Når ægteparret Vibeke og Anders Thiim Harder står i deres baghave på Orholt Allé i Tranbjerg, har de lige nu udkig til et grønt område med en lille sø, hvor man blandt andet kan finde haletudser og guldfisk. Hver dag smutter de ud gennem havelågen og ud på det, de kalder for deres grønne åndehul.

- Vi bruger området virkelig meget sammen med vores børn og vores hund. Det var også en af grundene til, at vi flyttede hertil - vi ville have det landlige, men samtidig være tæt på Aarhus, siger Vibeke Thiim Harder.

Vibeke og Anders Thiim Harder er blandt initiativtagerne til borgerforeningen Bevar Tranbjergs Åndehuller, som tidligere på sommeren så dagens lys. Spadestikket til foreningen blev taget i foråret, efter det stod klart, at Aarhus Kommune har planer om at etablere 3600 nye boliger omkring Aarhus. Heriblandt 300 i det sydvestlige hjørne af Tranbjerg - blandt andet på de arealer, som ægteparret har udkig til fra baghaven.

- Vi er slet ikke imod byggeri af nye boliger i området, fordi vi godt ved, at boliger er en mangelvare rundt om i Aarhus, men samtidig vil vi gerne holde Aarhus Kommune op på, at det skal ske balanceret, så man ikke tager alle de grønne områder og fylder dem op med boliger, siger Anders Thiim Harder.

For syv år siden havde Anders og Vibeke Thiim Harder selv glæde af, at nybyggerier skød frem i Tranbjerg, da de skulle skifte lejligheden i Aarhus ud med hus og have, nu hvor de var blevet forældre. Dengang blev boligområdet på Orholt Allé ifølge Anders Thiim Harder solgt på at ligge i et rekreativt område.

- Jeg var solgt, da jeg så området her. Jeg er selv vokset op i en mindre by, og jeg ville gerne give mine børn noget af det samme, som jeg selv havde glæde af, da jeg var barn, siger han.

Området, som i kommunens temaplan går under navnet 210312BO, har tydeligvis betydning for flere end blot familien Thiim Harder. Det viser den underskriftindsamling, som Bevar Tranbjergs Åndehuller satte i søen, da foreningen så dagens lys.

- Jeg er imponeret over, at så mange støtter op om sagen. Vi fik vel 200 underskrifter på de første to-tre dage, og jeg har fået mange kommentarer og beskeder om, at folk netop er flyttet til Tranbjerg på grund af naturen i området, siger Anders Thiim Harder.

Han har sammen med sine medinitiativtagere til foreningen startet både en hjemmeside og facebookside for Bevar Tranbjergs Åndehuller. Her giver foreningen mulighed for, at borgere kan tilføje deres lokale åndehul.

- Vi vil gerne give borgerne en mulighed for og en platform til at kunne sige til og fra, forklarer han.

- Måske er det naivt, men det handler også om, at vi tror på, at hvis vi går flere sammen, så er det nemmere at blive hørt, supplerer Vibeke Thiim Harder.

Foruden dialog med andre Tranbjerg-borgere har foreningen også sendt en invitation til Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune og rådmand for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek. Foreningen ønsker nemlig at vise og sætte ord på det område, som er blandt de arealer, hvor kommunen ønsker at bygge i Tranbjerg.

”Ifølge temaplanen skal der hele vejen rundt om 210312BO bygges rigtigt meget nyt de næste år. Og det kan give fin mening at bygge på de mange flade marker, der ligger her. Men - på 210312BO er der også planer om at bygge både fritliggende villaer og rækkehuse. Vi vil gerne invitere jer til Tranbjerg, så I kan se, hvorfor vi tænker, 210312BO er det perfekte lille åndehul for både os, der bor her i forvejen, og for vores mange kommende søde nye naboer,” lyder det blandt andet i invitationen.

- Vi vil gerne i dialog med kommunen og vise dem området, så de ved, hvad det er for et åndehul, de har taget med i temaplanen, siger Anders Thiim Harder, som håber på, at den viden kan forhindre første spadestik til nye boliger på lige netop de arealer.

- Vi håber, at de kan se en løsning, hvor området her ikke skal bebygges. Det kan i stedet blive et grønt område, som vi alle kan få glæde af - også de mange nye naboer, der kommer på sigt. Man skal alligevel tænke rekreative områder ind i byggeprojekter, og her er der allerede et område, man kan bruge, siger han.

Bevar Tranbjergs Åndehuller tænker også mere langsigtet, da de gerne vil bidrage til udviklingen af området.

- Vi vil gerne sikre, at der ikke bliver bygget på området her, men vi vil også gerne være en aktiv del af processen i forhold til, hvordan man kan skabe et fedt rekreativt område. Vi kender området, og vi vil gerne bidrage med den viden, som vi som borgere sidder med, siger han og fortæller, at borgerforeningen samtidig er i gang med at komme på en alternativ plan til, hvor man kan bygge i Tranbjerg.

Planen om nye boliger og grunde i blandt andet det sydvestlige hjørne af Tranbjerg har fået flere lokale borgere til tasterne med høringssvar, som både taler for og imod kommunens temaplan, der skaber mulighed for at opføre cirka 3600 boliger i hele Aarhus Kommune frem mod 2033.

- Tranbjerg er et geografisk attraktivt område. Det er et stærkt lokalsamfund, som har nogle stærke værdier i forhold til at inkludere, og så ligger det naturskønt, lyder en del af begrundelsen, når rådmand Bünyamin Simsek sætter ord på, hvorfor Tranbjerg er blandt de 13 udvalgte bysamfund, der fremgår i temaplanen.

Netop naturen er omdrejningspunktet for en gruppe borgere i det sydlige Tranbjerg, som på baggrund af temaplanen har stiftet borgerforeningen Bevar Tranbjergs Åndehuller. De er positive over for byggeri i lokalområdet, men de håber samtidig, at de kan forhindre, at der bliver bygget på det grønne område, de kalder deres åndehul - og som i temaplanen er navngivet '210312BO’.

- Jeg synes kun, at det er rigtigt positivt, at man organiserer og etablerer sig med henblik på at værne, beskytte og styrke sit lokalområde. Så længe man også konstruktivt spiller ind på og erkender, at vi har en opgave, vi skal løse, siger Bünyamin Simsek.

Ifølge rådmanden har antallet af parcelhusgrunde i Aarhus Kommune i flere år ikke matchet efterspørgslen, hvilket betyder, at mange gode skatteborgere flytter fra Aarhus.

- Jeg ønsker at fastholde endnu flere familier med børn. Det har jeg lagt en plan for, og den er nu i proces, siger Bünyamin Simsek.

Som et led i processen er temaplanen på nuværende tidspunkt i offentlig høring frem til 31. august, hvilket indtil videre har afstedkommet godt 60 høringssvar.

- Det er en plan, som skal tage hånd om byens udvikling, men det er et udkast. Det vil sige, at den proces, vi befinder os i lige nu, skal medføre, at borgere og alle andre interessenter skal byde ind med deres bemærkninger - for og imod, lyder det fra Bünyamin Simsek.

Bevar Tranbjergs Åndehuller er gået lidt anderledes til værks og har sat gang i en underskriftsindsamling, som indtil videre har resulteret i 229 underskrifter. Hos foreningen lyder modargumentationen, at området 210312BO fungerer som åndehul for rigtig mange af borgerne i det sydlige Tranbjerg. Desuden er de bange for, at man glemmer grønne åndehuller i forbindelse med nybyggeri.

Borgergruppen er overordnet positive omkring, at der skal bygges i Tranbjerg, men de kæmper for at få åndehullet ud af temaplanen. Hvordan vil man tage det med videre i arbejdet med temaplanen?

- Jeg synes faktisk, at det er et stærkt budskab og signal at sende, at man bekymrer og kerer sig om sit lokalområde, og det er mit budskab, at de selvfølgelig kender deres lokalområde bedst, siger Bünyamin Simsek.

Rådmanden uddyber dog, at der ligger en længere proces forude, hvor forvaltningen og efterfølgende han selv skal gennemgå input til temaplanen og eventuelt lave ændringer, inden den igen skal sendes til byrådet.

- Men jeg vil allerede nu sige, at jeg er meget lydhør over for stærke naturmæssige interesser og herlighedsinteresser fra lokalområdet, fordi jeg tror på, at man kender sit lokalområde bedst. Men det vigtigste for mig er, at vi har de nødvendige arealer til, at vi kan levere den efterspørgsel, vores by har. Hvis ikke vi gør det, så bliver huspriserne og grundpriserne kun dyre, forudser han.

Den nyetablerede borgerforening ønsker at gå i dialog med kommunen omkring åndehullet. Derfor sendte de tidligere på sommeren en invitation til Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune og Bünyamin Simsek, hvor de fredag 6. august inviterer til en rundvisning i åndehullet i Tranbjerg.

- Det kan ikke lade sig gøre fredag, men jeg er altid klar til at prioritere at komme ud og besøge lokalsamfund og have dialog med borgerne. Det er vigtigt for mig med dialogen, men også at man har de skriftlige indspark, siger rådmanden, som opfordrer til, at man indleverer et høringssvar.

Hvad er en temaplan?

- Det er et tillæg til kommuneplanen. Det er kommuneplanen, der udlægger arealerne i kommunen og sætter rammer for, hvad man kan bruge de forskellige arealer til som eksempelvis by, erhverv og naturområder. Én gang i byrådsperioden skal byrådet vedtage en kommuneplan. I princippet kan de godt genvedtage den, der allerede er, men et sted som Aarhus, hvor der hele tiden sker så meget, vil der være behov for nogle ændringer. I denne byrådsperiode har man valgt at sige, at de ændringer, der skal laves til kommuneplanen, laver vi som temaplaner. Når en temaplan er vedtaget, er den en del af kommuneplanen.

Hvad er formålet med denne temaplan?

- Der er to formål med temaplanen - det ene er at få nogle arealer til byudvikling. Når vi ser på byudviklingen de senere år, kan vi se, at der har været en efterspørgsel på grunde til fritliggende boliger, som ikke har kunnet imødekommes. Der har simpelthen ikke været ret mange grunde på markedet. I et vist omfang vurderer vi, at det betyder, at nogle familier flytter væk fra Aarhus, fordi de gerne vil have en byggegrund. Så det er et selvstændigt formål, at vi vil kunne tilbyde nogle grunde til fritliggende boliger i Aarhus Kommune.

- Parallelt med det formål er der også et ønske om at styrke nogle af de fritliggende bysamfund. Ved at tilføre flere borgere til bysamfundene, giver det muligheder og grundlag for flere og bedre funktioner i lokalområderne. Der er nogle af de mindre byer, hvor der ikke er detailhandel, men hvor vi har en forhåbning om, at vi ved at tilføre byudvikling med flere borgere, kan der skabes grundlag for at få noget detailhandel eksempelvis.

- Det er samtidig en væsentlig præmis, at byudviklingen skal ske som blandet by, hvor forskellige boformer og målgrupper blandes. Så selvom fokus er på at skaffe grunde til fritliggende boliger, skal der på mange af arealerne også være almene boliger, ældreboliger, tæt-lav bebyggelse, mindre etageboliger med videre. Den konkrete disponering vil ske i forbindelse med den fremtidige lokalplanlægning.

Lige nu er temaplanen i offentlig høring frem til 31. august. Hvordan er den videre proces derfra?

- Efter høringsfristen kigger forvaltningen på alle de indkomne høringssvar og laver på baggrund deraf nogle anbefalinger til byrådet, som skal tage stilling til, hvordan det vil forholde sig til vores anbefalinger. Der kommer i forbindelse med høringen sikkert nogle yderligere ønsker om arealer, og der er også nogle, der har en holdning til, at nogle af arealerne, der er foreslået, ikke skal bringes i spil. Det skal byrådet tage stilling til i forbindelse med den endelige godkendelse af temaplanen. Alle høringssvar bliver i den forbindelse vedlagt som bilag.

- Afhængigt af hvor mange høringssvar, der kommer, og karakteren af dem, når vi nok frem til slutningen af året, inden temaplanen når byrådet igen. Hvis nu, der kommer nogle forslag til yderligere arealer, som byrådet gerne vil have med, så medfører det en ekstra runde af høringer og miljøvurderinger. Så det kan godt være en længere proces.

- Når temaplanen er endelig vedtaget, kan ejerne af arealerne anmode om at få udarbejdet en lokalplan, og fra man anmoder om en lokalplan, til den er vedtaget, går der nok et til halvandet år. Det er først, når lokalplanen er vedtaget, at man kan gå i gang med byggeriet. Så under alle omstændigheder er vi et par år ude i fremtiden, inden det første byggeri på baggrund af denne temaplan kan gennemføres.

Torsten Hansen: Jeg synes, at det er godt for Tranbjerg med flere byggegrunde i Tranbjerg/Jegstrupvej. Mange unge mennesker efterspørger byggegrunde.

Mette Brun Nielsen: Nej tak til 300 boliger vest for Tranbjerg i Jegstrup. Det vil ødelægge den mangfoldige natur, der er herude. Det er en transportvej for alle dyrene, og hvis det bliver afskåret, får området ingen værdi længere og ender med at blive en ørken. Området er en del af en sammenhængende vildt korridor for rådyr, ræve, kaniner og vildgæs mm. Der må kunne findes et andet sted, som er mere velegnet til boliger, hvor ikke man smadrer det fantastiske fugle- og dyreliv, der er hér på dette sted.

Anne Hald: Ja til udstykning af grunde i Tranbjerg. Jeg synes, det er dejligt med væksten i byen og mener, at det er et godt sted til netop det.

Vibeke Winther: Jeg flyttede netop til dette område pga. naturen, roen, freden, og lokalplanen for området lovede et område bygget op om temaet landsbysamfund, hvilket i høj grad er lykkedes. Disse planer vil dog i høj grad gå imod den oprindelige lokalplan og gå imod hele baggrunden for, at jeg valgte at bosætte mig her. Nogle af de nuværende beboere vil måske føle sig taget ved næsen og fordrevet og derfor se sig nødsaget til at finde et andet sted at bosætte sig - i givet fald uden for kommunen.

Camilla Ville Mikkelsen: Nej tak. Tranbjerg skal ikke have 300 byggegrunde. Det går ud over naturen, som skal bevares. Derudover er der jo ikke børnehaver mm. til alle de børn, der vil komme til området. Tranbjerg er populær, som det er nu, og med god grund, det er en charmerende, hyggelig lille bydel med flot natur omkring sig - dette skal ikke ødelægges!

Du kan give dit input her https://deltag.aarhus.dk/hoering/arealer-til-alle-boligtyper-0

Kilde: Aarhus Kommune