vejene. Det kunne være huller, der skal lappes, eller det kan være revner i asfalten, som skal forsegles.

- Vi sørger for at klare småreparationer løbende, så vi undgår, at det udvikler sig til noget større, siger han og fortæller, at han selv og de øvrige grundejere også løbende holder øje med vejenes tilstand.

Det er kontingentet til grundejerforeningen, som betaler både de store og små reparationer i området, som grundejerne har ansvaret for. Hvert år indbetaler hver grundejer 2400 kroner i kontingent.

- Vi betaler for, at vi har et pænt og vedligeholdt område, hvor vi bor. Man har indflydelse på, hvordan ens nærområde skal se ud, og det står grundejerne frit for at komme med forslag til, hvad de kunne tænke sig, siger Robert Christensen og uddyber, at det gode ved en grundejerforening også er, at der er nogle, som løbende varetager grundejernes lokale interesser.

- Og så handler det naturligvis om at få sparet op, så der ikke pludselig kommer en stor udgift til de enkelte grundejere, siger han.

Nogle vejopgaver kan nemlig være en dyr fornøjelse især de større asfaltopgaver. Derfor har grundejerforeningen også en separat vejkonto med eget budget for de til grundejerforeningens tilhørende veje og stier.

- Det er nogle dyre poster, hvis der skal lægges ny asfalt. Vores område består af 230 parceller, som er blevet udstykket i flere etaper, så vi har taget et kort over området og delt området op, så vi tager det i flere etaper, så det matcher alderen på udstykningerne, siger han og understreger, at man som grundejer skal have fællesskabet for øje.

- Det kan godt være, at din vej ikke ligger først for til at skulle have ny asfalt, men sådan er det jo - man skal ikke kun tænke på egne interesser.

Hvad skal det koste?

Når samtalen falder på udgifter, har Robert Christensen også et godt råd til grundejere, der står over for det nye ansvar omkring vedligeholdelse af deres vej, og som måske også pusler med at etablere et vejlaug eller grundejerforening.

- Man bør overveje at indhente aktuelle tilbud på nogle af de store asfaltopgaver og høre til, hvad det ville koste, hvis det skulle laves i morgen. Og så kan man dele det op og finde ud af, hvad grundejerne skal betale ind, siger han og foreslår, at man også tager stillingen til, hvordan vejens tilstand er, og hvor mange år ude i fremtiden en given opgave vurderes at skulle udføres.

Det er ikke en proces, han selv har været igennem, da området mellem Børupvej og Grønløkke Alle allerede var privat fællesvej, da han og familien for en håndfuld år siden flyttede ind på en af sidevejene. Her blev han hurtigt formand for grundejerforeningen.

I foreningen har man valgt at dele ansvaret ud blandt bestyrelsesmedlemmerne. Det er med til at gøre ansvaret og opgaverne mere overskuelige.

- Det er ikke, fordi man bliver overbebyrdet af det frivillige arbejde. Hvis bare man sørger for at fordele det jævnt ud over året, så bliver man på ingen måde stresset over det, siger formanden og fastslår, at de har lavet faste aftaler med firmaer, som varetager de faste vedligeholdelsesopgaver, og derudover bestiller de andre firmaer ind for enkeltstående opgaver.