Annonce
Malene Wilki Hedehus har holdt sine to første formiddage, hvor nybegyndere kan lære at strikke. Men du kan stadig nå at blive en del af strikkeforløbet, som har sin tredje gang torsdag 16. september. Foto: Mathilde Bach Callesen
Tranbjerg-MårsletLIV

Tranbjerg-kvinde strikker hver dag: Nu tilbyder hun kursus lokalt

Malene Wilki Hedehus har strikket, siden hun som femårig lærte teknikkerne. Nu ønsker hun at sprede glæden ved håndarbejdet og har derfor sat gang i et kursusforløb i Tranbjerg, hvor folk kan lære at strikke

Hver dag finder Malene Wilki Hedehus fra Tranbjerg strikkepindene frem. Det er der gennem årene kommet mange trøjer, glæde og ikke mindst ro ud af. Dét er baggrunden for, at hun nu har sat gang i et strikkekursus i Tranbjerg, hvor det skal være en lærerig legeplads for nysgerrige, der gerne vil lære strikkekunsten.

- Jeg har selv haft glæde af at strikke i mange år, fordi jeg var heldig at lære det fra barnsben, men det er ikke alle, der er heldige at have lært det. Jeg vil gerne give håndværket videre, så andre kan mærke glæden, og så håndværket ikke uddør, siger Malene Wilki Hedehus.

Som femårig lærte hun at strikke, siden da har hun med små pauser holdt fast i strikkeriet. Inden for de senere år har hun så puslet med tankerne omkring at skulle udbyde kurser, men hun skulle samle mod.

- Nogle gange er det rart at give sig selv nogle udfordringer, så nu sprang jeg ud i det, siger Malene Wilki Hedehus, som i første omgang udbyder en håndfuld kursusdage, så hun kan se, hvordan det bliver taget imod.

Strik kan skabe ro

Forløbet er for nybegyndere, så hun har tilrettelagt det således, at man for hver gang bygger mere og mere viden på. Malene Wilki Hedehus, som beskriver sig selv som en strikkenørd, tager samtidigt fat i nogle forskellige emner så som garnkvaliteter, maskens anatomi og strikkeprøver, der skal klæde kursusdeltagerne bedre på.

- Vi begynder fra nul, og så ser vi, hvor langt vi kommer. Det kunne være rigtigt spændende, hvis vi nåede så langt, at deltagerne havde styr på grundelementerne i strikning, så vi kunne lave nogle forløb som mindfulness strikning, siger Malene Wilki Hedehus, som arbejder i en garnbutik i Aarhus.

Håndarbejdet kan ifølge Malene Wilki Hedehus skabe noget ro, som hun selv har haft glæde af igennem livet. Hun har blandt andet taget et kursus inden for craft-psykologi, hvilket handler om at bruge en aktivitet til at opnå bedring fysisk eller psykisk.

- Strik kan rigtigt meget ligesom andet håndarbejde. De monotone bevægelser kan skabe noget ro, og det har mange brug for som modvægt til den digitale verden, hvor det hele går så hurtigt, siger hun.

Men først og fremmest handler strikke-forløbet om at viderebringe begejstringen for et håndværk, som har fulgt Malene Wilki Hedehus gennem hele livet.

- Det ville være skønt at give noget videre, som jeg selv er passioneret omkring. Forhåbentligt smitter jeg deltagerne med min glæde for håndværket, lyder det.

Kurserne foregår torsdag formiddag i bylivshuset i Tranbjerg.

Få overblik her
Nyhedsbrev

Borgergruppe kan ånde lettet op, men venter med at juble

Tranbjerg-MårsletLIV

Lokal borgergruppe føler sig hørt: Rådmand vil droppe byggeplaner i Tranbjerg-åndehul

Tranbjerg-MårsletLIV

Ungested er på vej i Tranbjerg: - Det skal være et trygt samlingssted

Tranbjerg-MårsletLIV

Efter ulovlig træfældning: Nu vokser Tranbjerg Skov på ny

Tranbjerg-MårsletLIV

Lokal forening er med i kampen om ”Årets lokale indsats”

Nyhedsbrev

Lokalområdet blomstrer i mere end en forstand: Rækkehuse og café er på vej

Tranbjerg-MårsletLIV

Nyt samlingspunkt i Mårslet Multihal: Café åbner til februar

Tranbjerg-MårsletLIV

Første spadestik trækker ud, men nye rækkehuse er på vej i Tranbjerg

Tranbjerg-MårsletLIV

Forvandling af udearealer ved bylivshuset: Se uderummet her

"Hvor ser det godt ud”, lyder det fra en lokal borger, da hun torsdag ved middagstid træder ind på udearealerne ved Kirketorvet 10 i Tranbjerg.

Tranbjerg-MårsletLIV

Ny omfartsvej giver udfordringer for Testrup Højskole: 210 meter lange jordvolde skal hjælpe

Når bladene om kort tid falder helt af træerne, vil eleverne og medarbejderne på Testrup Højskole ikke kun have udsigt over nøgne marker, men også til den kommende Giber Ringvej. De kan allerede nu følge en anelse med i anlægsarbejdet af Aarhus’ nye sydlige omfartsvej fra flere steder på skolens arealer.

Nyhedsbrev

Hvordan kører det med Giber Ringvej?

Det kører faktisk efter planen. I det seneste nyhedsbrev fortalte jeg ganske kort, at Aarhus’ nye sydlige omfartsvej følger tidsplanen - ja, faktisk er man i øjeblikket en smule foran. Det fortæller projektleder Carsten Thomsen mere om i en af dagens historier.

Tranbjerg-MårsletLIV

Ægtepar fra Mårslet blev kørt over af Giber Ringvej: - Vi måtte op på hesten igen

Tranbjerg-MårsletLIV

Den nye omfartsvej er godt på vej, men vejret kan komme til at drille

Tranbjerg-MårsletLIV

Så fik vejen sit navn: Derfor hedder Aarhus' nye omfartsvej Giber Ringvej

Tranbjerg-MårsletLIV

Netto i Tranbjerg lukker for en stund: Dagligvarebutikken skal totalrenoveres

Tranbjerg-MårsletLIV

Grøn kile mellem Beder, Malling og Mårslet kan være på vej

Nyhedsbrev

Grøn kile, kunstgræsbane og lokale vinbønder

Tranbjerg-MårsletLIV

Ti år med fælles vinmark i Mårslet: Nu kan endnu flere være med

Tranbjerg-MårsletLIV

Kunstgræsbane i Tranbjerg bliver forsinket et lille år