Byggeplaner i ens baghave kan dele vandene. Det mærkede man på tirsdagens borgermøde i Mårslet, hvor kommunens planer om at bygge 220 boliger i det nordlige Mårslet satte gang i debatten og bekymringerne. Der blev vendt skolekapacitet, landskabelige interesser og trafikale forhold.

- Jeg er i bund og grund positiv omkring udstykningen, men jeg er samtidig bekymret for, om infrastrukturen og skolekapaciteten kan følge med. Det ligger der en udfordring i, når der med udstykningen vil komme flere børnefamilier, lød nogle af bekymringerne fra Lars Vedelø.

Han var en af aftenens mange deltagere, der gav sit indspark til debatten. Infrastrukturen var én af de helt store bekymringer, da flere borgere med en finger i vejret understregede, at flere boliger i det nordlige Mårslet vil give flere biler på Jelshøjvej - en vej, som i forvejen er presset, fastslog beboere på Jelshøjvej.

Peder Krogh flyttede for to år siden til Mårslet og er en af beboerne på den omtalte vej. Han hilste byudviklingen velkommen, da han selv har været en af dem, der rigtig gerne ville til Mårslet. Men han delte samtidig bekymringerne omkring infrastrukturen.

- Jeg synes, at det er vigtigt at udvikle, så nye kan komme til, men jeg savner, at man har tænkt tanken og planen til ende, så man ikke bare kommer til at flytte problemet et andet sted hen. Min bekymring går på, hvis man ikke får lavet en ordentlig infrastruktur i forbindelse med udstykningen, sagde Peder Krogh.

Planen fik flere af de 110 fremmødte til at tage aktiv del i debatten både med spørgsmål samt for- og modargumenter, mens yderligere 40 fulgte med online. Et ukendt antal stemte i med hovedrysten og modstridende mumlen, da en af deltagerne kort opsummerede, at han igennem aftenen havde mærket en generel positiv stemning omkring planerne.

Aftenens debat tog udgangspunkt i temaplanen ”Arealer til alle boligtyper”, som du kan blive klogere på her. I planen har kommunen udpeget et areal på 23 hektar, som ligger langs Tranbjerggårdsvej og Hørretløkkesvejs nordlige side. Alle arealerne er privatejede, hvoraf 16 hektar er indkommet som forslag fra ejere og interessenter. De 23 hektar giver plads til 220 fritliggende boliger.

Henrik Pedersen, der er kommuneplanlægger og projektleder på temaplanen, deltog online i borgermødet, hvor han gennemgik kriterierne for, hvorfor kommunen har udpeget det nordlige område til byudvikling.

- Mod øst har vi landskab og grundvandsinteresser. I forhold til grundvand handler det om, at byrådet har besluttet, at Aarhus skal være selvforsynende med drikkevand frem til 2050, så derfor skal vi sikre de områder, hvor vandet løber ned og bliver til grundvand. Så de arealer undgår vi i videst muligt omfang at bygge på, forklarede Henrik Pedersen.

Mod syd er Bering-Beder Vejen, hvor der ifølge Henrik Pedersen er tale om støjramte arealer, der ikke kan anvendes til boliger, men eventuelt andre formål. Mod vest er der husdyrhold, som ifølge planloven kræver respektafstand. Der er endvidere lavbundsarealer, der til tider oversvømmes.

- Og mod nordvest har vi så kilen til Tranbjerg og ønsket om, at byerne ikke skal vokse sammen, fortsatte han gennemgangen af Mårslet.

- Det gør det vanskeligt at udvikle byen andre steder end mod nord, lød konklusionen.

Temaplanen, som foruden på borgermødet også har skabt meget debat i den lokale facebookgruppe, er frem til 31. august i offentlig høring. Planen præsenterer, at Aarhus Kommune har planer om at etablere 3600 nye boliger fordelt på 13 bysamfund.

- Antallet af grunde til fritliggende boliger har de senere år ikke matchet efterspørgslen, og det betyder, at nogle flytter fra kommunen. Byudviklingen i de 13 bysamfund skal være med til at fastholde flere borgere, forklarede kommuneplanchef Lars Høeberg og opridsede, at en væsentlig præmis for temaplanen er, at byudviklingen skal ske som blandet by.

Det var på borgermødet svært at afgøre, om der var flest for- eller modargumenter til byggeplanerne, men man var på sidelinjen ikke i tvivl om, at folk var kommet for at blive klogere på og diskutere de kommende boligplaner frem for aftenens første punkt; temaplanen ”En grønnere by med mere blåt”, som snart kommer i offentlig høring.

Katrine Bøje: Mårslet er en skøn og dejlig by. Jeg mener, at det er vigtigt fortsat at tiltrække og give mulighed for at få nye børnefamilier til byen. Udstykninger kan være relevante og nødvendige i den forbindelse.

Ann Katrine Bjerregaard: Vi flyttede til Mårslet af flere grunde. Bl.a. pga. naturen, det gode foreningsliv samt det at bo i en lille by tæt på Aarhus, hvor vi arbejder. Jeg har som så ikke noget imod, at der igen, igen (for på de 7 år, vi har boet i Mårslet, er der virkelig blevet bygget meget til!) bliver udstykket nyt. Men jeg bliver da bekymret for, om skolen og daginstitutionerne kan følge med? Jeg bliver da bekymret for, om charmen ved at bo i en lille by mindskes? Ja, og så skal det da siges, at jeg vil blive svært ked af at miste vores skønne udsigt over markerne til en omgang huse.

Anne Østergaard: For os som småbørnsfamilie, hvor begge forældre arbejder i Aarhus centrum, er vi rigtig glade for, at der bliver udstykket grunde i området syd for Aarhus. En af fordelen ved netop Mårslet er, for os, at det er i cykelafstand til centrum. Den relativt lille udstykning ser vi også som en fordel, fordi det spiller ind i Mårslets DNA med flere relativt små parcelhuskvarterer fra forskellige årtier.

Steffen Grundahl: Ja tak til nyt boligområde nord for Hørretløkken. Der mangler simpelthen boliger i hele sydbyen og dermed øges prispresset betragteligt. Så længe man sikrer en varieret boligmasse med plads til alle, hilser jeg det nye område velkomment. Derudover synes jeg, det er afgørende, at grønne områder og gerne skovrejsning yderst mod nord og Aarhus bliver et must i en eventuel kommende lokalplan.

Tina Skovmand: Nej tak til byggegrunde på kommunens område for enden af Hørretløkken. Har stor forståelse for behovet for flere byggegrunde, men at kommunen vil bygge på et i forvejen eksisterende grønt område, hvor der ses salamandere, buer, sommerfugle, harer, fugle, rådyr osv., det giver ingen mening, når Aarhus Kommune praler af at vil være den grønneste kommune. Bevar de små grønne områder, som der er så stor brug for. Tænker, det er muligt, selvom der bliver bygget på Tranbjerggårds marker.

Du kan selv nå at give et indspark her: https://deltag.aarhus.dk/hoering/arealer-til-alle-boligtyper-0

En gruppe Tranbjerg-borgere havde fredag eftermiddag samlet sig hos Anders og Vibeke Thiim Harder på Orholt Allé, som er nabo til et grønt område, der indgår i kommunens temaplan ”Arealer til alle boligtyper”.

Temaplanen og området 210312BO var omdrejningspunktet for fredagsmødet, hvor borgerne bag gruppen Bevar Tranbjergs Åndehuller konfronterede teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V) og næstformand for Teknisk Udvalg, Steen Bording Andersen (S).

- Vi er ikke bare nogle sure naboer, som ikke vil have bygget. Vi anerkender, at der er mangel på boliger i Aarhus, men vi vil gerne i dialog med jer omkring vores åndehul, lød det blandt andet fra Anders Thiim Harder, som er en af de lokale kræfter bag Bevar Tranbjergs Åndehuller.

De lokale borgere satte ord på deres åndehul, hvor de har et ønske om, at der ikke bliver bygget boliger. Samtidig fremlagde de deres idéer til, hvor man i stedet kunne opføre boliger. Det foregik på køkkenbordet, inden politikerne kom med ud af havelågen for at se det omtalte åndehul, som vi tidligere har skrevet om på Tranbjerg-MårsletLIV.

- Vi er åbne over for og kigger på alle input. I står stærkt, når I kan sige, at det er en rekreativ herlighed, og I har forslag til, hvor man ellers kan bygge, sagde Bünyamin Simsek, som over for beboerne understregede, at temaplanen er et udkast.

Aarhus Kommune har planer om at etablere 3600 nye boliger omkring i Aarhus. Heriblandt 300 i det sydvestlige hjørne af Tranbjerg - blandt andet på de arealer, som politikerne besøgte i fredags.

Ifølge Bevar Tranbjergs Åndehuller har området et rigt dyreliv, levende sø og vild eng. Desuden kunne det fungere som grønt fællesområde for både eksisterende og nyt byggeri. Det var nogle af pointerne fra borgernes indspark til temaplanen og politikerne.

Den konstruktive tilgang blev taget godt imod af Bünyamin Simsek og Steen Bording Andersen, som følte sig bedre klædt på efter besøget og dialogen med borgerne.

- For det første har det givet et visuelt indtryk af området, og så har I haft en konstruktiv tilgang til processen. I ønsker at passe på herlighederne, men I er samtidig medspillere i en byggeproces, sagde Bünyamin Simsek henvendt til borgergruppen.

- Det ser rigtigt godt ud, fordi det er et forholdsvist lille område, men vi kan ikke stå og konkludere noget i dag, fordi det ville ødelægge processen. Men mødet har rykket noget, og det har gjort indtryk, fortsatte rådmanden.

Mødet gjorde også indtryk på Steen Bording Andersen, som roste borgergruppen for at gå konstruktivt til værks og for at være tidligt ude.

- Vi kan se på kort og tegninger, men det giver et helt andet billede at opleve området i virkeligheden. Jeg føler mig klædt meget bedre på, efter jeg har set det, sagde Steen Bording Andersen.

De lokale beboere var ligeledes positive omkring udfaldet af mødet og dialogen, som de havde efterspurgt.

- Det var alt, hvad vi havde håbet på. Vi ville gerne have en konstruktiv dialog - og vi mødte nogle politikere, der var velforberedte og lyttende. Selvfølgelig kan de ikke stå og give lovning på noget, fordi det ville sætte processen ud af spil, men det har givet ekstra brændsel på tanken til at arbejde videre, sagde Anders Thiim Harder efter mødet.

Bevar Tranbjergs Åndehuller er i gang med at sammensætte deres fælles høringssvar. Temaplanen er i offentlig høring frem til 31. august.

Verdensmålene bliver snart omdrejningspunktet for et nyt fællesskab, som Tranbjerg Bibliotek er ved at stable på benene. Det er en del af det landsdækkende projekt "Sammen om verdensmål", som med støtte fra Velux Fonden skal engagere borgere på 60+ i lokale fællesskaber omkring FN’s 17 verdensmål.

Tranbjerg Bibliotek er ét af syv pilotbiblioteker, som skal prøve kræfter med projektet. Lige nu er biblioteksformidler Emilie Bohman Lange i gang med at finde den gruppe af borgere, som vil være en del af projektet omkring verdensmålene.

- Vi vil gerne have fat i borgere, som interesserer sig for bæredygtig udvikling. Det kunne også være nogle af de borgere, som ikke kommer så meget på biblioteket i forvejen, eller som gerne vil være med i et nyt fællesskab. Blandt andet har jeg ikke hørt om så mange fællesskaber for mænd i Tranbjerg, siger Emilie Bohman Lange, som er tovholder på projektet.

Baggrunden for projektet er, at hvis vi som samfund for alvor skal rykke i retningen af en bedre og mere bæredygtig verden, skal alle aldersgrupper med. Der findes mange indgange designet til at engagere børn og unge i verdensmålsarbejdet, mens udbuddet til dem, der er fyldt 60 år, er mere begrænset, lyder det i projektbeskrivelsen fra "Sammen om verdensmål".

- Bibliotekerne har generelt godt fast i den målgruppe, så derfor er vi en god indgangsvinkel til at skabe et projekt omkring verdensmålene, som engagerer netop dem, siger Emilie Bohman Lange.

Samtidig er en af projektets målsætninger, at "Sammen om verdensmål" skal styrke målgruppens trivsel gennem dét at gøre en forskel sammen med andre.

- Det skal være rigtigt hyggeligt at være en del af projektet. Det skal ikke udelukkende være for de gode hjerters skyld, men også for at være en del af et fællesskab og tilegne sig ny viden, siger Emilie Bohman Lange.

Hun fremhæver, at mange aktiviteter kan passe ind i verdensmålene. Det kunne være alt fra at stable en klimacafé på benene til at tilbyde lektiehjælp til lokale skoleelever. Hun har flere idéer til, hvad det kommende fællesskab kan tage fat i, men hun vil hellere høre, hvad de kommende deltagere har på hjerte.

- Vi kommer til at høre, hvad deltagerne kunne tænke sig, så de kan være med til at finde ud af, hvordan vi handler på verdensmålene. Det kommer an på, hvilken baggrund og interesse de kommer med, lyder det fra tovholderen, som uddyber, at de 15.000 kroner fra Velux Fonden kan give idéerne luft under vingerne.

Når man har fundet frem til en aktivitet, som taler ind i verdensmålene, lægger projektet op til, at målgruppen optimalt set mødes mindst en gang om ugen i 10-12 uger.

- Og fortsætter det derudover, er det bare en endnu større succes. Jeg synes, at det ville være så fedt, hvis vi får skabt noget, der bliver ved derefter, fastslår Emilie Bohman Lange med et smil.

Men første punkt på programmet er dog at finde flokken, som vil bidrage til verdensmålene. Emilie Bohman Lange har allerede taget fat i en lille håndfuld, som til at begynde med skal være med i en fokusgruppe omkring projektet.

- Lige nu er jeg mest nysgerrig på, om der er nogle, der har lyst til at være en del af projektet. Du behøver ikke være ekspert i verdensmålene for at være med - man skal bare være nysgerrig på dem, siger hun og fortæller, at hun håber at finde mindst 10, som vil være med til at omsætte verdensmål til lokale handlinger.

Det er tænketanken Fremtidens Biblioteker, der står bag projektet "Sammen om verdensmål". Projektet begynder med at udrulle aktiviteterne på syv pilotbiblioteker, hvoraf Tranbjerg Bibliotek altså er ét af dem. Herefter er planen, at indsatsen skal ud på yderligere 30 folkebiblioteker i maj 2022.

Hvis du er blevet nysgerrig på projektet, kan du allerede nu sætte nogle datoer i kalenderen. 23. september er der informationsmøde, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan være med i projektet. Ugen efter - 29. september - er der inspirationsdag med Simon Elsberg Nygaard, som er cand.psych. og ph.d. i bæredygtighedspsykologi.